Nu rettede jeg vandstrålerne mod hendes røv og fisse. Med de meget spredte ben, stod fissen delvist åben, og vandet sprøjtede ind i hende…

Forfatter: Kaptajn Bligh
kaptajnbligh1789@gmail.com

Læs kap. 1 – kap. 2 – kap. 3 – kap. 4

Kapitel 5.

Vi ankom først til mit hjem i Nordjylland kl 07.00 om morgenen. Maja havde sovet lidt i bilen, men helt udhvilet var hun naturligvis ikke. Selv var jeg godt brugt efter den lange køretur.

Jeg befalede hende til at tage mine ting med ind i huset i første omgang. Da de var anbragt hvor jeg ønskede dem, viste jeg hende det værelse, der hidtil havde tilhørt Mia. Alle Mias ting var pakket ned, i forventning om, at hun snart skulle forlade mig, og senere på dagen agtede jeg at sende dem til Zeus.

Værelset var stort, lyst og flot møbleret. Men Maja satte bare et surt ansigt op, da jeg fortalte, at der skulle hun bo. Jeg gad dog ikke irettesætte hende lige nu, og nøjedes med at beordre hende til at hente alle sine ting i bilen, anbringe dem på en ordentlig måde i værelset, tage bad og gå i seng.

Selv gik jeg ind i husets master bedroom, der var så stort, at det næsten var en hel lejlighed. Jeg smed tøjet, og nød i lang tid det fantastiske bruserum, hvor brusesøjlen maserede mig med forskellige vandstråler. Så lagde jeg mig i den enorme, specialbyggede seng, og faldt omgående i søvn.

Kl 12.30 vågnede jeg, og besluttede mig til, at Maja lige så godt med det samme kunne lære, at her skulle hun tjene mig. Jeg gik gennem huset, kun iført et par pæne shorts, og ind på hendes værelse. Naturligvis havde hun ingen nøgle til værelset, så der var ikke låset.

Majas ting lå stadigt i kufferterne og den store pose hun havde transporteret dem i. Og hendes tøj havde hun smidt på gulvet. Idet hun som slavinde jo ikke bar undertøj, og jeg ikke havde forsynet hende med nattøj, lå hun nøgen i sengen. Hun sov tungt.

Jeg ruskede hende i armen, og kommanderede: ”Vågn op, tøz.”

Hun satte sig op i sengen, idet hun dækkede brysterne med dynen. ”Lad mig nu sove videre. Jeg er træt”

”Du har sovet langt mere end jeg. Du sov jo også i bilen. Og du satte ikke dine ting på plads, som jeg forlangte. Og dit tøj har du bare smidt på gulvet. Er det sådan en ordentlig slavinde opfører sig?”

”Jeg har jo sagt, at jeg ikke gider være din slavinde. Jeg vil ikke være slavinde længere. Lad mig være, og lad os ikke spilde mere tid med det her.”

”Hør her, slavinde. Det er muligt at Baron Athelstone fandt sig i den opførsel fra din side. Men det gør jeg ikke. Du har skrevet under på en kontrakt om at du er slavinde de næste 16 dage, og den kan du ikke komme ud af. Den 31/8 om aftenen er du igen Athelstones slavinde, og om du til den tid forlænger din kontrakt eller ej, er alene op til dig. Men medens du er her, opfører du dig som den perfekte slavinde, og hvis du har problemer med det, så har jeg midler til at overtale dig. Allerførst skal din tiltaleform være i orden. Du tiltaler mig Herre, og taler kun hvis jeg spørger dig. Har du på et tidspunkt noget du gerne vil sige, har du dog min tilladelse til at spørge om tilladelse, idet du så må spørge således: Må denne slavinde have lov til at tale, Herre? Og fremover omtaler du aldrig dig selv som jeg. Du refererer til dig selv som slavinden, eller som den. Som slavinde er du en ting, ikke en person og omtalen af dig selv skal afspejle det.”

”Er du fucking åndsvag? Jeg er kraftedme ikke noget dyr”, hvæsede Maja.

”Ikke et dyr, slavinde. Du er blot en ting, som jeg kan gøre med, fuldstændigt som jeg lyster. Og før du går længere, skal du tænke over, at du allerede har pådraget dig adskillelige straffe for din utilbørlige optræden. Du bør nok passe rigtigt meget på, hvis ikke din første dag i min tjeneste skal blive rigtig ubehagelig. Og fattede du ikke, at du ALTID skal tiltale mig som Herre?”

”Jeg tiltalte Athelstone som Herre, i hvert fald tit. Men han var da i det mindste værdig til titlen og ikke sådan en opblæst sadistpsykopat som dig.”

”Nå, tøz, det var ikke meningen at begynde afstraffelsen så hurtigt, men du giver mig intet valg. Gå ud i haven.”

Maja skulede tvært til mig, og rakte ud efter noget tøj i den ene kuffert. Til min forbavselse drejede det sig om et par trusser, og et øjeblik spekulerede jeg på, hvorfor Athelstone havde ladet hende have en, for slavepiger, så usædvanlige beklædningsgenstand.

”Jeg beordrede dig ikke til at klæde dig på. Gå ud i haven. Jeg skal nok vise dig vejen.”

”Nej vel vil jeg sgu da ej. Jeg gider fandeme ikke at rende nøgen rundt i din have, så alle og enhver kan glo på mig.”

”Haven er indhegnet, så ingen kan se ind i den, tøz. Og hvis jeg ønsker at nogen skal glo på dig, er det alene noget jeg bestemmer. Hvem og hvor mange, og i hvilke situationer vedkommer ikke dig. Du skal bare adlyde.”

Maja fortsatte alligevel med at trække trusser på, og så trodsig ud. Jeg greb hendes venstre håndled, og trak hende gennem huset, så hurtigt, at hun ikke kunne komme på benene igen. Gennem en af stuerne kom jeg ud på terrassen og videre ned i haven. Jeg slæbte hende hen til et stativ, hvor en kæde var trukket var en talje. I enden af kæden hang to lædermanchetter. Skønt Maja sprællede og kæmpede voldsomt imod, fik jeg spændt manchetterne om hendes håndled. Så drejede jeg spillet, og et øjeblik efter hang hun i sine arme, akkurat så højt at selv tåspidserne ikke kunne nå jorden.

Maja råbte og bandede. ”Det her er fucking ikke i orden, dit dumme svin, jeg vil ikke være med! Slip mig, så jeg kan komme ud af det her helvede, ellers melder jeg dig fandeme til politiet, dit fucking røvhul!” Hvert ord hun råbte ind i hovedet på mig dryppede af hårdhed og aggresion, som blev reflekteret i de flammende øjne. Men undertonen af desperation og ængstlighed kunne hun ikke skjule. Hun var bange.

Jeg lod hende hænge i den ukomfortable stilling, hvor armene skulle bære hele kroppens vægt. Jeg gik ind i huset og hentede en kasse, hvor jeg lagde forskelligt legetøj ned i. Så gik jeg igen ud i haven.

”Er du færdig med den latterlige, barnlige opførsel?” jeg stirrede hende lige ind i øjnene på få centimeters afstand.

Maja svarede med at spytte mig i ansigtet.

Jeg flyttede mig ikke, men tørrede det blot væk med bagsiden af min hånd.

”Synd Maja, at du vælger at det skal være på den her måde. Jeg havde håbet, at vi kunne nyde hinanden i de 16 dage, og at jeg bagefter kunne overlade en lidt gladere og mere velopdragen slavinde til min ven Athelstone. Men nu er jeg dels nødt til at straffe dig for alle de uhyrligheder du har udvist. Og samtidigt er jeg nødt til at give dig din grundlæggende opdragelse som slavinde. Som du vel ved, er der 2 måder at opdrage en slavinde. Den hurtige, hvor pigen udsættes for massive afstraffelser og ydmygelser i et omfang så hun helt taber sig selv, og kan bygges op igen. Og den langsomme, hvor pigens opførsel kun langsomt tilrettes hendes nye Herres krav. Begge metoder virker og giver det ønskede resultat. Men i vores tilfælde har vi ikke tid til at vælge metode nummer 2. Det tvinger mig til at bruge metode nummer 1, som jeg ellers ikke er stor tilhænger af.”

Jeg kiggede hende dybt i øjnene på en afstand er højest 10 centimeter. Hun knejsede stolt med nakken, men jeg syntes at ane angst i hendes øjne. Men helt sikker var jeg ikke. ”Jeg håber, at du viser samarbejdsvilje, så vi kan nøjes med små dele af det fulde program, og klare din opdragelse uden at bryde dig helt ned. Men jeg kan advare dig om, at med alle de straffe du har pådraget dig, bliver dagen i dag ekstremt ubehagelig for dig.”

Maja så direkte forbi mig med iskolde øjne. Hendes ansigt havde lagt sig i en glat maske af ufortrøden, stolt ligegyldighed. Jeg smilede barsk, og hentede lidt udstyr fra kassen. Jeg spændte manchetter om hendes ankler, og satte lænker i dem. Så spændte jeg disse lænker fast til 2 punkter der lå langt ude til siderne af Maja, en halv meter over jorden. Jeg strammede kæderne. Først til de var rimeligt stramme. Maja hang nu i sine arme, med benene så spredt ud til siderne, at anklerne kun skulle hæves ca 20 cm før hun hang i perfekt spagat. Hun kunne kun rokke måske 10 cm fra side til side, og trækket i hendes arme var øget yderligere. Så drejede jeg spillet, og trak hendes krop opad. Et skrig undslap Majas ellers stædigt sammenpressede læber, og sekunder senere hang hun så udspændt at selv da jeg slog hende i maven, kunne kroppen ikke rokkes en centimeter. Maja stønnede højt, og forbandede mig.

”Jeg er en ansvarlig Herre. Du vil blive straffet meget i dag, og hver gang jeg straffer dig, agter jeg at fortælle dig, hvorfor du bliver straffet. Jeg håber, at du vil tage ved lære, og undgå at lave de samme fejl igen. Hvis du tager ved lære, og fremefter anstrenger dig til det yderste af din formåen, håber jeg, at dit ophold her stadigt kan blive udbytterigt.” Jeg smilede barskt til hende. ”Du gjorde noget utilgiveligt, ved at begynde at klæde dig på, trods det at jeg klart havde beordret dig ud i haven NØGEN. For det vil du modtage din første straf.”

”Dumme svin. Du skal kraftedme ikke bestemme om jeg skal have tøj på eller ej!”

Jeg noterede mig hendes trods, hendes undladelse af at kalde mig Herre, hendes brug af bandeord, samt måske værst, hendes nedsættende udtryk om mig. Rækken af straffe jeg skyldte hende virkede uendelig.

”Det er præcist noget jeg kan afgøre. Men du kender min aftale med Athelstone. Jeg må ikke påføre dig unødig smerte, kun nok til at få dig til at adlyde. Så lige så snart du lover at du fremover i et og alt vil lade mig bestemme din påklædning, eller eventuelle nøgenhed til enhver tid og i alle situationer, samt at du vil adlyde villigt og takke for enhver klædning, jeg ønsker du skal bære, så stopper afstraffelsen omgående. Jeg vil dog advare dig mod at afgive løfter og så ikke lever op til dem. Det vil du komme til at fortryde bittert, for straffen for en sådan forbrydelse vil blive frygtelig.

Maja kiggede forbi mig, og hendes sammenbidte ansigt viste, at hun ikke agtede at samarbejde.
Jeg trådte det sidste skridt hen til hende, og lod hænderne glide rundt på hendes smukke, dronningeagtige krop. Maja var meget høj, næsten lige så høj som jeg, og nu hang hendes hoved 10 centimeter over mit. Dette var jeg ikke tilfreds med. Jeg sænkede hende 15 cm ned, Spændte i stedet fodlænkerne endnu strammere, og afsluttede ved at køre hende 5 cm op igen, Nu hang hun faktisk helt i spagat. Hun stønnede af smerter i den ubekvemme stilling, men jeg havde fornemmet hvor smidig hun var, så jeg vidste at hun kunne hænge der så længe som hendes lunger kunne klare at trække vejret under den belastning fra armene.

”Når du er så glad for dine trusser, så skal du da have lov til at mærke dem. Hun kunne jo ikke vride kroppen, ikke en gang en centimeter, så hun kunne kun hænge passiv og vente på hvad jeg ville gøre. Jeg greb trusserne foran og bagved, og trak kraftigt opad. Stoffet på bagsiden rullede sig sammen til en snor, og borede sig langt op i røvrevnen. Noget af stoffet borede sig på tilsvarende vis ind mellem de store skamlæber, men der var dog stof nok til at fissen var delvist dækket. Jeg øgede trækket i trusserne og Maja stønnede hult.

Efter et lille minut slap jeg trusserne. De blev siddende langt oppe i røven, og opsplitningen af hendes fisse var tydelig gennem det tynde stof. Jeg gav hendes vidunderlige røv 4-5 hurtige klask og nød den unaturlige facon af røven der fremkom af at hun hang i spagat.

Jeg tog et kamera frem, og tog tre minutters film af hende i den hjælpeløse position
Så førte jeg to fingre op langs stoffet på hendes forside, og lod dem starte helt ovre ved røvhullet, før jeg førte dem fremad gennem fissen. Resultatet var, at trusserne nu blev trukket dybt op i fissen, og forsvandt mellem de små skamlæber. Jeg smilede bistert, og trak igen hårdt opad i trusserne. Maja skreg, da stoffet bordede sig brutalt ind i fissekødet. Jeg trak endnu hårdere med den hånd der lå på hendes mave, og Maja skrig blev skingert, idet stoffet skar ned i hendes klitoris.

3 gange øgede jeg trækket til det maksimale jeg kunne, og hendes skrig blev vilde og næsten dyriske.

”Er der noget du ønsker at sige til mig, slavinde”, spurgte jeg.

Der løb sveddråber ned af hendes pande, og lidt blod ud af hendes mund, hvor hun havde bidt sig i læberne. Jeg hentede en gag ball og anbragte den i hendes mund, så hun ikke kunne bide sig igen.

Så greb jeg igen trusserne. Jeg trak først opad af alle kræfter igen, men da de skar maksimalt op i fissen og røven, slækkede jeg trækket over hendes røv, med det resultat at trusserne gled op gennem hendes fisse, samtidigt med at de savede sig ned i kødet. Så slappede jeg lidt af i hånden på hendes mave, og trak dem tilbage i røven. Jeg nåede at save frem og tilbage måske 10 gange, før de halvkvalte smerteskrig fra Maja begyndte at lyde som menneskelig tale. Jeg slap trusserne, og holdt mit ene øre tæt på hendes mund.

”Er der noget, slavinden ønsker at sige”, spurgte jeg barsk, om end jeg inderst inde virkeligt håbede at hun nu var klar til at bøje sig. Jeg havde bestemt ikke lyst til at skulle øge smerterne yderligere.

Hun havde uendeligt svært ved at udtrykke sig med gak ballen i munden, og især da hun samtidigt hulkede kramagtigt i en voldsom gråd. Men til sidst opfattede jeg ordene: ”Jeg vil fremover med glæde bære hvad end du ønsker at se mig i eller uden, Herre.”

Jeg smilede tilfreds, og tog en saks, og klippede trusserne af hende. Fissen blødte ret meget. Så løsnede jeg kæderne der var forbundet til manchetterne på hendes ankler. Hun havde meget svært ved at støtte på fødderne. Men efter lidt vaklen kom hun op at stå, og kunne endelig lette trækket fra hendes arme.

Jeg løsnede manchetterne om hendes håndled, og befalede hende selv at fjerne manchetterne fra hendes ankler og lægge dem i kassen. Tårerne trillede ned af kinderne på hende og benene var lidt usikre. Da hun ville sætte sig på hug for at fjerne manchetterne, gav de efter under hende, og hun faldt sammen på jorden.

”Vi har en lang liste af alvorlige fejl fra din side, som skal påtales og straffes, tøz. Men din Herre er sulten, og vil have brunch nu.” Jeg vendte mig for at gå ind i huset, men Maja viste ingen tegn på at rejse sig. Hun sad blot i en sammenkrøbet stilling på jorden og græd lydløst. “Hvis du ikke kan rejse dig og gå som et menneske, kan du få lov til at blive på jorden og krybe som en hund” Sagde jeg koldt og afmålt. Stadig ingen reaktion. I et snuptag var jeg henne og gribe fat i hendes hår, og trak hende op på alle fire. “Kom så, tøs” vrissede jeg utålmodigt og begyndte at trække afsted med hende, og hun havde intet andet valg end at forsøge at kravle med så hurtigt hun kunne.

Jeg satte mig ved det lækre store bord i køkkenet, og befalede hende at lave morgenmad. Hun lavede kaffe, ristede bacon, stegte spejlæg, og satte brød og pålæg på bordet. Naturligvis kunne hun ikke finde tingene, det var jo også umuligt den første dag, men hun udførte ordrene uden brok. Men hun var indelukket og kiggede ned i gulvet, nok for at skjule sit rasende blik.

Til sidst satte hun en kop og tallerken foran mig, og ville til at anbringe det samme overfor.
”Har jeg sagt du skal dække op derovre, tøz?” spurgte jeg.

”Nej, men jeg skal vel også have noget at spise?”

Jeg bed mærke i at det lille ord, Herre, stadigt manglede. Og hendes væremåde bar stadig mere præg af trods og modvilje, end af ydmyghed og hengivenhed.

”I det skab dernede er der 2 skåle. Kom med dem”

Maja tog skålene frem, og kiggede forundret på to metalskåle af den type hun udmærket vidste blev brugt til at fodre hunde med.

Jeg smurte 2 stykker brød med leverpostej, skar dem ud i små stykker, og fyldte det i den ene skål. Den anden fyldte jeg med vand, og derpå anbragte jeg begge skålene på gulvet, lige ved siden af det sted, hvor jeg sad.

”Kom herhen, Maja”

Da hun stillede sig lige foran mig, drejede jeg hende rundt, og gav hende to sammenkædede manchetter på håndleddene, så hendes hænder nu var lænket på ryggen.

”Du siger at du ikke er et dyr, tøz, men du opfører dig som et. Du sviner mig til, og ingen slavinde må nogensinde bruge nedsættende ord om sin Herre. Og når du sviner mig til, og opfører dig så dyrisk, finder jeg det passende at du kan spise som en tæve og svine dig selv til, indtil du retter ind. Fra nu af vil du indtage alle dine måltider fra disse skåle, indtil du beslutter dig til at vise mig lidt respekt. Ned på alle 4 og spis din mad.”

”Jeg er ikke et dyr.” Hendes stemme skælvede, og man kunne se hvordan hun kæmpede med at kontrollere sit temperement, som var ved at eksplodere inde bag facaden. “Og jeg spiser heller ikke som et. Der sætter jeg grænsen.”

Jeg kunne se, at hun skulle til at kalde mig noget nedsættende, men hun tog sig i det.

”Hele din opførsel er en skandale, tøz, og listen over ting du skal straffes for er efterhånden uendelig lang. Jeg gider ikke din opsætsighed mere. Du begynder at spise NU. Hvis ikke begge skåle er tomme, når jeg er færdig med min morgenmad, binder jeg dig og pisker din ømme fisse, til du tigger mig om at få lov til at spise den hundemad”

Majas læber var tynde og sammenknebne, og hun lignede en tordensky. Men hun gned sin fisse, der tydeligvis stadigt gjorde meget ondt, og lidt efter bøjede hun sig ned, og lagde sig på alle 4.

Jeg begyndte mit dejlige morgenmad, og nød samtidigt synet af tøzen, som indtog sin mad som en hund. Hendes lange hår kunne jo ikke undgå at falde ned i både vandet og leverpostejen, idet hun jo ikke kunne kontrollere det med hænderne. I løbet af mit måltid iagttog jeg med tilfredshed, at både hår og ansigt blev rigtigt beskidt. Dette var en del af min plan. Maja kæmpede med at nå at tømme madskålen før jeg var færdig, og med en kraftanstrengelse fik hun slugt de sidste stumper rugbrød.

Jeg hentede et kamera, og tog et antal dejlige fotos af den vidunderlige slavinde i den dejligt ydmygende position.

”Du spiste op, og du gjorde det før jeg var færdig med morgenmaden. Jeg er tilfreds med, at du i det mindste en enkelt gang kan vise dig som en lydig slavinde” Jeg klappede hende på kinden ”Men du er forfærdelig beskidt. Normalt ville jeg have sendt dig op i bad, men da vi har et mellemværende angående din brug af bandeord, tror jeg vi klarer rengøringen på en helt anden måde.” Jeg smilede stramt til hende.

”Vi går en tur ud i haven igen” Jeg rejste mig og gik, og til min glæde fulgte Maja lige bag ved mig.

Jeg førte hende igen over til taljen, og fæstnede den til kæden mellem manchetterne på hendes bagbundne håndled. Idet jeg drejede spillet, og trak hendes arme opad bag hendes ryg. Hun blev tvunget til at bøje sig fremad, men kunne heller ikke bøje sig for dybt, idet jeg hele tiden trak hænderne opad, bag hendes ryk. Armene var strakt, og gradvist begyndte stillingen at blive smertefuld, idet trækket i skulderledene i den unaturlige stilling var ved at vride armene ud af de skåle i skulderen, hvor de burde sidde. Denne straf kaldes Strapatto og kan være utroligt smertefuld.

Jeg holdt dog meget igen, for det var ikke meningen at stillingen skulle udarte til tortur. Slet ikke. Jeg ville bare have Maja i en hjælpeløs og ubekvem samt sexet position. Med kæder trak jeg hendes fødder langt fra hinanden, så hun stod meget skrævende og stillingen blev endnu mere ubekvem. Nu kunne hun ikke engang flytte fødderne uden at hun ville vælte, og overføre hele kroppens vægt til de forvredne skulderled. Maja var helt klar over det, og var tydeligt omhyggelig med at placere fødderne de helt nøjagtige steder, for derefter at stå urørlig.

”Så er du klar til det der skal ske nu, tøz. Du bandede og brugte et beskidt sprog. Det skal vi have dig vænnet af med. Og det passer vældigt godt med, at du også er blevet så beskidt udvendigt. Jeg vil nu vaske dig, men på en måde, du nok finder ret ubehagelig. Først når jeg synes du er perfekt ren, stopper jeg. Og du kan lige så godt belave dig på, at det bliver en helt usædvanlig lang rengøring, du skal igennem. Du kan imidlertid stoppe behandlingen, men kun ved at love, at enhver form for bandeord, og enhver form for uhøfligheder fremover holdes ude af dit sprog. Skulle der senere ske enkelte overtrædelser af dette, vil hvert enkelt tilfælde blive straffet hårdt.”

Maja bøjede nakken tilbage, og så på mig fra den ubekvemme stilling. Hun så ikke bange ud, kun rasende.

”Du kan sgu da ikke torturere mig hele dagen, din psykopat!” hvæsede hun. Igen lød der næsten undertoner af en desperat bøn, mere end en vred kommentar.

”Jo, tøz, det bliver jeg jo nok nødt til. Du har overtrådt så mange regler og udvist så mange tilfælde af forfærdelig dårlig opførsel, så jeg bliver nok nødt til at straffe dig hele dagen. Men så tror jeg også, at vi får en bedre slavepige ud af dig, allerede i dag.”

Jeg hentede en haveslange, skuede fuldt op for vandet, pressede spidsen af slangen sammen, så vandet sprøjtede ud med større hastighed, og rettede de hårde vandstråler mod Maja.

Hun skreg. ”Det er fucking koldt din spasser! Stop for fanden! Hvis du absolut skal vaske mig, så kan du i det mindste bruge varmt vand. Sluk! Please, sluk!” hun var ved at gå i panik.
”Jeg er jo slet ikke begyndt endnu,” grinede jeg, og rettede vandstrålen mod hendes hår. I den forover bøjede stilling løb vandet fra håret ned i hendes ansigt. Jeg holdt vandslangen lavt, og sprøjtede direkte mod ansigtet. Det var jo der, hun var mest beskidt, og jeg kørte vandstrålen rundt der meget længe. Hun hulkede halvkvalt.

”Stop! Det gør ondt! Jeg fryser, og det gør fucking ondt!” Hendes stemme knækkede over i gråden “Jeg kan ikke holde til det. Stop det!”

Hendes sprogbrug var tydeligvis ikke blevet bedre. Jeg rettede strålen mod hendes ryg. Hun vred sig under den kolde stråle de få centimeter som hendes krop kunne flyttes, samtidigt med at hun hvinede. ”Stop for fucks sake! Det gør pisse fucking ondt!”

”Det hjælper dig altså ikke at blive ved med bandeord og uhøflig tale. Hvis du ikke stopper, fortsætter jeg den her leg hele dage.” Jeg smilede. Det var et smukt syn med Majas smukke spændstige, solbrændte krop, der på plænen i klart solskin og med vandet strømmende ned af kroppen. Hvor var det smukt.

Jeg holdt slangen ind under hende og sprøjtede på hendes bryster i lang tid. Så fortsatte jeg ned under hendes mave, og til sidst sprøjtede jeg hendes inderlår og området lige over hendes kusse.

Nu græd Maja, og klynkede højt. Hendes skuldre hævede og sænkede sig i en fortvivlet hulken, selv om de omvredne arme gjorde det svært. ”Vil du ikke nok holde, Herre? Jeg kan ikke holde kulden ud. Jeg bliver syg” Hendes stemme var virkelig ynkelig.

”Nu taler du lidt høfligere, tøz. Vil du love at du aldrig bander mere, samt at du altid er høflig og ydmyg, samt at du vil følge alle de regler om korrekt tale for en slavinde, som jeg vil lære dig?”

Maja vrissede et eller andet, tydeligvis ikke indstillet på at samarbejde.

Jeg trak på skuldrene. Så fik hår og ansigt en ny omgang, og denne gang gned jeg rigeligt med Shampoo ind i hendes flotte lange brune hår. Med det kolde vand tog det rigtigt lang tid at få shampooen skyllet ud af håret, og hun græd heftigt.

Jeg kiggede ned af hendes smukke krop, og glædede mig over at se, at solen havde tørret alt vandet af hendes ryg. Jeg havde jo intet ønske om at hun skulle blive egentligt underafkølet. Men hun sagde stadigt intet om at hun ville ændre sin sprogbrug. Dog glædede det mig, at hun hverken bandede eller truede mig.

Jeg måtte altså tage stærkere overtalelsesmidler i brug, og gik om bag hende. Nu rettede jeg vandstrålerne mod hendes røv og fisse. Med de meget spredte ben, stod fissen delvist åben, og vandet sprøjtede ind i hende. Hendes skrig knækkede helt over, da en kraftig vandstråle på et øjeblik fyldte hendes fisse helt. Jeg flytte strålen væk fra hende, og nød at se vandet løbe ud af hende.

Så holdt jeg slangen helt hen til hende, og spulede direkte på de ydre dele af hendes fisse. Derpå spredte jeg med den ene hånd skamlæberne og lod vandstrålen spule hendes indre.

Vandstrålen var selvfølgeligt alt for kraftig til at der kunne blive tale om behagelig pirring. Selve slaget af vandet i fissen må have gjort forfærdeligt ondt, og temperaturen pinte hende. Jeg gav fissen 3 ture mere, hvor jeg skiftede mellem udvendig og indvendig spuling. Til sidst pressede jeg slangen helt op i bunden af fissen, og lod det plaske ud af hende i lang tid.

”Nå tøz, er vi så enige om at du fremover kun taler i henhold til de regler jeg dels har nævnt for dig, og dels vil lære dig efterhånden?”

”Nej Herre, jeg vil ikke love at jeg bare følger dine regler blindt. Men hvis du stopper nu, lover jeg, at jeg aldrig bander, og at jeg vil forsøge at være høflig mod dig,” græd Maja. Hendes lår rystede voldsomt og var helt ude af kontrol. Jeg kunne ikke afgøre om det var af overanstrengelse fra den unaturlige stilling, eller af kulde. Men jeg besluttede mig til at fremskynde en afslutning på legen, idet jeg frygtede at Maja ikke kunne klare mere.

Jeg gik helt tæt på Maja, og lagde den ene hånd på hendes kolde røv. Så førte jeg en finger op i hendes røvhul. Maja gispede, men sagde ikke noget. Et øjeblik fingerkneppede jeg hendes røvhul med en finger. Så sprøjtede jeg lidt vand, dels på fingrene, og dels på røvhullet, og førte først 2 siden 3 fingre op i hende, så langt som de kunne komme. Maja stønnede. Nu fingerkneppede jeg hende med en kraft som en damphammer. Mine fingre hamrede ud og ind i hendes snævre røvhul, og Maja var hele tiden ved at vælte i hendes pinefulde stilling.

Jeg slukkede vandslangen, og fortsatte behandlingen af hendes lille røvhul i mindst 10 minutter. Maja startede med at protestere og tigge, men snart græd hun bare krampagtigt. Til sidst trak jeg fingrene ud, og holdt de lorte indsmurte fingre op til hendes mund.
”Slik din egen lort af mine fingre, tøz.”

Maja fik med besvær så meget styr over sin gråd at hun kunne svare. ”Nej Herre, det gør jeg altså ikke. Jeg vil føje dig rigtigt meget, men at æde min egen lort det er vildt farligt”.

”Okay, slavinde. Der er så meget jeg er nødt til at straffe dig for i dag, så du skal slippe for at rense mine fingre lige nu. Men det passer nu ikke, at det ligger uden for dine grænser. Aftalen med Athelstone er, at du skal kunne tåle ENHVER form for ydmygelse og seksuel misbrug jeg vælger at udsætte dig for. Det er kun med hensyn til smerter og straffe, at der er aftalt absolutte grænser.”

Maja så stadigt trodsig ud, men dog lettet over ikke at få stukket de lorte fyldte fingre i munden. Jeg tændte vandhanen og fik med lidt besvær renset fingrene helt.

”Nå Tøz, har du bestemt dig? Vil du fremover undlade at bande, undlade at bruge nedsættende udtryk om din Herre, tale ydmygt og høfligt og bestræbe dig på at lære de regler, om høflig tiltale af dine overmænd, som jeg vil lære dig i de næste dage?”

Maja så usikkert på mig. Det var tydeligt at hun var bange for mere af det iskolde vand, og det var også tydeligt, at strapatto stillingen var begyndt at gøre rigtigt ondt på hende. Men hendes trods levede i hende endnu, og hun svarede: ”Jeg vil kalde dig Herre, og forsøge at tale høfligt. Men jeg kan ikke underlægge mig nogen i total lydighed.”

Jeg mødte hendes blik, og efter et øjeblik kiggede hun væk.

Jeg smilede. Hendes tiltale af mig var allerede skiftet meget i løbet af den seneste time, og nu bøjede hun sig også for mig i forbindelse med øjen kontakten. Vi var på rette vej, men jeg blev nødt til at knække hende helt. Så jeg påbegyndte den sidste – og for hende værste – del af hendes rengøring.

Jeg gik hen bag hende, og tændte for vandslangen. Igen fik fissen og røven den helt store omgang, med uafbrudt spuling i mindst 10 minutter. Maja jamrede sig og klynkede. ”Herre, må jeg ikke godt slippe. Jeg KAN ikke tåle det mere i skuldrene. De gør så ufatteligt ondt. Vandet føles som om at du stikker nåle op i min fisse. Er det ikke nok, at jeg lover at respektere dig som min Herre?” Hun var tydeligvis ikke bare fysisk udmattet men også psykisk, at dømme ud fra hendes krakelerede stolthed, der nu blot var reduceret til et træt, bedende blik rettet i mod mig.

”Nej slavinde. Du skal følge de regler jeg har nævnt til perfektion. Gør du ikke det, vil du aldrig blive en slavinde som jeg med stolthed vil kunne kalde min” Jeg smilede barsk, og lagde min ene hånd på en af hendes lækre, men nu meget kolde, baller. Igen borede jeg en finger ind i røvhullet, og så satte jeg vandslangen direkte mod det lille snævre brune hul.

Maja skreg højt, da den kraftige vandstråle fyldte hendes røv med iskoldt vand. Det sprøjtede ud af hende med vand og opløst lort. Hendes skrig lød som sirener, og der var ingen tvivl om at hun havde det forfærdeligt. Efter 2-3 minutter slukkede jeg vandet.

”Nu har din røv fået en overfladisk rengøring. Vil du nu adlyde mig som en dejlig ydmyg slavinde, eller skal jeg rense dit lille røvhul rigtigt?”

Tårerne løb ned af hendes kinder, medens hun skiftevis kiggede mig i øjnene og kiggede ned. Men hun sagde ingenting. Om det var fordi hun var trodsig eller bare ikke havde noget overskud til at fremmane et ord, var ikke til at vide.

”Helt i orden, tøz. På en måde passer det mig godt, at jeg får renset dit røvhul ordenligt, for jeg har så meget lyst til at bruge netop det hul lige om lidt. Maja kiggede op, åbnede munden, og ville tydeligvis til at protestere. Men hun tog sig i det, kiggede ned og hviskede halvkvalt: ”Ja Herre”

Igen noterede jeg mig med glæde hendes fremskridt.

Jeg havde jo slukket vandslangen, og lod den forblive slukket. Jeg gik hen bag hende, og førte spidsen af slangen ind i hendes røv. De første 7-8 centimeter gik det let nok, men pludseligt var der modstand. Den anden lukkemuskel. Maja klynkede bange, men jeg var forsigtig og med ligt tålmodighed fik jeg spidsen af slangen længere op i hende. Yderligere 10 cm længere inde gentog processen sig ved den underste ringmuskel, og vandslangen gled nu ind i selve endetarmen.

Maja græd så højt og tiggede hele tiden: ”Herre, stop, stop. Du ødelægger mig. Det er ikke meningen at en pige skal have noget så dybt ind i sig, og da slet ikke en vandslange med den grove spids. Går der hul på min tarm, så dør jeg.”

Jeg lod vandslangen sidde, og gik hen til hendes hoved. Jeg lagde en hånd under hendes hage, og løftede hendes ansigt lidt op. ”Det er aldrig min mening at skade en slavepige alvorligt, søde ven, og jeg er meget erfaren. Det der skal ske, er ekstremt ubehageligt for dig, men det er ikke noget der skadet dig permanent, det lover jeg dig.” I de tårevædede øjne kom der et glimt af lys. Kunne det passe? Var Maja ved at forstå rollen som submissiv, og måske endda tænde på den? Jeg håbede så meget at jeg havde tolket blikket i hendes øjne rigtigt.

Da jeg igen var ved hendes røv, skubbede jeg slangen videre op. Først da hun havde ca. 40 cm vandslange oppe i røven, ville den ikke længere. Jeg trak den for en sikkerheds skyld ca. en centimeter tilbage, og åbnede så vandet. Denne gang helt forsigtigt, så der kun løb en tynd vandstråle ind i den smukke pige. Jeg gik igen hen til hendes ansigt, og så at hun stadigt græd.

”Kan du lide at få tarmen renset, tøz?” Spurgte jeg, måske lidt ironisk, for hendes fortvivlede ansigtsudtryk viste tydeligt at hun fandt behandlingen totalt ydmygende og meget ubehagelig.

”Åh herre, kan vi ikke indgå et kompromis, hvor jeg underkaster mig de fleste af dine regler? Jeg skal nok være en høflig slavinde. Men jeg kan ikke klare den her behandling længere.”

”Du skal bare love at adlyde alle mine regler for hvordan du taler. Både dem, du har hørt, og de finpudsninger jeg vil lære dig i de følgende dage,” grinede jeg.

Maja græd bittert, men ville stadigt ikke underkaste sig betingelsesløst. Nu begyndte vandet langsomt at sive ud af hendes røvhul, i takt med at tarmen blev helt fuldt af det kolde vand. Maja klynkede højt og bad om nåde.

”Nej min ven, vi får jo ikke skyllet dine tarme rene med den smule vand. Der skal helt anderledes vandtryk til, før du får en lækker og brugbar røv. Jeg skruede en del op for vandet. Slet ikke fuldt vandtryk, det turde jeg ikke, men med den øgede mængde vand, løb der nu vand ud af hende i en kraftig strøm, og med vandet en masse lort. Maja skreg, for når vandet nu løb så hurtigt, blev hendes mave iskold indvendigt.

Jeg tog videokameraet og optog nogle minutter af rensningen af hendes tarme.

”Åh, stop det Herre. Jeg dør hvis du fortsætter. Jeg vil ikke dø!” Hun hulkede så meget at man næsten ikke hørte hvad hun sagde “Det gør så virkelig ondt, jeg føler mig så ydmyget ved at stå her, og ikke kunne styre min tarm. Vil du ikke nok stoppe. Jeg vil gøre alt, bare du slukker vandet og slipper mig fri. Mine arme er ved at brække, og jeg har krampe i begge ben.”

Jeg stod og nød synet af vandet der ikke længere var så fyldt af lort. Hendes tarme var ved at være spulet helt rene.

”Vil du undlade at bruge skældsord om mig?”
”Ja, Herre”
”Vil du undlade at bruge bandeord?”
”Ja absolut, Herre”
”Vil du altid tale høfligt og ydmygt, og huske hvilken position en slavinde indtager?”
”Det skal jeg nok, Herre” græd Maja fortvivlet.
”Vil du gøre dit yderste for at lære de regler for høflig tale for en slavinde, som jeg lærer dig i de næste dage?”

Nu kunne hun næsten ikke tale længere, så ødelagt var hun af den kolde udskylning af hendes tarme og den forvredne position hendes arme og skuldre befandt sig i. Med en kraftanstrengelse fik hun svaret: ” Jeg vil gøre mit allerbedste for at være en værdig slavinde for dig Herre, og hvis jeg ikke er god nok, håber jeg du kan vise mig, hvordan jeg skulle have udtalt mig. Må jeg ikke godt slippe nu?”

Vandet der løb ud af hendes røvhul var nu klart som kildevand.

Jeg gik hen til hendes ansigt, og smilede kærligt til hende. ”Jo slavinde, nu udtaler du dig som en dejlig slavepige. Jeg er tilfreds med dig, og de fremskridt du har gjort. Så vi stopper denne rensning af dig her.”

Jeg trak vandslangen ud af hende, og skyllede den smule lort der havde sat dig på hendes røv og ben af. Så slukkede jeg for vandet. Derefter sænkede jeg kæden ned, så hendes hænder kunne hænge nedad på hendes ryg, og hun igen kunne stå oprejst. Hendes ben rystede så meget, at jeg var nødt til at støtte hende for at hun ikke skulle falde. Så løsnede jeg manchetterne om hendes ankler, så hun kunne stå naturligt, efter den lange periode med benene så vidt spredt. Endelig løsnede jeg hendes hænder.

Maja gned sin krop, og rystede voldsomt af kulde.

Jeg så stolt på min smukke slavinde. ”Kom søde slavepige. Du skal ind og have varmen. Det trænger du meget til.”

Hun kunne næsten ikke gå, så jeg støttede hende, medens jeg førte hende ind i huset. Vi gik lige ind på hendes værelse, og jeg fortalte hende, at hun havde min tilladelse til at lægge sig under dynen i nogle minutter.

Maja smilede taknemmeligt. ”Tak Herre, du behandler din slavinde godt.” Hun smilede blegt og puttede sig helt ned under dynen, Ingen tvivl om at hun trængte til varmen.

Jeg lod den dejlige pige få lidt fred, og gik ind og tændte op i saunaen. Jeg indstillede den kun på en begrænset temperatur. Det var ikke meningen at hun skulle steges, kun at temperaturen kunne hjælpe hende med at få sin kropstemperatur tilbage. Da jeg kunne mærke at rummet var dejligt lunt, gik jeg tilbage til Maja.

”Så Tornerose, nu skal du stå op.” Jeg smilede venligt til hende.

Hun ville så uendeligt nødigt kravle ud fra dynen, men efter nogle sekunders betænkningstid, huskede hun sin rolle.

”Ja Herre, jeg er klar” og hun lagde dynen til side og rejste sig ved siden af sengen. Jeg nød synet af hendes nøgne, solbrændte, atletiske krop. Hvor var hun dog uendeligt smuk.

Jeg stillede mig lige foran hende, og gav hende et langt, dejligt kys på de fristende læber. Hold op hvor smagte hendes kys dog dejligt, og selv om hun bestemt ikke viste iver efter at kysse mig, undlod hun dog at trække hovedet tilbage. I 5 minutter nød jeg hedes dejlige mund. Så slap jeg hende og fortalte hende, at hun nu skulle en tur i sauna.

Hendes øjne lyste op, utvivlsomt ved tanken om at få endnu mere varme.
Hvor var hun dog dejlig.

Læs næste kapitel

9 kommentarer

1. Svetlana

   17/01/2015 kl 22:43

   Der ventes spændt på forsættelsen :D!

   3+

   Besvar kommentar
2. Baron HP

   19/12/2014 kl 2:01

   Super. Forresten er det mere sømmeligt at slavinder tiltaler sin herre og mester med De, Dem og Deres? Og/eller Eder Nåde. Ydmyghed og taknemlighed er vel på sin plads. Glæder ,Mig til forsættelsen.
   Deres Baron HP

   2+

   Besvar kommentar
3. Provopigen

   18/12/2014 kl 22:58

   Og selvom hendes mod svigtede hende tidligere, har hun ikke glemt Herrens tilbagemelding, og følger ham på respektfuld afstand.
   Med anerkendelse og varsom udfordring i blikket
   Provopigen

   2+

   Besvar kommentar
   • Kaptajn Bligh

     19/12/2014 kl 4:57 - som svar på Provopigen

     Hej Provopige.
     Du må undskylde, men jeg kan ikke huske en kontakt med nogen af det navn.
     Har du tidligere henvendt dig til mig under et andet navn? I så fald vil jeg rigtigt gerne vide hvem du er, og hvorfor modet svigtede dig?
     I hvert fald er jeg da altid glad for læsere, der følger mig.
     Men saml nu dit mod , og skriv til mig, og fortæl, i hvilken form vi tidligere har haft kontakt.

     Den nådige Hersker
     Kaptajn Bligh

     2+

     Besvar kommentar
4. Baron HP

   18/12/2014 kl 0:52

   Kære Kaptain.
   Læser dine afsnit med stor fornøjelse og glæde. Jeg var overbevist om, at helt sikkert får en god slavepiger ud af Maja. Glæder mig virkelig til de næste afsnit, håber at der kommer rigtigt mange flere også ud over den 9. De arbejder på nu. Virkelig godt skrevet.
   Deres Baron HP

   2+

   Besvar kommentar
   • Kaptajn Bligh

     18/12/2014 kl 16:07 - som svar på Baron HP

     Ærede Baron

     Jeg kan berolige dig og eventuelle andre fans med, at der kommer MANGE flere afsnit. Tilsyneladende bruger jeg fire afsnit på at beskrive en dag, og idet pigen ialt har kontalt med mig 16 dage, før hun har mulighed for at vælge sin frihed, eller også skal tilbage til Baron Athelstone, tyder det altså på at den samlede historie bliver på omkring 64 afsnit. De afsnit der allerede er sendt ind, vil blive ændret en lille smule, da virkelighedens Maja nu er begyndt at skrive med, og sætte sit præg på den figur hun har inspireret mig tilat skrive om, altså hende selv. Det tager lidt længere tid på denne måde, men historien bliver MEGET bedre. Hun er virkelig dygtig til at skildre, hvordan hun ville resgere i de situationer, jeg anbringer Maja i.

     Respekfuld hilsen

     Kaptajn Bligh

     2+

     Besvar kommentar
5. nysgerrig84

   14/12/2014 kl 14:04

   Fantastisk! Glæder mig sindssygt til de næste dele!

   2+

   Besvar kommentar
   • Kaptajn Bligh

     14/12/2014 kl 16:12 - som svar på nysgerrig84

     Hej nysgerrig.
     Jeg kan servisere dig lidt, hvis du er så ivrig.
     For jeg har udkastene til kapitlerne 6,7 og 8 klar, og mangler kun småting på kapittel 9. Jeg vil gerne sende dem til dig, hvis jeg får din email adresse.
     Du kan svare her, elller, hvis du er ked af at lægge din e mail adresse ud her, kan du bare sende den til min adresse, der står ved novellen.

     Det jeg sender til dig, vil blive ændret lidt når det bliver sendt ind. Det arbejder Maja på i øjeblikket.
     Har du selv forslag til forbedringer, modtages de med taknemmmelighed

     Kaptajn Bligh

     2+

     Besvar kommentar
     • nysgerrig84

       14/12/2014 kl 16:48 - som svar på Kaptajn Bligh

       Hej Kaptajn,

       Min mail er nysgerrig84@godmail.dk

       Du må gerne sende, og så læser jeg igennem i løbet af i morgen og skal nok give feedback.

       Mvh. Nysgerrig

       3+

       Besvar kommentar