I 1970’erne var der ikke fokus på misbrug som i dag, og nok en stiltiende accept –særligt på landet


Forfatter: gammelgris

ADVARSEL: Nedenstående tekst er fiktion, der indeholder scener af grov, seksuel karakter. Du bør ikke læse videre, hvis du frastødes af tabu-sex.

De fleste store mænd skriver deres erindringer, hvor de beretter om deres sejre og nederlag, og når jeg, uden på noget tidspunkt at have været en stor mand – andet end på maven, hø hø – har valgt at skrive mine erindringer her, er det fordi, jeg har oplevet ting og sager, der måske ikke har påvirket verdenshistorien, men som er af interesse for den lille gruppe ligesidede mænd og kvinder, der ligesom som jeg bærer titlen ’pædofil’. Bevidst om, at det bestemt ikke er blevet lettere at udleve vores hobby i vore dage, og med tanke på hvor megen glæde jeg selv har haft af at høre om andres erfaringer udi i det forbudte, men vidunderlige CP-univers, har jeg besluttet her at skrive lidt om mig selv og om nogle af mine oplevelser.

Jeg har en del gode fortrolige danske og udenlandske venner, som jeg har mødt i løbet af mine mange år som udøvende pædofil, og flere af dem betegner sg selv som ’proud paedophiles’. Er jeg da også en stolt pædofil? – nej, nok mere en afklaret pædofil.

Er jeg stolt af, at mine handlinger har ødelagt en række børns barndom og sikkert mærket dem for livet? Nej! Er jeg afklaret med, at det nu engang blev mit lod i livet at have disse drifter og have muligheden på at udleve dem? Ja! Stolthed og afklarethed er to vidt forskellige ting – jeg hader ikke mig selv for mine handlinger, men jeg er da heller ikke voldsomt glad for dem heller. Jeg har bemærket, at der de sidste 10-20 år på chattene er en tendens til at pædofile, der ikke har erfaring, romantiserer sex mellem et barn og en voksen, men det tror jeg ikke på, og jeg må tilstå, at gennem snart halvtreds års meget aktive erotiske liv, med sex både herhjemme, i Østeuropa, Asien og online, har jeg aldrig – som i A L D R I G – oplevet et barn være glad for sex. Man kan, hvis man træner sit barn, leger, straffer og belønner, og tager sig tid, nå til et punkt, hvor barnet ikke stritter imod, men dets deltagelse i akten er udelukkende betinget af, at barnet ved, at der enten venter en straf eller en belønning bagefter.

Selv de børn, jeg har været sammen med, der har været allerbedst trænede, som kunne tage penis helt op både analt og i skeden, og som kunne sluge sæd, har klynket og haft tårer i øjnene undervejs. Jeg har oplevet dem selv tage tøjet af, når deres far eller mor sagde, de skulle det, og jeg har oplevet dem posere for mig, lægge sig med spredte ben, eller kæle for min pik, og måske endda sige indbydende, seksuelle ting, som deres forældre tydeligvis havde lært dem, men jeg har aldrig oplevet, at de har nydt det, og i samme øjeblik, forældrene og jeg har fået orgasme, og er stoppet, har de rullet sig sårbart sammen på sengen, eller sat sig i et hjørne eller er haltet ud af rummet.

Jeg har aldrig oplevet nogen af dem putte sig ind til os og tigge om mere, ligesom vi voksne gør med hinanden efter sex. Så det korte og lange er, at jeg udmærket ved, at jeg og mine drifter har gjort skade, men jeg ved også, at jeg ikke kunne have handlet anderledes. Livet er kort, livet skal leves på godt og ondt og livet gør både godt og ondt.

På samme måde har jeg også altid ladet det være op til forældrene at bestemme niveauet for elskoven. Jeg kan godt se, at det i dag er meget almindeligt at vi pædofile har meget strikse præferencer hvad angår rough/soft, helt bestemte alderstrin, og helt bestemte sexformer, men for mig har det altid været dejligt, at der overhoved var mulighed for sex, så jeg har aldrig gjort noget, forældrene ikke selv var med på. Nogle gange har det været kærligt og hyggeligt, med slik til barnet og øl til os voksne, kys og kæl, kilden og pirren og lidt sut hist og her, og andre gange har det været brutalt, med tæsk, pisk og voldtægt, gråd og skrig og høj puls.

Jeg har nydt hele spektret – for mig var glæden barnet i sig selv, ikke typen af sex, kønnet eller alderen. Jeg har således også hygget mig med alt fra nyfødte til teenagere – det har igen alt sammen handlet om hvilke muligheder, der bød sig, og hvad de involverede forældre var til. Når man ikke selv har kunnet producere børn, må man tage til takke, og – ikke mindst – være dybt taknemmelig for, at andre, der har fået børn, har tiltro til en og vil lukke en ind i deres intimsfære. Selvom jeg da har mine seksuelle præferencer, og har nydt visse ting mere and andre, har jeg altid følt mig meget heldig og privilegeret, og det er aldrig faldet mig ind at bede om mere, end hvad jeg blev tilbudt.

Jeg hedder John, og jeg blev født i 1944 i en ikke ret stor by i området omkring Esbjerg, og der har jeg boet lige siden med undtagelse af de seks år, jeg studerede medicin i København. Mine forældre havde ikke mange penge, min far arbejdede på fiskeauktionen og min mor var hjemmegående, men jeg havde et godt hoved og fik et legat til skolen og senere universitetet, hvilket familien selvfølgelig var meget benovede over. Mine forældre, mine to brødre og jeg havde et godt og trygt familieliv, så alle dem der har teorier om, at pædofile kun opfostres i socialt belastede familier, kender ikke min historie. Jeg blev færdig som læge sidst i 1960’erne, og jeg kunne ret hurtigt efter overtage den gamle lokallæges praksis i min hjemby.

I 1967 blev jeg gift med min kone, som jeg stadig er sammen med den dag i dag, og vi har altid boet i samme hus. Min kone var sygeplejerske og havde nattevagter på sygehuset. Vi fik aldrig børn og derfor heller ingen efterslægt, hvilket særligt min kone har været ked af. Børn kom dog til at spille en stor rolle i mit sexliv senere, men det vidste jeg ikke noget om på dette tidspunkt, for jeg havde aldrig følt pædofile tilbøjeligheder, og jeg var egentlig pænt tilfreds med mit liv og samliv, med den typiske onsdagssex i soveværelses-mørket – missionærstillingen med lidt kys, et par minutters tumleri og så falde i søvn med ryggen til hinanden.

Sex havde hidtil ikke betydet så meget for mig – jovist havde jeg da haft kærester, og som de fleste mænd den gang havde jeg også prøvet en prostitueret i ny og nær på havnen i Esbjerg, men det var meget afslappet, og da den første forelskelse med min kone blev til rutine-samliv, var det faktisk ikke noget jeg tænkte så meget over. Det samme skete for mine venner, og selvom det ikke var noget, vi talte om til fodbold og på værtshuset, lå det ligesom i kortene, at man langt hurtigere end nu blev ’pensioneret’ seksuelt, og ligesom slog sig ned som hr. og fru Danmark ved kakkelbordet med kaffe og Karen Wolf-småkager og Otto Leisner i fjernsynet.

Der var heller ikke skyggen af porno – ikke i øjenhøjde i Esbjerg i hvert tilfælde, selvom det selvfølgelig fandtes. Kort fortalt var sex noget, man forbandt med sin ungdom, og så altså lige et par hurtige øjeblikke onsdag aften for nedrullede gardiner! Jeg har aldrig været nogen decideret skønhed, men mere det jeg selv vil betegne som et ’mandfolk’ – solidt bygget, 188 cm. høj, kraftigt behåret, tidligt skaldet men med fuldskæg og med en pik som hverken i længde eller tykkelse har givet mig grund til at skamme mig.

Stoffer har aldrig sagt mig noget, men både alkohol og tobak har derimod været faste indslag i mit liv, hvilket mine lunger og min lever ikke er særligt taknemmelige for i dag…

Min karriere som pædofil begyndte helt tilfældigt og uden jeg på noget tidspunkt havde mærket drifter i den retning, da jeg i december 1975 i konsultationen fik en landmand, Hans, ind. Jeg kendte ham ikke personligt, men vidste hvem han var, da alle i området jo mere eller mindre kendte hinanden. Han virkede meget nervøs, og jeg kunne ikke rigtigt få ud af ham, hvad han fejlede, eller hvad troede han fejlede. Han blev ved med at snakke i øst og vest, så jeg gav ham en smøg og tændte selv min pibe – det var dengang der blev røget alle steder, også i lægehusene, ligesom han fik en Gammel Dansk, der ligeledes var noget, enhver læge og kontormand dengang havde i skrivebordsskuffen.

Jeg prøvede at hyggesnakke lidt, for det hjalp tit, hvis folk var mange for alvorlig sygdom, og dengang havde lægerne langt bedre tid til patienten end i dag. Nærmest som i en quiz spurgte jeg ham ind til, hvad han mærkede, og langsomt fik han fremstammet, at det ikke var ham, men hans søn, han mente, var syg. Jeg spurgte, hvilke symptomer sønnen da havde, og efter endnu længere væven frem og tilbage fik hans sagt noget om, at der på numsen sad nogle knopper.

Jeg vidste ikke, hvor gammel sønnen var, så jeg foreslog, at det kunne være bumser eller talgknopper, men jeg studsede da over, at en far interesserede sig for den slags, da det ellers tit var noget, drengene gik med selv, eller som de i værste fald spurgte deres kammerater til råds om.

Hans sagde så, at det sad inde på selve numsehullet, og det kunne jeg ikke forstå, for det havde jeg aldrig oplevet hos børn – heller ikke hørt om det i min studietid. Jeg spurgte derfor, om han ikke ville komme forbi med drengen, så jeg kunne se på det, og det blev aftalen.

Næste dag kom Hans med sin søn, Lars, der var en femårig, spinkel, blond lille nordisk, genert purk. Jeg lagde med det samme mærke til, at han virkede bange for sin far, og deres kommunikation bestod også mest af små kommandoer og ja/nej-ord.

Jeg fik knægten beroliget, gav ham et bolche, der ligesom snaps og smøger var et fast lokkemiddel for en læge dengang, og fik ham til at trække bukserne og underbukserne af. Jeg lagde med det samme mærke til, at hans underbukser var møgbeskidte – gule og brune pletter – og det var tydeligt, at han ikke badede meget. Nu var personlig hygiejne i 1970’erne noget helt andet end i dag – vi badede ikke mere end måske en-to gange ugentligt, men knægten her var ekstraordinært beskidt og lugtede surt.

Jeg tog engangshandsker på og spredte hans baller lidt, og jeg fik et af mit livs største chok ved synet. Hele hans numsehul var hævet, rødt og fyldt med store kønsvorter, og jeg kunne jo med det samme se, at det var helt galt, for kønsvorter overføres ved sex, og dengang var det mest noget vi læger behandlede sømænd og prostituerede for, samt andre, der ofte havde skiftende partnere. Jeg havde aldrig forestillet mig, endsige tænkt tanken, at jeg skulle opleve det på et femårigt barn – og jeg blev så chokeret, at jeg tabte piben, og med mine engangshandsker famlede rundt på gulvet og prøvede at samle rygende tobak op, hvilket var ret usmart.

Jeg må have lignet ét stort spørgsmålstegn, da jeg så fra Lars’ numse til Hans’ tydeligt berørte ansigt. Vi så på hinanden meget længe uden at sige noget, og jeg fik omsider sat mig op igen og lagt piben fra mig i askebægret. Stille og med rystende stemme gav jeg Lars hele bolcheglasset, og bad ham sætte sig ud i det lille venteværelse, mens jeg bød Hans en smøg og skænkede to Gammel dansk – også til mig, hvad jeg ellers aldrig gjorde.

”Ved du, hvad det er, der sidder på Lars’ numse?”, spurgte jeg endelig Hans, og han mumlede, at ja, det troede han nok, han vidste. ”Ved du også, hvordan han har fået det?”, spurgte jeg så, og det store brød af en mand til Hans havde nu fået tårer i øjnene, rystede og nikkede uden at sige noget. Nu skal det lige tilføjes, at der i 1970’erne slet ikke var samme fokus på misbrug som i dag, og der var nok en stiltiende accept – særligt på landet – af, at hvad man ikke vidste, havde man ikke ondt af, og hvad der foregik hos naboen, blandede man sig ikke i. Men, når det er sagt, så havde vi læger trods alt indberetningspligt til myndighederne, hvis vi så tegn på hustruvold, børnemisbrug, stofmisbrug eller anden dårligdom.

Jeg fik vist sagt til Hans, at dette her kunne jeg ikke sidde overhørig, men jeg husker faktisk ikke så meget af, hvad jeg sagde, men det jeg derimod husker, og som jeg med stor forbløffelse selv konstaterede i situationen var, at min pik var blevet stiv. Uden at have lagt mærke til det, kunne jeg under bordet nu fornemme, at jeg havde en dunkende stådreng, hvilket jeg ellers kun meget sjældent oplevede uden for hjemmets fire vægge.

Jeg var i syv sind, kunne ikke forstå noget af det hele, hverken det jeg lige havde set eller min egen erektion, så jeg rejste mig op, gav Hans hånden, og sagde, at jeg nu ville pensle Lars’ numse med et middel, der burde kunne behandle vorterne, men at de to skulle komme igen ugen efter, og at så måtte han og jeg drøfte, hvad vi skulle stille op, for det, jeg netop havde været vidne til, var ulovligt.

Hans nikkede tydeligvis både lettet og ulykkelig, og jeg fik kaldt Lars ind, og uden større drama behandlet ham og sagt farvel. Bagefter var jeg fuldstændig ude af mig selv – jeg vandrede op og ned i min konsultation, indtil jeg kom hjem og efter en l a n g aften, fik jeg overtalt min kone til sex, hvor jeg dels kom nærmest med det samme, og dels – til min egen store skam og fortrydelse – så Hans og Lars for mig.

Den næste uge husker jeg ærlig talt ikke – den var tåget, og jeg har nok ikke været det mest nærværende menneske eller den bedste læge. Endelig kom dagen, da Lars skulle til kontrol, og da jeg havde tjekket ham og konstateret, at der skulle pensles igen for at få bugt med vorterne, fik han atter en håndfuld bolcher med ud til Anders And-bladene, og Hans fik sin smøg og snaps.

Jeg sagde ret direkte, at jeg havde været meget i tvivl om, hvad jeg skulle gøre, og at det var jeg stadig, men at jeg havde et forslag til ham, som hvis han indvilligede ville sikre, at jeg lod denne her sag forsvinde i glemmebogen.

Han så naturligt nok meget overrasket ud, og vi smilede til hinanden på den måde, som kun to indforståede pædofile kan gøre, hvad jeg senere har oplevet igen og igen i andre situationer. Jeg sagde, at hvis vi kunne mødes alle tre på en bestemt rasteplads ved en nærliggende skov en sen aften, og at jeg så kunne få lov til at være med i det han nu en gang havde gang i med Lars, så var vi kvit. Og, at hvis jeg fortsat kunne mødes med dem af og til, så ville jeg også uden at føre noget til journal, behandle Lars, hvis noget lignende skulle ske i fremtiden.

Hans begyndte med ét at græde, han rejste sig op, og selvom der dengang bestemt ikke var ret megen fysisk kontakt mellem mænd, gav ham mig et kæmpe kram. Han skoddede cigaretten, tørrede snot af med skjorteærmet og sagde, at det kunne blive allerede ugen efter om onsdagen, fordi der var hans kone til banko.

Vi gav formelt hånd og sagde farvel, og bagefter stod jeg som lammet. Hvad helvede var det dog, jeg havde gang i?! Nå, den aftalte aften indtraf, og jeg sad i bilen på rastepladsen og ventede, mens jeg nervøst bappede på piben og prøvede at få rejsning, men uden resultat – jeg var simpelthen for bange.

Endelig kom Hans’ gamle, rustne Volvo kørende, han parkerede oppe på en af skovstierne, slukkede lygterne og stillede sig uden for bilen og tændte en smøg. Jeg tog mod til mig, og gik over til ham. Vi stod lidt tid som to fremmede, der ikke havde mødt hinanden før, det var en meget akavet stemning, og vi turde ikke tage øjenkontakt.

Jeg snakkede lidt om vejret og Hans lidt om et utæt oliefyr. Endelig, efter hvad der føltes som en evighed, åbnede han døren til bagsædet, hvor jeg til mit store chok så Lars ligge nøgen, med hænderne bundet på ryggen og gagget med en stor beskidt klud. Han var renvasket og lugede af sæbe, og jeg så anerkendende på Hans, for det var tydeligt, at han havde gjort sig umage med, at det skulle blive fint og godt.

Så spurgte han, om han skulle begynde, eller om jeg ville, men jeg sagde, at det skulle han, så han lynede kedeldragten op, og fik hevet sin tynde, men lange pik frem, der allerede var stiv. Så satte han sig på knæ på bagsædet, tog en rund, gul dåse vaseline op af lommen og smurte en klat i sønnens numsehul. Lars havde indtil nu forholdt sig helt roligt, men da han mærkede sin fars finger mod sit drengehul, krympede han sig og begyndte at græde. Han sagde ikke noget, lå bare flæbende og rystede. Så lagde Hans sig hen over den lille frysende krop, og i et ret ubesværet langt træk trængte han op i sønnen.

Lars gav et højt krystalklart skrig fra sig, men Hans hviskede ”hold kæft” og pressede sin store bondehånd over sønnens mund. Så begyndte Hans at pule, og ordet ’pule’ er virkelig det eneste dækkende, for det var, som man ser dyr gøre det – hurtige, nærmeste feberagtige stød – indtil han kom i et højt brøl. Så trak han sig med det samme ud af Lars, tørrede pikken i ærmet fra kedeldragten, lynede op og stillede sig ved siden af bilen.

Jeg havde knap nok nået at sanse, hvad der var sket, for det var gået så hurtigt, og jeg var i en helt anden verden grebet af panik, men da jeg mærkede efter, havde jeg fået stådreng, og i dette sekund fik jeg den mavefornemmelse, som jeg ofte har haft siden, at det her, det at have sex med et barn, var min livsbestemmelse. Det føltes pludselig helt rigtigt, godt, varmt og – ja, fuldstændig naturligt.

Jeg lynede bukserne ned og satte mig ind på bagsædet. Jeg kærtegnede Lars’ numse og lænede mig ned og kyssede hans kind. Han lå og hulkede lydløst men jeg tyssede venligt på ham og aede ham over panden. Jeg havde på forhånd besluttet mig for, at jeg ville være blid, og langsomt lagde jeg mig som Hans oven på ham, og gled helt ubesværet op i hans våde, smurte hul. Min gode vilje holdt dog ikke mange øjeblikke, for i samme øjeblik jeg mærkede følelsen af den ekstremt stramme ringmuskel omkring min pik og hørte Lars’ gråd, gik der en djævel op i mig, og i bedste copycat-stil gjorde jeg som Hans og pulede løs i hårde ryk, indtil jeg meget hurtigt kom, i hvad jeg stadig betragter som mit livs bedste orgasme.

Bagefter lå jeg længe helt slap oven på Lars, der nu var holdt op med at ryste og tilsyneladende sov af udmattelse, og det var først, da jeg mærkede Hans’ hånd på min ryg, at jeg kom til mig selv. Jeg trak mig langsomt ud, og sad lidt og kørte fingeren rundt i mit og Hans’ sæd, der løb ud af det nu udspillede numsehul. Så rejste jeg mig op, fandt et lommetørklæde frem og tørrede pikken, og takkede ja til Hans’ fremstrakte smøg, selvom jeg ellers mest røg pibe.

Vi stod længe tavse, og så på vinterhimlen og lyttede til stilheden, indtil Hans pludselig afbrød stilheden og sagde, at hvis jeg ville være med til det her i fremtiden, måtte jeg deltage i én ting, som han altid gjorde efter sex med Lars, og det var at stikke ham en hård lussing og samtidig sige, at det her skulle han holde kæft med. Jeg stod lidt tøvende, for jeg havde aldrig slået nogen og jeg var egentlig heller ikke selv blevet slået ret meget hjemmefra, så jeg spurgte lidt forsigtigt, hvad hans mor ville sige, hvis knægten kom hjem med et blåt øje, men det sagde Hans, at det havde han tit, for øretæverne sad generelt løst hjemme hos dem, så jeg endte med at sige okay.

Hans smed derefter sin smøg på jorden, trak Lars op og holdt ham fast mod bildøren, hvorpå han stak ham en rungende lussing med hans store næve, så drengen med det samme fik næseblod. ”Du holder kraftedeme kæft med det her”, råbte han og slog igen, mens Lars hulkende og bævrende i hele sin lille nøgne krop nikkede og hviskede ja, mens blodet løb ned over hans hage.

”Din tur!”, sagde Hans kort, mens han tændte en ny smøg, og satte sig ind på førersædet. Jeg stod et øjeblik tøvende og så på Lars, der var et vrag, rystende på bare tæer på frostjorden og lænende sig mod den iskolde bil, inden jeg sank en gang, smed smøgen fra mig som Hans havde gjort, og i et hurtigt splitsekund trådte frem, holdt drengen fast på skulderen med venstre hånd og med højre hånd slog så hårdt jeg kunne mod hans kind. Som i slowmotion så jeg Lars’ hoved ryge til siden, mens han med lukkede øjne faldt sammen inden jeg greb ham.

Jeg stod lidt med hans bevidstløse krop i mine arme, aede ham over ryggen og lagde ham til sidst ind på bagsædet igen. Så holdt jeg min hånd mod bilen for at køle den, og derefter holdt jeg den ind på Lars’ pande, indtil han langsomt begyndte at bevæge sig lidt igen og plirre med øjnene. Hans fulgte med i bakspejlet, tændte så motoren, og sagde kort: ”Smukt!”, inden jeg smækkede bagdøren i og derefter så bilen køre ud i mørket på landevejen. Bagefter gik jeg i en blanding af ekstase, lykkerus, frygt og skam tilbage til min egen bil, hvor jeg opdagede, at jeg igen havde fået stådreng. Jeg tog lommetørklædet frem igen, onanerede i et par korte ryk og kom igen i en fantastisk orgasme. Så kørte jeg hjem, hvor jeg badede, gik i seng og faldt i søvn med det samme.

Da min kone kom tilbage fra nattevagt morgenen efter, listede jeg ud i køkkenet, hvor hun havde sat kaffe over, tændte min pibe og gav hende et stort kys. Hun så forbavset på mig, men jeg smilede blot og sagde, at det så ud til at blive en smuk dag. Dette var min debut som pædofil, en debut, jeg aldrig glemmer, og som har formet resten af mit liv og nok også formet meget af min personlighed. Jeg mødtes jævnligt med Hans og Lars i de følgende år, men det gled efterhånden ud. Hans er død for længst, han blev ikke gammel, og hvad Lars laver i dag, ved jeg ikke. Jeg tænker tit på, at han nok ikke ved, hvor lykkelig, han har gjort et medmenneske, selvom det jo bestemt ikke var frivilligt, men den slags filosofiske spørgsmål får man nok aldrig svar på. For mig blev det imidlertid starten til et nyt liv, en ny livsstil, nye venner og ikke mindst – fantastiske nye oplevelser.

Nå – der gik ikke lang tid efter mødet med Hans og Lars inden min næste erobring fandt sted, for det er jo så forunderligt med fællesskaber, uanset om det er amatørmusikere, håndboldspillere eller pædofile, at når man ikke er med, virker det umuligt at komme ind, men når man er inde, har man pludselig mange venner. Hans sagde aldrig noget, men jeg er sikker på, at flere af de forældre, der i de efterfølgende år opsøgte mig i det ene eller andet regi, har hørt fra ham, at jeg var en af de indviede. I hvert tilfælde var det kun lige blevet januar i 1976, da jeg mødte min næste pedo-ven, som på sigt skulle blive min livskammerat og fortrolige.

Jeg havde som den lokale læge også tjansen som skolelæge, hvilket ville sige, at jeg én gang årligt kom på skolen, og efterså hver elev for udvikling, vaccinationer, vokseværk og den slags ting. Jeg fik et kontor på skolen og det tog i alt en uges tid. Kontoret lå på samme gang som pedellens værksted, og jeg bemærkede, at han i modsætning til de foregående år var svært snaksalig, og kom ind i alle mulige og umulige pauser og ville sludre. Jeg fornemmede godt, hvor han ville hen, for han talte hele tiden om de små søde piger og deres små søde kjoler og deres små søde kroppe.

Den næstsidste dag på skolen, da dagens sidste elev havde været inde, inviterede jeg ham på et par øl, jeg havde medbragt hjemmefra, og samtalen blev hurtig lummer. Jeg spillede med på hans snak og omtalte selv et par piger, jeg havde lagt mærke til som særligt søde. Han spurgte så, om jeg mon kunne lide Anita, som havde været inde om tirsdagen. Hun gik i børnehaveklassen, var en brunhåret, meget spinkel pige, som jeg havde bemærket, havde en del blå mærker på benene og armene. Joh – hun var da en sød tøs, fik jeg sagt, selvom jeg da godt kunne have fundet andre i flokken, der var sjovere.

Nå, pedellen, som hed Finn, sagde så, at han var husven i hendes hjem, som bestod af hende, en lillesøster på tre og moderen, som havde et lidt blakket ry i byen. Jeg kendte hende godt – hun kom i klinikken for at få p-piller, og jeg vidste, at hun havde fået op til flere aborter. Jeg spurgte lidt ind til dem, og Finn sagde, at hvis jeg kunne komme med en plovmand og en flaske Kijafa, som hun elskede, så kunne han nok godt få mig ind i varmen. Jeg sagde med det samme ja tak, for som byens læge var jeg en af de få i området, der havde en anstændig indtjening, så lidt penge og likør ville ikke gå ud over vores husholdningsbudget.

Hele fredagen ventede jeg så spændt med ståpik i bukserne, og Finn kom ind lidt efter frokost og sagde, at hvis jeg kunne køre med ham lidt efter, kunne vi komme nu. Jeg fik fikset de sidste elever, ringet til min kone og stukket en hvid løgn om en akut patient, og sammen med Finn kørte vi ud til et nedlagt husmandssted, der var helt ufatteligt forfaldent og næppe egnet til menneskebolig. Det skulle vise sig, at huset ikke var det eneste forfaldne, for da vi kom ind, lå moren, Karin, døddrukken på sofaen, mens pigerne mere eller mindre sad i deres eget skidt og sloges om resterne af en pose franske kartofler.

Finn kendte åbenbart rutinen, for han gik lige hen til Karin, stak min pengeseddel ind i hendes forklædelomme, stillede flasken på sofabordet inden for rækkevidde og sagde så til mig, at vi skulle tage en pige hver med oven på. Jeg fulgte opmærksomt med, og jeg må i dag tilstå, at efter første nat med Hans og Lars, var det svært at beherske mig selv.

Uden videre omsorg greb jeg lillesøsteren, Lone, og fulgte i hælene på Finn, der bar en skrigende Anita op ad trappen. For enden af en klam, fugtig gang uden elektrisk lys var der et lille værelse, hvor der lige nøjagtigt kunne ligge to plettede springmadrasser ved siden af hinanden. Det lidt af gulvet man kunne se, var møgbeskidt med cigaretskodder og mærker fra skosåler i støvet, men vi fik da møvet os ind, slået haspen for døren, og så gik Finn ellers i gang med at klæde pigerne af. Han var ikke blid, for at sige det mildt, og det var tydeligt at tøserne vidste, hvad der skulle ske, for de lå begge to pivende med bøjede ben og hænderne beskyttende over skridtet. ”Den lille er kun i røven, men den store kan tages i fissen”, sagde Finn med et indforstået smil, mens han foreslog, at vi tog dem en ad gangen, så den ene af os holdt, mens den anden bollede og omvendt, eftersom ingen af dem var villige nok til at ligge stille, mens man trængte op i dem.

Efter eventyret med Lars havde jeg regnet med en meget stram numse på Lone, men til min overraskelse var hun ikke spor stram. Det var tydeligt, at hun trods sine kun tre år var blevet brugt mange gange, og Finn sagde, mens han holdt den skrigende pige fast, at jeg bare skulle trykke til, for hun blødte ikke længere fra numsen. Jeg kom hurtigt, hvad jeg næsten altid gør, når jeg er i et nyt barn, og så skiftede vi pladser.

Finn viste sig at være en meget verbal elsker, hvilket jeg ikke havde oplevet før, men hvilket jeg fandt frækt, og han kaldte pigerne alverdens nedværdigende ting som ’luder’, ’skøge’, ’hore’ og ’hund’, mens vi havde sex med dem. Han stak også lussinger og tog kvælertag, og med tide fandt jeg ud af, at Finns tilgang til sex var noget mere brutal end min egen sinde blev. Da vi begge var kommet, satte vi os op ad væggen og røg en smøg, mens vi snakkede om løst og fast. Det var meget hyggeligt og uformelt, og det beviste for mig, at vi pædofile ikke er sindssyge psykopater, men helt almindelige mennesker med helt almindelige interesser og hobbies.

Mens vi snakkede, lå Lone sammenkrøllet i fodenden og snøftede og legede med den iturevne blonde på kjolen, men Anita sad klinet op ad væggen, velvidende at det var hendes tur lige om lidt, og at hun ikke slap kun med numsen. Da vi havde skoddet smøgerne, hvad man her åbenbart bare gjorde på gulvet, sagde Finn til Anita, som han kendte og vidste kunne være ret voldsom og bide, at det ville være lettest for hende selv, hvis hun ikke strittede imod, for ellers vidste han hvor Mor havde tæppebankeren. Hun græd, men Finn tog initiativet og rev hende ned på madrassen, mens han guidede mig. Jeg skulle holde hendes overkrop i et fast greb og samtidig holde hendes ben spredte i vejret, indtil Finn var trængt op i hende, hvorefter han selv kunne overtage benene.

Det tog en frygtelig tid for ham bare at få penishovedet ind, det smuttede hele tiden ud, og han kampsvedte i det lille rum, men langt om længe lykkedes det, og så trykkede han til. ”Det er bedst at få det overstået hurtigt, i stedet for at trykket ind lidt efter lidt” prustede han, og jeg holdt Anita stramt, mens jeg beundrede hendes ansigt, der, indsmurt i tårer og snot, var fortrukket i smerte. I modsætning til Lones numse havde Finn ikke tænkt sig at være hurtig, og han stoppede flere gange op for at få pusten og snakke lidt og forklare om småpigers anatomi, som han faktisk vidste mere om end mig, selvom jeg var læge. Til sidst kom han i et stort støn, tørrede sig over panden og smilede til mig. ”Din tur!”, sagde han, ”men vær opmærksom på, at du skal passere et knæk, når du er halvvejs oppe. Det gøres bedst ved at lægge dig næsten vandret på hendes skød.” Som sagt så gjort – det var oprigtigt dejligt at have en mentor ved sin side, for Hans havde jo stort set ingenting sagt, da vi bollede Lars, så jeg følte mig meget tryggere med min første pige end med min første dreng. Der er mange uerfarne pædofile, der gennem årene har spurgt, hvordan det føles at være oppe i en pige, og det er svært at beskrive, udover at det for en mand, der finder nydelsen gennem sit lem, føles vidunderligt. Der er et særligt tryk, som sugekopper omkring penis, som ikke findes i en udvokset kvinde, og når først man er inde, er det som om, at pigekroppen suger ens safter ud af lemmet, som en meget hård, voldsom massage. Jeg har aldrig kunne holde mig længe i en pigeskede, fordi min penis simpelthen ’tappes’ og ikke selv behøver at arbejde for orgasmen. At det ikke er sjovt for pigen, kunne jeg jo se på Anita, som havde matte, tågede øjne, som om hun hele tiden var på grænsen til at besvime af smerte.

Det er min erfaring, at piger, uanset hvor ofte de er blevet bollet, altid vil føle en grad af smerte i skeden, fordi den i modsætning til numsen, simpelthen ikke kan give ordentlig plads for en mandepik. Jeg har i hvert tilfælde aldrig oplevet en pige, der ikke ømmede sig på den ene eller anden måde. Da jeg var kommet, sad vi igen med en smøg og snakkede, og jeg fornemmede, at Finn ville blive en god ven. Også han var gift med en kone, der ikke vidste noget om vores hobby, og også han var rimelig ny i gamet, og havde egentlig kun prøvet Karins piger, men dem kendte han til gengæld også ud og ind – bogstaveligt talt.

Da vi var færdige, klædte vi os på, slap pigerne ud af det lille rum og bar dem nedenunder. Karin sov stadig, men Finn gik hen og gav hende et kys på munden. Da vi gik, sagde han til Anita: ”Nå, nu slap du for tæppebankeren, men husk, at jeg ved hvor den hænger”, og så lukkede vi den afskallede dør. Jeg blev kørt tilbage til skolen, vaskede mig under armene og i skridtet på skoletoilettet, og kørte hjem, hvor min kone var ved at lave mad, fordi vi skulle have gæster. Under middagen, som var indbagt mørbrad og romfromage, sad jeg og kiggede på vores gode venner, og tænkte, at ja, I skulle sgu bare vide, hvad jeg har gjort i dag. Sådan har jeg tit haft det efter sex, at når jeg bagefter er gået rundt i byen eller har været i Brugsen eller på værtshuset, så har jeg altid godtet mig over, at jeg havde mine små søde hemmeligheder.

Min næste oplevelse var også i lokalt regi, og det var igen en pige, Diana, som var noget kønnere og sødere end Anita og Lone. Jeg havde fra kommunen fået en anmodning om at holde en infoaften i forsamlingshuset om vaccinationer, fordi for mange borgere undlod at blive vaccineret. Jeg fik lavet nogle ret primitive plakater, indkøbt øl og fik brygget kaffe, men da aftenen oprandt, dukkede der kun ganske få op.

Folk gik hurtigt, da den gratis Tuborg var drukket, men en nydelig, moden herre blev siddende tilbage, og da jeg fornemmede, at han ville snakke, satte jeg mig ned til ham. Han drak ikke øl, men røg en cigaret, og fortalte, at han var enkemand, havde en datter på ni derhjemme, og at hun ikke var vaccineret. Det undrede mig, fordi børnene i Esbjerg kommune blev vaccineret i gymnastiksalen på skolen, men det insisterede han på. Han spurgte, om jeg kunne tage med ham hjem samme aften og får det ordnet, hvilket jeg syntes var en underlig forespørgsel, når det tilsyneladende ikke havde hastet indtil da, lige indtil tiøren faldt, da han nævnte, at hans havemand, Hans, havde nævnt, at mine vacciner var særligt gode.

Jeg sagde med det samme, at det kunne jeg godt garantere, de var, så jeg slog vejen hjem forbi min kone og sagde, at en deltager på mødet var blevet dårlig, og så kørte jeg til den opgivne adresse på en af de dyre veje i Esbjerg – en stor patriciervilla med en stor BMW holdende i indkørslen. Jeg ringede på, og den nydelige mand, der hed Henrik, åbnede og bød mig inden for. Han viste mig ind i en flot stue med pejs og guldindrammede portrætter på væggene, mens han i små krystalglas serverede portvin. Henrik var en flot, slank, gråhåret mand i tweet-habit og med charmeklud, hvilket man ikke så meget til i Esbjerg dengang, og for den sags skyld heller ikke nu. Han ejede en stor virksomhed, der importerede vine og delikatesser, og der var klasse over det hele – en stor kontrast fra mine besøg hos Karin og hendes piger.

Da jeg havde drukket nogle glas portvin, som jeg ikke kunne fordrage, spurgte jeg, om vi skulle få vaccinationen overstået, og hvor Diana var, og han bad mig følge med ned i kælderen, hvilket kom bag på mig, da jeg troede, vi skulle op i soveværelset. I kælderen var der en lang gang, hvor der til venstre var en aflåst dør. Henrik fandt en nøgle frem fra brystlommen og låste op, og jeg skal nok love, at jeg stod med åben mund og polypper, da jeg kiggede ind, for det var et lydisoleret SM-rum, som jeg kendte fra omtale i aviserne – i 1970’erne begyndte man at skrive meget om eksperimenterende sex.

Midt i rummet, der var malet sort, var et kors naglet fast i gulvet, og på det lå en spinkel, blond pige bundet på maven, men arme og ben spændt ud til siden. Hun havde en gag i munden, og så ud til at sove. ”Jeg har givet hende noget beroligende”, sagde Henrik uden at fortrække en mine, ”hvis De så småt gør dig klar og får et overblik over redskaberne, så vågner hun nok op.” Jeg kiggede rundt, og på den ene væg var en reol fyldt med piske, bat, og remme, og jeg fik med det samme ståpik, da jeg fik øje på en tæppebanker af rød plastik, som fik mig til at tænke på Finn. I hjørnet var en lænestol placeret, og der satte Henrik sig, og tændte endnu en cigaret, mens han sagde, at jeg kunne tage tøjet af og lægge det på bordet. Selv ville han blot kigge på, men jeg havde frie tøjler, for han hjemmeunderviste Diana, og hun ville således ikke blive set af nogen, før eventuelle mærker og sår var helede. Det eneste krav var, at jeg ikke måtte skade ansigtet eller hænderne.

Jeg var målløs – her stod jeg i dette fine lille palæ og troede, at det ville være lidt tante-sex, fordi Hnerik ved første øjekast virkede så behersket og afmålt, og så bad han mig direkte om at piske hans datter til blods. Mit hjerte dunkede, og jeg tøvede, for nok var jeg blevet glad for sex med børn, men jeg havde ikke forestillet mig, at jeg skulle gøre alvorlig skade på dem, men atter engang overvandt drifterne fornuften, og jeg begyndte stille at klæde mig af. Da jeg var helt nøgen, følte jeg mig på en eller anden måde meget genert, og prøvede at dække over at jeg havde rejsning, og den følelse blev ikke mindre, da Henrik bad mig komme hen til ham, hvor han med et anerkendende blik komplimenterede min penis og sagde, at den var perfekt til aftenens formål.

Så var det slut med smalltalk – Henrik var tydeligvis ikke den snaksalige type, nu skulle der handles, og jeg havde tusind stemmer i hovedet der sagde, at jeg skulle tage mit gode tøj og køre hjem, men jeg gik alligevel hen mod reolen og rakte ud efter tæppebankeren. Jeg satte mig på hug ved siden af korset på gulvet, og aede Diana over numsen, for at se, om hun var ved at vågne. Det var hun, og da hun opdagede, at hun var bundet, begyndte hun at skrige fuldstændig panisk. Jeg så over på Henrik, som med en håndbevægelse lod mig forstå, at jeg bare skulle fortsætte, så jeg satte mig på knæene ud for hendes numse, løftede hånden med tæppebankeren og lod den falde i ét hvinende slag, der gav genlyd i det ellers lydisolerede rum. Diana blev helt stiv, hun havde tydeligvis ikke prøvet det før, og havde ikke vidst, hvad der ventede, og så begyndte hun at skrige igen.

Jeg ved ikke, hvad der gik af mig, men for hvert skrig slog jeg hårdere og hårdere, tæppebankeren regnede ned over pigens blege, spinkle krop, og det begyndte hurtigt at bløde fra sårene på numsen. Så med ét smed jeg tæppebankeren, kravlede over hende, spyttede et par gange mellem hendes blodige baller og pressede mit stenhårde lem op i hendes numse. Hun var helt sikkert ikke blevet bollet før, hun var så stram, at det gjorde afsindigt ondt på min pik, men alligevel fortsatte jeg, mens jeg holdt hendes hoved oppe fra koret, ved at rive i hendes hår.

Igen kom jeg hurtigt, men lagde mig med al min vægt over hendes lille krop, pustede ud og kom uden grund til at grine, fordi den surrealistiske situation gik op for mig. Diana var under knepperiet besvimet, men da jeg rejste mig, begyndte hun at røre lidt på sig. Jeg gik hen til Henrik og sagde tak, og han spurgte, om han til gengæld måtte må få lov til at lugte til min penis, hvis jeg ville være så elskværdig at trække forhuden tilbage.

Jeg adlød forbavset, og han duftede til min piks lugte af min sæd og hans datters blod og bæ, med en mine som om det var en sjælden rose eller en årgangsvin, han nød. Så rejste han sig op og sagde, at overfor på gangen var der det gamle tjenestepigebadeværelse, og der kunne jeg vaske mig.

Selv gik han op i stuen igen, og da jeg kom op til ham, kom han hen og gav mig hånden og overrakte mig en kuvert, som jeg åbnede og fandt 5.000 kr i – en vanvittig formue dengang. Jeg sagde, at jeg ikke behøvede penge, men han insisterede, og med de penge i lommen kørte jeg hjem igen, lige så forvirret og lykkelig og skamfuld som ved min debut med Lars. Jeg hørte aldrig siden fra Henrik, og jeg opsøgte ham heller ikke, da jeg altid har respekteret, hvis forælder indstiller aktiviteten og derved kontakten til mig. Jeg kørte tit forbi villaen, hvis jeg havde et ærinde i Esbjerg, men det blev ved det. Det var min første SM-oplevelse, og det er noget, jeg siden ellers kun har kunnet finde i Østeuropa. Jeg har ikke siden aftenen hos Per og Diana oplevet, at en dansk forælder tillod så systematisk og iscenesat spanking af deres børn. Røvfulde, ja. Lussinger, ja. Senere i 1980’erne elektriske stød i skeden, ja. Men aldrig direkte hård spank. Det har jeg til gengæld prøvet på et bordel i Rumænien, som jeg lærte at kende i 1979, men det vender jeg tilbage til.

En aften på værtshuset med Finn fortalte han, at han i København havde været sammen med flere trækkerdrenge, som han havde mødt ved toiletterne på Rådhuspladsen og på Hovedbanegården. Han sagde, at de nærmest stod i kø for at betjene mændene, men at det ikke var billigt, og at man skulle regne med, at deres alfons stod i nærheden af den gyde eller park, hvor de ydede deres tjenester, så det var ikke noget med tæsk, men til gengæld vidste de, hvordan man suttede pik, og de kunne tage analsex uden at klynke ret meget.

Jeg blev straks tændt, og vi aftalte, at vi måneden efter skulle tage på weekend i hovedstaden sammen. Jeg ville betale hotellet, da Finn ikke havde så mange penge, og jeg skulle også nok betale, hvis drengene ville have ekstra for anal. Jeg sagde til min kone, at der var blevet arrangeret gensynsweekend for mit gamle kollegium, og det virkede hun ikke særligt overrasket over. Vi tog toget og færgen over, og allerede fredag aften, da vi var tjekket ind på hotellet ved Israels Plads, begav vi os til Hovedbanegården, hvor der ganske rigtigt hang en del drenge ud. Vi satte os på en bænk og drøftede udvalget, og vi blev enige om en blond knægt med meget stramme bukser og læderjakke, som vel har været en 11-12 år.

Finn vinkede ham over til os, og han satte sig helt ubekymret ned mellem os, og begyndte at kæle vores lår. Der gik ikke mange øjeblikke for hans alfons, en arret grim mand i 30’erne satte sig ved siden af mig på bænken, og uden at tage øjenkontakt, remsede priserne op. 50 kr. for oral, 100 kr. for anal udendørs, 100 kr. ekstra, hvis vi ville indenfor, og vi kunne double-dicke ham for 150 kr. ekstra. Jeg sagde med det samme, at vi gerne ville indenfor, at han ikke behøvede at sutte os, men at vi gerne ville prøve double-dicking, hvilket jeg ikke anede hvad var, men det lød meget frækt. Alfonsen rejste sig, og hans lille ansatte fulgte efter i behørig afstand. Bag ham kom vi, og vi fulgte efter dem ud på Istedgade, hvor han i en opgang i Victoriagade åbnede døren for os. Aller øverst oppe var der en lille hybel med en håndvask, en seng, og pornoblade spredt rundt omkring. Det var her jeg fandt ud af, at man på dette tidspunkt helt åbent producerede børneporno og udgav det – der var både danske og hollandske blade, og der var alt fra uskyldige nøgenbilleder til ret voldsomme sager.

Nå, knægten tog lynhurtigt sit tøj af, og smurte erfarent sit numsehul med noget creme fra en gennemsigtig tube. Alfonsen sagde, at han ville vente ude på trappen, men at hvis vi ikke kunne komme op samtidig, kunne han komme ind og hjælpe. Der gik det op for os, at double-dicking var at to mænd samtidigt er oppe i et numsehul, og vi så på hinanden som om det var juleaften. Det havde ingen af os prøvet, og som læge havde jeg også svært ved at tro, at det kunne lade sig gøre i så lille et hul.

Knægten sagde at en af os skulle lægge sig på sengen, hvilket Finn gjorde, og så kravlede han op på ham, satte sig med front mod ham, og med et lille klynk, pressede han Finns lem op i numsen. Så sagde han, at jeg skulle sætte mig på hug bagfra og presse mig op, hvilket jeg efter bedste evne forsøgte, men det virkede umuligt. Efter et par minutter kaldte han på alfonsen, som åbenbart hed Kell, og han kom ind, satte sig på sengekanten, og med et snuptag fik han ført min pik op. Så rejste han sig, tørrede fingrene i et håndklæde og gik ud igen. Helt af sig selv begyndte luderdrengen at ride os forsigtigt, så ingen af os gled ud, mens han tydeligvis havde ondt, men der gik ikke lang tid for jeg kom. ”Du skal blive oppe”, kommanderede han, mens han red videre, og efter lidt tid kom også Finn. I samme øjeblik Finn havde fået udløsning, kravlede drengen ned fra ham, tørrede sig bagi med noget toiletpapir ved vasken og tog hurtigt tøj på. Så gik han ud, og alfonsen kom ind og sagde, at vi havde fem minutter til at komme i tøjet og smutte.

Bagefter lå vi længe i sengen på hotellet og snakkede om oplevelsen, som både havde været mekanisk kold og samtidig meget ophidsende. Vi syntes begge, at der manglede lidt improvisation, men samtidig tændte det os, at en så ung knægt var så bevidst om sex, og selvom det jo har gjort ondt, gjorde det dag efter dag. Det var så hyggeligt, trygt og godt i Finns selskab, at jeg på et tidspunkt efter nogle øl og et par snapse spurgte, om jeg måtte kysse ham. Jeg ved ikke, hvor det kom fra, for med voksne er jeg absolut kun til kvinder, men jeg følte en stor broderkærlighed til ham i det øjeblik.

Han så på mig, grinte og sagde lad gå, og så fik han et tantekys. Det har siden været vores lille ritual, når vi har rejst sammen, at vi inden sengetid efter en god dags børnesex, kysser hinanden og siger godnat. Lørdag og søndag prøvede vi andre af drengene, og det blev en halvdyr fornøjelse, fordi vi efter et par timer var liderlige igen og igen, så da vi søndag aften, inden nattoget hjem, lejede en lidt buttet dreng, blev det til den billige variant i Ørstedsparken til lyden af rådhusklokkerne.

Da vi begge var kommet på skift – hos ham kunne man ikke få double-dicking – sagde han til afsted, at hvis vi havde 1.000 kr, havde han en lillebror på to år, som vi kunne bolle. Finn og jeg så på hinanden, det kunne vi ikke sidde overhørig, selvom vi var trætte og lige var kommet, men jeg havde ikke flere kontanter, og dengang var der jo ikke mobilepay og automater på hvert gadehjørne.

Jeg stod lidt vævede lidt, indtil jeg kom i tanke om mit Omega-ur, som mine svigerforældre havde givet mig i bryllupsgave. Det ur betød meget for mig og især for min kone, men jeg følte mig ærlig talt desperat, og selvom det ikke er en handel jeg i dag er særlig stolt af, spurgte jeg, om drengen ville spørge sin alfons, om uret var okay?

Han løb hen omkring hjørnet, hvor fyren stod, og han kom tilbage, løftede min arm, kiggede på uret og sagde, at vi kunne få lov til analsex i babyen begge to for uret, men det skulle være roligt, for der var tidligere sket en ulykke med en anden helt lille dreng, hvor tarmen var sprængt. Vi indvilligede og fulgte efter ham til en lejlighed på Halmtorvet, hvor han førte os om til baghuset op af en ydre trappe og ind i et lille rum, hvor han bad os vente. Der var ingen seng, men kun et bord med en pude på. Lidt efter kom han tilbage med den sødeste rundkindede lille bitte dreng, helt nøgen, som han lagde på puden, og sagde, at højden burde passe, hvis jeg, som var højere end Finn, gik ned i knæ. Babyen var helt smurt med vaseline bagtil, og fyren placerede den, så måsen hang ud over bordkanten, mens han holdt den fast og samtiidg holdt ham for munden. Så sagde han, at vi kunne begynde, hvilket jeg gjorde, nu jeg havde betalt med mit kære ur, og til min overraskelse var det faktisk ikke ret svært, at trænge op i ham – selvom han skreg, holdt fyren ham godt fast, og jeg var meget forsigtig.

Denne gang kom jeg ikke så hurtigt, for jeg havde ikke så meget sperm tilbage efter weekendens strabadser, men efter lidt tid med stille, langsomme bevægelser skød jeg de sidste rester op i den yngste, jeg på det tidspunkt havde bollet, og stod og sundede mig lidt, og overlod pladsen til Finn, der ligeledes var lidt tid om at komme. Så bar fyren babyen ud igen, og væk var de. Vi gik stille ned på gaden, og havde travlt med at nå toget. Mens jeg kiggede fortrydeligt på min bar arm, hvor uret plejede at sidde, dunkede min pik glad, og jeg sagde til mig selv, at det havde været den rigtige beslutning.

Der var ikke mange mennesker med toget, så vi sad for os selv, og kunne derfor snakke lidt om det hele. Vi var enige om, at det havde været dejligt at mærke så lille en dreng, men at vi selvfølgelig havde nogle moralske overvejelser, om det var forsvarligt. Som læge vidste jeg jo godt, hvor skrøbelig en baby er, og jeg vidste også godt, at en sprængt tarm i den alder uden et komplet immunforsvar kan være fatalt, men vi var enige om, at det var nu engang de lyster, vi havde, og det ville være nytteløst at kæmpe imod. Men, vi blev enige om, at det for fremtiden nok var bedst at finde det alderstrin i udlandet, og det løfte har vi siden – stort set – overholdt.

Hjemme igen spurgte min kone om det havde været hyggeligt med mine gamle venner, og jeg som helt havde glemt min bortforklaring, stod lidt dumt stammende. Hun blev selvfølgelig ulykkelig over, at jeg havde tabt mit ur, men jeg forsikrede hende, at jeg ville købe et magen til, hvilket jeg gjorde for Henriks generøse pengegave, som jeg indtil da havde haft liggende urørt i mit sengebord. Da jeg kom på toilettet, kunne jeg se, at min pik var rød og der var et blåt mærke på den, og at pungen var hævet og lilla. Det kan i sandhed være hårdt fysisk arbejde at være pædofil!

Finn og jeg gik længe og legede med tanken om at rejse ud sammen. Dels vidste vi, at der fandtes deciderede børnebordeller, hvor de fleste seksuelle ønsker kunne lade sig gøre, og dels havde vi oplevet en ven fra Odense blive fængslet på grund af en børnevoldtægt, så vi tænkte, at i stedet for at udsætte os selv for alt for mange risici herhjemme, var det bedre en gang årligt at gå hele menukortet igennem i fred og ro i udlandet, og så holde os til de børn vi kendte i forvejen i Danmark.

I 1970’erne var Asien ikke kendt som pædofil-paradis, i hvert tilfælde ikke blandt vores omgangskreds, men Finn vidste, at der i Rumænien fandtes flere bordeller, og efter anbefaling fra en tysk ven, vi kendte fra sexbiograferne i Kruså, hvor der dengang var meget børneporno, og hvor vi af og til tog ned sammen, endte vi med at satse på et sted i Bihor-regionen, hvor det primært var roma-børn, altså fra sigøjnerfamilier, der var til salg. Ulempen var, at især Finn mest tændte på nordiske, lyse børn, men fordelen var, at den ekstreme fattigdom gjorde, at roma-forældrene tillod næsten hvad som helst for lidt dollars.

Jeg fik solgt ideen over for min kone ved at sige, at Finn, som hun kun kendte som min gode ven og værtshuskammerat, gerne ville på øltur til Tjekkiet, og det var helt fint, og så fik hun til gengæld en venindetur til Paris. Meget spændte kørte vi afsted i hans bil, der var ældre og mindre end min, og derfor nok ikke ville være så attraktiv blandt tyve, og efter et par pitstop undervejs, nåede vi vores bestemmelsessted i april 1979.

Rumænien var et meget fattigt land, og også ret lukket, men som overalt i Østeuropa var man konger, hvis man havde dollars, og det havde vi. Bordellet var egentlig en gammel gård, hvor der i den ene længe var indrettet værelser, som fungerede som hotel, og i de andre længer var forskellige rum til forskellige former for sex. Vi fandt senere ud af, at romaerne kunne aflevere deres børn om morgenen og hente dem igen næste morgen, og de fik 50% af det, barnet havde indtjent. Det gjorde det naturligvis attraktivt for dem at gå ret langt med, hvad de tillod, der måtte ske med ungerne, for jo højere pris, jo flere procenter. Og det var rørende billigt for en dansker, og samtidig et slaraffenland for os, der godt kunne lide det lidt mere eksperimenterende.

Efter en uge med kost, logi og adskillige børn i de forskellige faciliteter kom vi i alt af med 215 dollars – det var jo helt forrygende! Stedet fungerede sådan, at der i bordeldelen var en central dagligstue i stueetagen. Den lå op til et omklædningsrum, hvor vi skiftede til adamskostume, og kun gik rundt med et håndklæde om livet. I dagligstuen lå der massevis af fotografier af børn i aktion, taget på stedet, for jeg tror ikke, man dengang i Rumænien kunne skaffe kommerciel porno, og her sad man i løbet af dagen og natten i sofaer, drak elendig kaffe og røg smøger og talte sammen.

Der var primært amerikanske og engelske gæster, men vi faldt hurtigt i snak med et par tyskere, der ligesom os havde et tæt venskab og ligesom os havde en del erfaring med i bagagen hjemmefra. De to, Albert og Günter, blev vores livslange venner, men de er desværre begge døde nu. Dagligstuen stødte op til den anden fløj, der var indrettet med en meget lang gang, hvor der på hver side var bitte små rum, hvor der i hvert lå et barn. Der var et lille vindue i hver dør – man kunne rulle en persienne ned, når man var indenfor – og man gik simpelthen op i den baren i dagligstuen og sagde rummets nummer, så havde de noteret barnet, hvad man måtte med det og prisen på meget gebrokkent engelsk. Man betalte før hvert besøg, fordi ejeren jo hver morgen skulle afregne med forældrene.

Jeg fattede med det samme kærlighed for en babypige, der lå og så noget så kær ud. Hende måtte man ikke andet med end tvungen oralsex, men det var også nok for mig. Mine tidligere pædofile oplevelser havde jo meget drejet sig om knep, så jeg så frem til at hygge mig og give mig god tid til at få suttet min pik og komme i så lille og sød en mund.

Vel inde med døren låst og gardinet rullet ned satte jeg mig på sengekanten og nussede den lille pige. Hun har vel været nogle måneder gammel, og havde nok ikke prøvet så meget seksuelt, for hun virkede ret tillidsfuld. Jeg satte mig op ad væggen, og løftede hende op. Hendes mund virkede næsten smilende, så jeg tungekyssede hende, men det kunne hun ikke lide, for hun begyndte at græde, men min tobaksånde var nok heller ikke den sjoveste smag… Så kælede jeg hende, mens jeg spillede min pik, og da jeg havde siddet sådan meget længe lagde jeg hende ned på sengen, og satte mig over hende med mit strittende lem lige ud for hendes mund. Hendes nysgerrige mund stak tungen begærligt ud, som spædbørn jo gør fordi deres første sanser sidder i tungen, og jeg kørte mit lem rundt i hendes ydermund. Hun kunne tydeligvis ikke lide smagen, for hun begyndte at græde igen, men denne gang fik jeg med fingrene åbnet munden igen, stak spidsen af min pik ind, holdt hendes hoved fast mellem hænderne, og mundbollede hende i forsigtige men dog faste ryk, mens hun skreg og gylpede, inden jeg i et højt brøl kom i hendes mund. Da jeg så ned på hendes smukke ansigt med de store forgrædte øjne og hagen fuld af gylp og min sæd var det kærlighed ved første blik, og jeg har nok aldrig følt helt samme forelskelse for et barn, som jeg følte for hende.

I samme øjeblik jeg åbnede døren og gik ud i stuen for at ryge, kom ejeren ind, tog pigen ud og fik hende vasket. Fem minutter efter lå hun klar igen – det var da effektivitet! Jeg genså først Finn efter lang tid, for han havde været i kælderen, hvor de lidt mere ekstreme ting foregik. Her havde han gennempisket en pige med et gummibeklædt tov, men han havde også set, at der i et tilstødende rum var fliser på væggene og gulvet. Dér gik vi nu ned for at kigge, og det var et højst bemærkelsesværdigt syn. I rummet op ad væggene var der tre stole, der lignede lænestole men med den forskel, at sædet var et toiletsæde, og at kummen førte ned i et rør der var tilsluttet en lille maske. Det tændte os meget, så vi gik op og spurgte, hvad det gik ud på. Ejeren fortalte, at man kunne købe et barn, som ville blive fikseret og bundet og få monteret masken, hvor slangen ville gå ind i munden med en gag, der forhindrede opkast og spyt. Barnet ville simpelthen blive tvunget til at synke og sluge, hvad der måtte havne i slangen, hvis det ikke ville blive kvalt, og hvor ubehageligt det end var, var der en synkerefleks, som alle børn havde, sagde han, og de havde aldrig haft uheld. I denne uge var det kun to drenge på fem og syv, der kunne bruges til det, så dem fik vi hentet i deres rum, og under stor gråd, spark og slag, blev de bundet fast til e planke under stolen, hvor der var en række huller, som rebet kunne trækkes igennem og derved fiksere børnene. Med et par velplacerede lussinger, lykkedes det ejeren og hans kompagnon at få maskerne på dem, og de ønskede os god fornøjelse. Vi satte os og så på hinanden og kom til at grine, for det var jo helt ekstremt. Det var ikke en forlystelse, der skulle overstås hurtigt – det var meningen at man blev siddende længe, og ligesom et almindeligt toilet bare lod naturen gå sin gang. Der var en del gamle amerikanske aviser, vi kunne bladre i, men ellers snakkede vi sammen og hilste på de andre gæster, der af og til stak hovedet ind.

Albert og Günter kom også ned og underholdt os, for d ekendte udmærket stolene, og havde prøvet dem før. Jeg havde drukket en del kaffe, så jeg kunne hurtigt tisse, og vi kunne høre små gurglelyde under min stol og se, at min drengs muskler spændte sig. Efter noget tid sagde Finn, at han skulle skide, og det gjorde han også, en god våd pølse, som let løb gennem slangen og blev slugt under lignende krampetrækninger. Jeg fik også lavet en saftig lort i løbet af eftermiddagen, og da vi var trætte af at sidde ned, rejste vi os op, og onanerede i hver sin kumme som en sidste hilsen til drengene.

Så var det tid til en stor vodka og nogle smøger, inden vi fortsatte. Vi fik ikke sovet meget den uge, men det var som et eventyr. Folk var søde, vi fik knyttet nye venskaber med ligesindede, hørte om deres erfaringer, og vi havde kilometervis af god sex. Jeg hyggede hver dag med min lille babypige, og kan ærligt sige, at jeg var dybt forelsket. Toiletrummet holdt vi os fra – det havde vi prøvet, og det var sjovt, men ikke noget, vi ville bruge så lang tid på igen. Ellers blev det mest til bol i pige-skeder, og vi delte sammen en treårig, som det lykkedes os at trænge op i. Jeg har siden læst – blandt andet i den notoriske Paedophile Handbook – at man først må plukke en pige, når hun er fem, men jeg har aldrig selv oplevet, at det skulle være skadende tidligere. Jeg har haft mindst lige så meget blod på penis efter at have bollet ældre piger, som når de har været under fem, så jeg ved ikke, hvorfra den teori stammer. Som læge kan jeg sige, at idealt set, er skeden først fuldt udviklet og klar til samleje fra 10-11-årsalderen, hvilket man altid har vist og respekteret i muslimske lande med barnebrude, men der er ikke noget livsfarligt ved at begynde langt tidligere. Smertefuldt, ja, men ikke direkte farligt. Vi rejste hjem med bagagen fuld af gode oplevelser endnu tættere knyttet til hinanden, og siden tog vi afsted hvert år, indtil vi i 2002 erfarede, at stedet var blevet lukket ned under en razzia. Da var vi også blevet så tilpas gamle, at vi kunne nøjes med det lidt sex, vi kunne finde i Danmark.

Hjemme var jeg i løbet af 1980’erne på en del konferencer i København og da var trækkedrenge-miljøet langsomt begyndt at uddø. Der var mere fokus på misbrug fra myndighedernes side, og der kom vagt på toiletterne på Hovedbanegården. Da filmen ”Smukke Dreng” kom i 1993, var det mest bygget på gamle minder, for der var der kun ganske få trækkerdrenge tilbage, der trak offentligt. Til gengæld var jeg tit i pornobutikkerne på Istedgade, og selvom børneporno nu var blevet ulovligt og ikke længere solgtes åbent og heller ikke officielt produceredes i Danmark, kunne man stadig bede om udenlandske blade, hvis man kendte ekspedienten og gav lidt drikkepenge.

Jeg kunne få timer til at gå med at snuse rundt langs hyldernes mange blade og film, og en dag hvor jeg lidt åndsfraværende bladrede i bøssebladet ’Cock’, der også havde kontaktannoncer, faldt jeg over følgende elegante efterlysning: ”Er du som jeg optaget af stort og småt, og har du mod på at deltage i gruppepul af et uerfarent hul, så skriv!” Jeg forstod med det samme hentydningerne, og skrev samme aften på hotellet til billetmærket, og opgav min praksis som adresse. Efter knap en uge – ja, dengang var postvæsenet væsentligt hurtigere end i dag – fik jeg svar. Det var stadig en tekst fuld af antydninger uden noget konkret, men ”Daddy”, som brevet var underskrevet, inviterede mig på besøg til en kop kaffe. Han boede i Langeskov på Fyn, og en lørdag, hvor jeg alligevel skulle hente nogle dæk i Fredericia, kørte jeg afsted. Adressen var et sommerhus udenfor Langeskov, og da jeg bankede på døren, var det en flot mand i 30’erne, der åbnede – stort velplejet, flot hår, muskuløs og solbrun krop, turkisfarvet poloshirt – en rigtig Lacoste-type!

Jeg kom ind, og vi snakkede lidt løst og fast inden han efter mange forskellige omveje og bortforklaringer kom til sagen. Det viste sig, at han var alenefar til en dreng på seks, at han og hans mandeelsker planlagde at tage drengens jomfrudom, men at det helst skulle ske sammen med andre, og at de prøvede at finde deltagere. Han spurgte, om jeg selv var interesseret, og om jeg kendte andre, der kunne være interesserede. Jeg sagde, at jeg i hvert tilfælde kendte én, og at jeg kendte to i Tyskland, jeg kunne spørge. Albert og Günter boede i Hamborg og i Celle, så det ville ikke være så voldsom en køretur, og de rejste gerne langt for gode oplevelser. Det eneste minus var, at drengen skulle være bedøvet, hvilket hans far, Jan, der også var læge, nok skulle sørge for. Han måtte ikke vide, hvad der var sket med ham – det skulle være deltagernes hemmelighed, og noget hans far og elskeren skulle kunne leve højt på bagefter, ligesom det heller ikke skulle gentages. Der var kort og godt tale om en engangsforestilling.

Jeg var ikke begejstret for anæstesi-delen af showet, for noget af det jeg tænder allermest på, er ungernes lyde under sex. Nå, jeg kørte hjem efter at have lovet at forhøre mig, men jeg var mest af alt stemt for at glemme det, men Finn fandt ideen voldsomt pirrende, da han kunne godt lide at dele oplevelserne med andre mænd, og Albert og Günter sagde som ventet også ja tak. Jeg kunne ringe til Jan og kort fortælle i telefonen, at tilbuddet var accepteret og at vi stillede fire mænd.

På den aftalte aften kørte vi op til sommerhuset, hvor vi blev glædeligt overraskede over at se en række biler parkeret. Da vi kom ind, viste det sig, at Jan og elskeren Heine gennem kontaktannoncen havde fundet frem til fem andre, så i alt var vi 11 fuldvoksne, brunstige mandfolk, der hjerteligt hilste på hinanden. Der var alle typer og næsten alle aldre blandt os, men vores fælles passion bandt os sammen. Sønnen, René, lå bedøvet inde i soveværelset, der i dagens anledning var udstyret med gummilagen. Vi fik først noget lækkert at spise og god vin, og kom ind på hinanden, udvekslede erfaringer og tips, og hyggede os så meget, at vi mere eller mindre havde glemt festens midtpunkt og aftenens højdepunkt, da Jan rejste sig, og sagde, at vi kunne smide tøjet på sofaen, og at de af os der ville bade først kunne gøre det, og at han havde både hashkager og tequila, hvis vi ville i stemning.

Da alle var klar, gik vi på ræd og række med flotte rejsninger ind i soveværelset, hvor Jan kort sagde, at han håbede, vi alle ville komme i René analt, men at han også syntes, nu vi var så mange, at vi bare skulle bruge hans mund, selvom han jo sov og ikke kunne sutte. Som hans far fik Jan første tur, og det skete mens han tungekyssede Heine der spillede sit eget lem heftigt imens. Mens vi ventede på vores tur, opstod der lidt uforløst liderlighed, fordi vi alle bare stod og onanerede, så selvom vi egentlig ikke var andre bøsser end Jan og Heine, begyndte vi at sutte hinanden. Det havde jeg aldrig prøvet, og forsvoret at jeg skulle prøve, men ligesom kysset med Finn dengang i København, virkede det mere som et slags ritual i en loge, end som mandesex.

Jan var nok den liderligste af os, og da han havde afleveret sin ladning i sønnens numse, gik han op og trak hans hoved op ved håret og begyndte at spytte på ham, og køre sine fingre rundt i drengens mund og svælg, og vi gik på skift op og mundbollede ham. René lå fuldstændig afslappet og livløs og jeg må indrømme, at det tændte mig mere, end jeg havde forestillet mig at se alle os mænd pule løs i hans slappe krop.

Da vi var færdige, nogle endda med to omgange på kontoen, gik vi ind i stuen, og badede på skift, inden vi gav et gruppekram og kørte hver til sit. Efterfølgende fik vi brev, hvor Jan takkede og fortalte, at René hele dagen efter havde siddet på toilettet, og at han havde skidt kaskader af sæd og blod, uden jo at forstå andet, end at han have ondt i ryggen og hovedet. Jeg holdt kontakten med Jan, men der var aldrig mere tale om sex med René – det var en engangsforeteelse, men sikke en! Set i bakspejlet var det et mirakel i hiv’s storhedstid, at ingen af os smittede ham med noget, og det tænker jeg generelt på i dag, hvor jeg er blevet gammel, at jeg jo kunne have smittet både min kone og de mange børn, hvis jeg selv havde raget noget til mig. Jeg har, takket være Facebook, siden kunne følge lidt med i Renés liv, og det fryder mig at vide, at han lever et helt almindeligt liv med kone, børn, villa, sport og karriere, uden at vide, at en aften for mange, mange år siden i et dugget sommerhus på Fyn, var han centrum for 11 liderlige pædofile mænds begær.

Tilbage i mit lokalområde var der sgu ikke så megen aktivitet i 1980’erne, andet end hos de forældre, jeg kendte i forvejen, og der voksede ungerne efterhånden til, og så var det jo ikke så sjovt længere. Jeg havde dog en god kontakt, som jeg mødte i 1987, Asif, der var kommet hertil i 1984 fra Iran med sin kone, og sammen havde de fire sønner. Asif var en lille mørk, behåret fyr, der røg nogle meget ildelugtende cerutter og som mange iranske mænd stank voldsomt af sved. Han arbejdede på det lokale savværk, og det var på grund af en skade her, at jeg kom i kontakt til ham. En dag blev jeg nemlig ringet op fra savværket, om jeg kunne køre ud og se på en medarbejder, der havde fået noget tungt over armen, og som nu ikke kunne føle sine fingre.

Jeg kørte derud, det var ikke en usædvanlig opgave, for der var dengang hyppigt arbejdsulykker, og i kantinen fandt jeg altså Asif, som sad og ømmede sig med nogle kolde omslag på armen. Jeg konstaterede hurtigt, at der ikke var sket permanent skade, men opfordrede ham til at kigge forbi klinikken ugen efter til tjek. Ugen efter stod Asif altså i min konsultation, og da jeg havde set hans arm og erklæret ham fit, bød jeg ham en snaps, men det ville han ikke have, da han ikke måtte drikke. Dengang var jeg ikke så velbevandret i muslimske skikke, som jeg er i dag, for vi havde næsten ingen indvandrere i området.

Asif så på mig med sine små, sorte øjne, og spurgte så ud af det blå, om jeg kunne lide drenge? Jeg så meget forlegen ud, for han kunne næppe kende nogen af mine pædofile venner, så det var et noget usædvanligt spørgsmål, men han spurgte igen og forklarede på sit meget dårlige dansk, at han som tak for min hjælp ville tilbyde mig en af hans sønner. Som muslim kunne han ikke selv bolle en af samme køn, men hans drenge havde sex med hans kone, og selv styrede han slagets gang med kommandoer, inden han som afslutning selv bollede konen. Det lød for godt til at være sandt, så jeg sagde, at jeg ville kigge forbi, og det fik jeg mulighed for en aften et par dage efter, hvor jeg fandt frem til den lejlighed, familien boede i i centrum af Esbjerg. Asif lukkede smilende op, gav mig hånden, og viste mig ind i stuen. Der var hængt lagner op for alle vinduerne, og i loftet skinnede en kæmpe lysekrone op så hele rummet var et lyshav – meget ulig vores danske hyggebelysning.

Alle lænestolene stod langs væggene og på et bord ved døren stod et tændt tv, hvis lyd var skruet helt op, så der var en infernalsk larm. Asif bød mig på en stærk krydret likør af en slags, mens han selv drak the, og så kaldte han på iransk efter familien. En for en med den ældste søn i spidsen og moderen til sidst kom de ind og uden at henvende sig til mig, lagde hun sig ned midt på gulvet, og smøgede burkaen op, så hun var blottet på de nøgne ben og underlivet. Kontrasten mellem den fuldt påklædte mor og de nøgne drengebørn var meget pirrende, og for så vidt også smuk i al sin naturlighed, og jeg betragtede længe sceneriet.

Asif kommanderede så sønnerne hen til mig, og sagde, at jeg kunne vælge, hvem jeg helst ville have. De var nogle kønne knægte med deres store, brune Aladdin-øjne, gyldne bløde hud og mørke tykke hår, og de var vel fra 3-4 til 8-9 år. Jeg pegede på den ældste, som var en vidunderlig skønhed, og som havde den smukkeste numse, og så kommanderede Asif de andre til at tage plads i de mange lænestole, der stod klinet op ad væggene, mens han fik den udvalgte dreng til at sætte sig ned foran moderen. Ungerne måtte være vandt til det, for knægten begyndte straks at spille sin lille tissemand, og der var hurtigt gevinst – den stod stift ud i luften med en sød buet form.

Så gik Asif hen til ham og med et fast greb i nakken, fik han drengen til at trænge op i moderen, der lå helt lydløst stille, som et bjerg af nøgen hud og sort stof, og drengen, som jeg senere lærte hed Haider, begyndte med faste stød at bolle sin mor. Asif sagde så til mig, at jeg skulle sætte mig bag Haider, og kneppe ham imens, og det skulle han ikke sige to gange, det var jeg helt med på, så jeg fik hurtigt bukserne af, satte mig på hug bad den smukke drengerøv, smurte hans lille hul med spyt og fik presset min stive pik op uden videre besvær, mens han slap en lang klynkende lyd.

Der gik lidt tid, inden vi fandt samme rytme, men til sidst gik det, ind og ud bollede jeg Haider, mens han bollede sin mor. I mellemtiden havde Asif kaldt to af de andre sønner over, og de stillede sig på hver side af mig og hver af dem kneb mig i brystvorterne, mens jeg bollede deres bror. Det havde jeg aldrig prøvet før, men det føltes fantastisk dejligt, og gjorde orgasmen, da den kom, helt uovertruffen. Haider fik en tørorgasme i sin mor, da jeg havde trukket mig ud af ham, han kom i et lille gisp, mens hele hans dejlige krop rystede som et jordskælv, og da han rejste sig op, gik han hjemmevant hen til kommoden, hvor der stod en æske med lommetørklæder, som han straks begyndte at tørre både sin nu slappe pik og sit brugte røvhul med.

Asif bad mig igen tage plads ved siden af ham, og han skænkede endnu et glas likør op, mens konen mekanisk og uden lyd rejste sig op, krængede burkaen tilbage over benene og sammen med de fire drenge forlod stuen i samme rækkefølge, som de var kommet. Jeg tømte mit glas, og ville gå, fordi det jo var svært at holde en samtale kørende med Asif, fordi han talte så dårligt dansk, men han rejste sig op, hentede et fotoalbum fra skuffen, og viste mig billeder af hans familie i Iran.

Det virkede fuldstændig mærkeligt at sidde og bladre billeder af familiefester, højtider og ferier igennem som enhver husgæst, når man lige havde bollet hans søn, men Asif lyste af stolthed, mens han prøvede at forklare, hvem der var på billederne. Jeg stoppede på vejen hjem på mit stamværthus, fordi jeg skulle have skyllet smagen af likøren væk, og der sad Finn tilfældigt, så jeg nød at kunne fortælle om aftenens oplevelser til en, der gad at lytte. Jeg blev ved med at komme hos Asif og hans familie i årene efter, men pludselig en dag i starten af 1990’erne var de flyttet til en anden kommune, uden at jeg kunne få klarhed over hvorfor. Da var drengene imidlertid også blevet så store, og var begyndt få sort behåring på kroppen og små overskæg, så jeg havde mistet interessen, og der var, for at være ærlig, gået lidt rutinesex i det, hvor der – ligesom med min kone – kun bolledes ’for old times sake’.

I 2001 skete der noget, der ændrede min verden fuldstændig, og som gjorde mig til klodens lykkeligste og stolteste mand. Jeg havde på dette tidspunkt opdaget internettets mange chatfora, og selvom jeg havde erfaret, at langt de fleste, der gav sig ud for at være forældre, ikke var det, men bare var mænd der lige skulle have taget trykket til noget fræk chat, så havde jeg da mødt et par mødre med søde døtre derinde, og en dag omkring påske i 2001 var der en profil ved navn ’kommendefar’, som skrev til mig. Han præsenterede sig som Jesper, og vi fandt hurtigt tonen og skrev længe sammen. Han fortalte, at han på chatten året før havde mødt sin forlovede Mette, at de begge var pædofile, og at de nu ventede barn sammen og skulle giftes måneden efter.

Vi fik hurtigt aftalt at mødes, men Jesper, som sammen med Mette boede i Hinnerup, ville gerne, at det skete på neutral grund, så jeg foreslog en rasteplads uden for Billund, jeg kendte, og hvor jeg vidste, at der var ugeneret placerede borde og bænke. Vi var så ivrige, at vi aftalte at ses allerede dagen efter, og på det aftalte tidspunkt næste aften sad jeg spændt ved et af bordene, da jeg så det dejligste par komme gående hånd i hånd hen imod mig. Mette var strålende skøn i al sin gravide storhed, ikke særlig høj, med krøllet langt hår, flotte store patter og søde fregner, mens Jesper var et stort brød af en mand, kronraget med moustache, lædervest og læderbukser og tatoveringer på halsen og hænderne, hvilket man sjældent så dengang.

Vi hilste pænt på hinanden, og Mette pakkede kaffe og hjemmebagt drømmekage ud, mens vi begyndte at snakke. Der var kemi fra første færd, og de fortalte, at de ledte efter en erfaren pædofil, som kunne være deres mentor og guide dem gennem oplæringen af den datter, de vidste, de ventede sig. Jeg kunne ikke undgå at smile ved tanken om, at jeg, der selv var startet famlende og befippet ud i ’branchen’, nu var den kloge og erfarne nestor, der skulle hjælpe ungdommen på vej.

Vi fortalte lidt om os selv, Mette arbejdede på et plejehjem, og Jesper var mekaniker, og jeg forklarede så godt og pædagogisk, jeg kunne, at der var to veje, de kunne gå i forhold til den lille – enten begynde blidt og trygt og gøre det seksuelle til en leg gennem mange års tålmodig træning, eller gøre det med tvang og gråd og hurtigere komme i mål. Selv anbefalede jeg den første måde, da jeg var lidt træt af altid at skulle stikke øretæver for at få ro til sex og længe havde drømt om et barn, der var tryg ved akten, selvom jeg selvfølgelig vidste, hvad jeg også forklarede Mette og Jesper, at smertefrit og sjovt ville analsex og bol i fissen aldrig blive, uanset hvor meget de legede, men de kunne gøre sig realistiske forhåbninger om, at hvis de valgte den første måde, kunne de nå til et sted, hvor al samvær før og efter knep var præget af kærlighed og inderlighed, og at selve bolleriet kunne blive en fast, accepteret del af pigens liv, hvis der altid var en god belønning bagefter – noget legetøj, slik eller en tegnefilm. Jeg vidste fra et norsk par med tre døtre, jeg havde besøgt flere gange, at det kunne lykkes, men at det krævede tålmodighed, og at Jesper i de første år måtte affinde sig med, at han ikke kunne bolle sin datter, heller ikke hvis han midt i et anfald af liderlighed ikke kunne styre sig.

De var heldigvis selv indstillede på den blide model, og vi skiltes med varme kram og løftet om at holde kontakten op til fødslen. Af samme grund investerede jeg i en mobiltelefon, som jeg ikke tidligere havde haft, som skulle være hemmelig og lydløst ligge skjult i klinikken. På den skulle kommunikationen foregå, for vi var enige om, at vi dagligt skulle være i kontakt, hvilket jo ikke lod sig gøre på min hjemmetelefon. I den følgende tid ringede vi meget sammen, jeg var med til deres bryllup som ’en gammel arbejdskammerat af Jesper’, og en formiddag i juli ringede mobilen pludselig med en forpustet Jesper, som euforisk råbte, at nu var det tid, de var på vej til Skejby, for Mette havde veer.

Vi aftalte, at jeg skulle køre til hospitalet, vente i løbet af dagen i cafeteriet til fødslen og familiebesøgene var overstået, og når alt var roligt, og de var vel installerede på patienthotellet, skulle jeg komme og hilse på min lille, kommende guddatter, og under min guidning ’døbe’ hende i hendes fars og hendes gudfars sæd. Det blev en lang dag, og den var over midnat før Jesper prikkede mig på skulderen i forhallen, hvor jeg var faldet i søvn på en bænk.

Sammen gik vi højtideligt hen til deres værelse, hvor Mette lå med lille smukke Mia i favnen i sengen og strålede som den klareste sol. Mia var, som alle nyfødte, en lille, krøllet, rød kødklump, men tanken om, at hun ville berede os alle megen glæde fremover var nok til, at jeg elskede hende som min egen fra allerførste blik. Jeg kunne ikke blive længe, for der var af og til en sygeplejerske, der kiggede forbi, men forsigtigt fik Mette afklædt Mia, og jeg løftede hende forsigtigt op, holdt hende i strakt arm ud for mig, mens Jesper høvlede løs på sin stenhårde, stolte farpik, indtil han i et undertrykt brøl kunne døbe sin datter i sin sæd og derved indvie hende i årtusinders stolte pædofile traditioner.

Da han havde sundet sig, overtog han Mia, og så var det min tur, og det gik stærkt, for jeg havde haft ståpik hele dagen ved tanken om den forestående begivenhed, og Mia blev nu også døbt af sin gudfar, mens hun roligt og trygt sov under hele seancen. Jeg fik hurtigt lynet op, kysset begge stolte forældre godnat, og sneg mig forbi receptionen og ud af hospitalet. I bilen på parkeringspladsens sank jeg med det samme sammen, tudbrølede at glæde og taknemmelighed og for første og eneste gang i mit liv bad jeg og takkede for Mia, for Mette og for Jesper.

I de kommende måneder var jeg flere gange om ugen i Hinnerup, og jeg havde stukket min kone en hvid løgn om, at jeg vikarierede for en kollega, der havde fået kræft. Mia blev stille og roligt guidet igennem de første faser af hendes sexliv, og det var til en afveksling meget udramatisk. Både Jesper og jeg opsamlede sæd, som blev blandet i hendes mælkeerstatning i sutteflasken, så hun så tidligt som muligt kunne blive fortrolig med smagen. Det var en fryd at se, hvordan hun begærligt lappede det i sig, mens vi stolte donorer så på. Hun suttede, som spædbørn jo ofte gør, helt automatisk også gerne vores pikke, men hvor end vi gerne ville havde trykket den i bund i hendes søde, lille mund, måtte vi beherske os, og nøjes med kun at have lidt af pikhovedet inde, og når vi var kommet, lå hun sødt og gylpede vores sperm op på hagen og hagesmækken.

Helt fra første dag hjemme, var analtræningen i gang, og det bestod af små plugs, som jeg havde fundet på det mørke internet i en onlinebutik fra Belgien – plugs, som man med en elastik kunne fæstne inden i bleen. Den havde hun oppe nogle timer hver dag, og i løbet af det første år blev de gradvist større og større, indtil vi på hendes et-års fødselsdag begyndte at bruge fingre og små voksendildoer. Da hun fyldte tre, fik hun vores pikke op første gang, og der var som ventet med en del tuderi, men til gengæld sad Mette hele tiden og sang hendes godnatsange for hende, og bagefter ventede der den flotteste dukke, som jeg havde købt.

Sådan gik årene med ugentlige besøg, og Mia udviklede sig til en sød, men stille pige, som lige efter planen elskede når gudfar kom på besøg, fordi så ventede der hver gang gaver. Så snart jeg havde sat mig, kravlede hun op på mit skød, og vi tungekyssede, som hun havde lært, og så stoppede hun min pibe, hvilket var blevet et fast ritual. Vi kunne sidde i flere timer og se tegnefilm, og nusse mens jeg pillede blidt ved hendes numse eller tissekone, og det var blevet noget helt almindeligt og trygt for hende. Jeg var stolt over, at jeg som mentor var lykkedes med at få opdraget en pige til at finde sex lige så naturligt, som jeg selv fandt det, og i disse år gav jeg mig af med en del onlinecoaching af andre forældre, fordi erfaringerne med Mia havde givet mig en stor portion selvtillid. I månederne op til hendes femårs fødselsdag begyndte vi forfra med plugs og senere fingre og dildoer, men denne gang var det i hendes lille, søde fisse, og på selve dagen var vi alle spændte og glade. Mia havde fået at vide, at om aftenen ville hun få det dukkehus, hun havde ønsket sig, men først skulle vi lige lege lidt, og det vidste hun godt hvad betød og sagde derfor hverken fra eller til. Det var blevet hverdag for hende, at hendes forældre og af og til mig havde sex med hende, og hun vidste og accepterede, at i et par minutter i løbet af legen gjorde det frygteligt ondt, men bagefter ventede der noget sjovt.

Da vi alle havde kælet og suttet og kysset et stykke tid, sagde jeg, at nu var det tid, og så lagde Mette sig op ad væggen med Mette mellem benene og trak hendes ben tilbage, så missen var fri. Jeg var på dette tidspunkt gået fra vaseline til glidecreme, fordi det gjorde det mere behageligt at slikke ungerne efter knep, så jeg smurte rigeligt i både hendes fisse og på Jespers og mine pikke. Inden da havde vi alle tre længe slikket hende, og det, samt Jespers og mit skæg, havde fået hendes små bitte skamlæber til at svulme op, blive varme og våde. Jesper satte sig nu klar og ligesom Finn i sin tid havde guidet mig, da jeg skulle trænge op i Anita, forklarede jeg ham nu barnefissens indretning og den bedste indtrængningsteknik. Det gik forbavsende let, og selvom Mia skreg og Mette efter bedste evne forsøgt at berolige hende, var jeg overrasket over, hvor nemt, det lod sig gøre. Jeg havde gennem hele forløbet med Mia fotograferet vores opdragelse af hende, så Jesper og Mette havde noget at mindes, når hun var blevet stor, og jeg knipsede også løs nu, mens Jesper kronede karrieren som far med det ultimative øjeblik – da han for første gang kom i sin datters skede.

Bagefter var det min tur, og det gik lige så let, Mias fisse var meget lige, og knækket til livmoderhalsen voldte ikke samme problemer, som det ellers ofte gør ved små piger. Da også jeg havde afleveret min ladning i min guddatter, fik Mette lov til at slikke hende ren for vores sperm og Mias blod. Hun blødte en del, mere end jeg var vandt til, men det var ikke noget, jeg anså for alarmerende. Mette lå længe og tømte sin nu sovende datter, inden vi tre voksne gik ind i stuen og åbnede en flaske bobler og skålede for Mias fødselsdag og vores vellykkede opdragelse.

I årene efter kørte det hele faktisk stille og roligt med hyppig sex, og jeg begyndte at tage Finn med, for selvom han mest var til voldelig sex, nød han også at mærke Mias villige tunge og hendes efterhånden fuldt udviklede fisse. I dag er Mia voksen, hun er blevet uddannet til sosu-medhjælper og har fået en sød kæreste. Jesper og Mette stoppede med at bruge hende, da hun ramte puberteten, og det lader til, at Mia nu har et fint og godt sexliv, hvilket jo modbeviser alle teorier om, at misbrugte børn er skadede for livet. Jeg ser stadig familien fast og er som deres bedste ven med til alle mærkedage, ligesom jeg, uden min kones vidende, har afsat et ret stort beløb til Mia i mit testamente. Jeg er spændt på, om Mia af sig selv vil opfordre os til at have sex med hende og hendes børn, hvis hun en dag får nogle, men det må tiden vise. Jeg vil af princip ikke spørge hende ind til det – nu er hun voksen, og det skal være hendes valg. Selvom jeg nu på grund af alderen har svært ved at få rejsning, er der ingen tvivl om, at jeg, hvis hun beder om det, vil råde og vejlede hende, præcist som jeg gjorde med hendes forældre.

Hvad bestiller så en pensioneret pædofil? Det er sgu et godt spørgsmål, og jeg tror det korte svar er, at jeg lever højt på minderne. Finn og jeg er stadig bedste venner, og vi ses flere gange om ugen, hvor vi enten mødes på stamværthuset, der på mirakuløs vis har overlevet de sidste mange års rygerchikane, eller hjemme hos Finn, som bor i beskyttet bolig, efter han er blevet enkemand og har været ramt af en blodprop. Min kone lever stadig, og selvom hun har døjet en del med alvorlig sygdom, er hun, som jeg, frisk i hovedet, og vi prøver stadig på at være aktive i lokalsamfundet. Jeg har aldrig fortalt hende om min skyggetilværelse som pædofil, faktisk har vi aldrig diskuteret nogen former for sex eller lyster, og hun lader til aldrig at have fattet mistanke til, at jeg har haft ting kørende ved siden af.

Jeg har, som alle andre pædofile brugt internettet en del som kommunikationsform og til at finde porno, men det er jo blevet så usikkert og farligt i dag, og pornoen er stort set væk, så jeg bruger ikke de sociale medier så meget som før. Jeg har aldrig turdet gemme porno – ikke af hensyn til myndighederne men af hensyn til min kone, så det er småt med muligheder, hvis jeg en sjælden gang bliver liderlig og kan få rejsning. Onanerer jeg, sker det til minderne om Mia, om Lars, om Anita og Lone, og – ikke mindst – om den vidunderlige baby i bordellet i Rumænien. Sammenlignet med nye pædofile, som først nu skal til at finde sig til rette i deres seksualitet i en verden hvor mulighederne for både aktiv og online livsførelse er stærk begrænsede føler jeg mig meget privilegeret, ved at have levet i en tid, hvor så meget lod sig gøre, og hvor der takket være folks konfliktskyhed og ’hvad-naboen-gør-kommer-ikke-os-ved’-mentalitet var mulighed for ret ubegrænset leg. Jeg er ikke misundelig på de unge i vore dage, der skal leve med en seksualitet, der fra alle sider tabuiseres, ulovliggøres og forties, for hvor i alverden skal de gøre af deres uforløste følelser og seksuelle energier?
Historien fortsætter under reklamen

Når jeg ser tilbage på mit liv som pædofil, er det et liv med mange rige minder. Jeg ved godt, at mine handlinger sikkert har gjort levevilkårene for børnene meget hårde og at deres senere livsbaner er blevet negativt påvirkede af mine handlinger, men som jeg indledte med at skrive, så er jeg om ikke stolt, så i hvert tilfælde afklaret. Det blev, som det blev, og det kunne nok ikke have været meget anderledes. Jeg kommer ikke til at gå i graven som en angrende mand, men nok mere som en tilfreds mand, der i det lange løb egentlig ikke har haft så meget at klage over. Lad det blive min afskedsreplik – lev vel derude, og pas på jer selv!

10 kommentarer

1. Babygirl

   12/05/2024 kl 9:39

   Jeg drømmer mig væk til at få den behandling som lille pige

   2+

   Besvar kommentar
   • Bizarr

     12/05/2024 kl 13:21 - som svar på Babygirl

     Hej Babygirl

     Hold da op, sikke et navn, det går da lige derned.😋

     Og så drømmer du om at være sådan en lille pige.😋

     Dejligt at tænke på, at du fantaserer på den måde.😊

     Hilsen Poul – forfatteren Bizarr

     3+

     Besvar kommentar
     • Bizarr

       05/08/2024 kl 12:10 - som svar på Bizarr

       Så frækt at tænke på, Babygirl😛

       1+

       Besvar kommentar
2. Anders Pigeglad

   28/11/2023 kl 8:28

   5 Stjerner for realisme

   4+

   Besvar kommentar
3. Anonym

   27/11/2023 kl 20:09

   En virkelig god og fascinerende historie. Sjældent højt lix-niveau. Bravo!

   4+

   Besvar kommentar
   • Anders Pigeglad

     28/11/2023 kl 8:29 - som svar på

     Hvad betyder LIX ?

     2+

     Besvar kommentar
     • Præsten

       03/08/2024 kl 18:08 - som svar på Anders Pigeglad

       LIX er en måde man kan graduere bøgers sværhedsgrad på

       3+

       Besvar kommentar
4. Liderlig Far

   05/11/2023 kl 9:05

   Det var en rigtig god fræk historie, gerne mere af det.

   7+

   Besvar kommentar
   • gammel gris

     05/11/2023 kl 15:15 - som svar på Liderlig Far

     Takker 😉

     3+

     Besvar kommentar
5. perv dad

   05/11/2023 kl 3:22

   fantastisk historie

   9+

   Besvar kommentar