Over hende lå en stor skikkelse dækket fra top til tå af flagrende hvide klæder, nærmest som et spøgelse

Forfatter: Læsehæsten

Kurset havde en varighed på et halvt semester og foregik i København – langt væk fra familie, venner og de vante rammer i Aalborg – men det var et nødvendigt offer for at få gang i karrieren.

Line var egentlig færdiguddannet og havde gået ledig i knap et år, da muligheden for en projektstilling i en halvstor virksomhed bød sig, og som en treogtyveårig kvinde uden nogen nævneværdig relevant erfaring var det med at gribe den. Der var bare det lille problem, at for at kunne arbejde i stillingen, skulle hun først gennemføre et særligt kursus. I hovedstaden.

Heldigvis sørgede arbejdspladsen for det hele, både kursusgebyrer og udgifter til midlertidig bolig, og selvom det ikke var ideelt, så var det kun tre måneder, hvor hun stadig kunne tage hjem til Nordjylland i weekenderne – for egen regning, naturligvis.

De første to uger gik med de mest basale introduktioner til virksomheden og arbejdsopgaverne hjemme i Aalborg, mens planlægningen af det praktiske ift. kurset blev klaret. Chefens sekretær ordnede alle detaljerne, og der ville blive stillet en møbleret bolig til rådighed for hende. Weekenden for afrejsen oprandt, og efter omkring fire timer i toget nåede hun endelig frem.

Hun blev mødt af udlejeren, en kvinde i begyndelsen af trediverne, der udlejede huset på vegne af sin søster. Huset var i sig selv ikke noget at råbe hurra for; bygningen var af ældre dato, trængte tydeligvis til en kærlig hånd og den mørke facade virkede endnu mere sølle her på en efterårsaften. Det var garanteret en billig løsning for hendes arbejdsgiver.

Selve boligen var i to etager med køkken, soveværelse og en lille stue på nederste etage, samt et badeværelse, et lille pulterrum og endnu et værelse oppe af en stejl og ubekvem trappe. Både møbler og køkkenudstyr virkede til at være fint, omend det virkede til, at det noget tid siden, at der sidst havde været støvsuget og tørret støv af. Det måtte hun selv lige få ordnet ved lejlighed.

Det lille værelse på første sal var indrettet som et børneværelse komplet med bamser, Paw Patrol-plakater og børnebøger, og idet sengen var juniorstørrelse, var det en nem beslutning for Line at pakke sine ting ud og vælge soveværelset i underetagen. At hun samtidig var ved at glide på den glatte og stejle trappe på vej tilbage ned igen hjalp hende også til valget.

Da hun endelig fik nøglen, og kvinden var gået, kunne hun langt om længe slappe af og tage sig et bad. Det dunkede og knagede i rørene af alt det varme vand, der skulle pumpes rundt for at opvarme den gamle bygning, og efter det lange varme bad, drev det med dug ned af spejlet.

Den kolde oktoberluft krøb ind af det lille badeværelsesvindue, og det gøs i hende, mens hun tørrede duggen af spejlet. Hun betragtede sig selv, og det halvlange, tykke, brune hår mindede hende om, hvor meget hun trængte til at blive klippet. Hun foretrak klart en korthårsfrisure, men den lave dagpengesats for unge nyuddannede gjorde det svært at få råd til den slags luksus. Det måtte vente til første lønningsdag.

Hun var lidt under gennemsnitlig højde, almindelig af bygning og blev af mange kaldt både køn og kæk at se på. Det skortede ikke på fyre, der forsøgte at lave hende, når hun tog i byen, hvilket der af gode grunde ikke rigtig havde været råd til, så det var begrænset, hvor meget fræk kontakt der havde været den seneste tid. Og nu skulle hun sidde med næsen i bøgerne langt væk hjemmefra helt frem til januar.

Den første uge var hård. Der var tyve minutter med bus til kursusstedet, hvor undervisningen startede kl. 8 og sluttede kl. 15.30. Også om fredagen. Hun var for træt til at lave ordentlig mad, så menuen stod ofte på insta-nudler eller havregryn, inden hun måtte slave over lektierne til langt ud på de dunkle timer. På vej hjem i toget om fredagen formåede hun endda at falde i søvn og vågnede netop tidsnok til at stå af i Aalborg. Weekenden forsvandt alt for hurtigt med hvile, aftensmad hos hendes far og så tilbage tidligt søndag for at forberede til den kommende uge.

Om mandagen tikkede der en besked ind på Snapchat fra én af hendes veninder, der med kort varsel havde besluttet sig for at afholde halloweenfest om fredagen, der belejligt nok lå på den sidste dag i oktober og – ikke mindst – for at markere lønningsdag. Line svarede, at hun gerne ville komme, men at hun grundet kurset ikke vidste, hvornår hun ville være der, og at hun desværre ikke kunne nå at finde en udklædning. Det kunne desværre ikke være anderledes.

Skæbnen ville selvfølgelig, at det trak ud med forelæsninger og kursistoplæg den kommende fredag, og det var næsten mørkt, før hun var tilbage i det lejede hus og kunne begynde at pakke. Ifølge Rejseplanen kunne hun godt lige nå en hurtig omgang nudler, før hun skulle med bussen ned til hovedbanegården, så da hun havde smidt den proppede sportstaske i entréen, gik hun i køkkenet og fik tændt op under elkedlen.

Da hun havde sikret sig, at alt lyset i lejligheden var slukket, gik hun ud i entréen og bukkede sig famlende efter skulderremmen på tasken. Længere nåede hun ikke, før hun mærkede et skub i ryggen, der sendte hende flyvende hen over tasken med et forskrækket hvin.

Hun landede hårdt på gulvet og kiggede sig ængsteligt omkring i mørket for at få øje på, hvad der havde skubbet hende, men der var intet at se. Hendes øjne havde endnu ikke vænnet sig til den manglende belysning, og gadelyset fra vinduerne i køkkenet rakte ikke langt nok til at kunne hjælpe hende.

Noget i skyggerne greb om hendes ankel og trak hende til sig med en fart, så hendes hoved piskede bagover og ramte gulvbrædderne med et hult drøn. Hun udstødte et grynt af smerte, men lyden blev kvalt af den insisterende frygt, der lynhurtigt voksede som en klump i hendes hals. Stærke hænder rev i hendes buksebælte og knapper, så bukserne hurtigt kunne flås af.

Tårerne pressede sig på, og både slaget i baghovedet og rædslen lammede hende, så hun intet kunne stille op imod overfaldet. Snart lå hun kun i små trusser på det hårde gulv, og hun var ved at have vænnet sig til det tykke mørke. Og hvad hun kunne se, fik blodet til at fryse i hendes årer.

Over hende lå en stor skikkelse dækket fra top til tå af flagrende hvide klæder, nærmest som et spøgelse fra tegnefilm, men bare med et helt sort mørke, hvor ansigtet skulle være. Hun var som forstenet, da trusserne blev trukket af hende.

Et hvæsende gisp undslap hende, da hendes overfaldsmand trængte op i hende. Det sved en smule, men den største del af ubehaget var frygten, og at det foregik mod hendes vilje. Der kom endelig liv i hendes hænder og arme, men han var hurtig til at fange dem og holde hende fast under sig.

Ugh! Han var helt i bund nu og begyndte at støde frem og tilbage i hende i et jævnt tempo. Helt autonomt varmede hendes krop op til overgrebet, og den eneste trøst var, at det i det mindste holdt op med at svide. Han var bare… irriterende stor… og han holdt hendes håndled i et jerngreb.

Endnu et gisp – denne gang knap så meget af ubehag – slap ud mellem hendes læber, før hun nåede at stoppe det, og det var tydeligvis, hvad hendes overgrebsmand havde brug for. I næste nu mærkede hun den velkendte følelse af en jernhård pik, der pulserede dybt inde i hende. Kun sekunder senere mistede hun bevidstheden.

Efter afhøringen blev Line sendt på skadestuen til en lægeundersøgelse, mens betjentene fortsatte undersøgelsen af gerningsstedet. Alle planer om at tage tilbage til Nordjylland blev aflyst, så hun kunne få den nødvendige ro ovenpå overfaldet. Hun havde ikke lyst til at være alene, men omvendt afholdte skammen hende fra at fortælle det til familie eller venner.

Allerede dagen efter, om lørdagen, kunne politiet berette, at der ikke var nogen tegn på indbrud og heller ingen spor efter nogen andre end hende selv. Alle vinduer var lukkede og intakte, og yderdøren var låst, da hun lukkede politiet ind efter opkaldet til alarmcentralen. Politiet afhørte hende endnu engang, men denne gang virkede de mere kritiske og endda skeptiske over for hendes udsagn. Denne gang, da hun endnu engang beskrev den hvide, spøgelsesudklædning, anede hun blikke mellem betjentene, som fik hende til at tænke, at de nok troede, at hun var blevet bindegal.

Lægens undersøgelse var ligeledes mangelfuld, da der kun var svage tegn efter den fysiske akt; ingen umiddelbare skader på eller i kønsdelene, ingen rester af sæd eller andre kropsvæsker, og hendes håndled var helt uskadte. Hendes baghoved var dog stadig ømt, og hun havde fået en lille bule, så alt i alt var beviserne i yderste fald inkonklusive.

Line lå i sin seng og kiggede op i loftet. Hun var pludselig meget langt væk hjemmefra, og lejeboligen var gået fra at være fremmed og ukendt til at være decideret utryg. Tanken om bare at trække stikket og komme væk fra København havde strejfet hende, men hun var sikker på, at så ville hun blive opsagt fra sin projektstilling. Kurset var lige nu, og hendes chef gad sikkert ikke betale hende for at lave ingenting, indtil et nyt kursus blev udbudt. Fuck.

Hun var nødt til at bide det i sig, hvis hun ville beholde jobbet, det var hun sikker på. Det var kun frem til jul og så eksamen i januar. Det var hun nødt til at kunne klare.

Om mandagen efter kursus, tillod hun sig at gå forbi og tage noget thai med sig hjem til aftensmad. Det havde været nemmere at samle sig om undervisningen, end hun havde frygtet, men tankerne havde stadig myldret rundt. Den voldsomme oplevelse blev ved med at dukke op i hovedet på hende. Følelsen af afmagt, hjælpeløshed, rædsel.

Hun opgav at få læst lektier til dagen efter og besluttede sig for at gå tidligt i seng. Alt lyset i huset brændte for fulde drøn, mens hun listede rundt og sikrede sig, at alle vinduer og døre var lukkede og låste, hvorefter hun gik en tur mere for at dobbeltsikre. Et efter et slukkede hun lysene i huset, indtil hun til sidst slukkede sin natlampe ved sengen og alt blev henlagt i mørke.

Endnu engang lå hun og kiggede op i loftet, mens tanker og billeder hvirvlede rundt. Lyttede til den sparsomme trafik ude på vejen. Kiggede på de svagt oplyste pixels på telefonen, der viste, at klokken kun var lidt over ni. Mærkede vejrtrækningen blive jævn og rolig, og den langsomme dunken af pulsen i kroppen.

Mærkede. Hun drejede hovedet lidt og kiggede over mod døren ud til gangen, som forventede hun at få øje på den hvide skikkelse. Lukkede øjnene og mærkede. Kunne næsten genskabe fornemmelsen af nogen, der lå oven på hende. Nogen der gjorde hende ondt. Eller. Det havde jo reelt ikke gjort så ondt. Lidt underligt og ret fucked.

Hun burde være ødelagt dernede. Han var ret stor, og det var hun bestemt ikke. Langt fra. Slet ikke klar til sådan en stor én. Ikke til at starte med i hvert fald. Det gik dog hurtigt over… hvilket var ret fucked.

Som for at være helt sikker, måtte hun lige tjekke igen. Hånden uden på trusserne. Helt okay. Derefter ned i dem. Mhm, det var også okay… men hvad med indeni? Var hun mon øm?

Det var ikke meningen, at det skulle være alt for hyggeligt at sikre, at alt var i orden dernede, men det var da både nemmere og mere rart, at hun i forvejen var lidt fugtig. Var det tanken om den store én, der havde været inde i hende? Super fucked at blive våd over det.

Men der var bestemt intet, der var ømt dernede. Hverken når hun spredte læberne med fingrene, legede med den lille knop øverst eller førte én eller to fingre indenfor… hun måtte hellere være på den sikre side og føre dem så langt ind, som hun kunne.

Uha, det gav alligevel et sug. Et minde om noget. En følelse. Hellere gør det igen for at placere den. Hold op, det fyldte godt. Lidt ligesom…

Nej. Det var nok bedst at stoppe, før hun lå og spillede den af til oplevelsen fra i fredags. Det var bare længe siden, at…

Dynen blev pludselig flået af, og Lines synsfelt blev fyldt med hvidt, flagrende stof, der omkransede det kulsorte, ansigtsløse dyb. Hendes natbluse lå krøllet sammen under hendes bryster, og hendes lår var let spredte for at give plads til dén hånd, hun med ét rev væk fra sine trusser.

Skikkelsen var med det samme over hende, dækkede hendes mund og skrig med en kold, stærk håndflade, mens den anden hev og sled i de små trusser. Hendes næver slog og gled effektløse af på den hårde, målrettede overkrop, der bare lagde sig over hende og pressede hendes hjælpeløse krop ned i madrassen.

Lige meget, hvordan hun kæmpede og fægtede med sine ben under ham, fik han trukket hendes trusser af, og hun skreg sin tavse fortvivlelse ind i den ubønhørlige håndflade, da hun mærkede penetrationen.

Fuck. Hun var allerede rigeligt våd og klar. Pikken gled sikkert og dybt op i hende, og et øjeblik kunne hun ikke trække vejret. Det skete igen, og hun var endnu mere forsvarsløs end sidst. Lå bare låst fast under ham og kunne ikke gøre andet end at hvæse og knytte hænderne.

Han var så dybt inde i hende, at hun troede, at hun skulle miste fornuften. Hvordan kunne hun mærke ham så meget og så langt oppe, uden at det gjorde ondt? Hvordan kunne han nå enhver følsom krinkelkrog og hvert obskurt hjørne af hendes indre med ét massivt organ? Hvordan…?

Det sortnede for hendes øjne, og hun måtte gispe efter vejret, da han langsomt begyndte at trække sig ud. Som om, at han skabte et vakuum inde i hende, der tvang hende til at hive efter luft, så hun ikke imploderede. Og så stødte han tilbage ind i hende.

Manden i spøgelseskostumet kneppede hende med lange, seje stød, og hun fik uforvarende billedet af, hvordan hun måtte ligne et virkelighedstro sexlegetøj under ham. Hun var komplet hjælpeløs, fuldstændig ude af stand til at forsvare sig, og kæmpede samtidig en umulig kamp for ikke at lade den fysiske oplevelse omslutte og kortslutte alt inde i hende.

Afmægtigt kunne hun mærke, hvordan hendes krop overgav sig. Dumme, lille fisse. Den var fuldstændig ligeglad med, hvor traumatisk og rædselsvækkende det var at blive tvunget på denne måde. Bare at blive brugt som et umælende objekt til primitiv tilfredsstillelse.

Pikken kørte nu som et stempel inde i hende, og alle hendes synapser både sang og skreg. Hurtigere og hurtigere gik det, og endelig kunne hun føle det massive lem give los og komme dybt inde i hende. Hun opdagede først, at hun skreg sin ufrivillige ekstase ud i lokalet, da hånden pludselig forsvandt, og det overbelastende sanseinferno efterfølgende fratog hende bevidstheden.

Alarmen vækkede hende med et sæt, og hun var oppe og stå og kiggede efter sine trusser, før mindet om aftenens overgreb dukkede op i hendes bevidsthed. Febrilsk tjekkede hun yderdøren og alle vinduerne, men nok engang var alt, som det skulle være; ingen havde brudt ind, og der var ingen spor efter, at nogen var gået ud. Det gav ingen mening.

Hun missede bussen og trådte først ind i forelæsningssalen en halv time efter, at undervisningen var begyndt. Hele dagen var helt væk for hende, og da hun overhovedet ikke kunne bidrage med noget i eftermiddagens workshop, valgte hun at tage hjem.

Med dynen viklet tungt omkring sig, ringede hun til chefens sekretær. Det burde være muligt at finde et andet sted at bo, så spøgelsesmanden ikke kunne finde hende. Hun gav ingen detaljer, men fortalte bare, at der havde været et indbrudsforsøg, og at hun nu var så utryg, at hun havde svært ved at samle sig om kurset. Sekretæren lod til at forstå og lovede, at hun ville ringe tilbage, når hun havde fundet en anden boligløsning til hende. Line var meget taknemmelig og lykkelig for, at hun snart kunne komme væk.

Dagen efter havde hun et ubesvaret opkald i løbet af formiddagens forelæsninger og ringede tilbage i frokostpausen. Det var den ene af betjentene, der havde afhørt hende og undersøgt huset. Han spurgte, om der var mere, som hun kunne huske, eller andet, som hun kunne tilføje ift. sagen, og da det ikke var tilfældet, meddelte han hende, at de ikke kunne gå videre med sagen.

Inden de lagde på, indskød betjenten, at hun muligvis burde få snakket med en professionel omkring oplevelsen. At hun jo ifølge lægeundersøgelsen havde slået hovedet, såh… det kunne være, at der var en sammenhæng mellem slaget og oplevelsen.

Hun var rasende. De troede ikke på hende! Mente, at det bare var noget, som hun havde drømt efter et gok i nødden! Det var lige før, at hun skreg ind i røret, at det var sket igen, men hun nåede at bremse sig selv og få lagt på.

Den kolde efterårsvind rev i husets knirkende facade, da chefens sekretær ringede og fortalte, at hun havde fundet en anden bolig i den nordlige ende af byen. Overtagelsen kunne dog først blive efter d. 15. november, så det var stadig omkring halvanden uge ud i fremtiden, men det var absolut bedre end at blive her til januar!

Det gik nemmere med lektierne den aften, og hun fik en god nats søvn inden undervisningen om torsdagen. På vej hjem fra kurset fik hun indkøbt en lille snack til togturen om fredagen og glædede sig enormt til at komme hjem til Nordjylland. Bare én dag mere.

Nok engang gik lektierne som smurt, så hun kunne gå i seng med god samvittighed. Tænkte på, hvordan hun bare skulle direkte fra toget og hjem til sin mor og have hjemmelavet græskarsuppe med bacon og så mødes med Kira og Mette på café om lørdagen. Det skulle blive en dejlig og rolig weekend.

Hun måtte have sparket dynen af i løbet af natten, for hendes bare ben føltes pludselig så koldt, at det vækkede hende. Halvt sovende, rakte hun fra sin stilling liggende på siden ned for at trække dynen over sig, da noget greb hendes håndled.

Med ét var hun lysvågen, men det var for sent, og hun blev vredet om, så hun lå på maven med ansigtet presset ned i puden. Fik druknet sine skrig i det bløde underlag og kunne mærke trusserne blive flået af.

Ugh! Så var han inde i hende. Dybt inde i hende. Stadig med et jerngreb om hendes håndled, som var vredet om på ryggen. Hun blev løftet op i en modvillig doggy, og hun vidste, at det ikke nyttede noget at kæmpe imod.

Hun forsøgte at slappe af og græmmede sig over, at hun ikke kunne lukke det ude. At den umiddelbare svie så hurtigt blev afløst af kødets forræderi. Idiotiske, perverse lille fisse! Prøv nu bare for én gangs skyld ikke at virke som om, at du elsker at blive taget med vold! Fuck!

I guder, hvor føltes han stor i denne stilling. Det var måske ikke så underligt, at hendes oprørske underliv var så begejstret, og så havde hun også lært noget nyt om sig selv: hun var åbenbart mere end almindelig glad for store pikke!

Han havde sluppet hendes håndled, idet hun ikke længere strittede imod, og hun mærkede ham gribe hendes hofter med begge hænder, så han virkelig kunne tage hende hårdt og dybt. De rytmiske klask af hans underliv mod hendes bagdel overdøvede de inderlige skrig, som hun ikke længere evnede at holde inde.

Der var intet hun kunne gøre, og hendes krop havde ikke den mindste lyst til at samarbejde; på skammeligste vis havde den overgivet sig til urinstinkterne og den indprogrammerede respons på fysisk nydelse, og den var mere end lykkelig for at lade manden med den store pik misbruge sig.

Selv hendes stemme forrådte hende, og hun tog sig selv i lavmælt at stønne ‘åh ja’ i takt med de brutale hug i hendes fisse. Hun håbede inderligt, at han ikke kunne høre hende – dén tilfredsstillelse ville hun hade sig selv for at give ham. Men sandheden var, at den insisterende, rytmiske fornemmelse af at blive fyldt ud af varm og hård pik var meget, meget svær for hende at ignorere.

Det endte, som hun frygtede. Som hun havde frygtet siden første gang, at hun blev overfaldet og misbrugt af spøgelsesmanden; den rullende følelse af forløsning, der spredte sig som en brand fra hendes underliv, bruste gennem kroppen, for så til sidst at forplante sig i hendes overstimulerede hjerne.

Line skreg sin ekstase ned i hovedpuden og mærkede, hvordan det invaderende organ responderede med at begynde at pulsere dybt inde i hende. Vreden, skammen og mange flere voldsomme følelser vældede op i hende, og hun mærkede tids nok, hvordan han trak sig ud, før hun faldt omkuld, og alt blev mørkt.

Det var stadig mørkt, da hun vågnede igen. Der var endnu et par timer til, at alarmen skulle vække hende, og hun famlede efter sine trusser i fodenden af sengen. Stod ud og tændte lyset, men kunne endnu engang ikke finde spor efter, at nogen havde været inde ved hende.

Frustreret råbte hun ud i lokalet og faldt grædende om op af væggen. Hvad fuck var det, der foregik? Havde hun fuldstændig mistet forstanden? Hovedpuden fløj gennem soveværelset og klaskede impotent mod væggen og gled ned på gulvet. På ingen måde tilfredsstillende.

Hun kunne lige så godt stå op. Kaffen blev sat over, og hun gik ovenpå for at komme i bad. Stødte tåen mod det øverste trin og satte sig bandende og med smertenstårer op af gelænderet og ømmede sig. Så ud af øjenkrogen en refleksion, der fangede hendes opmærksomhed.

Børneværelset. Noget havde funklet fra væggen modsat døren, som hun kiggede ind af, og hun følte sig draget til at undersøge det. Hun skar ansigt, da hun støttede sig på den dårlige fod, tændte lyset på værelset og gik indenfor.

Refleksionen måtte være kommet fra et sted ved kommoden med bamser, og hun undersøgte nærmere. Kommodens materiale var mat laminat og kunne ikke skabe genskær, og bamsernes øjne var hverken af glas eller plastik men af stof. Line skulle til at vende sig og gå, da hun så, at der var noget inde i munden på den store bamse i midten: et nanny cam.

Hun droppede badet og sad med sin kaffe i køkkenet, mens hun undersøgte bamsen. Der var en lynlås i ryggen, der gav adgang til et forholdsvist stort hulrum, og da hun famlede rundt, fandt hun nemt det lille kamera nederst i bamsens hoved.

Med en hurtig søgning på nettet kunne hun se, at det rigtig nok var et nanny cam, og at det både kunne optage og streame live, samt havde bevægelsessensor. Nysgerrigt fandt hun en kompatibel lader og sluttede den til, hvorefter hun forbandt sin telefon med bluetooth og fik adgang til apparatets optagelser.

Den seneste optagelse var fra d. 31. oktober – i fredags! Dagen, hvor hun blev overfaldet første gang, og klokkeslættet passede med omkring tidspunktet, hvor hun var ved at pakke og gøre sig færdig til at skulle ned til toget. Med en stødt stigende hjertebanken startede hun afspilningen af videoklippet.

Optagelsen måtte være startet ved, at kameraet opfangede bevægelse i børneværelset. Lyset var tændt, ingen børn var at se, og en mand trådte ind gennem døren. Lines hjerte sprang et slag over. Manden var stor, bredskuldret, med kraftige arme og ben. Håret var kort og mørkt, og et kortklippet fuldskæg dækkede den nederste halvdel af ansigtet.

Han var kun iklædt et par boksershorts, og kroppen var rimelig trimmet, kunne hun se, selvom videooptagelsens kvalitet ikke var helt i top. I hænderne bar han noget hvidt tøj, som han lagde fra sig, mens han med et skummelt grin trak underbukserne af.

Fuck. Hans pik var enorm. Selv i halvfed tilstand var det tydeligt, at han var mere end almindeligt velsignet i dén afdeling, og den blev bare større, da han med et lydløst støn tog den i hånden og gned sig til fuld kampklar erektion. Det næste han gjorde, fik hende til at dække sin mund og gyse.

Omhyggeligt begyndte han at tage det hvide tøj på. Det var et kostume, men i grove træk var det bare et stort lagen med hætte og huller til armene. Udklædningen var lettere kropsformet, og det flagrende stof var lavet med flossede kanter for at få det til at se mere uhyggeligt ud. Inden han tog hætten på, trak han en sort maske over hovedet, så det dækkede hele hans ansigt og gjorde det uhyggelige spøgelseslook komplet.

Hun opdagede, at hun holdt vejret og stirrede stift på videoen, der sluttede med, at spøgelsesmanden forlod børneværelset, slukkede lyset, og begyndte at gå ned af trappen. Dér, hvor hun havde stået nedenfor, lige inden hun blev skubbet omkuld og voldtaget.

Hun lukkede video-app’en med tårerne trillende ned ad kinderne, men det var forløsende. Videoen beviste, at hun ikke var blevet skør, at der faktisk havde været en mand til stede, som var klædt ud som et spøgelse og havde overfaldet hende. Nu kunne hun få sat en stopper for det.

Det blev aftalt, at hun skulle komme ind til politistationen, hvor den efterforskende betjent ville møde hende og se nærmere på videoen. For en sikkerheds skyld tog hun både bamsen, kameraet, lader og telefonen med, og efter det alt sammen var blevet omhyggeligt undersøgt, forbandt de kameraet til betjentens telefon.

Nok engang tonede manden frem på skærmen, og Line udpegede ivrigt, hvordan det alt sammen passede sammen med hendes oprindelige udsagn. Betjenten var tavs, mens videoen kørte, og genstartede den, da den var færdig. Mod slutningen af anden afspilning, pegede betjenten mod datoen; videoen var ikke fra sidste fredag – den var fra d. 31. oktober 2024. Sidste år.

Manden med spøgelsesudklædningen passede dog stadig på hendes beskrivelse, og betjenten forsikrede hende, at de ville kigge nærmere på det. Det var en ringe trøst, og hun tog tilbage til huset nedslået og endnu mere modløs end før. Pakkede sine ting og fandt ned til toget uden overhovedet at overveje at dukke op til kurset. Nu skulle hun bare væk.

Weekenden gik med gråd og lede over tilværelsen, men også hvile og overvejelser. Skulle hun bare blive i Aalborg og lade kursus være kursus med de konsekvenser, det ville have? Eller skulle hun tage tilbage og krydse fingre for, at spøgelsesmanden lod hende være, eller at politiet kunne nå at pågribe ham? Da søndagen oprandt, og hun om eftermiddagen endnu ikke var rejst af sted, havde hun indirekte taget beslutningen, men tidligt på aftenen fik hun et opkald.

Det var udlejeren, søsteren til den egentlige ejer af boligen, der kunne fortælle, at hun var blevet ringet op og havde talt med politiet. At de havde stillet en masse spørgsmål om hendes søster og svoger, fordi der var sket noget i huset, mens Line havde lejet det.

Kvinden i røret forklarede, at politiet ikke kom ind på, hvad der var sket, men at det ud fra Lines udsagn åbenbart potentielt handlede om hendes søster og svoger, hvorfor hun havde brug for at fortælle Line noget, inden det greb om sig.

Grunden til, at de ikke længere boede i huset var, at der for omkring et år siden skete noget. De var et ungt par, ventede deres første barn og havde brug for noget større at bo i, så de købte huset og indrettede til dem selv og deres kommende baby. Da de havde boet der i nogle år, og barnet var blevet større, fik de med jævne mellemrum behov for at få passet deres barn, og det var her, at kvinden kom ind i billedet.

Hun var godt klar over, at søsteren og svogeren var både eventyrlystne og lidt avancerede, når det kom til den intime afdeling, men hun frabad sig altid detaljerne og tog sig af barnet, når de havde brug for tid og mulighed for at “lege” nogle af deres lege. Det var først for ca. et år siden, da hun skulle passe barnet hen over halloween og weekenden, at hun fandt ud af, hvilke slags lege, det handlede om.

Søsteren havde fortalt det efterfølgende. Barnet var hos hende, mosteren, og forældrene havde planlagt en lidt anderledes leg. En leg med halloween-tema som for at fejre dagen, der både skulle rykke grænser og være uhyggelig. Kvinden i den anden ende af røret holdt en pause, og det var tydeligt, at hun ikke var tilpas med at snakke om det, men alligevel fortsatte hun.

I legen skulle søsteren være det intetanende offer, der skulle overfaldes og tages mod sin vilje af et monster. De var ret kinky på det område, men det var jo deres egen sag. Det gik dog bare ikke, som de havde planlagt. Svogerens kostume var en lang dragt, og da han havde fået den på og skulle gå ned ad trappen, snublede han i dragten og faldt ned af trinnene. Han brækkede nakken og var død på stedet.

Synet af ham livløs på gulvet i den uhyggelige udklædning havde traumatiseret søsteren så voldsomt, at hun måtte indlægges, og selv nu, et år efter med intensiv behandling og terapi, var hun ikke i stand til at komme tilbage ud i den virkelige verden.

Det var derfor, at kvinden nu udlejede boligen for søsteren, da udgifterne var ved at hobe sig op, og søsteren endnu ikke var rask nok til at gøre noget ved det. Og det var også grunden til, at kvinden tog sig af sin niece.
Historien fortsætter under reklamen

Ved afslutningen af kvindens fortælling var Line tavs. Det var meget at skulle tage ind og fordøje. Stilheden blev først brudt, da kvinden spurgte, hvad det var, der helt præcist var sket, siden Line havde haft brug for at inddrage politiet, og at de nu spurgte ind til hendes søster og svoger.

Line lagde bare på.

Glædelig Halloween! 🎃

Spørgsmål, feedback eller andet? Skriv til mig på 📧 laesehaesten@yahoo.com

6 kommentarer

1. Tabutissemanden

   31/10/2025 kl 19:37

   Den er så flot skrevet! Lige nøjagtigt det, jeg trænger til at læse på sådan en mørk halloween-aften!

   1+

   Besvar kommentar
   • Læsehæsten

     02/11/2025 kl 6:53 - som svar på Tabutissemanden

     Tak for de pæne ord 🙂

     2+

     Besvar kommentar
     • Tabutissemanden

       02/11/2025 kl 10:23 - som svar på Læsehæsten

       Det var bare så lidt. Det er altså nogle fine historier, der ligger rundt på din profil. Du skal bare blive ved på den måde!

       1+

       Besvar kommentar
2. SWO

   31/10/2025 kl 19:32

   Denne dag er jo lige til “The Phantom of the Opera”.

   1+

   Besvar kommentar
3. UngFyr

   31/10/2025 kl 17:42

   Frækt historie, lækkert at hun er vild med en stor pik

   Må man skal finde et lagen frem 🙂

   2+

   Besvar kommentar
4. Anonym

   31/10/2025 kl 17:23

   Hygge hor-ror 👻 Bravo 👏

   2+

   Besvar kommentar