Jeg ligger passivt og udmattet på bordfladen, og lader en voksen udnytte min unge krop…

ADVARSEL: Tvang

Forfatter: Koala

”Sigrid”, svarer jeg, da fitnessmedarbejderen spørger om mit fornavn. Han taster de sidste oplysninger ind på skærmen og rækker mig det grønne medlemskort. ”Kortet bruger du til skabene og hvis du skal tilmelde dig hold. Velkommen til!” siger han med en monoton stemme og sender mig et obligatorisk service-smil. ”Okay, tak” svarer jeg.

Jeg får løbet 4 km på løbebånd, i eftermiddag, 4 dage efter meldte mig ind. Føler ikke rigtig jeg har overskud til mere, da det både er søndag og jeg har et hængeparti af hvad der angår lektier. Samfundsfag, fransk og mit selvvalgte valgfag, konflikthåndtering. 2 stile og 1 essay. Til samme, følgende uge. Heldigvis er mit sidste år af folkeskolen. Snart. Overstået.

Jeg er en teenager, der både er usikker og nærtagende, så bare de mindste fordømmende blikke kan være nok, til at jeg isolerer mig.

Kan med det samme dufte, at min mor er i gang med at lave mad, da jeg træder ind i gangen. Hun kommer ud, og jeg møder hende i et kram. ”Hvor er det dejligt at du er blevet glad for træningen. Måske du skulle overveje at tage Sander med, når han bliver gammel nok!” griner min mor. ”Arh, mor. Det er stadig lige 3 år han skal vente, ikk?” fniser jeg.

I stuen sidder min 12-årige lillebror, Sander, og spiller FIFA. Med lyd på. Fucking irriterende, når man skal skrive 2000 ord om et emne på fransk, som man knap nok kan finde ud af på dansk. Heldigvis når Mor at afbryde med aftensmaden, inden det udvikler sig til en alvorlig konflikt. Vi spiser boller i karry. Uden Far. Han er på konference i Riga.
Jeg hjælper Mor med at tage ud og sætte i opvaskeren. Hende og Sander sætter sig til at læse. Sander har i forvejen svært ved skolen, men Mor er folkeskolelærer, så hun hjælper.

Jeg smutter lydløst op på mit værelse. Min egen etage faktisk. Vores rækkehus består af 3 etager. Min er den øverste. Mobilen vibrerer: det er en besked fra Hannah. Min bedste veninde! Hun skriver at vi lige skal tale.

H: ”Hey Sigs”
S: ”Hey sweetie?”
H: “Du ved, Christopher, ikk? Han kom til at like et af mine gamle billeder på Facebook I dag! Hvilket jo betyder at han stalker mig, haha”
S: ”Ej hvor pinligt for ham. Men hva så?”
H: ”Årh jeg savner ham bare så meget…”
…
Og så kom en masse pladder, som ingen gider høre om alligevel. Christopher er Hannahs eks. Hun savner ham. Han savner også hende. Men de vil ikke komme sammen igen. Bum. Jeg kan ikke finde ud af sladder. Jeg lytter bare. Dét er jeg så også rigtig god til. At lytte. På Hannah og hendes kærlighedsliv.
Der er rigtig mange ting, ved min egen generation, som jeg ikke forstår. Folk har facader og prøver at lade som om, at de er overmennesker, selvom de måske er ved at styrte i afgrunden. Og på Instagram. Billeder af solbrune ben, dyrt tøj og opstillede poses. Billeder af morgenmad med teksten: ”keep it simple” og det er bestående af: vaniljechiagrød med kakaonibs og karamelliseret stjernefrugtkrymmel, forheksede nødder og bananer fra fucking Narnia.
Åh, jeg bliver træt.

Efter 50 minutters snak, får jeg Hannah overbevist om at vi skal sove. Så kan vi snakke videre i morgen. Hun hopper på den. Og vi lægger på.
På vej til badeværelset, stopper jeg ved spejlet og betragter mig selv. 57 kg. Fordelt på 164 cm. Jeg er egentlig okay tilfreds. Prøver at ranke ryggen lidt. Og giver mit eget spejlbillede et frækt blik. Akavetheden bliver for stor, og jeg smutter videre ud og børster tænder.

Endelig kan jeg lægge mit hoved ned på puden. Mit brune hår samles som en krans om mit ansigt. Og jeg slapper helt af. Har egentlig set frem til det her hele dagen. At kunne lade min lille hånd glide ned ad min mave og ned i mine trusser. En hel normal mandag aften. Det kunne lige så godt have været tirsdag.. For jeg gør det hver aften.

Starter uden på. På min klit. I nok 1 min. Så lader jeg en finger glide op. Jeg tænker og jeg fantaserer, så det knager. På den lækreste fyr fra min klasse, på episoden i foråret, hvor jeg fik finger af en fra parallelklassen… Eller på manden i fitness. Årh, han var faktisk ret lækker!
Tænk hvis man kunne finde en ældre fyr, der kunne gøre det godt for én? Sådan lære én op.

Ikke fordi jeg har den store erfaring inden for sex, men der MÅ findes noget, der føles bedre, end i foråret, hvor Jonas’ fingre maste sig ind i min uprøvede åbning. Det var også okay noget af tiden. Men jeg bilder bare mig selv ind at, der virkelig må findes bedre.
Orgasmen nærmer sig. Jeg forestiller mig at jeg rider Jonas’ pik. Næsten ubevidst presser jeg to fingre hårdt op i mig selv og stønner min orgasme ud i dynen.
Nu sover jeg godt.

Morgenen efter vågner jeg 20 min for sent. Kaster mit hår op i en hestehale, trækker en sweater over hovedet og hiver mine yndlingsjeans på. Jeg griber mascaraen og lægger den med præcision. Synes det klæder mig så godt. Det helt, sorte på mine øjenvipper, i kontrast til mine grønne øjne.

Jeg når lige at spise morgenmad med Mor og Sander.

I skolen har vi fysik det meste af dagen. Mit yndlingsfag. Jeg laver videre på mit projekt om nitrogenkredsløbet. Easy peasy lemon squeezy.
”Sigs, er du begyndt i Fitness? Synes jeg så dig i sidste uge”

Spørgsmålet kommer fra Nicklas, der sidder skråt overfor mig. Jeg registrerer kun at han siger noget i min retning, men ikke hvad han siger.
”Undskyld, hvad sagde du?” svarer jeg, og smiler til ham.
”Er du begyndt i Fitness?” spørger han igen.
”Ja, hva så da?” svarer jeg.
”Jeg så dig bare i onsdags” tilføjer han

Jeg tager mine høretelefoner ud og strækker min overkrop, og tilføjer: ”Jah, jeg var i gang med at melde mig ind dér. Og jeg var der også i søndags.”
”Fedt. Vi kunne jo træne sammen, hvis du ville” lyder det fra Nicklas.
Jeg bliver lidt paf. Nicklas. Vi har aldrig rigtig snakket sammen udover skolearbejde. Men okay.

”Det øh.. Kunne vi godt” svarer jeg ham, og sender ham et lille smil.
”Fedt. Vi kunne sige i morgen? Efter skole?” spørger han.
”Yeah. Vi ses” svarer jeg.

Jeg klapper skærmen i, klokken har slået 12. Det store frikvarter. Jeg går målrettet ind i Hannahs klasse. Og Jonas’ klasse. De andre piger hviner da de ser mig. De har åbenbart fundet et heller andet helt fantastisk på Facebook, som jeg bare MÅ se.
Jeg hopper lidt med på bølgen og slutter mig til gruppen. Jeg griner og hviner. Og har det egentlig meget sjovt.
Tiden løber op. Vi spiser. Og så er der to lektioner dansk, og så endelig fri.

Cykelturen hjem er forfærdelig. Det stormer, sner og mit ansigt er ved at falde af.
Derhjemme ser jeg fjernsyn og drikker the med Sander. Vi er begge i godt humør i dag. Mor kommer hjem lidt efter. Og jeg søger op på mit værelse.

Deroppe prøver jeg forskellige kombinationer af træningstøj. Det burde ikke være vigtigt, hvordan andre ser én. Men det er det bare… Især Nicklas. Jeg prøver løs. Undertrøje, leggings og sports bh? Arh. Bare sports bh og leggings? Ej. T-shirt og shorts? Lidt kedeligt. Jeg ender med en tanktop og leggings fra Nike. Det matcher og sidder godt.

Om aftenen, da jeg ligger i min seng, ligger jeg med min mobil. Jeg ligger med dynen helt trukket op om snuden og skærmen lyser mit ansigt op. Det, der fylder på skærmen og Nicklas’ instagram-profil. Jeg kigger lidt på hans billeder. Feriebilleder, familiefotos og selfies. Han er ret flot. Markeret overkrop, brune øjne, blondt hår. Virkelig flot faktisk. Hånden glider ned af maven, igen-igen. Fingeren glider op. Den kildende fornemmelse spredes i min krop. Åh, det føles så mega godt. Orgasmen kommer 2 minutter efter. Og jeg falder i søvn med den ene hånd ved min trussekant og telefonen i den anden.

Det er onsdag
Klokken ringer. Meddeler at vi har fri. Og afbryder min geografilærer. ”Okay, I læser resten derhjemme!” sukker han højt.
”Er du klar?” spørger Nicklas mig på vej ud af døren. ”Ja da” svarer jeg. På vejen snakker vi løst om folk i klassen. Vi er egentlig meget enige om hvem vi kan lide og ikke kan lide. Jeg har meget mere til fælles med ham, end jeg troede. Han fortæller at han tideligere har haft et crush på Hannah, men det var i den periode, hvor hun var sammen med Christopher. Jeg fortalte at jeg på et tidspunkt havde noget med Jonas, men det var bare til en fest. Jeg undlod dog detaljen om at, han havde givet mig finger.

Vi når centret og vi er så fordybet i vores snak, at jeg slet ikke lægger mærke til blikket jeg får fra fitnessmedarbejderen. Han genkender mig. Han ved hvem jeg er.
Efter vi har klædt om, hver for sig, møder jeg Nicklas foran et ledigt danselokale.
”Vi kan gå herind? Jeg har mit eget træningsprogram. Jeg kunne vise dig det” siger han.
”Fint med mig” smiler jeg tilbage.

Han lægger to yogamåtter ud foran spejlet og går hen for at slutte sin mobil til anlægget. Jeg stiller mig på måtten til højre med front mod spejlet, og tjekker min egen mobil. Det kunne jo være, at Hannah havde skrevet. Det har hun ikke.
Mine øjne finder tilfældigt Nicklas’ spejlbillede. Hans øjne er ikke i telefonen. Eller på anlægget. Hans blik hviler kontrolleret på min ryg, røv… eller ben. Jeg kan ikke helt gennemskue, hvad det egentlig er, han kigger på. Men jeg bliver stående helt, helt stille. Han kan ikke se, at jeg kan se, at han kigger på mig.

Momentet bliver afbrudt af anlægget, der langt om længe har besluttet sig for at virke. Nicklas stiller sig ved siden af mig, på den anden måtte, og begynder at lave øvelser. Jeg følger hans bevægelser.
Vi fortsætter i 20 min.
”Hey, må jeg lige ændre på noget?” Spørger han rimelig meget ud af det blå.
”Øh jah” svarer jeg, mens jeg står i planke og skal lige til at forlade positionen, før jeg bliver afbrudt.
”Nej nej. Bliv stående” siger han. Han lader sin ene hånd glide ind under min krop, og placerer den på det nederste af min mave. Den anden hånd på min lænd. Han støtter mig op, så jeg står i den korrekte position. ”Sådan” siger han, med et lille smil.
Jeg rødmer. Fordi positionen er hård? Fordi han rørte ved mig? Begge dele nok.

Vi træner videre. Kemien mellem os er blevet anderledes. Mere hyggelig og varm på en eller anden måde. Vi ender med bare at sidde og snakke om alt og intet, på de to yogamåtter. Jeg griner af hans latterlige jokes, vi deler den samme dybe form for sarkasme.
Da jeg kommer ud i omklædningen, er jeg så høj på endorfiner og latter, at jeg mere eller mindre bare tager mine ting og smutter. Jeg lægger slet ikke mærke til at jeg glemmer noget.

Jeg møder Nicklas derude, og vi følges hjem. Da vi skilles, krammer vi hinanden. Jeg kan ikke finde ud af, om jeg ville have, at der skulle ske mere. På en måde ønsker jeg det, på en anden måde, ved jeg også godt, at det er urealistisk. Han er populær. Det er jeg ikke.

Mor, Far og Sander har spist, da jeg kommer hjem. Jeg kaster mig i favnen på Far. Han er lige kommet hjem fra Riga. Jeg snakker i lang tid med ham. Og får spist lidt.
Efter jeg har forladt stuen, for at gå op på mit værelse, men så kalder Mor.
Typisk, når man lige har lagt sig!
”Jaer?” siger jeg og læner mig opad dørkarmen.
”Jeg tænkte, at jeg i morgen eftermiddag, ville tilmelde mig et hold i Fitness. Må jeg ikke låne dit medlemsnummer?” Siger Mor.
”Øhm jo. Jeg tror jeg har kortet i min lomme” mumler jeg.
Ude i gangen, roder jeg i min jakke efter kortet. Det er der ikke. Det er heller ikke i min taske. Jeg får den dér følelse, når man kommer i tanke om dét, man har glemt.

”Årh, moar! Jeg glemte kortet. Det sidder nok i skabet stadigvæk!” Råber jeg fra gangen.
”De lukker om en time. Du kan lige nå at cykle derover, hvis du vil” svarer min mor tilbage.
Jeg overvejer det. Det skal jo gøres uanset hvad. ”Okay, jeg er tilbage om 30” råber jeg.
Jeg når ikke at høre hendes svar.

Det er helt mørkt udenfor, da jeg parkerer cyklen uden foran Fitness. Jeg går ind, og genkender svagt medarbejderen. Det er ham.
Jeg småløber ud i omklædningen. Tjekker skabet. Og skabene ved siden af. Det er væk. Jeg går ud igen. Stiller mig lidt håbløst uden foran omklædningen og giver mig til at gengive min eftermiddag. Måske har jeg tabt det på vej hjem, med Nicklas?

”Kan jeg hjælpe med noget?” Spørger en serviceminded stemme mig. Det er medarbejderen igen. Han står en meter væk. ”Mit kort. Jeg tror jeg glemte det tideligere i mit skab” stammer jeg. ”Jo, vi fik indleveret et kort for en times tid siden. Tilhørende Sigrid? Er det dig?” Spørger han. Han holder øjenkontakten. ”Ja” svarer jeg. ”Følg med” siger han og vender om.

Mine fødder rykker automatisk på sig. Jeg går med. Men hvorfor kan han ikke bare hente kortet, og give mig det herude? Hvorfor skal jeg med ind?
Vi kommer ind i et personalerum-lignende rum. ”Vent her” lyder det fra ham. Jeg svarer ikke. Han går ud i, hvad der ligner et baglokale.
Der går lang tid, før han kom tilbage. Ikke som i flere timer, men som i lang tid, at det burde tage kortere tid at hente et kort.
Rummet består af et lille konferencebord, et tekøkken og et bord med stole. Jeg læner mig lidt opad bordet. Sætter håndfladerne i bordpladen, og med et lille hop, sidder jeg på bordet. Jeg får øje på en computer. Tænker, at det må være dér, de styrer musikken fra. Den forfærdelige musik i Fitness, som Nicklas og jeg også snakkede om.

”Du har da rigtig slået dig ned, hva”. Han har lydløst sneget sig ind i rummet igen.
Stemmen er rolig og kontrolleret. Der er ikke en snert af usikkerhed. I modsætning til de mange teenagedrenge, jeg har været alene og i samme rum som.
”Jeg har da bare sat mig” smiler jeg lidt skævt.
”Det kunne jo være at, du havde planlagt at blive” siger han, i mens han holder en intens øjenkontakt.
Jeg bliver bange. Min puls stiger. Jeg forsøger at holde hovedet koldt.
”Har du kortet?” Spørger jeg med en lille, nervøs stemme. Han siger ikke noget. Men han trækker et grønt kort op ad baglommen, og smider det lidt længere henne på bordet. ”Så tag det, Sigrid” siger han koldt.

Jeg lader forsigtigt min krop dumpe ned fra bordet. Jeg ryster så meget, at i det øjeblik, mine fødder rammer jorden, er mine knæ tæt på at bukke under for trykket.
Nu står jeg.
Nu skal jeg bare gå to skridt. Forbi ham. Række ud efter kortet. Og skride ud af døren. Jeg tager de to skridt.

På et nanosekund har han fat rundt om min overkrop, med sin ene arm. NU kan jeg skrige. Og det gør jeg. Højt.
Han lægger sin hånd over min mund, og mit skrig flyder ud i gråd. Han holder mig hårdt fast. Selvom jeg sparker og kæmper. Han giver ikke op. Og han venter bare på, at jeg gør.

Efter 3 min, men hvad der føles som 30, kan jeg ikke mere. Jeg trækker vejret tungt mod hans hånd. ”Hvad fuck er det vil?” mumler jeg, så man lige akkurat forstår. ”Mærke dig” siger han med samme kontrollerede, rolige stemme som før. Han holder en sprællende, skræmt og ung pige fast. Og han er fuldstændig upåvirket. Og det skulle så vise sig at være forkert. Jeg kan allerede mærke bulen mod min røv.

”Er du færdig nu?” Spørger han. ”Aldrig” svarer jeg, med en stemme, der faktisk er lidt overbevisende. Indeni er jeg stadig ved at dø af skræk. Han løsner sit greb og hiver mig hårdt ned og ligge på ryggen på bordet. Han holder stadig fast. ”Hvor gammel er det du er?” Spørger han, i mens han kigger mig lige i øjnene. ”16” svarer jeg. ”Snart 17, ikke?” Siger han. ”Jo…” piver jeg. Han må have kigget på mine oplysninger…
”Så er du jo også en stor pige snart” griner han. ”Har du haft sex endnu?”.
”Nej” svarer jeg nervøst. Kan næsten ikke holde tårerne tilbage. De triller ned af mine kinder. ”Årh, lille pus. Det må vi se, at gøre noget ved!” siger han.

Jeg kan ikke klare tanken om at min mødom skal gå til manden i Fitness og ikke til Jonas eller Nicklas. Det er ikke fair.
Jeg begynder at stritte i mod igen. Har brugt de sidste 5 minutter, på at samle kræfter. Følelserne kæmper mod hinanden. Frygten fortæller mig, at jeg skal lade det ske, så er det overstået hurtigt. Vreden siger: kæmp, slå og stik af.

Han er fuldstændig kold og ligeglad. Han holder begge mine hænder fast og med den anden hånd, i gang med at trække min hættetrøje overhovedet på mig. Han lader den blive over mit hoved, så jeg ikke kan se noget. Jeg slapper af igen. Er tæt på at blive totalt udmattet.

Jeg kan mærke hans store hænder uden på min T-shirt. De vandrer rundt, og finder mine bryster. Han går mere blidt til værks, da han når dem. Han aer dem forsigtigt.

Da han trækker min T-shirt af også, begynder jeg at græde igen. Ligger blottet for en voksen mand, der bare bliver ved med at tage på mig. Han gør det så langsomt, at det ikke er til at holde ud.
Han flytter sig langt om længe, så mine ben er frie. Jeg glemmer næsten at udnytte muligheden. Frygten er ved at vinde slaget. Selvom jeg intet kan se, kan jeg mærke, at han kigger på mig. Uden at røre mig.

Han vender mig om på maven. Nu får jeg lov at se. Han smider T-shirt og hættetrøjen på gulvet. Og tager fat i kanten på mine leggings, og hiver dem af i første forsøg. ”Vil du ikke godt bare lade mig være?” Piver jeg. ”Jo. Efter jeg har gjort det her ved dig. Og du ved det er hurtig overstået, hvis du ikke kæmper i mod” svarer han. Han spænder min bh op, og trækker mine trusser af. Det ryger hen i bunken til det andet. Han trækker sin egen T-shirt af.
Han vender mig rundt på ryggen igen. Ved jeg ser betuttet ud. Mascara tværet ud over det hele, og helt røde øjne. ”Fuck, du ser fræk ud!” Udbryder han.

Han læner sig indover mig, og hans øjne finder mine. Hans hånd finder ned mellem mine ben, og han begynder at mærke efter. ”Du er jo fugtig” siger han hånende. Jeg svarer ikke, men begynder at græde igen. Han presser to fingre op i mig. Og det gør ondt med det samme. Hans to fingre er større end mine. Større end Jonas’.
”Av, stop nu” hulker jeg. Han svarer ikke, men skåner mig ved at reducere det til én finger.

Han stopper. Hiver mig rundt, så jeg ligger med benene udover kanten. Jeg begynder at forberede mig, til det, som jeg tror der skal til at ske. ”Er du klar til at få pik?” Hvæser han. Kan høre, at det bliver til alvor, da jeg hører et bælte rasle, og jeans, der falder til jorden.

”Jeg skal nok være blid ved dig, pus. Til at starte med” Hvisker han i mit øre. Han læner sig ind og begynder at kysse mine læber. Jeg gør hvad jeg kan for at undgå, men han er insisterende. Jeg kan mærke noget varmt og spidst mod mit skød. ”Åh nej” hvisker jeg.
Han presser sig forsigtigt op, og det niver i 20 sekunder. Så er det værste overstået, føles det som. Han stønner mere og mere i takt med, at han sætter tempoet op. Jeg ligger passivt og udmattet på bordfladen, og lader en voksen udnytte min unge krop.

Han tager fat i mine hofter, og støder hårdt i bund. Jeg klynker højt, og han lader sin hånd dække min mund igen. Smerten udebliver heldigvis efter lidt tid.
Han trækker sig ud og hvæser: ”Vend dig om, Sigrid”. Jeg er for omtåget, til at registrere noget som helst. Han bemærker det, og tager selv fat om mig, og vender mig om, så jeg ligger på maven, indover bordet. Og han presser sig ind igen.

Denne her gang gør det ikke ondt. Det føles nyt. Jeg har lyst til at han stopper. Men jeg har endnu lyst til at udforske den nye følelse. Små støn kommer fra mine let adskilte læber.
Han tager igen fat om mine hofter, og banker sig i bund. Flere gange i træk. Han stønner endnu højere, og han sprøjter sin sæd dybt op i mig.

Han trækker sig ud, og vender mig om. Han holder om mit hoved og kigger mig dybt ind i øjnene.

”Giv mig mit kort tilbage” siger jeg. Denne gang er det min stemme, der er rolig og kontrolleret. Han smiler smørret, vender sig om for at tage kortet og rækker det til mig.
”Værsgo, Sigrid”

Jeg tager imod det. Og skynder mig, at tage mit tøj på. Og så er jeg ude af centret.

Udenfor, skriver jeg til Nicklas:
S: ”Hey. Mød mig lige ved Fitness”
N: ”K. Er der om 5”
Og han var der 4 minutter efter. Jeg smiler på afstand, og går hen til ham. ”Hvad så. Hvad laver du her så sent?” Spørger han. ”Ikke noget” svarer jeg. Jeg stiller mig tættere på ham. Og det er som om, at ingen af os er i tvivl. Jeg lader mine læber møde hans. Han bukker sit hoved, for at nå min mund og vi mødes i et blødt kys. Hans læber var bløde og kolde. Han kysser fantastisk.
Vi står bare efterfølgende og smiler til hinanden. ”Skal jeg følge dig hjem?” Spørger han. ”Det må du godt”.
Vi kyssede igen ude foran mit hus.

Da jeg kom ind, brølede Mor: ”Hvor fanden har du været?! Den er 23.00”. ”Undskyld. Jeg mødte Nicklas på vejen, og her er kortet” svarer jeg hende og rækker hende kortet. Hun sukker og siger godnat.
På vej opad trappen, kan jeg mærke sæden løbe langsomt ned af mit inderlår.

Det er nok bedst, at jeg melder mig ud af fitness.

Læs næste afsnit