Læs del 1 – del 2 – del 3

Nu ville de selv være chef.
De holdt mange møder om sagen når de var alene. Hver havde de deres mening om sagen.
Tom ville overmande banden med våben i hånd, mens Bill foretrak mere fredelige midler, hvis det lod sig gøre.
Omsider bøjede Tom af og de begyndte at lægge realistiske planer.
Pigerne skulle lokkes i fælden en ad gangen og de skulle tales fra deres loyalitet mod Minna – hende skulle de så nok selv ordne tilsidst.
Dagene syntes at gå med stormskridt.
Der blev skrevet mindre om såvel mordene på tre bønder, som de to sydlændinge – der var andre og mere interresante ting, der optog avisspalterne.
Dagen for Alberts ankomst med nye smuglervarer var nært forestående, ville de gennemføre en revolution, måtte det ske inden hans flyvemaskine kom med varer, ellers måtte de vente til næste gang og Minna havde flere gange i fuldt alvor snakket om at denne gang skulle være den sidste gang – hun havde ikke nerver til det, når der kom skyderi og drab med ind i legen.
Hun og hendes piger ville leve udelukkende af bordellet – hvis de hver tog en ekstra kunde om dagen, kunne dette sagtens lade sig gøre – og det ville være lige før det var mere indbringende, end at sætte liv og lemmer på spil under tyvetogterne efter varer til østtyskeren.
Men endnu havde hun ikke fortalt de andre piger for meget om dette – det havde nærmest været en strøtanke hos hende, under en kneppetur, hvor Bill kneppede hendes kusse og Tom havde sin knudrede stive nik i hendes røvhul.
Men hun kunne hvert øjeblik kalde de andre kvinder sammen og forelægge dem ideen – og de ville sikkert modtage den med kyshånd – de var jo alle mere eller mindre gale efter tissemænd.
Bill og Tom spekulerede – hvem skulle de først så” splittelsens sæd” i?
Lone og Jytte lod umiddelbare som de nemmeste – men hvad var de efterlyst for, man måtte nemlig også tage dette med i betragtning.
En kvinde, der stod til adskillige års fængsel ville ikke være let at overtale, hvis hendes nuværende chef havde en klemme på hende og blot behøvede at slå på tråden, for at panserne ville være der og afhente hende.
Bill gik i krig med Gerda, som forstod en del engelsk.
Tom var blevet kaldt op til Minna og Bill havde cellen nede i kælderen for sig selv.
Den store muskuløse mørkhårede kvinde, kom som var hun kaldet – Bill havde ladet et ord falde om, at han var helt vild med en velvoksen dame og det var lige vand på Gerdas mølle.
– Hej skat, grinede Bill, der lå på sengen og læste i et tegneserieblad, da hun trådte ind.
– Er her en ledig plads, Bill? spurgte hun med sin grove stemme og sendte ham noget, der vist skal forestille et forekommende smil – men nu mest af alt ligner en forkert grimasse.
– Måske, hvis damen skal have en ståplads, gasser han frimodig, idet hun lader sig tungt falde ned på Toms seng.
– Måske jeg har noget, der er ude efter en ståplads, Bill, kurrer hun og lægger de kraftige muskuløse ben overkors. Hendes stramme gule nederdel glider højt op på hendes kraftige stærkt solbrændte lår og smilende runde knæ. Han ser også et enkelt glimt af hendes ildrøde blondetrusser.
Hun er vist pikmoden den gode dame – måske…
– En drink? spørger han forkommende og finder en flaske whisky og to glas i sit natbord.
Hun nikker og han skænker tre fingre i hvert glas.
Hun sætter sig over på hans sengekant og tager glasset i hånden.
De skåler og hælder den herlige vædske ned gennem halsen. Bill kommer til at hoste af den stærke drink og Gerda dunker ham behjælpeligt i ryggen.
Den næste drink drikker de lidt mere behersket.
– Kan du lide at være hos os, Bill? spørger hun lidt efter og drejer sig om mod ham.
Hendes stramme sorte bluse viser hendes svulmende ynder på en vidunderlig måde. Hun stirrer intenst på ham.
– Ja – I er nogle pragtfulde kvinder allesammen, grynter han lad – whiskyen har gjort ham lidt mat i sokkerne.
– Alle?
Gerdas stemme er en smule hård i klangen.
– Ja, svarer han uden tøven.
– Der er ikke nogen af os du særlig godt kan lide? kommer det tryglende fra hende, idet hun griber hans frie hånd og kærtegner den blidt mellem begge sine.
– Måske, griner han fåret.
– Hvem er det – du bedst kan lide? spørger den store muskuløse kvinde bistert.
– Det er svært at sige, Gerda-skat!
– Er det den mær til Minna, der mener hun bør være vores boss, hva”?
Hendes stemme er fuld af had.
– Næh.
– Er det den fede fisse til Irene?
– Næh.
– Det kan heller ikke være Ulla – man skal lide af underernæring, for at finde fornøjelse i hende, kommer det bestemt fra den store muskuløse Gerda.
– Netop!
– Så er der småtøsene – er der een af dem du særlig godt kan lide, Bill?
– Både og…
– Lad mig advare dig – Lone er bankrøverske og Jytte har ombragt sin ægtemand, fordi han tævede hende lidt vel ofte. Tilsidst syntes hun det kunne være nok og jagede en brødkniv i ham en nat han sov rusen ud – stadig noget for dig, Bill?
– Næh, men der er jo også endnu en kvinde her – ikke?
– Du er da ikke varm på store fede Gerda, vel? Hendes ru grove stemme er ved at knække over af bare lykke.
– Jo – hun er min drømmepige. Hun er stor, blød og dejlig. Der er en masse af hende og jeg kan godt lide at have noget at tage på, Gerda-darling, gejler han den stakkels dumme kvinde sønder og sammen.
Hun sluger det hele råt og nærmest voldtager ham, da hun vil kysse ham.
Han skynder sig at lade handling følge sine ord og stikker en hånd op under hende stramme sorte bluse og gramser de store nøgne faste bryster og nulrer vorterne, så de bliver som knuder af læder under hans tirrende fingerspidser.
Hun klynker med åben mund og fortinnede øjne.
Hun er hos en mand, der siger han elsker hende, og hans hænder gør dejlige ved hende.
Han åbner lynlåsen i hendes nederdel og hun åler sig ud af den – hun har kun de ildrøde blondetrusser under.
Hun hiver selv blusen over hovedet så han bedre kan komme til at kysse hendes bryster og nappe i de strittende hårde brystvorter med tænderne, alt mens hans ene hånd går på jagt nede i hendes blondetrusser.
Hun er silende våd og safterne drypper allerede ned på hendes inderlår.
Han mærker pikken inde i buksernes trange fængsel ranke sig yderligere ved tanken om den store muskuløse piges saftende dampende kusse.
Den vil være helt vild med at komme ned og dykke – helt vild!
Hans finger smutter op i den smattede spalte mellem de svulne skamlæber og finder hendes stive clitoris, hvilket får hende til at klynke, som et lille barn af uforfalsket lykkefølelse.
Han mærker hendes stærke fingre flår han buksegylp op og at hånden glider indenfor og haler den stive strittende pik frem.
Hun gisper af lykke, da det lykkedes at få den helt frem i lyset. Den lange stive pik er hendes – den står for hende.
Manden den sidder på, siger han elsker hende.
Hun har fået pik utalte gange – også denne – men…
I dag elsker manden hende.
Han vil være hendes elsker – hendes mand – ikke bare en kneppepartner. Den store muskelsvulmende pige er helt rørt.
Hun krammer den stive pik i sin store næve, så det er lige førend Bill må bede hende slippe grebet, men så gør hun det af sig selv og begynder i stedet at massere ham ganske blidt – han begynder at nyde samværet med det store kvindemenneske.
Det vil ikke alene være en fjer i hans hat, når han har erobret denne store knokkel, som elskerinde, men også en led i hans strategi.
Kvinden vil tro at alt, hvad han gør, gør han for hendes skyld. Han må passe på fremover – Gerda er forhåbentlig ikke alt for skinsyg?
Hun begynder at malke ivrigere og ivrigere i hans pik.
Han føler hormonerne bruse over i blodet – mærker safterne komme myldrende.
Mærker han er ved at være klar til at give hende hele dynen – sprøjte hendes store kusse fuld af sæd – fylde den helt til randen.
Gerda lå snart på ryggen med bøjede knæ og vidtspredte lår – hendes saftende kusse lyste, som en liderlig juvel mellem de sorte krøller, der dækkede hendes venusbjerg.
Hun masserede stadig hans pik, mens han krøb på plads mellem hendes ben og greb fat i hendes bryster, idet hun åbnede sin fisse endnu mere med fingrene og lod pikhovedet røre ved de udspilede skamlæber.
Berøringen sender strømme af erolektricitet gennem Bill og han smadrer pikken i hendes saftende hul til nosserne, og knepper løs.
Hun følger ham snart perfekt i takten og de knepper yndefuldt afsted over liderlighedens store hav – sejler afsted, som en lille skude på det vældige ocean på jagt efter en havn, før stormen.
Bill følte trang til at skrige, da den begyndte at gå på Gerda og hendes kusse begyndte at malke hans pik – blev ved i en lang række af krampagtige orgasmer, der truede med at sønderrive hendes store stærke krop – blev ved lige til hans pik sprøjtede hende fuld af klistret mælkehvid sæd – pumpede og pumpede i kaskader.
Gerda jublede.
Hun var en luder, der som oftest måtte finde sig i een eller anden mærkelig perversitet – hun nød denne rene elskov – elskov for kærlighedens skyld – troede hun.
Troede en mand kneppede hende, fordi han var forelsket i hende og ønskede at være eet med hende – stakkels pige!
Livet har mange facetter – Gerda troede hun havde fundet een af de smukkeste!!! Hun skulle bare vide.
Hun var den første, der faldt, som offer for bedraget.
Den næste blev bankrøversken, Lone.
Den blonde søde Lone, pigen, der lignede en madonna – en engel!
Bill havde sendt Tom væk og bedt ham blive borte en times tid. Sergenten havde brokket sig – lidt!
Han ville også gerne have fisse en gang i mellem.
Bill trøstede ham med, at han snart igen skulle få lov at kneppe hvem han ville af banden – som næstkommanderende!
Tom forsvandt med et grin – det var snak han forstod!
Bill sad og lagde kabale, da Lone kom ind – det var midt på eftermiddagen og flere af pigerne var gået i byen, mens resten sov – kun Lone var vågen.
– Morer det der dig, store stærke fyr? spurgte hun drillende, da hun en stund har stået og kikket over hans skulder og set, hvor svært det er at få nogle kort frem han kan bruge.
– I mangel af bedre, Lone!
– Hvad er bedre, Bill? spurgte hun tirrende og ser frimodigt på ham. Han vender sig på stolen.
Hun er helvedes lækker i rød housecoat, der når hende til knæene. Måske hun kun har den på, farer det gennem hjernen på Bill.
– Hvad tror du, skattetøs?
– Er det mig, der er skattetøs? spørger hun med en lille ringlende latter og virrer på det yndige hovede så det honningblonde hår står om hendes ansigt, som kaskader.
– Kan du se andre, min egen? spørger han contra med et lille frækt grin.
– Næh, men…
– Men hvad, Lone?
– De andre piger!
– Jeg har aldrig kunnet lide at gøre forskel – før…
– Hvorfor så nu, Bill?
– Fordi jeg er brændt varm på dig. Det var derfor jeg bad dig komme, kommer det i et tryglende tonefald fra ham.
Tøsen skal gerne tro hele hans verden går under om han ikke får pikken i hendes nuttede honningkrøllede missekat.
Hun sluger hans ord rå.
Hun er en kvinde, der aldrig har kendt til rigtig kærlighed.
Som barn opholdt hun sig hos en ond stedmor og en fordrukken far og som voksen fik en mand hende til at begå bankrøveri – for HANS skyld…
Han fik udbyttet – straffen ventede på hende!
Nu var hun her – et lille forkuet menneske, der intet kendte til ægte kærlighed – kun forloren luderromantik!
Hun var parat til at tro manden.
Bill kærtegnede hende i ord og gerning.
Hun blev blød som smør i hans hænder.
Han behøvede blot ønske og hun ville være glad for at gøre det han ønskede hun gjorde for ham.
Men han lod, som om det var hende, der ønskede det – han lod hende bestemme, hvordan han skulle elske hende.
Hun bad ham kneppe hende på hundevis.
Hun ville gerne prøve denne måde med en fyr hun elskede – hun havde ofte prøvet det i bordellet – men det var noget helt andet.
Hun foreslog i pure alvor at de skulle flygte bort sammen – hun skulle nok forsørge dem begge, hvis Bill var bange på grund af mordene og sin flugt fra commandolejren – hun ville trække, hun ville begå røveri, alt…
Hun var erobret.
Han fik hende talt fra alt dette.
De skulle i stedet prøve på at erobre banden.
Det var en tanke, der så absolut tiltalte hende.
Han fik hende også til at tro på, at han måske ville være nødt til at gå i seng med de andre piger, for at sprede splid mellem dem, selv om han kunne se det smertede hendes stolthed.
Her havde hun lige erobret en mand og så sagde han, at han måske blev nødt til at gå i seng med andre kvinder – forfærdende, men…
DET VAR HENDE HAN ELSKEDE – var…
Det var en lykkelig kvinde, der forlod cellen den eftermiddag.
Og det var en lykkelig mand, der blev tilbage – nu havde han sået sæden på mere end een måde – to kvinder var ovre på hans parti.
Tom var yderst tilfreds med udviklingen, selv om han ikke brød sig om at gå fisseløs rundt – han var efter mange års krig endelig kommet ind i en fredelig tilværelse med masser af damer – og så var der pludselig pauser mellem kneppeturene.
Han måtte resignere og glæde sig på forskud til at de havde banden under kontrol – så…
Men endnu manglede tre menige medlemmer og chefen.
Bill, der var blevet den heldige i lodtrækningen om at charmere damerne. Han havde ganske enkelt fortalt sergenten, at han var for gammel, rå og grim til at kunne charmere damerne så de blev bløde og medgørlige og som den stud han var, havde han troet det, fordi det var en overordnet, der sagde det.
En sergent burde altid tro, hvad en kaptajn sagde – altid! Tom var meget traditionsbunden.
Den næste charmeoffensiv måtte han sætte ind om natten, da både han og Tom lå i dyb søvn.
Han blev blidt rusket vågen af en kvindehånd.
Da kvinden mærkede han var vågen, løftede hun op i dynen og smuttede ned under den til ham
Han mærkede hun var ganske nøgen, temmelig mager og at hun havde små bryster.
Han vidste allerede inden hun sagde noget at det var Ulla. Hun fortalte hviskende, at hun havde følt sig meget ensom oppe på sit eget værelse og om han havde noget imod at hun lå lidt i sengen hos ham.
Det havde han så absolut ikke – men…
Var hun en spion – eller følte hun sig virkelig alene?
Bill turde ikke på stående fod afgøre det, og der var bedre ting han kunne foretage sig for øjeblikket, end at dumme sig – meget bedre ting!
Ulla klyngede sig til ham, som en burre. Hendes fingre kærtegnede hans nakke og det havde straks sin virkning – hans pik begyndte at vise tegn på liv.
Ulla pressede sit underliv ind imod ham og pikken begyndte virkelig at virre med ørerne – den var altid parat, når det drejede sig om kusse – dumme svin!
Hans hænder begyndte automatisk at kærtegne hendes små bryster og hun kurrede kælent i hans øre.
Nok var hun en halvgammel kone, men der var stadig ild i skrævet på hende. Hun ville mere end een gang vide om han elskede hende, men Bill trak hver gang sådan på det, at hun lod spørgsmålet falde.
Ville han ikke elske hende – kunne han i al fald kneppe hende og inden længe gjorde han det ogsa.
Det var svært for dem at gøre det blot nogenlunde stille, Ulla jamrede uafladeligt og sengens fjedre knagede uheldssvangert.
Larmen var nok til at vågne en døv død, men Tom sov tilsyneladende, han snorkede i hvert fald rytmisk uafbrudt.
Som Gerda dagen før havde fortalt ham – Ulla var kun noget man kneppede i nødstilfælde.
Efter en kort, men energisk kneppetur, lagde begge sig til sove. Da han vågnede igen var hun væk.
Havde hun i det hele taget været der?
Det havde hun – hun havde efterladt en brev.

Kære Bill.
Du gør det dejligt – jeg er for dig!
Ulla

Stod der at læse.
Han brændte brevet med sin ligther, førend de gik op for at drikke morgenkaffe.
Tom havde virkelig sovet, for han kom ikke med nogen kommentarer til nattens begivenheder.
Den næste nat kom Jytte på besøg – hun havde altid drømt om at være alene med to mænd og nu havde hun i sinde at få sit ønske opfyldt.
Hun kom kun iklædt en hvid frottebadekåbe og var noget af det dejligste de to mænd længe havde set.
Til at begynde med krøb de alle tre nøgne sammen på Bills seng og pigen lå og rev dem begge i pikken, mens hun kyssede Bill og Tom ragede hende i kussen.
Hun nød det overmåde og de to mænd gjorde troskyldigt deres arbejde i en god sags gerning.
To piger – ja måske tre var allerede omvendt – nu var der kun een tilbage at omvende foruden hende de er i gang med i øjeblikket, nemlig den store fede Irene, men hun ville sikkert ikke komme til at volde særlig megen besvær, bare hun fik det hun ønskede, skulle det ikke volde besvær.
Men for øjeblikket har de hænderne fulde.
Jytte er en herlig skrubbe og hun ved det selv.
Men hun kan også godt lide ordentlige mandfolk – det er faktisk hendes kæphest, hvis da ikke lige een eller anden lotus har fat i hende, for så går hun heller ikke af vejen for en gang lesbisk – i det hele taget er hun med på den værste.
Efter sin mands død har hun levet livet – levet det, som en kvinde burde, nemlig sammen med mænd – masser af mænd, kvinder med for den sags skyld!
Intet er hun gået af vejen for og det vil hun heller ikke i dag – hun vil ha” dobbelt-pik.
Vil kneppes af to hårde rå commandosoldater, der lige som hun selv har bevist at de kan dræbe.
Ikke blot dræbe af had – men dræbe fordi det var nødvendigt.
Hun ønskede Bill foran – ønskede ham i sin kusse, ønsker at have en dejlig mand at kigge på, mens en stor knudret pik banker i hendes røvhul.
Hun skreg jamrende, da Tom borede sig op i hendes nuttede lille rynkede rubinrøvhul, men Bill fik hendes skrig tildels kvalt ved at kysse hendes vidtåbne forvrængede mund.
Hun bed ham, da hun smækkede tænderne sammen, men det syntes han ikke at bemærke, han borede kun pikken dybere i hendes herlige sortkrøllede hul.
Jublende mærkede hun mændene hamre løs i sin krop både forfra og bagfra i skiftende takt, så de kun med mellemrum stødte ind samtidig og truede med at sprænge hendes indvolde.
Hun følte trang til at skrige sin lykke ud for alverden, da den gik på mændene samtidig og gjorde det.
Netop, da skete katastrofen.
Døren til deres celle røg op med et brag og ind marcherede Minna og Irene med maskinpistoler i hænderne.
De tre i sengen var nøgne og forsvarsløse.
Der var intet de kunne gøre.
– Hænderne op i falske lus, snerrede Minna og viftede med sin skyder.
Der var intet andet at gøre for de tre.
– Hvad er meningen, Minna? får Bill sig omsider samlet sammen til at spørge.
– Hvad der er i vejen, svin. Det skal jeg såmænd sige dig. Jeg har haft en samtale med min gamle veninde Gerda – hun fortalte visse søde ting om dig, Billy. Ting jeg ikke var spor glad for at høre. Jeg burde skyde jer alle ned, men jeg vil være retfærdig og høre jeres forsvar først. Tal, svin!
Hendes stemme er hæs af raseri.
– Hvad er der sket med Gerda? spørger Bill angst for svaret.
– Ikke noget særligt – hun skal bare have et nyt gebis og ligge i sengen en månedstid, kommer det lidenskabsløst fra den rødhårede, grønøjede kvinde, der er SEX-BANDENS boss.
– Jeg skal…
– Du skal kun snakke, eller vil du hellere have en kugle straks, hvæser hun hysterisk.
Lynhurtige tanker farer gennem Bills hjerne. Han pistol ligger under hovedpuden – hvis…
To maskinpistoler peger på ham i dette øjeblik, inden han når at række hånden ud vil bly hvine gennem luften og alle tre på sengen vil være meget døde.
Han ønsker at leve – ønske at blive chef – ønsker…
Det vil ikke røre ham at dræbe.
Kvinden har selv været ude om det – han har ikke bedt hende komme væltende ind mens han og Tom havde det rart med Jytte.
Hun har en skyder og det giver ham ret til at skyde hende – hun er farlig.
Sekunderne tikker afsted lange, som minutter.
De to commandos er vant til at tænke hurtigt – tænke under vilkår, der er lig den de er i i øjeblikket, eller værre.
En commandos opgiver ikke, førend han er død – helt død!

– Hvad vil du høre, Minna-darling? Bill tager med vilje tilføjelsen med.
– Du skal ikke bekymre dig om at give mig kælenavne, svin. Jeg ønsker at høre hvad I er ude på?
– At tage magten fra dig, svarer han lidenskabsløst.
– Og det tror I jeg vil finde mig i? Hendes stemme er hysterisk.
– Ja, hvorfor ikke, Minna?
– Jeg er leder her – chef, forstår I – jeg skulle have ladet jer skyde straks vi fandt jer, eller have ladet jer ligge til politiet fandt jer, hansvin!
– Men du gjorde det ikke, din liderlige tæve, gejler Bill bevidst videre.
– Rigtigt, men jeg kan gøre fejlen god endnu, hvisler hun og skyder maskinpistolens sikring fra med et højt klik.
– Ja, men du gør det ikke, Minna, griner han drillende.- Fordi du selv vil dø i samme sekund!
– Hvad mener du med det, svin?
– Se hvem der står bag ved dig, Minna!
– Hvem, hvad…
Hun drejer sig uvilkårligt, idet Bills hånd hugger til som en slange og fatter om pistolskæftet.
Han skyder gennem puden.
Minnas øjne fortinner, idet hendes finger klemmer til om aftrækkeren og kuglerne svirrer rundt i værelset.
En stor rød plamage breder sig foran på hendes hvide kjole, hvor Bills kugle har gennemtrængt hendes hjerte og pustet livet ud af hendes smukke krop.
Hun var smart og kunne styre en bande af lutter kvinder – men mænd!
Det er altid farligt, at tage noget for givet – altid…
Minna faldt aldrig ud af det – hun døde af det.
Med et brag vælter hun omkuld på gulvet.
Irene skriger hysterisk og rækker hænderne mod loftet – hun ønsker ikke at dø endnu.
Bill og Tom betragter hende med en ondt grin.
Ulla hopper ud af sengen og snupper sin badekåbe og forlader værelset.
Irene holder op med at skrige – hun nøjes med at se forstenet ud.
– All rigth, Irene – du har fejlet. Du må betale, kommer det ildevarslende fra Bill, betale for at andre ikke skal få samme dumme ide.
– Nåde, jamrer den store fede kvinde, men Bill er nådesløs.
Han rækker sin skyder til Tom og går hen og flår maskinpistolen fra Irene.
Hun jamrer uhyggeligt og man skulle tro hun allerede var udsat for svære pinsler.
– Klæd dig af, Irene, grynter Bill truende, idet han prikker hendes ryg med maskinpistolen.
Hun nærmest flår kjolen af.
Underkjolen følger langsomt efter og derpå, sko og strømper. Hun ser forsvarløs ud i trusser og bh.
Bhen følger efter det andet og hendes vældige hængepatter vælter frem i al deres flæskede vælde.
Trusserne følge efter og hendes stridhårede venusbjerg kommer til syne i al dens liderlighed.
Men Bill tænker ikke på liderlighed i øjeblikket – han tænker på straf
Den fede kvinde har overtrådt HANS lov og skal straffes for det.
Tom ligger grinende og peger på hende med Bills pistol. Han glæder sig til at se, hvad chefen har fundet på.
Bill smider maskinpistolen hen på sengen ved siden af Tom.
Minna ligger på gulvet og svømmer i en sø af sit eget blod.
Han går hen til klædeskabet og vender øjeblikket efter tilbage med en svær læderrem, som han vikler om hånden med spændet i den frie ende.
Han ansigt er en udtryksløs maske, da han siger: – Du ligger, som du selv har redt, kælling, og svinger bæltet.
Spændet borer sig ind i hendes ene bryst, idet hun springer tilbage for at undgå slaget og blodet begynder straks at pible frem.
Hun holder hænderne beskyttende frem foran sig, men Bill synes ikke at tage sig af det og pisker løs af alle kræfter.
Hun skriger, som en besat, men lyden synes ikke at nå Bills øren.
Slag efter slag regner ned over hendes værgeløse krop. Hun falder over Minnas afsjælede legeme og får blod på hænderne, da hun vil rejse sig igen – dette får hende til at skrige endnu højere.
Hun søger at komme på fødderne igen, men Bill sparker hende brutalt omkuld igen – tilsidst opgi-ver hun og lader ham piske løs, mens små klynk og jamrende skrig bobler over hendes blodige læber.
Tilsidst holder hun også op med dette.
Hun ligger stille hen på gulvet.
Bill knæler ned ved hendes side og føler efter pulsen.
– Er hun kreperet, Bill? spørger Tom nysgerrig henne fra sengen.
– Næh – hun fejler ikke en skid, grynter Bill og rejser sig igen.
Han slår prøvende et hårdt slag på den arme kvinde, men hun synes ikke at reagere på det.
Pludselig kaster han remmen væk og løfter op i pikken med to fingre og begynder at overpisse hende fra øverst til nederst.
Tom griner lystigt henne fra sengen – det her er noget han forstår – det er perverst.
Irene begynder at røre på sig.
Han sparker hende brutalt i ansigtet.
Hun glider jamrende tilbage i bevidstløsheden.
Nøgne, men svært bevæbnede listede de to mænd ovenpå.
Jytte var ved at pakke, for at komme bort fra det hele.
Hende låste de inde.
Gerda var virkelig så “syg”, som Minna havde sagt, også hende låste de inde.
Kun Lone og Ulla var intakte – de overgav sig prompte til de nye chefer.
SEX-BANDEN havde skiftet boss.

10.Kapitel

De var nu bandens herrer – men… Det var ikke længere den aktive bande de var blevet medlemmer af, efter være blevet fundet i skoven aftenen efter mordene på bønderne – Minna var død og Irene og Gerda var svært lemlæstede.
Kun Jytte, der efter nogen tid i fred og ro på sit aflåsede værelse var faldet til patten.
Lone og Ulla var stadig kampklare.
Kun tre af de oprindelige seks ville kunne være med, når de i morgen nat skulle omlade pornoblade og film til flyvemaskinen i bytte for spiritus, cigaretter og narkotika – ville de kunne klare det?
De håbede det.
Ville Albert godtage dem, som de nye chefer, eller…
En maskinpistol i ryggen har alle dage forstået at få folk til at makke ret.
Albert ville sikkert ikke være nogen undtagelse.
De tre raske piger blev sat ind i planerne.
De accepterede i at tage med på turen – de havde ikke noget valg!
Den nat sov man oppe i Jyttes værelse – alle fem.
De to syge fik lov at snorke i deres egne soveværelser – Bill tænkte også på at gøre det helt af med dem – i al fald Irene var ham fjendtlig stemt!
Men måske han ville få besvær med at skaffe sig af med det lig han allerede havde i kælderen – han måtte hellere se at slippe af det først, førend han anskaffede sig to nye.
Man blev i sengen så længe man kunne holde det ud og tog den i øvrigt med ro.
Der var ikke noget at jage efter – maskinen ville først komme ved to-tid om natten.
Man opholdt sig mest i Jyttes værelse og pigerne fik masser af pik på skift, mens de syge lå og stønnede på deres værelser.
Irenes krop var på det nærmeste en palet i alle mulige farver. Bill havde gjort et grundigt stykke arbejde, da han piskede hende.
Når hun var ved bevidsthed forbandede hun ham og han havde den største til at tage hende under en ny omgang pisk.
Men han turde ikke af skræk for at slå hende helt ihjel det var rigeligt med eet lig i huset.
Han og Tom havde ganske vist bragt den døde Minna ned i den ene varevogn nede i kælderen. Når de kom ud til gården havde de planer om at begrave hende eet eller andet sted i skoven – men alligevel.
Lone og Ulla var blevet sat til at skure blodet af gulvet og begge havde et par gange måttet ud og kaste op, førend de kunne gøre arbejdet færdigt.
Jytte turde de ikke sætte til dette arbejde, da de var bange hun på ny skulle bryde sammen – de var allerede få nok i forvejen!
Dagen gik med utrolig langsommelighed.
Men omsider blev det aften og de kunne sætte lukket-skiltet på døren, spise aftensmad og drage fra huse i de to varevogne. Lastbilen holdt allerede oppe på ødegården med porno næsten helt op til sejldugstaget.
Albert ville få alle tiders ladning porno med sig tilbage.
Der ville blive glæde visse steder i Østtyskland – folk som Albert og hans foresatte håbede sikkert, at pornoen aldrig blev frigivet i deres fædreland.
Ting, der er lovlige er ikke nær, så sjove, som de der er forbudt. Man ser det allerede i Danmark – her gider folk dårligt åbne en pornobog mere – desværre!
De to sårede blev omhyggeligt låset inde på deres værelser førend man forlod stedet.
Varevognene kørte uantastet op til ødegården.
Bill fik Lone og Ulla til at hjælpe sig med at lave en grav til Minna, mens Tom passede på Jytte, der lavede kaffe.
Ingen af kvinderne havde fået lov at tage skydere med, mens de selv var bevæbnet med såvel maskinpistol, som automatpistol og masser af ekstra ammunition.
Ikke fordi de ventede ballade, men man kunne jo aldrig videe.
De fik Minna begravet uden besvær.
De fik sig en kop kaffe med lækkert medbragt smørrebrød til og brugte ellers tiden til at vente.
Den pinefulde ventetid.
Hjemme på bordellet lå de to sårede – hvis de ikke vendte tilbage.
Bill søgte at lade være at tænke på det – hvorfor skulle de ikke vende tilbage?
Han vidste det ikke, men tanken blev ved med at vende tilbage i hans hjerne.
Hvorfor?
Han gik en tur rundt om bygningerne, men han fandt intet unormalt.
Lastbilen ventede med sin tunge last i laden, alt var parat – han burde ikke bekymre sig så meget, men han kunne ikke lade være.
Hvem skulle sladre?
Han kunne ikke komme på nogen – men…
Havde han husket at tage misteltenen i ed?
Var der en telefon eet eller andet sted i bordellet – han vidste det ikke – han havde aldrig set efter, men det var der sikkert!
Men skidt, hvad betød det – begge de syge kvinder var låset inde!
Pludselig slog et lyn ned i hans tanker – han havde ikke ladet nogen af de syge kvinders værelser undersøge – måske de gemte en ekstra nøgle – måske…
Hvis…
Nej, han ville ikke tænke på det, men han kunne ikke blive fri – det blev ved med at komme tilbage – igen og igen…
Han begyndte at føle sig rastløs. Tom så det og undrede sig – her havde han altid beundret chefen for hans koldblodighed og nu var han ved at bryde sammen af nerver.
Tom trak ham til side og spurgte, hvad der var los.
Bill fortalte ham kort om sin mistanke – hvis…
Tom slog det hen med en latter.
Bill havde for livlig en fantasi var hans mening.
Bill lod sig for en stund berolige med det, men ikke længe – ormen gnavede…
Hvis…

Han var ved at blive gal ved tanken – omsider havde han fået en selvstændig kommando – en kommando, hvor han ikke havde nogen overordnet, et job, hvor han var den enerådende boss og så dette…
Hans ven ville ikke tro ham og de menige medlemmer af banden skulle ikke vide noget.
Tilsidst regnede han med at kunne kneppe spændingen ud af kroppen og gjorde det sammen med Lone – men det forøgede kun hans spænding, gjorde ham endnu mere – ja, han var ked af at indrømme det, for han havde aidrig før følt sig så bange – rigtig godt gammeldags angst.
Han skulle have dræbt både Irene og Gerda inden han tog afsted? Ja skulle – men han gjorde det ikke og nu er det for sent.
Tiden for start nærmer sig.
En sidste kop kaffe og en cigaret og de myldrede ud til lastbilen, som Ulla styrede gennem skoven med rutineret hånd med Bill ved sin side.
De når frem til skovbrynet uden forhindringer.
Ulla standser motoren og det knager i det varme metal, nu det afkøles af natteduggen.
Udenfor er alt tyst, bortset fra en sagte susen i trætoppene.
Har han været nervøs til ingen nytte?
Han håber det, men den lille orm, der hedder tvivlen bliver ved at gnave og efterlade friske bid i hans sind.
Han knuger maskinpistolen så knoerne bliver hvide.
Hvis de falder i baghold vil det ikke komme til at gå stille af – han vil tage flest mulig med sig i døden.
Men hele tiden er det noget med et hvis!
Natten er næsten fuldkommen stille – langt borte kan han som sidst høre godstoget.
Nu vil Alberts Schmidt snart komme og spændingen vil kunne udløses.
Hvis…
Var det ikke en tør gren, der knækkede et sted inde i skoven?
Pusler det ikke lidt rigeligt i krattet lidt til venstre?
Er der virkelig noget, eller er det hans nerver, der spiller ham et puds!
Han ved ikke, hvad han skal tro – han er bange.
Skidebange!
Men pludselig er der ikke tid til at være bange mere. Alle hører de den tydelige lyd af flymotorer.
Pigerne og Tom skynder sig ud på deres pladser, mens Bill sætter sig ind bag rattet i lastbilen.
Maskinen kommer lavt hen over skoven, blinker een enkelt gang med landingsprojektøren, får svar fra pigerne og Tom. Den svinger rundt i en stor bue for at komme ind til landing.
Bill starter lastbilen og kører frem.
Flyvemaskinen kommer tordnende ind til landing.
Bill samler sine folk op og drøner hen mod flyvemaskinen, hvis motorer er standsede.
Albert står allerede grinende i lastlugen, da de når frem.
Han kigger noget forundret på de fremmødte – han har altid handlet med Minna.
Ulla betror ham, at det er okay at handle med dem.
De begynder at bytte varer.
Pludselig ligger alt badet i lyset fra to store projektører og en vældig stemme brøler i en højtaler: – Kom frit frem alle sammen med hænderne i vejret! I er omringet.
Bill bander indædt – den gnavende orm har haft ret.
De er gået i en fælde – hvem har sladret?
Er det Irene eller…
Han kan ikke tro det er nogen af de kvinder han er sammen med i øjeblikket!
Højtalerstemmen gentager sin opfordring: – Kom frem straks, eller vi skyder.
Albert springer tilbage til sit cockpit og kommer tilbage med en russisk maskinpistol med taller-kenmagasin.
Flere projektører tændes rundt omkring.
Eet enkelt skud brager.
Højtaleren brøler på ny – sidste chance!
Bill snerrer en ordre til Tom og de åbner ild med maskinpistolerne.
Et par projektører går ud og en mand brøler op af smerte.
En sand tornado af skud drøner løs og luften omkring flyet og lastbilen bliver livsfarlig.
Lone falder omkuld uden en lyd – hun har fået en kugle gennem hovedet bag højre øre – død på stedet.
Albert snerrer noget på tysk, som hverken Bill eller Tom forstår.
Ulla fortæller at han vil have de skal fjerne lastbilen så han kan komme til at lette.
De får ikke tid at svare ham – de har rigeligt at gøre med at besvare ilden. Ulla begynder at skrige – hun har fået en kugle i det venstre lår.
Hun falder ned fra lastbilens lad.
Skydningen tiltager i styrke – kugler richokerer fra lastbilen og flyvemaskinen og forsvinder i nattemørket med arrige hvin.
– Tilbage til flyet, brøler Bill og springer over i lastlugen, hvor Albert ligger på maven og skyder løs med sin sværkalibrede skyder.
Tom og Jytte følger efter.
Albert giver et rasende brøl fra sig og de hører hans skyder klikke.
Ved at kaste et blik tilbage over skulderen ser Bill at manden er blevet ramt af en hel byge kugler og kun med besvær holder sig på benene.
Skydningen tiltager i styrke.
De må væk, hvis de ikke vil dræbes.
De skynder sig ud i cockpittet – som commandos er de begge skolet i lette fly, for det tilfælde at de skulle få brug for det.
Bill glider ned i førersædet og starter motorerne med et brøl.
Maskinen begynder straks at rulle, da han løsner bremserne – ruller hurtigere og hurtigere til vindspejlet splintres af en salve fra et maskingevær – ruller frem mod træerne i lysningen udkant med en nærmest bevidstløs mand i førersædet – Toms og hans flugt skulle have været en flugt til friheden – nu blev det døden i et knust brændende flyvrag…

SLUT