Astrid blev mere og mere våd, hendes safter glinsede på hans handskedækkede fingrene. Hun stønnede voldsomt..

Forfatter: Skjultefantasier
Læs forrige afsnit

Selvom det var blevet sent den nat, mødte han tidligt næste morgen.

Mens han sad på sit kontor, blev han forstyrret af sygeplejersken Frøken Jensen. “Doktor Sibelius, vil De undersøge Patient 65? Hun ser ud til at bløde fra underlivet”. Han rejste sig straks for at følge med. Han stoppede lige inden for sin dør og tog et bidsel i lommen.
Astrid lå stadig som han havde efterladt hende natten før, spændt fast, liggende på maven. Hun hev skræmt i spænderne om hendes håndled og løftede hovedet fra madrassen da hun så ham, men resten af hende var bedøvet af sprøjten fra natten før. Frøken Jensen måtte have ment, at det var nemmest at starte med at skifte bleen, før hun gik videre med dagens rutine. Den lå stadig på briksen mellem Astrids ben, og han kunne tydeligt se, hvad Frøken Jensen havde ment. Det var ikke meget, sikkert bare fra en rift i enten skeden eller endetarmen fra nattens udskejelser. “Frøken Jensen, hent et par handsker til mig, en skraber til barbering af området, en skål med varmt vand, sæbe, en klud, en aflang pude, en lommelygte, og en bøtte med vaseline.

Det var rigtigt af dig at hente mig, det her må jeg hellere undersøge til bunds”. Frøken Jensen nikkede ivrigt, tydeligt glad for rosen, og gik med raske skridt ud af værelset. Han gik helt hen til Astrid, bøjede sig ned over hende og hviskede: “Så må du hellere få lidt finger at vågne oppå!,” hvorefter han klaskede hende hårdt i den bare røv.

Fordelen ved den bedøvelse, han brugte til at lamme hendes underkrop var, at den kun gjorde netop det: lammede den. Hun var stadig i stand til at føle, blot kunne hun ikke bevæge sig. Han tog bidslen op ad lommen og tvang den brutalt ind i munden på hende. Han spændte den hårdt. Frøken Jensen kom tilbage med remedierne og han tog straks handskerne på.

Frøken Jensen så spørgende på bidslet. “Der er en risiko for, at patient 65 vil finde undersøgelsen ubehagelig, så for at hun ikke bider sig i tungen undervejs, har jeg set mig nødsaget til at give hende beskyttelse i munden”. Frøken Jensen nikkede forstående.

Han tog puden og maste den ind under Astrid, så underlivet blev løftet op i arbejdshøjde. “Frøken Jensen, vil De være så venlig at gå i gang med at vaske området”. Frøken Jensen svarede et tydeligt ja, tog handsker på og lagde kluden i det varme vand. Så hældte hun sæbe i sin hånd og begyndte at sæbe hele området grundigt ind. Hun sørgede for, at sæben skummede tæt om de ydre og indre skamlæber. Astrid lå helt stille imens, han hørte hende endda sukke mens han selv nød showet. Hun nød det, men det skulle han snart få lavet om på.

Da skeden var sæbet godt ind, tog Frøken Jensen skraberen og begyndte at fjerne alle kønshårene. Derefter lod hun sine sæbefyldte hænder køre op til endetarmsåbningen. Astrid farede sammen da hun mærkede fingrene omkring sit stadig ømme røvhul. På trods af bedøvelsen klemte ballerne sig sammen, ren refleks. “Patient 65, renlighed er vigtig, ellers kan doktor Sibelius ikke hjælpe dig,” sagde Frøken Jensen beroligende, uden at vide præcis hvor meget hun tog fejl. Med venstre hånds pege- og tommelfinger tvang hun ballerne fra hinanden, så hun kunne komme til med sæben. Doktoren kunne mærke sin pik røre på sig, og måtte tage sig sammen før han sagde: “Frøken Jensen, vil De være så venlig at vaske patientens endetarmsåbning inden i også, det vil gøre det nemmere for mig at undersøge hende”. Hun nikkede blot, kiggede ikke væk fra sit arbejde. Hun puttede mere sæbe på sin pegefinger og pressede den mod Astrids sagesløse røvhul, og Astrid klynkede. Hun ville have skreget, hvis ikke bedøvelsen af stemmeorganerne havde været så virkningsfuld.

Men røvhullet gav sig ikke og ballerne klemte sig igen beskyttendensammen. Frøken Jensen prøvede igen, men med samme resultat. Hun vendte
sig mod ham, “Doktor, jeg kan ikke”.

“Lad mig hjælpe Dem,” han lagde sig ind over Astrid med hele sinnoverkrop, men drejede sig så, så han kunne holde hendes baller spredt.
På den måde holdte han hende både nede og helt åben. Astrids udstillede, sæbeindsmurte underliv med de lyserøde skamlæber og røvhullet som prikken over i’et, var lækkert nok i sig selv, men blandet med Frøken Jensens behandling af det, var det næsten for meget af det gode, og han følte, at hans pik kunne eksplodere hvert øjeblik det skulle være.

Frøken Jensen gav sig igen i kast med opgaven, og med lidt kraft bag trykket og sæben som glidecreme, gik der ikke lang tid, før fingeren befandt sig i Astrids indre. Han kunne høre og mærke Astrid rive i remmene, og fornemmede også hvordan hun bevægelse sit hovede op og ned i
ubehag og smerte. “Bevæg deres finger lidt, så der bliver ren derinde,” beordrede han stakåndet, og Frøken Jensen bevægede sin finger. Så trak hun den ud, tog handsken af, smed den i skraldespanden og tog en ny på. Derefter tog hun kluden og begyndte at vaske sæben væk. Han flyttede sine hænder længere ned, spredte skamlæberne så hun kunne komme til. Han kunne høre Astrids lydløse hulken, men hun lå stille nu.

Frøken Jensen stoppede op da hun var færdig, og han slap Astrid og rejste sig op.

“Frøken Jensen, jeg ved, at det her kan føles voldsomt når patienten kæmper imod, måske endda lidt som magtmisbrug. Men husk, at vi gør det
for patienten 65’s skyld. Hun forstår meget, men hun forstår ikke, at vi gør det her for at passe på hende”. Han smilede opmuntrende til hende, og hun nikkede.

“Godt, jeg vil nu undersøge patienten indvendig. Vaseline?”. Frøken Jensen tog straks vaselinen og skruede låget af, så han kunne tage en
klat op på sin finger. “Det er mest hygiejnisk at starte med skeden. Så kan vi undersøge endetarmen bagefter og på den måde også være lidt økonomiske mht. handsker”.

Frøken Jensen nikkede og kørte sengen op, så han ikke skulle bøje sig. Han stillede sig hen ved siden af Astrid. “Vil De lyse med lommelygten? Lyset herinde er ikke optimalt, men vi klarer den.” Han startede med at massere venusbjerget grundigt, inden han med venstre
hånd endnu engang spredte Astrids kønslæber og førte sine fingre rundt i hendes underliv. Han brummede tænksomt, fik det til at se ud som om han mærkede efter for skrammer. Da Astrid lå på maven, var klitoris gemt mod madrassen, men det lykkedes ham at finde den. Han begyndte at nulre den med pegefingeren, samtidig med at han åbnede skamlæberne mere med tommel- og langefingeren, mens han kiggede grundigt. Han kunne høre Astrid stønne.

Det samme kunne Frøken Jensen og hun kiggede spørgende på ham. “Ja, reflekserne hernede fungerer stadig,” sagde han konstaterende, som havde han lavet en konklusion over årstidens vejr. Så slap han klitoris og begyndte at føre først to, så tre fingre ind og ud af hendes lyserøde indre, mens han engang imellem spredte dem endnu mere.

Astrid blev mere og mere våd, hendes safter glinsede på hans handskedækkede fingrene. Hun stønnede voldsomt, og lige inden han fornemmede, at hun fik en orgasme, stoppede han. Astrid gispede frustrerende, og det rykkede i hans pik. Han kommenterede ikke på det til Frøken Jensen, men det morede ham. Måske han skulle lege lidt mere med Astrid på den måde. Det måtte han huske til sin næste sene aften på afdelingen.

“Det lader ikke til, at blodet stammer fra skeden, hverken de ydre- eller indre dele viser tegn på skader. Vi går videre til at undersøge
endetarmsåbningen”. Astrid begyndte igen at hive i remmene om håndleddene, med det hjalp ikke; hun var og blev overladt til hans
krævende fingre. “Frøken Jensen, kom tættere på med lommelygten,” beordrede han, og Frøken Jensen lystrede. Med højre hånds pege- og
tommelfinger spredte han anus og kiggede grundigt. Han tog en klat vaseline mere på pegefingeren og kørte systematisk fingeren rundt og
rundt om den brune ring. Så pressede han pludseligt det yderste led af pegefingeren ind, og lod den være der lidt. Han kunne høre Astrid bide hårdt i bidslet, mens hun klynkede. Hun løftede overkroppen så meget franbriksen som hun kunne og kastede sig derefter ned igen, uden tvivl for at komme fri af båndene.

“Frøken Jensen, vil De holde patient 65 ned mod briksen, så hun ikke skader sig selv”. Den unge sygeplejerske gjorde som
hun fik besked på uden tøven, og han beundrede flygtigt hendes fyldige røv i den korte, hvide kjole og brysterne som blev trykket mod
patienten, inden han fortsatte “undersøgelsen”. Han kørte fingeren rundt lige indenfor ringmusklen, som følte han efter for indre skader. Han trak fingeren ud igen, og smurte den helt ind i vaseline før han igen satte den for den brune ring og skubbede den derefter så hårdt ind, at den straks gled helt i bund. Astrid klynkede overrasket og han så hvordan Frøken Jensen aede hende på håret. “Ssssh, kun lidt endnu,” trøstede hun.

Han indså, at seancen allerede havde taget for lang tid. Han havde kun kort tid endnu, før også andre end Frøken Jensen ville stille spørgsmål ved undersøgelsen. Han lod som om han følte godt efter derinde, rettede sig derefter op, smed handskerne i skraldespanden og kaldte frøken Jensen ud på gangen.

“Frøken Jensen, blodet ser ud til at stamme fra en rift i endetarmen. Mange immobile patienter får vrøvl med maven på grund af den begrænsede mængde motion. Jeg skriver i hendes journal, at hun skal have 60 ml. Lactulose mod forstoppelse. Vi begynder behandlingen i dag til morgenmaden. Gør patienten færdig, og husk at tag bidslet ud… Og sørg for, at bleen sidder ordentlig.”

Så gik han. Gennem døråbningen så han frøken Jensen befrie Astrid for bidslet, hvorefter hun bøjede sig ned og tørrede tårer væk fra
patientens kinder, inden hun gav hende et varmt tungekys.
Historien fortsætter under reklamen

Senere så han dem i spisestuen, hvor Frøken Jensen madede Astrid med havregrød og flere drikkevarer end hun plejede at få.