Med hengivende bevægelser, lod vi vore tunger og læber udforske stammen, til de til sidst mødtes i et langt, vådt kys på tværs af glansen.

Forfatter: Martin S.

Læs forrige afsnit
eller læs fra begyndelsen

Grevens dagbog

28. Juni MCMXXVI – Herredet. Nummer XIV ankom ved middagstid i dag. Jeg så hende skridte over gårdspladsen sammen med Becca. Jeg stod i vinduet og nød en tør sherry.
MCMVII – interessant årgang. Ung og frisk, men lidt genert. Et pikant blend, men med en sødlig, harmonisk balance. Godt modnet af sin alder og dog så ung og frisk. Noter af honning og eddike.
..

Jeg vågnede lidt før solopgang. Endnu en urolig nattesøvn. Equinox mumler i krogene, så snart jeg lukker øjnene. Duften af regn og afbrændte lig hænger mig endnu i næsen. Noter af karamel og efterårsdag.

Den samme drøm som altid. Himmelen er rødglødende. Hestene stamper utålmodigt. En barberrift på min kind irriterer mig. Jeg må huske at give min oppasser en tur med stokken, når jeg returnerer. Løjtnant Collins sidder ved min side. Han rækker mig et glas sherry.
Vi skåler. Noter af svovl og smerte.
En fløjte lyder i det fjerne. Løjtnant Collins smiler og nikker. Vi trækker blank. I hastigt ridt, fører vi højre flanke over Saint Florents mudrede landskab. Tæt tåge. Morgensolen brænder. Skygger i horisonten. Mørkklædte ryttere. Krautersvin!

Jeg prikker til hesten og lægger mig i front. En prægtig skimmel er min ganger – ægte Equinox avl. Skinner som solen gør den – kongens kavaleri gemmer sig ej på sorte heste. Stolthed. Storhed.
En krauter bryder tågen – en spejder. Stålhjelm og klinge blinker i morgengryet. Sablerne hæves. Vi passerer hverandre højre om – tror han. Som et lyn skifter min skimmel position. En ædel Equinox manøvre. Jeg passerer ham venstre om. Min sabel kysser hans markante krauterfjæs. Han skriger. Så falder han. Krauterblod på min sabel. Jeg vokser. Mine ridebukser strammer. Jeg retter mig i sadlen.
Skygger i horisonten. Jeg trækker min revolver og sigter. Krautersvin falder. Jeg gnider mig mod sadlen. Lyksalighed. Livet er smukt. Noter af krudtslam og skrig. Løjtnant Collins er ved min side. Hans sabel bløder. Han griner. Sprudlende ild i horisonten. Beredne hedninge. Stålhjelme og gasmasker. Petroleumstanke på ryggen og flammende lanser.
Uciviliseret…
Formationer smadres. Heste vrinsker.
Løjtnant Collins er ved min side. Hans krop er væddet i brændende petroleum. Jeg kan mærke varmen fra ham. Det brænder. Mit ansigt brænder. Equinox mumler i krogene.
Jeg vågner, badet i sved. Tager mig til ansigtet. Løjtnant Collins er væk. Noter af petroleum og blottede knogler.
Equinox kravler hen over loftet.

Nummer XIV blev ført ind i mine gemakker. Hun kan vente – jeg er midt i et stykke af Drauer. Salig sørgmodighed. Noter af gråd og kirkegårde.
Jeg har ventet en hel uge. Equinox kravler på væggene. Altid denne rastløshed. Clara Campbell din lille luder – hvem tror du, du er?
De sort-hvide tangenter ånder ud. Jeg lukker kistelåget over Drauer og lader ham hvile.
En lille, bittersød sag, står inde på mit kontor og venter. Jeg skænker op og nyder de ravmørke dråber. Noter af tørret frugt og vanilje. Udsøgt. Tiltrængt.
Det kommer altid over mig efter Drauer.
Claras afkom står og venter på mig, midt på et orientalsk, vævet tæppe. Nøgen og nummereret. Langt om længe. Der må være orden i sagerne.
Hun er ikke dum, det lille føl. Hun forstår hurtigt, at knæle og kravle. Hun læser bøger. Det frustrerer lille Becca. Equinox gnægger hånligt og frydefuldt i dur – det skærer i mine ører.
Hun har de mest pikante, stoiske krautertræk – jeg væmmes og betages. Claras lyse hår. En nærmest rørende uskyldighed. En skjult styrke i et tæt slør af naivitet.

Jeg påbegyndte den rutinemæssige inspektion. Først ind over bordet. Krydset sidder lidt lavt. Uortodokse proportioner, men med en, tilsyneladende pragmatisk harmoni. Næste position. Ned på ryggen, med benene godt spredt i stigbøjlerne, så sadlen kan vurderes. Upåklagelig smidighed. Fin tilgængelighed.
Lidt genert i sadlen, men med en varm, fugtig rødmen. Optimale betingelser for den kemiske forbindelse. En lyserød blomst i en korngul have. Krauterfisse…
Hun er godtaget, indtil videre.

Jeg holdt tale på Golgata, for mine nye disciple. De var slået med beundring over mine oratoriske evner. Jeg badede mig i folkets jubel. Som en olympisk gud i hvid toga, lod jeg mig hylde og tilbede. Jeg er for god til disse fortabte føl – de har ikke fortjent mig.
Becca demonstrerede den kemiske forbindelse for dem. Jeg håber at jeg stadig evner at løfte et par af dem op på hendes niveau.
Kun fjorten noviciaer i år. Det er det laveste antal nogensinde. Equinox er ikke tilfreds. Det er svært at kæmpe imod tiderne. Dampdrevne rædsler erstatter ekvipager overalt i Riget.
Det er skammeligt.

Equinox var rastløs. Den krævede underholdning.
Jeg havde besluttet at sætte krauterbastarden på prøve allerede i aften. Tragedien om den hellige treenighed skulle endnu engang udspille sig i mine beskedne gemakker.
De tre S´er, som noviciaerne kalder det. Denne underfundige, tredelte vægtskål. Den pirrende, afvejede balance. En gensidig afhængighed i smuk harmoni.
Udover bastarden, havde jeg valgt Roxy – min bedårende lille skøge. Klassisk, vestlandsk skønhed. En naiv, kæk villighed. Krøllet, hvid man. Glatbarberet sadel. Og hendes læber. Disse fyldige, flittige læber.
En sælsom underdanighed. Sparsom naturlig modstand. Et følelsesvæsen uden megen dybsindighed. Hun fandt allerede vej til mine gemakker den første aften. Hun kan knæle, men kan hun vrinske? Det skulle blive interessant at se.
Ginger var sidste S på vægtskålen. En højlandsk krampe, med ild i håret og keltisk blod i årerne. En beslutsom sjæl, som nok skulle få vægtskålens kæder til at værke.

Mine tre, nøgne føl, stod parate da jeg kom ind i kontoret. Equinox hang i loftet og dirrede af kådhed. Louisa skænkede mig et glas cognac MCMXVI – udsøgt årgang. Noter af uskyld og fugtig forventning. Hun åbnede sølvskrinet fra min moder og tilbød mig en cigar.
Salige moder, gid du må brænde i helvedet.
Da jeg havde smagt på de ravgyldne dråber og taget de indledende hvæs, følte jeg mig godt tilpas. Jeg gav tegn til Becca om at indlede ritualet. Hun fandt rebene frem og viste Roxy hen til bordet. Roxy stirrede overrasket på hende, hvorefter hun sendte mig et panisk, bønfaldende blik.
Nej, lille Roxy. I dag skal du ikke på knæ. I dag skal dine fyldige læber ikke sutte – de skal vrinske.
Roxy lod sig – tøvende – binde ind over bordet. Hun havde frygt i sine våde øjne. Equinox gnæggede under stolen.
Beccas håndarbejde, var betagende som altid. Med sikre, metodiske løkker og knuder, fik hun snart fikseret Roxys skælvende krop ind over skrivebordet. Benene let spredte. Overkroppen plan med bordfladen. Armene strukket ud foran sig, lige til smertegrænsen. Perfektion.
Louisa gav hende biddet i munden – den særlige læderrem som sadelmageren har fremstillet. Den gamle bøssekarl – han stirrer altid på mine benklæder. Det gør mig ukomfortabel. Men dygtig, det er han.
Roxy bed fat om læderet, efter Louisas anvisninger, og remmen blev spændt om hendes hoved.
Dygtig pige – du skal ikke tale nu, kun vrinske.
Hun sendte mig det mest ejendommelige blik; såret og forrådt så hun ud – som en hoppe på vej til slagtehuset. Fjollede pigebarn.
Becca overlod pisken til Ginger, som beslutsomt tog imod den og gav den et par forberedende sving i luften. Pragmatisk beslutsomhed – ægte højlandsk avl. Der er potentiale.
Jeg gav tegn til Becca og hun instruerede bastarden i at lægge sig på alle fire og kravle hen imod mig. Hun adlød. Tøvende, men målrettet.
Velafbalanceret fremdrift.

Da hun havde fundet sig til rette imellem mine ben, instruerede Becca hende i at knappe mine stramme ridebukser op og trække manddommen frem i lyset.
Rystende, usikre hænder – det har hun næppe prøvet før.
Min sabel stod allerede i stolt forventning. Klar til at blive fugtet af uskyldens læber.
Becca kommanderede hende til at sætte munden til. Det lille føl gabte over skaftet, så hendes små krautertræk straktes i spændende nye positurer.
Med et nik med hovedet, gav jeg Louisa tegn til at sætte den spinkle nål ned på lakpladen, så den fine, gamle grammofon i hjørnet, kunne velsigne rummet med Drauers liderlige melankoli.
Da den gamle krauterkomponist havde slået de første toner an, gav jeg tegn til Ginger, som prompte svang pisken med en målrettet præcision. Roxy slog med nakken og hendes smidige ben spændtes, da pisken ramte det bløde kød mellem baller og baglår.
Bastarden mellem mine ben, krympede sig lidt ved lyden, men beholdt tappert mit lem mellem læberne.
Fin begyndelse.
Jeg gav atter tegn til Ginger – en lille, næsten usynlig håndbevægelse og højlandstøsen svang pisken metodisk, igen og igen. Roxys smidige krop spændte krampagtigt imod de stramme reb og hun gav det første vrinsk fra sig.
Cirklen var sluttet.

Hvilken vidunderlig harmoni. Hvilken hellig cyklus. Bastardens læber på min manddom. Denne bløde, smaskende herlighed. Lidt mekanisk og usikkert, men med en stædig velvilje. Hendes kærtegn giver mig lyst til at høre Roxy vrinske. Se hende vride sig i rebene til de skærer i hendes hud. Jeg giver tegn til Ginger og pisken falder igen. Kådheden fylder mig.
Min søde Roxy – du har aldrig været smukkere. Du giver mig lyst til mere.
Jeg tager fat i bastardens hår og presser hende længere ned. Hun er mod-villig, men mit greb er stærkt. Metodisk arbejder jeg med hende. Presser hendes hoved, stadigt længere og længere ned mod stammens rod.
Hun stritter imod. Hun hoster. Hun tager fat i mine bukser og presser imod. Hun savler og snøfter. Hendes kinder er røde. Tårerne løber. Jeg presser mig længere ned. Hun spræller som en fisk. Hendes svælg kramper. Peristaltiske bevægelser forsøger forgæves at hoste et insisterende fremmedlegeme op.
Jeg lader hende – langsomt – spytte min manddom ud igen, stadig med et fast greb i hendes hår. Hun hiver panisk efter vejret og hoster. Savlen løber ned af hendes hage.
Jeg giver hende kun nogle få sekunder til at samle sig, så presser jeg endnu engang hendes små krauterlæber, ned over det spændstige kød. Før hun ved af det, er vi atter i gang. Stadigt dybere og dybere tvinger jeg hendes tårevædede ansigt til at sluge. Hun stritter igen imod. Hendes krop ryster.
Jeg presser det sidste stykke, før jeg giver efter og lader hende komme op og gispe et par sekunder. Hun hoster og græder.
Pisken smælder. Roxy vrinsker højt og krymper sig.
Livet er godt…

Jeg presser nok engang bastardens mund mod mit lem. Hun vil ikke. Hun stritter imod. Hun skal! Jeg presser hendes mund imod den våde spids og hun giver efter. Min manddom forsvinder i hendes svælg. Stadigt hurtigere. Stadigt dybere. Hun kæmper imod.
Denne gang slipper hun ikke. Jeg presser mig i bund og holder hende i et jerngreb. Hun hoster. Hun kæmper. Hun slår.
Så bider hun.
Ikke hårdt. Men nok til at jeg slipper. Hun gisper og græder.
Mage til hysteri…
Så falder smældet. Hun når ikke at opdage noget, før hun ligger hen ad gulvet.
Min håndflade aftegner sig tydeligt på hendes kind.
”Uduelige bastard!” skriger jeg og smider cognacglasset gennem luften.
Drauer runder af i Cis… Equinox knurrer i hjørnet…
Bastarden græder og tager sig til ansigtet.
Ginger stirrer på mig, med pisken hævet over Roxy. Jeg ryster på hovedet – betragter min manddom. Svigtet. Forladt. Forrådt…
Det er forræderi!
Den slags blev man hængt for ved fronten.
Jeg ser over på Roxy. Hun trækker vejret i paniske stød. Tårerne løber ned af hendes kinder.
”Min søde Roxy, du har vrinsket smukt i aften,” siger jeg. ”Men bastarden har svigtet dig.”
Hun kigger bedende på mig.
”Vil du overtage hendes plads?” spørger jeg.
Hun nikker ivrigt.
”Frøken Becca,” siger jeg beslutsomt. ”Vil du løsne Roxy fra bordet, så bastarden kan overtage hendes plads?”
Becca løsner Roxys reb, alt imedens Louisa fjerner bidet fra hendes mund. Snart får de samlet bastarden op og får hende lagt ind over bordet.

Hun stritter ikke imod. Inden længe er hun strukket og fikseret.
Hun bider uden protester i læderet med Roxys tandmærker.
”Ja den kan du roligt bide i,” siger jeg. ”Den slår ikke igen.”
Roxy sidder allerede klar mellem mine ben. Jeg aer hende kærligt på hovedet. Hun smiler. Jeg tilbyder hende min manddom og hun tager villigt imod. Den er vædet i krauterbastardens mundvand, men Roxy er ligeglad – hun sutter begejstret. Hendes fyldige læber kører op og ned ad stammen. Lyksalighed.
Den tøs er født til at sutte.
Louisa starter grammofonen – Drauer slår tonen an. Jeg giver tegn til Ginger og pisken svirper gennem luften. Clara Campbells yngel gisper og krymper sig.
Jeg holder tre fingre oppe og Ginger svinger metodisk, fra højre mod venstre. Venstre mod højre. Højre mod venstre. Bastardens vrinsken, er som kåd musik i mine ører.
Hun bider hårdt sammen og hyler. Hun bløder fra læben. Er det læderet der gnaver? Eller er det min lussing der har åbnet hendes hud?

Det minder mig om noget. Det blik. De udspilede øjne. Noter af angst og vanvid. Pludselig kommer det til mig – krauterluderen som vi fandt i Wolfsburg efter kapitulationen. Hun blødte også.
Vi gav hende whisky og cigaretter. Hun havde de dybeste, blå øjne.
Først stønnede hun… Så vrinskede hun… Så bad hun…
Jeg slog hende – jeg kan ikke holde ud at høre på det sprog. Vi bandt hendes mund.
Tænkt, at sådan en lille kvinde kan bløde så meget.
Jeg savnede løjtnant Collins. Han ville have nydt hende.
Roxys grådige læber går i bund. Min manddom forsvinder i hendes svælg. Jeg kører mine fingre igennem hendes krøllede hår.
Pisken smælder. Bastarden vrider sig.
Jeg tager fat i Roxys krøller og gisper. Som en dampkedel under tryk, eksploderer jeg i svælget på den kære tøs. Jeg slipper hendes hår og hun sutter langsomt til tops. Jeg trækker luft ind i kraftige stød. Jeg hæver min hånd og Ginger holder inde.
Bastarden klynker. Roxy smiler og slikker sine hævede læber. Equinox klapper anerkendende – stående ovation.
Drauer slutter i F…

Jeg sad i læderstolen og nød en udsøgt højlandswhisky. MCMXVI – udsøgt årgang. Noter af røg og kobber. Det kommer altid over mig efter udløsning.
Klokken havde lige slået ni slag. Alt var tyst og fredfyldt. Krauterbastarden lå stadig spændt ud over mit skrivebord – en nydelig prydgenstand der samlede rummet. Jeg havde sendt alle de andre i seng. Jeg ville have en lille, intim alvorssnak med Claras uvorne yngel.
Striberne på hendes lår, var betagende små kunstværker, der komplimenterede det flydende guld fortræffeligt.
Hendes vejrtrækning var rolig. Hun lå bare der og så på mig med tomme øjne. Savlen rendte fra læderet i hendes mund og ned på bordet.
Med et beslutsomt suk, rejste jeg mig og travede lidt frem og tilbage i dybe tanker. Jeg stillede mig bagved hende og nød synet af Gingers håndarbejde. Huden var hævet og brændende. Rødlige nuancer med antydning af blåt.
Jeg kneb øjnene sammen. Sadlen var fugtig og glinsende.
Interessant.
Ganske forsigtigt, lod jeg en finger glide op mellem rosenbladene. Bastarden krympede sig, som om jeg havde slået hende. Jeg studerede sekretet indgående i skæret fra en petroleumslampe. Det klistrede imellem mine fingre og afgav en pirrende duft. Så smagte jeg på det.
MCMVII – udsøgt årgang. Noter af honning og eddike.
Med et skævt smil, vendte jeg mig mod bastarden.
”Du er våd, Eva.”
Hun kiggede op på mig, imedens jeg gned mine fingre imod hinanden.
”Kan du godt lide at få pisk?”
Hendes blik flakkede usikkert. Jeg slikkede mine fingre rene og skyllede efter med whisky. Et pikant blend.
I lang tid, stod jeg bare og betragtede hende, uden at sige et ord. Equinox var utålmodig. Det morede mig.
”Jeg er skuffet over dig, Eva,” sagde jeg med myndig stemme. ”Tænk at bide en adelsmand på den måde. Skamfuldt!”
Hun så op på mig, med store, forvirrede øjne.
”I mine stalde, der bliver små, dumme føl afrettet når de bider.”
Jeg samlede pisken op og svang den et par gange gennem luften. Hun trykkede sig og klynkede. Hendes krop rystede svagt.
”Jeg burde prygle dig med den her hele natten,” sagde jeg og nippede til de gyldne dråber. ”Kunne du tænke dig det?”
Hun rystede på hovedet og udstødte en ynkelig piben.
”Du mener måske, at jeg burde være barmhjertig?” spurgte jeg.
Hun nikkede med en bedende mine.
Med et suk, lod jeg mig atter dumpe ned i min stol.
”Jeg kunne selvfølgelig også være lidt god ved dig,” begyndte jeg.
Hun så undrende på mig.
”Jeg er dog – trods alt – en barmhjertig mand.”
Hun blinkede med et intenst blik.
”Kunne du tænke dig, at jeg var lidt god ved dig?”
Hendes blik flakkede, som om hun ikke rigtigt forstod spørgsmålet.
”Hvad om jeg aede dig blidt på ryggen? Salvede dine ømme sår. Kyssede dig kærligt. Stak min stive pik op i dig.
Kunne du tænke dig det?”
Hun klynkede fortvivlet.
”Nej? Du vil måske hellere have med pisken?”
Hun slog med nakken og rystede på hovedet, idet hun vrinskede.
Jeg rejste mig op og gik hen imod hende. Hun krympede sig og forsøgte at trække sig væk fra mig.
Forsigtigt, lod jeg piskesnerten kilde ned ad hendes ryg. Hun kiggede op på mig med en ængstelig mine.
Jeg stillede whiskyglasset fra mig på bordet. Pisken lagde jeg på hendes ryg, så den flugtede med rygsøjlen. Jeg lagde håndfladerne på bordkanten og lænede mig ind over hende. Hendes vejrtrækning blev hurtigere.
”Er du jomfru, Eva?” spurgte jeg.
Hun stirrede, tøvende op på mig. Hendes kinder rødmede. Så nikkede hun.
Jeg smilede.
”På det punkt ligner du i hvert fald ikke din moder,” sagde jeg. ”Hun havde haft mangt en hingst mellem sine ben før hun overhovedet betrådte mine enemærker. Du skulle bare vide hvor ofte hun har stået ind over dette bord og stønnet som en tæve.”
Bastarden sendte mig et tvivlsomt blik.
”Jeg giver dig et valg i aften, Eva,” sagde jeg og løsnede remmen fra hendes hoved.
Hun sukkede lettet, da jeg trak læderet ud mellem hendes tænder. Med en lettere stønnen, motionerede hun sine ømme kæber og slik-kede sig om munden.
”Hvad vælger du?” spurgte jeg og samlede pisken op fra hendes ryg.
”Pisk… eller pik?”
Hun sukkede og lod hovedet falde ned på sine arme. Så snøftede hun lidt.
”Pik…” svarede hun med en sagte stemme før gråden tog magten fra hende.
Jeg mærkede et smil brede sig på mine læber. Mine bukser strammede igen.
Equinox stønnede i mørket…

”Hvis folk bare vidste hvad der foregår herinde – så ville de have endnu en grund til at se den anden vej.”
Anonym Equinox-pige

Equinox – Julenat

Julen forsøgte ihærdigt at lægge sit kolde svøb om Equinox – omend forgæves. De fede snefnug forsvandt sporløst så snart de fik kontakt med bygningerne eller jorden omkring dem. Det var kun kampestensmurens overkant, som var dækket at et tykt lag sne, der lå som en hvid stribe i horisonten.

Bygningernes tage var levende af sorte corax, som fra tid til anden flagrede op, når en af de mange skorstene hvæsede og frigav overskydende damp fra de massive kedler i fundamentet.

I anledning af højtiden, var vi både blevet trakteret med stuvning og tørt brød, efter vi havde udstået en utålelig lang juleandagt, forrettet af søster Elise.

Om det var skuffelsen over den undervældende markering af højtiden, eller hovmodig tilfredshed over endelig at have gjort en smule fremskridt på mine natlige sprogrejser, ved jeg ikke. Men i hvert fald havde jeg ladet Anna overtale mig til et dristigt juleeventyr i de sene aftentimer.

Endskønt varmen fra undergrunden forhindrede vores tæer i at fryse til is, så skar den nådesløse decembervind lige igennem vores nøgne kroppe. Vi klamrede os til hinanden og skyndte os så meget vi kunne ned ad den smalle smøge.

De rytmiske smedeslag guidede os sikkert gennem snefnuggene, og vi løb uinviterede ind i smedjen og søgte øjeblikkeligt hen til essens varme. Smeden standsede midt i et slag og stirrede overrasket op på os.

”Sig mig, holder du aldrig fri?” spurgte Anna kækt, imedens hun gned sine hænder over de varme gløder.

”Hvad i alverden bestiller I to her?” spurgte han.

”Lige nu forsøger vi bare at få liv i dem her igen,” svarede hun og gnubbede sine bryster ugeneret.

Smeden lagde sin hammer fra sig og tørrede sveden af panden. Han ventede tålmodigt med korslagte arme imedens vi varmede vores kroppe.

”Det her kunne jeg godt vænne mig til,” sukkede Anna. ”Mon det er for sent at gå i lære som smed.”

Smeden rystede opgivende på hovedet.

”Hvis ellers I er færdige med jeres pjank, så har I måske ikke noget imod, at jeg fortsætter mit arbejde?” spurgte han i en sarkastisk tone.

”Aldeles udelukket, min gode mand,” insisterede Anna. ”Arbejde for sig og morskab for sig ved De nok.”

Han kiggede uforstående på hende.

”Her kommer jeg – en højlandsk landsmand – på denne hellige aften, oven i købet medbringende et vaskeægte orakel, og beder om husly under dit tag.”

Han skulle til at sige noget.

”Et orakel, siger jeg,” afbrød hun. ”Som De oven i købet har forulempet på det groveste.”

Han sukkede opgivende.

”Nu kræver jeg,” fortsatte hun højtideligt. ”At De åbner deres hjem og deres whiskyflasker for disse to stakkels, forfrosne ungmøer. Ellers kunne det jo godt ske at oraklet gik hen og blev utidigt.”

Hun imiterede hans stoiske positur og stirrede ham dybt i øjnene. Han stirrede uimponeret på hende en stund. Så kiggede han over på mig.

”Er det hvad du ønsker, Eva?” spurgte han kort.

Jeg blev nærmest helt paf, da det gik op for mig, at beslutningen var helt og holdent min.

Med et smil og et nik, svarede jeg ham højtideligt.

”Det er netop hvad oraklet ønsker.”

XXX

Smedens erigerede lem, knejsede i en imponerende højde, i skæret fra et flakkende stearinlys. Hans nøgne krop lå udstrakt på en massiv seng, der fyldte det meste af sovekammeret. Anna og jeg sad på hver side af ham. Vores øjne var nærmest hypnotisk fæstnet ved det massive organ.

Med hengivende bevægelser, lod vi vore tunger og læber udforske stammen, til de til sidst mødtes i et langt, vådt kys på tværs af glansen. Anna gabte grådigt over lemmet og lukkede sine læber om det med en frydefuld stønnen. Det var betagende at se hvordan hun med yndefuld stædighed, lod det forsvinde længere og længere ned i svælget.

Hun kunne selvfølgelig ikke sluge det helt – det ville nærmest have været en overnaturlig præstation. Men hun kom godt og vel halvvejs, hvilket givetvis var mere end de fleste kvinder ville have kunnet gøre.

Igen og igen, pressede hun sig selv til smertegrænsen, før hun langsomt gled tilbage, med læberne tæt lukkede, som om hun ønskede at nyde hver en tomme fuldt ud. Omhyggeligt suttede hun glansen ren, før hun tilbød mig at overtage.

Jeg havde nydt at se hende fornøje sig og længtes efter at tage del i legen, endskønt jeg tvivlede lidt på, at jeg kunne gøre hende kunsten efter.

Jeg lod min tunge kilde hen over glansen, før jeg pressede mine læber nedover det spændstige lem og lod det fylde min mund til bristepunktet. Hvilken vidunderlig følelse.

For første gang i mit liv, havde jeg en pik i munden fordi jeg havde lyst. Ikke fordi jeg var tvunget, eller fordi jeg prøvede at opnå noget. Men fordi jeg inderligt ønskede at gøre det.

Anna var ivrig efter at være med i legen. Hun masserede lemmet rytmisk og slikkede op langs det fugtige kød hver gang jeg spyttede det ud. Så snart hun fik chancen, stjal hun det fra mig og suttede grådigt videre.

Smeden lå med den ene hånd bagom nakken og sippede whisky med den anden. Han nød forestillingen med et pikant smil på læben.

Anna blev stadig mere ivrig efterhånden som vores leg fortsatte og jeg bemærkede at hun var begyndt at fornøje sig selv med den ene hånd. Hun var galant nok til at tilbyde mig den første tur, endskønt hendes kåde øjne bedrog hendes bluf.

Jeg rystede på hovedet og hun smilede taknemmeligt og kravlede indover smedens muskuløse overkrop. Hendes underliv dirrede af forventning og liderligheden drev allerede ned ad hendes inderlår.
Jeg tog fat om smedens manddom og hjalp med at styre den imod hendes åbning, så hun blot behøvede at presse sig imod.

Det var betagende at se hvordan det svulmende lem, spredte det lyserøde kød og banede sig vej op i hende. Med rytmiske bevægelser, pressede hun sig selv til at tage mere og mere af ham, alt imedens hun stønnede frydefuldt.

Jeg var benovet over at hendes lille krop kunne rumme det, og jeg spekulerede på om jeg mon ville være i stand til at præstere det samme. For nuværende var jeg godt tilfreds med at nyde synet af hendes spredte lår og hendes udspilede skød, idet hun lystigt red afsted.

Dog fik jeg stadig sværere ved at tøjle den rastløse, kildende fornemmelse i mit underliv og jeg opdagede at jeg ubevidst var begyndt at røre ved mig selv.

Anna var helt i sin egen verden og jeg konstaterede pludselig at smedens øjne var rettet imod mig. Endskønt det var hende der red ham som en utæmmet højlandshingst, så var det min krop han studerede indgående.

XXX

Jeg greb hårdt fat om sengens massive hovedgærde og slyngede mit lange hår tilbage i frydefuld ekstase. Smedens fyldige skæg, kildede mig mellem benene, alt imedens hans tunge spredte mine kønslæber og udforskede den pirrelige, våde grotte. Jeg gned mig selv imod hans ansigt og forløste mig så det gennemvædede hans skæg.

Det var kun ret og rimeligt – han havde trods alt lagt hånd på et orakel. Nu kunne han sone ved at tilbede den hellige fisse indtil oraklet gav ham syndsforladelse.

Anna stønnede sig til endnu en forløsning bagved mig. Jeg kunne ligefrem mærke hvordan hendes ekstase sendte vibrationer gennem smedens krop og videre op mellem mine ben.

Det var magisk. På denne kolde julenat, smeltede vi sammen til en hellig treenighed – Oraklet, disciplen og mesteren. Jeg tænkte ved mig selv at der ikke længere var noget vi ikke ville kunne overkomme i fællesskab – det var muligvis whiskyen der var steget mig til hovedet.

Med et desperat gisp, steg Anna af og smed sig udmattet på sengen ved siden af mig. Jeg så mig over skulderen og konstaterede at smeden fortsat var kampklar. Derpå sendte jeg Anna et spørgende og lettere drillende blik.

”Den er din,” gispede hun. ”Jeg tror, jeg har mødt min overmand.”

XXX

Der gik et mindre chok gennem mig, da smedens pik fyldte mig ud som jeg aldrig troede jeg skulle fyldes ud. Havde det ikke været for den grundige opvarmning og den berusende whisky, så tror jeg aldrig jeg ville have været i stand til at glide ned over den.

Anna lå med den ene hånd under hovedet og dulmede sin skælvende krop med endnu et glas af de gyldne dråber. Hun smilede frydefuldt og nød tydeligvis synet i fulde drag.

Jeg støttede imod smedens spændte mavemuskler, imedens jeg forsigtigt lod ham glide længere og længere op i mig. Anna stirrede med store øjne, da jeg satte mig helt i bund og fremtvang et uventet støn fra ham. Jeg gav mig langsomt til at ride i rytmiske bevægelser, alt imedens min krop lige så stille vænnede sig til den invasive fornemmelse.

For hver gang jeg sank ned og rejste mig igen, blev det en smule bedre. Mit overstimulerede indre, begyndte så småt at påskønne den udspilede følelse. Før jeg vidste af det, skønnede jeg frydefuldt og forløste mig over det stive skaft til min krop rystede og tårerne løb ned over mine kinder.

Det gik op for mig at jeg havde boret mine negle ned i smedens flanker, men han lod ikke til at være generet af det. Han stirrede blot på mig med hengivenhed i blikket. Anna smilede over hele hovedet.

”Rhiannon på sin hvide hest uden tvivl,” sagde hun og så begærligt på mig. ”Meget inspirerende – jeg tror jeg er klar til en tur mere.”

XXX

Jeg sad med prekær forsigtighed på kanten af stolen og sippede et glas af de gyldne dråber, imedens jeg betragtede Annas dyriske underkastelse. Hun lå på alle fire og borede sine negle ned i madrassen, imedens hun vekslede mellem frydefulde støn og ukontrolleret klynken.

Smeden lå på knæ bagved hende. Hans muskuløse krop glinsede af sved og hans blålige tatoveringer, gik i ét med mørket. Med et fast greb om hendes hofter, tog han hende i stædige, dominerende stød. Hans dybe, dyriske røst, gav genlyd i det lille sovekammer, alt imedens hans spændstige lem gennemborede hende hæmningsløst.

Det var som at bevidne et levende kunstværk. Det var den ultimative underkastelse, fordi den var frivillig. Hun havde givet sig selv til ham i ønsket om, at han ville tage hende uden forbehold. Hun nød det i fulde drag, endskønt han måske var mere voldsom end hun havde forventet.

For hvert stød blev han mere ivrig. Han tog hende stadigt hårdere og hurtigere, til hun vred sig i grænselandet mellem nydelse og smerte.

Jeg lod den dyrebare whisky glide nedover min tunge, idet jeg forsigtigt masserede det svulmende organ over den våde indgang. Jeg kunne ikke lade være, endskønt jeg var øm og udmattet.

Hver gang smeden stødte sig i bund, dirrede min krop efter forløsning. Hans stålblå øjne holdt mig i et jerngreb og jeg masserede mig selv i cirklende bevægelser, indtil jeg stønnede om kap med Anna.
Smeden brød øjenkontakten da nydelsen overvældede ham, og han brølede som en bjørn da han afleverede sin last.
Historien fortsætter under reklamen

Væskerne sprøjtede ud mellem mine fingre og jeg kastede hovedet tilbage og skreg til himlen. Whiskyglasset ramte gulvet og det kostbare guld, blandede sig med oraklets hellige eliksir.

Historien fortsætter i romanen Equinox, der kan købes hos diverse boghandlere. Ønsker man et signeret eksemplar, kan man kontakte mig direkte.