Forestiller mig, hvordan jeg vil voldtage den yngste for øjnene af hendes mor …
ADVARSEL: udnyttelse – tvang
Forfatter: Marcus
marcus1historier@gmail.com

Det er i starten af december. Jeg stikker hovedet ind til min PA i hovedkvarteret med min telefon i hånden. ‘Thomas, der er en kendis-auktion der går on-line om ti minutter. Du får linket her.’ Pling. Et mailikon viser sig i nederste hjørne af hans computer.

‘Det er sådan en fundraiser til støtte for Læger Uden Grænser, Dansk Flygtningehjælp eller noget andet NGO-pis. Det er uden betydning. Det der betyder noget, det er, at du vinder en middag med hende der den lækre svømmepige. Jeg kan sidste torsdag i året, og du bestiller også lige bord på Alberto K. klokken 20 samt booker den sædvanlige suite på Blu Royal Hotel. Lige meget hvad andre byder, så byder du bare 30.000 over, så hun bliver lidt smigret. Er det modtaget?’ Thomas nikker. Skal lige til at spørge om noget, men jeg verfer ham af, da et vigtigt opkald kommer ind på telefonen og går med hastige skridt ned mod mit hjørnekontor.

Tanken om Pernille Blume må vente. Der er en tid til at lave damer. Og en tid til at lave penge. Nu skal der laves penge.

DAGEN OPRINDER. DEN sidste torsdag i 2016. Thomas leverer selvfølgelig og jeg bliver kørt ind mod København med Vlad ved min side. Pernille er sådan et lille kid på blot 58 kilo, så jeg har ladet Ralph blive hjemme.

På vejen lykkes det mig at lukke en anden aftale til dagene efter. Mit privatfly bliver tanket op i Københavns Lufthavn og vil være i luften mod Ukraine, før jeg mødes med Pernille Blume i hotelbaren på 20. sal

I Kijev vil min pilot samle en tidligere ukrainsk fotomodel på 33 år op for at flyve hende til i Nice, hvor jeg i morgen vil støde til for at fejre nytåret. Hun flyver ikke alene. Med sig tager hun sine tre smukke døtre på 13, 15 og 17 år. Der er et anneks til min gård uden for Nice. Det er lydisoleret. Der er gummilagner på den store seng i murstenslokalet. Læderstropper fra sengegavlen. I muren er fastmonteret kæder, hvor jeg kan spænde døtrene fast. Modellen har garanteret, af mindst to af pigerne vil være jomfruer. Jeg ser på billedet, hun sendte under forhandlingerne. Elsker kontrasten mellem den yngste brunhårede 13-årige med næsten ingen former og hendes storesøster på 17, der har en fyldig barm, lange ben og et lidt hårdt og vidende blik.

Moren vil være med hvert et skridt i legen.

Lukker øjnene. Kan se det for mig. Hvordan døtrene står fastspændte langs den ubehandlede murstensvæg med hænderne over hovedet. Alle tre iført en stram, tynd, stumpende, hvid T-shirt og hvide blondetrusser. Jeg har sex med moderen på sengen, mens jeg betragter de fastspændte piger. Trækker mig ud af moderen. Lader hende ligge, mens jeg med stiv pik går over og snaver først den ældste. Hun prøver at trække sig væk. Jeg slår. Da jeg er færdig gengælder hun mine kys, mens jeg har mine hænder under hendes T-shirt. Gør det samme ved den 15-årige. Pigen på tretten står jeg i lang tid stille foran. Hun ser skrækslagen og betuttet på mig. Højst en lille A-skål under det hvide tekstil. Jeg fugter min finger mellem hendes tykke læber. Fører den forsigtigt ind under elastikken i hendes trusse. Ned til hendes køn. Hun er helt bar. Hun sitrer, da jeg presser min langemand en centimeter op i hende. Stopper der med min finger i barnet. Vender mig. Ser mod moderen på sengen. Hendes øjne er bedende. Som vil hun trække mig over i sengen ved tankens kraft og benytte hendes krop i stedet. Det gør jeg. For forventningens glæde har jo altid været benzinen på min motor.

Forestiller mig, hvordan jeg endelig vil voldtage den yngste for øjnene af hende. Måske få hende til at presse den spinkle 13-årige pige ned mod madrassen, mens jeg bruger hende. Og på den anden side. Måske jeg vil lade de yngste af døtrene være, og blot tage den store tøs og moderen.

Jeg fniser. ‘Yeah right, Marcus. Not in a million years.’ Skubber dem ud af mine tanker. Vil kun fokusere på hvad der ligger på min tallerken lige nu, for det er først i morgen og de næste fem dage der vil lyde ukrainske bønner og smertensskrig på min matrikel i det sydfranske.

Nu er det Pernille Blume det gælder.

Finder et billede fra et photo-shot til et magasin, hvor hun står nøgen men dækker sine bryster med et klæde, frem på telefonen og viser det til Vlad ved min side. Han smiler. Plejer at få lov til at få krummerne fra bordet, og han nikker billigende, men uden at sige en lyd. Jeg lukker tilfreds øjnene. Tænker på den gang, det gik op for mig, at der fandtes en pige i Kongeriget ved navn Pernille Blume. Den dag hun blev hele Danmarks Darling ved OL i Rio. Vandt 50-meter fri. Der findes billeder af hende i bassinet, lige efter hun har svømmet de 50 meter på 24,07 sekunder og opdager at det er en dansk kvinde der har vundet. Hende. Hun tager sig til ansigtet. Ved ikke om hun skal skrige af lykke eller græde. Nogle af de andre svømmepiger rækker ind over og lykønsker hende. De er hendes direkte konkurrenter, men det siger jo bare noget om hvilken pige hun er. Bagefter, da hun får sin medalje græder hun. Af glæde.

Det billede har jeg set mange, mange gange. Hun virker så menneskelig og elskelig og ægte i de sekunder. Og nu skal vi mødes til en drink, til en middag, og bagefter skal vi ned i suiten på 19. sal. Jeg er ikke et sekund i tvivl om at hun vil gå med mig ned. Det er simpel empiri.

Hvad siger du? Hun har en kæreste, og hun er en ordentlig pige? Ja, det er hun da helt sikkert. Men, hvor meget tror du selv, at hun tjener på at piske frem og tilbage i klorvand hver evig eneste dag? PRÆCIS.

Du kender mig. Alt er til salg og alle har en pris.

Jeg skal nok få hende til at nikke til en aftale. Og hun vil komme til at hænge ned fra lædermanchetterne i suiten på 19. sal. Hun vil kravle grædende over det tykke gulvtæppe i stilletter og intet andet. Hun vil ligge på ryggen i den stilfulde suite og tage imod mig. Måske mindre villigt dér end de første gange jeg har taget hende, men det vil på ingen måde gøre MIN nydelse mindre. Tværtimod! Glæder mig til at se ned på hendes kønne, blonde træk under mig. Glæder mig til at høre hvordan hendes stemme lyder under sex. Glæder mig!

PRÆCIS MIDT I foyeren i Blu Royal Hotel i indre København på de smukke marmorfliser bliver Vlad og jeg mødt af hotellets manager med persiske aner. Hun står stolt og rank iført en hvid silkebluse, sort nederdel og mørke stilletter. Er slank. På min alder og højde. Markerede kindben. Hendes tykke, sorte hår hænger trodsigt ned af ryggen på hende i en kraftfuld hestehale. En udstrakt langemand til de mørkemænd i hendes familie, der helst så hende gemt væk i et køkken, med små unger om benene og håret sirligt dækket.

Jeg går imod hende. Hun knejser med hovedet. De smukke, store brune øjne forsøger ikke at vige, men hun mislykkes med sit forehavende. Slår blikket ned. Jeg stiller mig alt, alt for tæt på hende. Bryder klart hendes intimsfære, men hun går ikke baglæns. Roligt rækker jeg ind i min jakkesæts-jakke. Tager min Zippo frem. Slår låget op. KLIK. Hun ryster. Jeg slår låget i igen. KLIK. Svedperler viser sig på hendes pande og hendes krop sitrer igen.

Jeg bøjer mig frem. Hvisker. ‘Aisha, jeg sagde at mærkerne ville gå væk på et par dage. Og jeg fik ret, ik?’ Hun siger ikke noget. Ser ned. ‘Ik?’ min stemme er tonløs, men jeg er ved at blive vred. (Tro mig. Du har ikke lyst til at gøre mig vred.) Hun nikker lydigt. Ser stadig ned.

‘Kig på mig, Aisha’ siger jeg hæst, mens jeg dufter til hendes eksklusive parfume, som jeg irriterende nok ikke helt kan sætte mærke på. Hun ser op på mig med de brune øjne. De er lidt blanke. ‘Du dufter dejligt. Igen’ siger jeg med kolde øjne. Hun kommer med en halvkvalt lyd. Jeg ser hende for mig for to måneder siden, da hun nøgen kravlede grædende ud på badeværelset for at blive spændt fast i badekaret og efterfølgende overpisset før jeg halvfuld og helskæv kravlede ned til hende og tog hende indsølet som hun lå der for gud ved hvilken gang den aften og nat.

Der er stolte kvinder. Og så er der kvinder jeg har knækket.

Mister interessen for hende. ‘Vlad’ siger jeg og nikker før jeg går mod elevatorerne. Han finder et seddelbundt frem. Skræller fem store sedler af. Giver dem til hende samtidig med at han tager det nøglekort hun står med i sin hånd. Hun lukker sine slanke, mørke fingre om sedlerne. Krammer dem sammen. Som kan hun krølle sin fortid sammen og vaske timerne i suiten på 19. sal væk. Men. Det kan man ikke. De valg man har taget følger én. Hun kunne jo for fanden også bare lade være med at hænge ud i sin egen bar en sen aftentime. Være lidt for snalret. Lidt for modtagelig. Ikke at jeg klager. Hun var et godt knald!

Aisha bliver stående fastfrosset i foyeren da vi kører op med elevatorerne. Som en robot i ‘Westworld’ der mister kontakt til det inderste af sin kode og blot fryser i en bevægelse, mens livet pulserer videre omkring hende. Tåren på hendes kind er ægte!

Vlad og jeg bemærker intet. Vi ser os aldrig tilbage og bruger aldrig tid på de kvinder vi har ødelagt og de skader vi har forvoldt.

Da vi rammer 19. etage, går vi begge ud. Vlad fortsætter uden et ord ned til suiten med den kraftige lærredstaske over den ene skulder. Her vil han låse sig ind. Sikre sig at alt er i orden til Pernille. Tjekke lædermanchetterne og det elektriske spil. At dildoerne, håndjernene og de øvrige sex-remedier samt naturligvis mine joints ligger klar på glasbordet. At der er en god, kølig Chardonnay. Når det er gjort så vil han flytte en stol ud i midten af rummet. Sætte sig tavs ned. Sidde roligt og afventende som en zen-munk uden en bevægelse. Når jeg kontakter ham på hans telefon vil hans bevægelse ind i inderlommen efter den være afmålt og økonomiseret. Han vil læse beskeden. Rejse sig. Agere.

JEG TAGER TRAPPERNE op til baren i firspring.

Glæder mig så afsindigt meget til at se ind i Pernille Blumes blå øjne. Nyde de lyse lokker om hendes kønne ansigt. I baren står der fire japanske turister i den ene ende med hver sin kulørte drink. I den anden ende står et ældre ægtepar i slutningen af 60’erne i tæt intim samtale, mens de drikker et glas champagne. Det gør mig altid glad, når par i den alder stadig gider hinanden, og smilet er både på mine læber og nu også mine øjne.

Så ser jeg mod midten af baren, hvor en danmarksberømt, blond svømmepige venter i en blå aftenkjole med tynde stropper, håret hænger løst og glat. Hun har relativt diskret makeup men dog tyk mascara på øjenvipperne. Jeg ved med det samme, hvad der er gået galt, men jeg er ikke nået så langt, som jeg er i livet, uden at kunne tænke hurtigt og på fødderne, så jeg fortsætter mod hende uden at misse blot et beat.

Hun står og ser ud over byens lys med sin telefon i hånden, en drink ved siden af sin lille håndtaske på baren. Hun aner bevægelse og vender sig mod mig. Ser overrasket og glad mod mig. Jeg tilbagelægger de sidste meter. Rækker hånden frem. ‘Marcus. Godt du kunne komme. Jeg har glædet mig rigtigt, rigtigt meget.’ Hun har smilende, glade øjne. Rør affekteret sit hår med venstre hånd mens hun giver mig hånden. ‘Jeanette. Dejligt at møde dig’.

Bartenderen står pludselig ud for os. Ser spørgende på mig. ‘Jeg vil gerne bede om det samme som Jeanette drikker’. Hun fniser. ‘Altså, det er hyldeblomstsaft’.

Jeg vender mig mod bartenderen mens jeg fisker min telefon frem. ‘Ej, det vil jeg jo så ikke. Må jeg bede om en G&T i stedet.’

Jeanette ser næsten misundeligt mod min drink. ‘Lad mig få to af dem. Sæsonen er da slut, ik?’ Hun nikker. Jeg smiler til hende. Fingerer et opkald på telefonen. ‘Undskyld, men jeg bliver nødt til at tage denne her. Så er den slukket resten af aftenen. Promise.’ Hun nikker. Ser på mig med frække øjne, før hun tager sin G&T. ‘Jeg burde jo ikke’ hvisker hun, før hun tager en slurk. ‘Fuck hvor er det GODT’ siger hun hæst.

Jeg har allerede ryggen til og er på vej væk ud i garderoben, mens jeg sætter mit earplug i. Min PA Thomas svarer telefonen efter første ring.

‘Thomas, når jeg beder dig om at booke en date med den lækre svømmepige, hvem fanden troede du så jeg mente?’ Han skal til at sige noget, men det er ikke en samtale; det er en enetale.

‘Thomas. Jeg mente selvfølgelig Pernille Blume. Hvad fanden havde du troet? Du har sgu da ikke nogen smag i kvinder. Overhovedet! Jeg havde en aftale med en sprød pige på 22 år og 58 kilo og nu står jeg her med en kvinde i slutningen af 20’erne som fandeme er større over skuldrene en Vlad og Ralph tilsammen. Hvor tilfreds tror du jeg er på en skala fra 1 til fyring?’ ‘Nej, det var fandeme bare et retorisk spørgsmål!’ Jeg trækker vejret ind. Ser gennem lokalet hvordan Jeanette står og nipper af sin drink mens hun ser ud over byen. Negligerer sin telefon og de andre i baren. Skaber et øjeblik af ro i sin verden hvor hun synes at være fuldt tilstede og meget, meget tilfreds. Nyder sin drink. Værdsætter nuet.

Noget ved det billede formilder mig lidt. ‘Marcus?’ ‘Altså chef. Hun er den lækreste kvinde i Danmark. Prøv lige og se her.’

Min telefon vibrerer, og jeg ser de billeder han har sendt. Jeanette Ottesen i bikini på en strand med flad og trænet mave. Et andet hvor hun hæver sig op fra bassinkanten mens en strøm af vanddråber hagler af sig. Et tredje hvor hun er fanget til en premiere på den røde løber. Hun har tyggegummi i munden og et skælmsk blik i øjnene. Ser faktisk meget fræk ud. Bliver yderligere formildet. Måske det nok skal blive en fest alligevel? Blot ikke den fest jeg havde troet. Nu er vi her jo. Så må vi få det bedste ud af det.

‘Thomas. Det er okay. Du står standby resten af aftenen og natten, forstået? Og du sender Ralph herind. Får måske brug for noget mere muskelkraft.’ Skal lige til at bryde forbindelsen, men kommer i tanke om en vigtig ting. ‘Thomas, giv mig lige en hurtig bio på hende. Ja, det skal så gerne være NU!’ Thomas taler i mit øre mens jeg langsomt går mod Jeanette. Hun vender sig og hæver sin G&T mod mig med frække øjne, da jeg nærmer mig. Tager mig ind. Nyder hvad hun ser. Veltrænet millionær i skræddersyet, mørkt jakkesæt. Ikke noget der normalt bryder vandene. Jeg afbryder forbindelsen til Thomas, mens han er midt i en sætning. Har allerede rigelig viden til at simulere interesse og lege fan-boy.

VI TAGER TO drinks mere i baren selv om vores bord for længst er parat til os. Hun er sprudlende selskab. Intelligent. Skarp på en finurlig måde og giver mig modspil med funklende stjernekaster-øjne. Rør meget ved sit løse hår, suger sine drinks hurtigere end mig. Som har hun haft lyst til at slå sig løs i en bar med en lækker mand i lang, lang tid uden det har været muligt i hendes verden så reguleret af træning og kostråd.

Den gode stemning fortsætter ved bordet. Vi taler meget om hendes opvækst og de valg man tager, de kringlede veje der kan føre en hid eller did. Middagen er udsøgt. Vi sidder i flere timer og får den mest sublime mad. Hun næsten stønner, da hun får sin søtunge. Hun fortæller undervejs, at hendes kæreste er rejst til England. At de ikke skal fejre nytår sammen. At hun har nogle dage alene i byen. Hun kan næsten ikke møde mit blik, da hun kommer med den sidste oplysning.

På et tidspunkt siger hun, efter hun har taget en stor slurk af sin Chardonnay: ‘Er du klar over, at man slet ikke kan Google dig? Det er som om du ikke eksisterer.’ Jeg tygger af munden. Dupper mine læber med den tykke stofserviet, tager en slurk af min vin. ‘Prøv og luk øjnene’ siger jeg dæmpet. Hun adlyder.

Jeg rækker ind over bordet. Tager hendes hånd i min. Lader mine fingre glide langsomt op af hendes underarm. Ned. Op igen, for så endelig at køre dem ned i hendes håndflade igen. Vibrerer let med fingrene på hendes håndflade. Aer den. Forsigtigt. Som aede jeg hendes…..’ Hun gyser. Brysterne skubbet lidt frem da hun gør det. Jeg tager hånden til mig. ‘Kunne du mærk det?’ spørger jeg roligt. Hun åbner sine øjne, mens hun fniser. Læberne er tykke og bløde. Udskæringen svær ikke at kigge mod. ‘Ja, det kunne jeg. I den grad!’ Øjnene låst i mine. ‘Så må jeg jo eksistere’ responderer jeg. Hun drikker af sin vin. Fugter sin underlæbe. ‘Jeg kan bare godt lide at flyve under radaren’ forklarer jeg.

Vi afbrydes, da det bimler fra hendes taske.

Jeanette tager undskyldende sin telefon. ‘Jeg havde bare lovet en veninde, at….’ hun læser videre på den lille skærm. ‘Ej undskyld. Hvor vildt.’

Jeg ser spørgende på hende. Hun fniser, mens hun slukker telefonen og lægger den i sin taske. Lidt beruset. ‘Det var bare min veninde Pernille B. Hun er også ude til en charity-dinner i aften. Jeg har drillet hende helt vildt, fordi du betalte 55.000 for den her middag, og hendes date kun 14.000.’ Jeg knuser en isterning mellem mine kæber, mens jeg prøver at bevare mit gode humør og smilet på mine læber.

‘Nå, men hun er altså ude med en mand i slutningen af 50’erne som tror at han har……at han har købt mere end blot en middag.’ Hun ser smilende og lidt flirtende på mig. ‘De er på en hotel-restaurant…….’ lyder det fra min date foran mig.

´Vil hun så også ned på et værelse?’ spørger jeg dæmpet. Jeanette fniser. Det kommer helt fra mellemgulvet og er vel ret beset ikke synderligt kvindeligt, men det er så ægte og dybfølt, at det er absurd charmerende.

‘Pernille B? Du må være vanvittig. HUN er jo en PÆN pige.’ Jeg tager hende ind. Det blonde hår. De mørke øjenbryn. Hun ER en vildbasse. Ikke naturligt smuk men fandeme charmerende og sin egen. Og jeg reagerer på hende. Kunne hende godt.

Jeanette fortsætter udvidende om mine tanker. Ser mig direkte i øjnene imens. ‘Det med Pernille B. minder mig om en……sådan en lidt erotisk bog jeg er ved at læse. Calendar Girl. Det er sgu lidt frækt. En pige der laver penge på en sjov måde.’ Hun fniser. Ser på mig med de ikoniske blå øjne. Sender et budskab der er blevet leveret siden før de første mennesker på kloden fandt ud af at lave ild.

Jeg sidder umælende. Gengælder smilet.

‘Jeg skriver faktisk selv erotiske historier’ hører jeg mig selv sige. Det er første gang jeg har indrømmet det for nogen, og jeg ved ikke lige hvad der farer i mig. Hvor fanden kom det fra? Har altid skattet min anonymitet og ingen, ingen ved hvem jeg er.

Jeanette ser overrasket på mig. ‘OKAY. Sådan Marcus.’

Så bliver hendes blik en anelse fjernt. ‘Jeg læser også erotiske historier andre steder end i bøger. Der er et sted på nettet, hvor der er en forfatter der hedder Marcus. Han er så vild.’ Hun ser spørgende på mig. ‘Ej…….det ville være…..’ Hun får et halv-distance udtryk i øjnene. Smiler. ‘Hvis du var ham, så ville du…..’ Jeg ved præcis, hvad hun vil sige. ‘Hive en Zippo frem fra min blazer?’ spørger jeg, mens jeg finder den skinnende lighter frem. Sætter den oprejst på bordet imellem os.

Jeanette gisper. ‘EJ. Hvor. Vildt.’ Hendes øjne stråler. Jeg møder hendes blik direkte. Slår låget op på min Zippo. Hun gisper. ‘Ej hvor vildt’ kommer det igen fra hende. Denne gang med en uendelig kælen stemme.

‘Jeg er en stor fan. Dine historier, de…altså, jeg græd, da jeg havde læst Incestofrene. Den stak lidt af for dig med din RIP-serie, men…..’ Hun smelter i stolen foran mig. Ser på mig med disede øjne. ‘Gør det igen’ hvisker hun. Jeg ved, hvad hun mener. Knipser låget på lighteren op igen. Og i. Hun ryster i stolen foran mig. (Hey, det er sgu da lige før at JEG skal omskrive FYRTØJET’!)

‘Det går lige i…..’ hun ser sig omkring. Sidder uroligt på stolen. Meget uroligt.

Det er nu jeg kommer med tilbuddet.

9 timer i suiten. Hun får en Gucci-taske, når hun forlader hotellet, hvor der i en inderlommer er DKK….(jeg hælder salt ud på bordet, skriver et tal med min finger. Hun spærrer øjnene op. Nikker) Jeg børster de små, hvide krystaller ned på gulvet uden at bryde øjenkontakten med Jeanette. ‘Du kender mig. Jeg er en HÅRD mand. Og du kommer til at tilfredsstille mine behov uden tanke for dig selv’ siger jeg lavmælt. Af erfaring ved jeg, at det er fornuftigt at lave en forventningsafstemning. Hun fniser. Så er det som om fornuften overtager, og hun får en lille rynke i sin pande. Hun hæver en finger. Ser på mig. Hvisker:

‘Ingen synlige mærker, ingen toiletsex, ikke noget med at bedøve mig, ingen andre kvinder i sammen med os….’ Hun tænker sig om. ‘Ja, det var vist det.’

‘Din kjole ryger. Den kan du ikke bruge igen, men jeg sørger for at købe noget til dig så du kan forlade hotellet anstændigt i morgen.’ Hun nikker. ‘Du må rive den af mig, skat. Jeg kan købe 100 nye for……’ Hun vil ikke fuldende sætningen. Det er alligevel for luderagtigt for hende.

Jeg tager hende ind. Nu ser jeg ikke længere de trænede skuldre og nærmest maskuline overarme. Nu ser jeg blot det frække smil. De kridhvide tænder. De tykke, mørke øjenvipper. De blå øjne. Udskæringen i den blå kjole.

Det blev en god aften alligevel. Ser mig omkring. Klokken er tæt på midnat og vi er næsten alene i lokalet. ‘Rør dig selv.’ siger jeg hæst. Hun glider som på kommando lidt ned på stolen foran mig. En hånd under bordet. En sitren i hendes krop, da hendes finger finder det rigtige sted. Hun ser intenst på mig. ‘Bliv ved.’ kommanderer jeg. Hun fortsætter med at kæle for sig selv i den næsten affolkede restaurant på 20. sal ‘Bliv ved.’ Det gør hun. Er tydeligt tæt på. ‘Stop’ lyder det fra mig. Ulydigt fortsætter hun i nogle sekunder (Tsk, tsk – den tager jeg med hende senere). Så holder hun op. Gisper en anelse da hun hæver blikket. Ser på mig. Næsten lidende:

‘Jeg. Er. Så. Våd.’ mimer hun til mig, da, en af tjenerne materialiserer sig tæt på os.

Da han er gået efter regningen har Jeanette næsten fundet fatningen igen. ‘Hvor ER det her en vild aften’ siger hun ud i luften. Nærmest som til sig selv. ‘Ej, hvis nu du skulle skrive om den her aften. Det skal du IKKE!’ Hun holder advarende en finger op. ‘Hvad der sker på Blu Royal Hotel bliver på Blu Royal Hotel. Men, hvis nu der her var en af dine historier, hvordan ville du så beskrive det?’

Jeg ser lidt på hende. Overvejer at lyve, men nej. Hun skal vide, hvad hun går ind til. Tænker efter, mens jeg leger med min lighter. Ser så tydeligt hvor aftenen ender og natten starter:

‘Efter jeg har betalt tjeneren, tager jeg min Zippo fra bordet. Rejser mig, går rundt og trækker stolen ud for Jeanette. Hendes hånd strejfer min, da hun rejser sig op. Hun smiler. Virker lidt snalret. Glad. Kælen. Liderlig. 57 minutter senere kravler hun grædende og rystende over det tykke gulvtæppe i suiten på 19. sal. Forsøger at komme væk fra min krop. Mine slag. Min stemme. Mig!’

Jeanette hører mig færdig. Fniser.

‘Jeg kan GODT lide at mænd tager fat. Og skat, der er altså ingen i verden der har fået mig til at flæbe. Bare lige så du ikke får kvababbelser når det ikke kommer til at ske.’

Tjeneren kommer igen med regningen. Jeg betaler med mit kort. Lægger en seddel så stor i drikkepenge, at Jeanette blinker med øjnene. Rækker ud. Tager min Zippo. Så rejser jeg mig, går rundt om bordet og trækker stolen ud for min date. Hendes hånd strejfer min, da hun rejser sig op. Hun smiler. Virker lidt snalret. Glad. Kælen. Liderlig.

57 minutter senere kravler hun grædende og rystende over det tykke gulvtæppe i suiten på 19. sal.

Forsøger at komme væk fra min krop. Mine slag. Min stemme. Mig!

(1 af 2)

(114 har stemt 4,07 af 5)

Loading...

2 kommentarer

1. Thomas

   29/12/2016 kl 13:09

   Hej Marcus.
   Super novelle. I denne har du jo valgt helt korrekt… Efter min mening, så er JO bare for skøn!
   Glæder mig til at læse alle de fine detaljer!
   Du har virkelig givet en fantastisk julegave!
   Altid 5 stjerner herfra!
   mvh
   Thomas (måske tidligere medarbejder) 🙂

   9+

   Besvar kommentar
2. Ginger

   29/12/2016 kl 9:58

   Den sidste torsdag i 2016 læser jeg en novelle på nettet. Jeg mærker, hvordan ordene får mit underliv til at sitre og refleksmæssigt driver hånden ned mellem mine ben.
   Jeg gnider og gnubber. Må give fortabt og rejse mig for at hente den sorte, som let og ubesværet glider op i mig.
   Kort tid efter sprøjter en kaskade af stjerner ud over computerskærmen.
   Godt nytår!

   10+

   Besvar kommentar