En luder i Lubyanka-fængselet 1

Fingre gled op mellem hendes røvbalder, og frem til hendes fisse og over hendes klitoris. Nadija prøvede instinktivt at samle benene..

Forfatter: Frederikshavneren

Afsnit I :

– Tag dit tøj af !, sagde den kvindelige politibetjent hårdt.

Hun nølede, mens tårerne trillede nedover hendes kinder. Politibetjenten tog sin politistav frem, og slog den truende i sin hånd.

Historien fortsætter under reklamen

– Du må hellere adlyde !, sagde hun kontant.

Nadija sank. Hvordan kunne dette ske for hende . . . en husmor på 35, med to børn og lykkelig gift med en succesrig forretningsmand . . . i fængsel. Hun hørte ikke til her. Hun var bange og sank hurtigt flere gange. Nadija bøjede sig ned for at tage sine støvler af . . . lange, sorte og højhælede med nogle besværlige snørebånd. Hun var så skrækslagen, at hun ikke kunne finde ud af det.

Den tykke gummiknippel hvinede gennem luften og smerten, da den ramte hendes røv, var chokrende og stærk. Hun skreg højt . . .

– Jeg har ikke hele aftnen ! Kom så i gang !, sagde kvinden hårdt.

Hun forsøgte at skynde sig, og fik omsider taget de to støvler af. Hun rettede sig op, og kiggede på den kvindelige politibetjent. Hun var en ret stor kvinde, så meget stærk og hård ud, men stadigt ret feminin.

– Også resten !, sagde kvinden.

Nadija begyndte stille at græde. Dette var simpelthen for ydmygende.

Med rystende hænder trak hun stropperne ned på den sorte korte kjole. Da kjolen faldt ned på gulvet, stod hun tilbage i kun en lille sort læder BH. Hun havde ingen trusser på, og følte sig meget udsat. Der blev stille i rummet. Efter noget der synes som en evighed, kiggede hun op og så politibetjenten stirre på hendes krop, og da hun omsider kiggede Nadija i øjnene, smilede hun hånligt.

– Er du en luder ?, spurgte hun.

De grufulde ord ramte hende som et piskeslag. Nadija så ned i gulvet. Sikken en åndssvag aften . . . og tænk at den skulle resultere i dette . . . !

– Nej . . ., svarede hun stille.

Kvinden lod øjnene glide sultent over Nadija fra top til tå.
– Du skal være helt nøgen !, sagde hun hårdt.

Nadija tog nølende sin BH af. Hendes brystvorter blev stive, da de blev ramt af luften i det kolde forhørslokale. Den kvindelige politibetjent smilede tilfreds. Hun gik tættere hen til Nadija, som forsøgte at trække sig tilbage.

– Ja, flygt du blot . . ., sagde politibetjenten smilende, og tilføjede :
– Du har ingen steder at løbe hen . . .

Hendes hænder begyndte at glide over Nadija´s arme.

Afsnit II :

– Dette er ren procedure . . . før du kommer ind til de andre indsatte, skal du kropsvisiteres !, forklarede kvinden.

Nadija rødmede, da hænderne nu bevægede sig ned af hendes ryg. Mon hun kunne føle mærkerne fra pisken tidligere på aften ? Hænderne gled langsomt videre ned af hendes ben, over anklerne, fødderne og op igen på indersiden.
Da hun nærmede sig Nadija´s følsomme område, flyttede hun sine hænder op til Nadija´s mave, og op under og derefter op over hendes bryster. Nadija følte sine brystvorter blive endnu hårdere og røde. Hendes øjne var fæstet på et punkt nede på gulvet.

Fingrene blev ved med at drille hende, og da Nadija ikke havde fået lov til at komme tidligere på aftnen, kunne hun mærke, at hendes krop blev påvirket af den ydmygende behandling og den intense berøring. Hun vidste, at hendes fisse var plaskvåd.

– Vend dig rundt, bøj dig indover bordet og sæt hænderne på bordpladen !, befalede kvinden.

Nadija nølede et sekund for længe, med øjnene lukket, og kvindens hårde flade hånd ramte hende direkte på balderne, som allerede var ømme fra tidligere på aften. Hun ynkede sig stille.
Hun vidste, at hun ikke havde andet valg, end at gøre som hun havde fået besked på. Hun vendte sig rundt og bøjede sig over bordet. Hun holdt hårdt fast i bordpladen og lukkede øjnene, i håb om at det kunne lukke det næste der ville ske, ude. Hun vidste dog at det kunne det ikke . . .

– Der er jeg vist ikke den første, som har ramt i aften !, sagde kvinden og grinede hånligt.
– Spred benene ! . . . dette var en kommando som Nadija kendte godt, men ikke i sådan en situation, og ikke med en kvinde. Hun gjorde dog som hun fik besked på, bange for flere slag på sin røde røv.

Kvindens fingre gled over hendes ømme baller, og det føles dejligt. Nadija bed sig i læben. Hvad er der i vejen med hende, siden hun blev våd af denne behandling ?
Hænderne forsvandt og Nadija kunne høre kvinden gå i et andet rum. Hun turde ikke at røre sig . . . hvad ville der ske nu ?
Døren blev så lukket og låst igen . . .

– Du er dygtig til at stå stille, luder !, sagde kvinden anerkendende, og så var hænderne tilbage på Nadija´s balder.

Nadija kunne mærke at kvinden havde taget plasthandsker på, hvilket vækkede en ny følelse i hende.
Fingre gled op mellem hendes røvbalder, og frem til hendes fisse og over hendes klitoris. Nadija prøvede instinktivt at samle benene. Kvindens hænder forsvandt, og før hun nåede at reagere, fik Nadija ti hårde slag med hånden på sin bare røv.

Afsnit III :

– Jo mere du kæmper imod, jo mere smertefuldt bliver det for dig, sagde kvinden, og spredte så Nadija´s ben længere ud end de var før med små, men alligevel smertefulde, slag med kniplen.

Fingrene gled tilbage mellem hendes røvbalder . . .

– Din luder . . ., du har virkeligt fået noget i dag !, sagde kvinden hånligt.

I samme øjeblik lod hun tre fingre glide op i Nadija´s våde fisse, som taknemligt sugede fingrene til sig.

– Du er jo liderlig . . . og der er mere end plads nok . . ., sagde kvinden og grinte højt, mens fingrene gled rundt i fissen og undersøgte den grundigt.

Nadija klarede ikke at skjule et lille støn, og da fingrene gled ud, begyndte hendes tårer at trille igen.

Hun kunne høre kvinden rumsterede bag ved hende. Hun gispede af overraskelse, da noget koldt ramte hendes røv.

– Spred dine røvbalder, så jeg kan ramme dit røvhul !, sagde kvinden.

Hun pressede på Nadija´s ryg, så hun måtte lægge overkroppen ind over og så ned på bordet, hvilket løftede hendes røv, men gav hende mulighed for at gøre som kvinden bad hende om. Det kolde arrede og rødskjoldede træbord var en kontrast til hendes varme bryster. Hun greb fat i sine balder og skilte dem ad, så godt som hun nu kunne.

– Sikke en dejlig stjerne du har der, luder . . ., smilede kvinden tilfreds og det kolde ramte nu Nadi- ja´s røvhul.

Nadija forstod nu, at der var tale om glidecreme . . . det var ikke hendes første oplevelse med den slags smørrelse. Kvinden stak så pludselig spidsen af tuben ind i Nadija´s røv og fyldte nu hendes røvhul op med glidecreme. Den kolde creme fik hende til at gyse.

Den kvindelige politibetjent lod nu en finger trænge hårdt og brutalt op i Nadija´s røvhul. Fingeren gled ud og ind nogle gange, og så var der to fingre inde i hende. Hun kunne mærke at hun snart ville komme, og hun forsøgte intenst at tænke på noget andet end det våde, der løb ned af hendes ben . . . som afslørede hende totalt.
Hun greb hårdere fast i sine egne balder, og kunne høre kvinden grine bag hende. Hun kunne mærke fingrene glide ind og ud og rundt i hendes røv, og hendes trang til at komme blev overvældende.

Kvinden greb fat i Nadija´s hår, løftede hendes hovedet og sagde :
– Du er en liderlig luder !.
– Jeg tror, at du kommer til at more dig i fængslet . . ., hviskede kvinden i Nadija´s øre.

Fingrene var stadigt i Nadija´s røvhul. Nadija lukket øjnene intenst og forsøgte at tage sig sammen. Fingrene var hårde og brutale . . . og vanvittigt dejlige i hendes stramme røv.

Kvinden slap hendes hår. Med ét kunne Nadija mærke, at kvinden forsøgte at tvinge endnu en finger op i hendes røv.

– Nej !, protesterede hun højt.

Kvindens anden hånd ramte hendes røde, varme balder. Nadija blev stille, og forsøgte at slappe af, mens den tredje finger kæmpede sig vej. Da den var helt inde, kunne Nadija høre kvinden sætte sig på hug bag hende.
Med fingrene kunne kvinden nu udblokke hendes hul, hvilket hun benyttede sig af, medens hun grinende sagde :

– Safterne render ned af dine lår, luder, du kan jo godt lide det . . . ! Så nyd det nu !

Afsnit IV :

Nadija rødmede beskæmmet. Hun holdt stadigt sine egne balder, hvilket gav kvindens anden hånd mulighed for at glide vekselvis ind i hendes fisse, og op over hendes klitoris. Nadija kunne ikke andet end at overgive sig, imens at tårerne trillede.
Liderligheden bølgede gennem hendes krop, og hun rystede af anstrengelse over at forsøge at bekæmpe orgasmen. Lige inden hun blev overmandet af orgasmen, forsvandt kvindens hænder. Nadija hulkede i utilfredsstillet lyst. Kvinden grinede hånligt :

– Du skal nok få mere, luder !, sagde hun hårdt.
– Rejs dig op, vend dig rundt og se på mig !, befalede kvinden.

Nadija gjorde rystende som hun fik besked på. Kvinden foran hende var klædt i FSB´s uniform, en sort nederdel, som var gledet op over hendes lår, og en sort skjorte. Nadija kunne tydeligt se hendes struttende brystvorter gennem skjorten, da kvinden ikke bar BH. Hun bar endvidere et sort slips og en sort kasket. Håret var fæstet i en stram elastik i nakken.

– Fortæl mig, at du er en lille liderlig luder som gerne vil komme !, befalede kvinden.

Nadija kiggede igen i gulvet. Kvinden greb så fat i Nadija´s brystvorte og kælede den erfarent, til den blev stiv. Derefter nev hun hårdt i den indtil Nadija ynkede sig. Uden at nøle gav kvinden den anden brystvorte samme behandling.
Da de begge struttede, smilede kvinden tilfreds, og lod en hånd glide ned til Nadija´s våde fisse, og så et par fingre ind mellem skamlæberne, til hun fandt Nadija´s klitoris og hun gled ømt over den.

– Sig det så !, sagde hendes stemme i hård kontrast til den kærlige hånd.

Nadija kunne ikke for alt i verden gøre andet :
– Jeg er en liderlig luder som gerne vil komme . . ., hviskede hun ydmyget.

Kvinden grinte tilfreds, og hendes fingre blev mere krævende. Nadija stønnede højt.

– Højere !, befalede kvinden og fingrene stoppede sine æggende bevægelser.

Nadija gispede af utilfredshed, og nærmest råbte :
– Jeg er en lille liderlig luder, som bare vil komme . . . !

Nadija havde ikke mere stolthed tilbage. Fingrene forsvandt helt fra den våde kusse.

– Ja, det kan jeg se . . ., smilede kvinden.

Afsnit V :

Kvinden greb nu fat i hendes arme, og lagde Nadija med ryggen ned mod bordpladen med kussen lidt ud over kanten. Hun spredte hendes ben. Nadija lå åben og fuldstændig tilgængelig.
Kussen skreg efter tilfredsstillelse, og hendes brystvorter var stivnet i liderlighed. Hendes øjne var fast lukket. Hun mærkede kvinden stille sig mellem hendes ben, og lå i spændt forventning.

Kvinden greb så igen fat i Nadija´s brystvorter og drejede dem hårdt. Derefter greb hun fat i selve brystet, og med flad hånd slog hun på den allerede ømme brystvorte. Nadija klynkede og stønnede. Kvinden gav så det andet bryst den samme behandling. Smerte og lyst blandede sig, og Nadija kunne næsten ikke holde mere ud.

Så bevægede kvindens hænder sig ned til kussen, og Nadija kunne mærke noget hårdt og koldt forsøge at trænge op i den hamrende våde fisse. Hun forstod at det var gummikniplen. Den gled egentlig ret ubesværet ind i hende. Kvinden kørte den hårdt ud og ind af Nadija´s fisse, mens hun lod en finger og så to fingre hamre ind i hendes røv. Nadija skreg af lyst og liderlighed.

Da kvindens tunge så ramte klitoris. rasede den første orgasme gennem Nadija´s krop. Staven, fingrene og tungen blev bare ved, og endnu en orgasme overfaldt hende. Hun hulkede og skreg, og følte safterne flyde ud af hendes kusse og ned ad benene. Hun troede, at hun ville besvime af lyst, ramt af den ene orgasme efter den anden.

Kvinden tog kniplen og forlod så rummet et øjeblik, imens Nadija trak vejret gispende, for at hun kunne komme til sig selv igen. Da kvinden kom tilbage, lå hun stadig stille og ubevægelig på bordet.

Betjenten tog så gummikniplen frem igen, denne nyvasket, og prikkede hårdt ind i hendes nyre, hvilket fik hende til stønne højt af smerte, og sagde :
– Se så at komme på benene, du kan ikke ligge der hele aftnen ! Du skal videre !

Hun gav så Nadija en uformelig fangedragt. Så tog hun hårdt fat i hendes arm og nærmest slæbte hende ud rummet, rundt om et hjørne og gennem en lang gang indtil de kom til en dør, som kvinden skubbede op.
Nadija blev næsten smidt ind i den tomme badstue og snublede over en træbænk, mens kvinden sagde kort :

– Gå i bad !, før hun igen forlod rummet.

Nadija rejste så sig rystende og gjorde som hun fik besked på. Hun vaskede grundigt sin krop, hun følte sig meget beskidt. Da hun havde tørret sig, klædte hun sig taknemlig i den grimme fangedragt.

Afsnit VI :

Den kvindelige politibetjent kom tilbage.
– Så er det ned i cellen ! Du skal dele celle med 4 andre kvinder !, sagde hun hårdt.

Hendes ansigt var udtryksløst, og man kunne ikke se tegn på det der var foregået tidligere. Nadija rødmede dybt. Så tog kvinden fat i hendes arm igen, slæbte hende endnu engang ud på gangen og derefter hen til en elevator. Hun trykkede på knappen, mens hun holdt Nadija´s arm i et jerngreb . . .
Da elevatoren kom op til dem og døren åbnede sig, blev Nadija nærmest presset ind i den, tæt efterfulgt af kvinden, der trykkede på en knap, hvorefter elevatoren begyndte at køre ned igen. Nadija så med en gysen, at der blev talt ned fra ottende etage til tredje kælderetage . . .
Elevatoren standsede med et bump, og døren gik op igen . . .

Endnu en gang blev hun slæbt ud, og endnu en gang ned af en ny lang gang, mens Nadija kiggede ydmyget i gulvet . . . Hvordan kunne dette her dog ske . . . ??!

Hun kom kørende af Proyezd Entuziastov for indadgående, og blev så standset af rødt i den første lysregulering ved Tretye Koltso. Da det blev grønt, kørte hun frem, blot for at igen at få rødt i den anden lysregulering.
I samme øjeblik gled en af færdselspolitiets BMW´ere ind bag hende, med blå blink og sirenen tændt, hvor den kom fra havde hun ingen anelse om . . .

Da hun og patruljevognen trak ind til siden efter krydset, efter at der var blevet grønt, steg begge betjente ud og kom så op på hver sin side af hendes bil. Betjenten på hendes side sagde, at hun var blevet målt til mindst 70 kilometer da hun kørte igennem den første lysregulering, hvor hun kun måtte køre 50 kilometer, og bad så om at få hendes kørekort.

Hun begyndte så at protestere, men tav så, da hun så at kapperne på begge betjentes pistolhylstre var åbne. Betjenten på hendes side trak så lidt på skuldrene, og mumlede så lidt beklagende at det var noget, han ikke havde nogen indflydelse på, hvorefter han gik tilbage til patruljevognen, satte sig ind og tog en mikrofon op til munden . . .

10 minutter senere kom han tilbage og sagde, at der kom en vogn efter hende. Hun spurgte om hun måtte få kørekortet tilbage igen, hvilket hun intet svar fik på, i stedet for stillede begge betjente sig omkring en meter bag begge døre, med hænderne på pistolskæfterne . . .
Trafikken gled i mellemtiden forbi dem helt uanfægtet at det der skete, kun styret af lysreguleringens skiften, imens hun sad og tænkte . . .

Jo, hun HAVDE kørte for hurtigt i sin bil, da hun var kommet for sent af sted til et møde med sin master . . . men det var længere ude . . . desuden havde hun et lastvognstog bag sig og et oppe på hendes venstre side, i anden vognbane, begge holdt samme fart som hun gjorde, så de kunne umuligt have målt hende . . . ! Og hvis de nu alligevel havde gjort det, plejede det ikke bare at resultere i en fartbøde, udskrevet på stedet . . . ??!

Afsnit VII :

Der gik ikke 5 minutter, før en stor sort civil BMW kørte over for rødt i krydset bag hende, ledsaget af en voldsom tuden fra de øvrige trafikanter, og trak ind og standsede foran hende, imens de to færdselsbetjente udvekslede et blik. Ud af den civile BMW steg der to store muskuløse, civilklædte og brutalt udseende mænd, gik hen til de to færdselsbetjente, og viste så kort et ID-kort til hver.

Hun rynkede brynene et kort øjeblik, imens navnet Lefortovo nu gik gennem hendes hjerne . . . !

Hun var måske naiv og uvidende på mange områder, men hun havde, lige som så mange andre Moskva-borgere, en udmærket og helt nøgtern viden om det tidligere KGB´s, og dermed også det nuværende FSB´s, ”institutioner” i byen.

Hun havde måske lige endda på dét område lidt mere viden end de fleste, da hendes far havde været ansat hos kriminalpolitiet i Moskva indtil for få år siden . . .
Og, tænkte hun videre, imens at færdselsbetjentene nikkede kort og gik tilbage til deres patruljevogn, satte sig ind og blinkede ud, hvorefter at de hurtigt forsvandt i trafikken, så hurtigt kan en bil kun komme fra Lefortovo . . . !

Så var hun alene med de to ubehageligt udseende mænd, en på hver side af hendes bil . . . Ham, der stod ved hendes dør, åbnede den og sagde så, at så kunne hun godt få røven ud af bilen, og det skulle gå stærkt !
Da hun steg ud, spurgte hun ham om hun måtte se noget ID. Det svarede han ikke på, men stak i stedet for hånden ind under jakken, hvorfra den øjeblikket senere dukkede op med en stor ubehageligt udseende pistol, som han tog ladegreb på for derefter igen at sætte den på plads i skulderhylstret . . .

Hun var sikker nu i sin sag, enten FSB eller mafiaen, da han smækkede døren bag hende, tog fat i hendes hår og vred hende rundt, pressede hende så ind mod bilen og brutalt vred hendes arme om på ryggen for så at smække et par håndjern på dem.
Så greb han hende igen i håret, trak hendes hoved brutalt bagover uden at ænse hendes smertensskrig, og i samme øjeblik han tvang hende fremad mod deres BMW, så hun hans kollega åbne passagerdøren og begynde at gennemrode hendes bil . . .

Så åbnede han en dør ind til BMW´ens bagsæde, og nærmest kylede hende ind på det, for blot øjeblikket senere at flå hende op i oprejst stilling, for at kunne sætte sikkerhedsselen om hende, hvorefter han så smækkende døren i igen.
Jo, det er FSB, mafiaen kunne aldrig drømme om at behandle deres ”kunder” sådan blot for sjov skyld . . . !

Han satte sig så ind bag rattet og startede motoren. Hans kollega kom tilbage et halv minut senere med hendes ting, kørekort, bilnøgler, mobiltelefon og hendes taske, i en gennemsigtig plasticpose, åbnede døren ind til bagsædet og smed posen ind ved siden af hende og smækkede døren igen.

Så satte han sig ind ved siden af føreren, hvorefter de kørte lige så arrogant fra stedet som da de kom, lige ud foran en lastbil som måtte bremse kraftigt op, ledsaget af et vredt brøl fra hornet.
Hun havde egentligt forventet, at turen så nu gik tilbage til Lefortovo-fængselet, men i stedet trak BMW´en direkt ud i tredje vognbane,

Afsnit VIII :

Hun begyndte nu at ryste voldsomt over hele kroppen, chokket over det skete begyndte nu at melde sig, men også fordi et nyt og endnu mere skræmmende navn nu dukkede op i hendes tanker . . . Lubyanka ! . . . FSB´s berygtede hovedkvarter inde mit i centrum . . .

Hvis de to mænd i bilen viste hvilke sjælekvaler hun i øjeblikket gennemgik, så viste de det ikke, dels fordi at de var ligeglade, og dels fordi at de ikke havde medfølelse og medlidenhed med deres ”kunder” på bagsædet . . .

Turen videre indad mod centrum var hensynsløs kørsel i et vanvittigt tempo. Farten blev næsten øjeblikkeligt sat op til 80 – 90 kilometer ude i tredje vognbane videre ind ad Proyezd Entuziastov og derefter Ulitsa Sergiya Radonezhskogo, samtidig med at de meget diskret placerede blå bliklys på BMW´en blev tændt.

Da de jog gennem den store lysregulering på Andronyevskaya Ploshchad for rødt, blev sirenerne tændt, for blot at forsætte den mareridtsartige tur gennem den smalle Nikoloyamskaya Ulitsa, zigzaggende ind og ud mellem medkørende og modkørende trafik i den tosporede gade med 60 – 70 kilometer, kørte over for rødt igen i lysreguleringen ved Ulitsa Zemlyanoy Val med uændret hastighed, samtidig med at de fór under Sadovoye Koltso, for at forsætte videre ind ad Nikoloyamskaya på samme måde . . .

I lysreguleringen ved Yauzskaya Ulitsa måtte de bremse kraftigt ned, for at undvige en sydfra kommende sporvogn, hvorefter turen over broen over Yauzafloden og videre op ad Yauzskaya Ulitsa foregik i tredje vognbane, igen med 80 – 90 kilometer. Der var gudskelov grønt lys i den store lysregulering ved Yauzskiy Bulvar, da de forsatte gennem det med 70 kilometer ind i den smalle Ulitsa Solyanka, igen zig-zaggende ind og ud mellem medkørende og modkørende trafik i den to-sporede gade med 60 – 70 kilometer.

Derefter et 90 graders venstresving på to hjul ind i den lige så smalle Solyanskiy Proyezd, for umiddelbart efter endnu et 90 graders sving, denne gang blot til højre, ind på den ensrettede Lubyanskiy Proyezd, der var lige så smal som de foregående, for så at tilbagelægge den sidste strækning op til Lubyanka-fængselet . . .

Da de fór om hjørnet ind på Lybyanskiy, begyndte hun så småt at komme til sig selv igen . . .
Hun huskede vejene og gaderne så godt som en, der som hun er født, opvokset og har boet i byen hele sit liv, vil gøre det, men turens detaljer kan hun mærkeligt nok, hvor meget hun end prøver, ikke genkalde sig . . . en lille stemme langt omme i baghovedet siger, at det måske er godt det samme . . . hun husker kun de blå blink og den tudende sirene . . .

Da de nærmede sig Lybyanskaya Ploshchad, blev farten sat ned til et mere normal tempo, og hun begyndte nu at kunne se Lybyanka´s oplyste gule stenfacade i aftenmørke, på hjørnet af Ulitsa Bolshaya Lubyanka og Pushechnaya Ulitsa, med de mange patruljerende bevæbnede FSB-folk, ud til pladsen.
De kørte med 50 kilometer gennem lysreguleringen på Lubyanskaya for rødt, ind i den smalle Pushechnaya for umiddelbart efter at svinge til højre ind i gården, hvortil den maskinpistolsbevæbnede vagt allerede havde åbnet porten, imens at blinklyset og sirenen blev slukket . . .
imens de forsatte videre ind ad Proyezd Entuziastov, ind mod byens centrum og med udsigt til Kreml´s oplyste spir og kupler gennem forruden
Historien fortsætter under reklamen

Afsnit VIX :

Manden på passagersædet steg nu ud, åbnede døren til bagsædet, og tog plastikposen, hvorefter han gik til en dør ved siden af døren ind til Modtagelsen. Der trykkede han på en knap og ventede et øjeblik, for så at forsvinde ind ad den.

Imens slukkede føreren BMW´ens motor, steg ud og slog en cigaret ud af en krøllet pakke, hvorefter han tændte den og gik lidt rundt i gården, som de var helt alene i, imens han røg den.
Nogle minutter senere dukkede så den kvindelige politibetjent og den anden mand op, denne gang tomhændet, og gik over mod bilen. Føreren smed cigaretten, maste den ud med skoen og gik også hen til bilen, hvor den kvindelige betjent gjorde kort honnør for ham.

Han nikker kort til gengæld, mens hans kollega igen sætter sig ind i bilen. Så åbner han døren ind til bagsædet, løsner sikkerhedsselen, tager så fat i hende hår med den ene hånd og den anden under hendes armhule, og så nærmest flåede hende ud fra bagsædet, endnu en gang under høje smertensskrig.
Hun mærker så at han fjerner håndjernene og gemmer dem væk, blot for øjeblikket senere at blive erstattet af et nyt par, denne gang bare den kvindelige betjents håndjern, som hun strammer så hårdt at de skærer sig ind i håndleddene . . .

Så siger den kvindelige politibetjent. som den første, efter at de er ankommet til Lubyanka-fæng- selet, kort :
– Gå !, mens hun tager fat i håndjernene og vrider dem rundt, så den skærer sig yderligere ind i Nadija´s håndled.

Betjenten tvinger hende så under hendes smertensskrig til døren, som hun kom fra, hvor hun trykker på samme knap, hvorefter de venter lidt. Nadija hører i mellemtiden manden åbne bildøren og stige ind i BMW´en igen, derefter motoren starte og bilen begynde at vende i gården . . .
Temperaturen har efterhånden sneget sig ned til omkring frysepunktet denne efterårsaften, og Nadija mærker, i samme øjeblik at der lyder et klik fra låsen og døren springer op, at hun begynder at fryse . . .

Dette glemmer hun imidlertid øjeblikkeligt, da betjenten igen vrider håndjernene, og hun, og dermed også smerten, tvinger Nadija fremad ind gennem døren, som lukker automatisk bag dem.
Så går de ned langs den lange række af væggelusbefængte, kosteskabs-store bokse, der vender ud mod Modtagelsen, og hvori ”kunderne” blev smidt ind i, for at tilbringe et mindre eller større antal timer, til de blev møre nok til den første ”hyggesnak” med Sikkerhedstjenesten . . .
Så følger Indskrivningen, men hverken der eller ved boksene gøres der holdt . . . hendes ankomst er tilsyneladende blevet annonceret, bemærker Nadija forpint, og hendes besøg i ”Det store hus”, som fængslet også kaldes, skal åbenbart heller ikke være ”officielt” så . . . !

Så bliver hun ført hen til elevatoren, mast ind i den efterfulgt af den kvindelige betjent, kørt op på ottende, tvunget ud på gangen og så ind i . . . SMERTE . . . ! STÆRK, PLUDSELIG og GENNEMTRÆNGDE !!!

Nadija havde været så fordybet i sine egne tanker, at hun ikke havde lagt mærke til, at de nu var standset op ud for en celle, og at betjenten havde åbnet døren og blot ventede på, at hun gik ind i den . . .
Da der så ikke skete noget, tabte hun tålmodigheden med Nadija, tog så kniplen, for så denne gang ikke kun at prikke, men at hamre spidsen af den hårdt ind i hendes nyre, imens Nadija gennem en tåge af smerte hørte hende sige hårdt:

– Få så røven derind !, og mærkede øjeblikket senere, at hun brutalt blev skubbet ind gennem døren og faldt om på cellens ru asfaltgulv, imens hun hørte den tunge ståldør smække bag hende for så at bliver låst . . .

Afsnit VIX :

Hun lå nogen tid ned på gulvet uden at kunne røre sig, koncentrerede sig bare om smerten og at bekæmpe den, hvorefter hun så langsomt fik sig rejst op på knæ. Derefter kom hun op at sidde på den nederste af de 6 hårde og spartanske træbænke, der var anbragt 3 og 3 på hver af cellens langsider, og med en tynd madras over, ja, nærmest kun et kraftig uldtæppe, skulle gøre det ud for senge . . .

Hun begyndte så med stigende rædsel og gru at se sig om i den uhyggelige celle, hun var blevet smidt ind i . . .
Cellen, der i modsætning til det lokale hun lige var kommet fra, var varmet så kraftigt op at det nærmest var en sauna, så der gik ikke lang tid før sveden strømmede ned af hende . . .
Hun bemærkede, at der var en svag varm nedadgående luftstrøm, som sikkert kom fra en luftkanal oppe i loftet, som hun ikke kunne se på grund på grund af den skarpe uafskærmede pære, der var anbragt i den gammeldags lampe over 3 meter oppe over gulvet.
Det eneste hun kunne skimte i mørket under loftet, når hun kneb øjnene sammen og skyggede med hænderne, var en svag lysrefleks fra lampen i noget glas højt oppe over celledøren . . . cellen var altså kameraovervåget . . .

Cellens vægge bestod af store groft tilhuggede stenblokke, bygget på samme måde som en murstensvæg og så umådelig solid ud. Ydermuren, derimod, var af støbt armeret beton, hvorudfra der stak adskillige kroge af svært armeringsjern, gamle og rustne men stadig utroligt solide . . .
Vinduer var der ingen, hvilket ikke overraskede hende, da hun, så vidt hun kunne skønne, var adskillige meter under jordoverfladen . . .

Det mest rædselsvækkede i cellen var dog alle de skjolder og plamager af rødt, der dækkede hele gulvet og langt op ad væggene, i alle toner og nuancer, lige fra det mest skarpe og strålende skarlagensrødt og ned til blegrødt næsten over i det hvide . . .
Den røde farve var i dén grad trængt ind i gulvets asfalt, og væggenes sten og beton, at det nu for længst var blevet umuligt at spule væk, hvilket måtte ske en gang imellem at dømme efter afløbsristen, som hun kunne se midt i gulvet !
Selv ståldøren havde rødt langt op ad den, selv om én på et tidspunkt havde prøvet at dække det med grå maling, hvilket pågældende nu ikke havde haft større held med . . .
Det eneste i den gruopvækkende celle der ikke var rødt, var de 6 træbænke . . .

Hun så nu ned i gulvet, og tænkte bange, rædselsslagen og forpint, hvad hun nu skulle udsættes for af skrækkelige ting, imens tårerne begyndte at trille stille ned af hendes kinder . . .
Hun havde været på vej til et nyt mødested med hendes Master, og var kommet for sent af sted efter alle forberedelserne.
Han havde allerede tidligere på aftenen straffet hende for hendes sjusken, så hun var ekstra omhyggelig denne gang. Og det resulterede i at hun kom alt for sent af sted, så hun var tvunget til at køre for stærkt for at undgå yderligere afstraffelse.

Hun kunne næsten ikke tro sine egne øjne, da hun blev stoppet af færdselspolitiets BMW . . ., blot for at erkende, at den onde drøm nu blev til et rent mareridt, da det gik op for hendes at hun ikke slap med en fartbøde, men i stedet for blev udleveret til FSB´s brutale behandling og slæbt med ind i ”Det store hus” . . . her var hun så, efter en grundig kropsundersøgelse og flere orgasmer, ydmygelser og pinsler senere, blevet smidt ned i den her skrækindjagende celle . . .

Hun var indtil videre alene, men betjenten havde sagt at hun skulle dele celle med fire andre kvinder, som hun ikke turde at gøre sig nogen som helst forestillinger om hvem var . . . !
Hun var bange og skrækslagen, både for sin Masters reaktion over hendes udebliven fra aftalen og over det at hun . . . en normal, lykkelig gift kvinde . . . pludseligt var låst inde i Lubyanka ! Og nu så skulle dele celle med den slags kriminelle, som kun Sikkerhedstjenesten tog sig af !

I samme øjeblik blev celledøren låst op, og fire kvinder kom ind i rummet, samtidigt med at en stor og kraftig sort lædertaske blev smidt ind på gulvet. Døren blev derefter igen låst bag dem med denne kommentar :

– Et nyt legetøj til Jer ! Hvis I gør det godt, så kommer I tilbage til Sukharnovka, og ikke til Sibirien . . . !

Afsnit VX :

Sukharnovka ! Nadija´s far havde fortalt hende om det. Det var et gammelt munkekloster uden for byen, som KGB i sin tid havde indrettet som fængsel, og som nu sammen med Lefortovo husede Moskvas mest farlige og forhærdede kriminelle . . . det næste stop for dem, der sad der, var fængslerne og lejrene i Sibirien !

Nadija følte jorden åbne sig under hende, mens hun så op på kvinderne, der stirrede tilbage på hende . . .

– Velkommen til det våde hul !, sagde en af dem sagte og ildevarslende . . .

Nadija så på hende og fik et chok . . . en SORT kvinde ??! Her ??? Midt i MOSKVA . . . ??! Hun fik dog ikke tid til at tænke mere over det, da kvinden, en stor, nærmest fed kvinde … men med et stort og bredt smil på læberne, der dog på ingen måde nåede hendes øjne . . . de var hårde, kolde og havde et farligt glimt . . ., afbrød hendes tankerække og sagde på flydende russisk, men med en ubestemmelig accent . . . engelsk ? . . . amerikansk ? :

– Jeg er Mistress ! Disse tre piger er mine slavepiger, de gør hvad jeg siger ! . . . Til gengæld er de så trygge i min varetægt mod de andre indsatte . . . Hvis jeg da ikke låner dem ud til andre !, afsluttede hun grinende.

Nadija fornemmede fangarme komme op fra det rødskjoldede gulv, og sno sig rundt om hende i- mens hun stirrede skræmt på de 3 piger . . .
Den gamle var kommet med nogle forblommede antydninger, men intet konkret, thi det var farlig viden der kunne slå én ihjel !
Nu stod det lysende klart for hende, hvad han mente ! imens hun mærkede fangarmene sno sig til tilbage gennem tiden til Lubyankas grundlæggelse, revolutionen, Lenin og Stalintiden og dermed grundlæggelsen af det fængsels og lejrsystem, som nutidens Rusland og FSB var arvtager af !

De var alle tre slanke og kønne, to mørkhårede, lidt mørke i huden, sikkert kaukasiere, og en blondine, som Naja selv . . . helt normale piger, hvis det ikke bare lige var for det udtryk, som de havde i deres øjne . . . hårde, kolde og med et farligt glimt, ganske ligesom hos deres herskerinde . . .

Mistress afbrød igen hendes tankerække, da hun sagde :
– Men da foregår det under faste forretningsmæssige aftaler . . . !

Hun tav lidt, men sagde så :
– De har ingen navne her hos mig og omtales bare som nummer 1, 2 og 3, hvilken er efter de rækkefølge jeg fik dem i . . ., hun tav igen, men tilføjede lavt grinende :
– Og under dit ophold her, er dit navn slet og ret Luder ! Forstået ??!

Nadija forstod, at hun allerede vidste hvad der var foregået, og begyndte at rødme ydmyget imens at hun hørte sig selv protestere :
– Nej, det hverken kan jeg eller vil jeg gøre !

Mistress´ grin forsvandt øjeblikkeligt, og hun sagde koldt og nådesløst :
– Og for den forseelse, og det, at du sidder i min seng, vil du blive afstraffet senere !, og tilføjede så lavt og ildevarslende :
– Og også for eventuelle andre forseelser, som du måtte lave . . . Så du har noget at se frem til, Luder, det kan jeg love dig !

Nadija forstod nu ulykkeligt, at hun aldrig mere ville have andet valg. Hun havde ingen steder at flygte hen . . . Hun var fanget i dette helvede . . . !
Hvis hun kaldte på hjælp, ville hun kunne råbe og skrige indtil hun ingen stemme havde mere . . . Ingen ville høre hende eller hjælpe hende . . .
Ligesom de mange hundrede, ja, måske tusinde, der gennem tiden før hende er blevet tvunget eller smidt ind i disse celler, for så at skrige deres forstand ud imens at livet blev tvunget ud deres kroppe, pint og plaget ud ved hjælp af alle mulige djævelske og umenneskelige måder, for så blot igen at forlade dem som et dødt og mishandlet stykke kød . . .

Hun fandt en tom briks og lagde sig oven det hårde leje, der skulle udgøre en seng, og vendte sig så ind mod væggen. Efter en stund faldt hun udmattet og grædende i søvn, imens at det så småt begyndte at gå op for hende, at hun skulle være mere end almindeligt heldig for igen at kunne betræde Moskvas gader med sit liv, sin forstand og sit gode helbred i behold . . .

Afsnit VXI :

Nadija vågnede brat ved, at hendes tøj var ved at blive flået af hende. De tre piger hev, sled og flåede i fangedragten, og hun nåede end ikke at vågne helt op, inden hun lå nøgen oppe på briksen. Derefter trak de Nadija brutalt ud fra briksen og ned på gulvet, flåede hende op på benene og holdt hende så stille, så Nadija blev stående foran den stærkt svedende Mistress, som sad fuldt påklædt på sin seng.

Nadija forsøgte at rive sig løs, men de tre piger, der også svedte stærkt, var hende for stærke. To af dem holdte hende i hver sin arm, med en hånd i armhulen og en om håndleddet, mens den tredje holdt hårdt i håret samtidig med at hun pressede en lille, men utrolig skarp kniv imod hendes strube.

– Så er tiden inde til din straf, sagde Mistress og smilede koldt.

Hun nikkede så til pigerne, som tvang Nadija med over til betonvæggen med krogene. Med øvede og lette fingre spændte de nu manchetter om hendes håndled og ankler, Så blev hun drejet rundt, så hun nu stirrede lige ind i den kolde ru beton, som fugten på grund af den stærke varme drev ned ad, og samlede sig til små strømme nede på gulvet, som løb hen over det til afløbet . . .
Så tvang de Nadija´s arme op over hendes hovedet, og fæstnede dem til et par af de svære rustne kroge. Derefter blev Nadija´s ben hevet fra hinanden og fæstnet til endnu et par kroge i væggen, hvorefter der til sidst blev bundet et bind foran hendes øjne.

Hun hang nu fastspændt og uden at kunne se, udsat og sårbar . . .

Sådan blev Nadija hængende en stund, medens hun lyttede til stilheden i rummet. Hun følte de andres blik på sig, og hørte bevægelser bagved sig.
Utrolig, hvor godt man kan høre, når man ikke kan se . . ., greb Nadija lige pludseligt og forbløffet sig selv i at tænke . . .

– Der hænger du jo godt, hørte hun Mistress pludselig hviske i hendes øre.
– Vær nu sød og lad være !, bad Nadija ydmygt.

En flad og hård hånd ramte med voldsom kraft hendes ene balde, og Nadija stønnende nu højt af smerte . . .

– Mistress hedder jeg, sagde kvinden, og gentog så igen tålmodigt :
– Det hedder : Vær så sød og lade være, Muuuuuuuistress . . . ! Kan du så forstå det . . . ?

Nadija nikkede ydmygt . . . ja, hun havde forstået det . . . !.

– Det var godt . . ., sagde Mistress tilfreds, og forsatte så, nu med hård stemme :
– Du skal nu straffes for dine tidligere forseelser, så du er klar over hvad der venter dig, når du ikke adlyder ordre !

Nadija nærmest rystede af skam nu . . .

– Mens du er her skal du adlyde enhver ordre , sagde Mistress, og lovede så :
– Og indtil du har forstået dette, og overgivet dig til din skæbne, så stopper din straf ikke . . . !

Nadija blev egentligt ikke overrasket, tænkte blot på de røde plamager og skjolder . . . SMERTE ! SVIENDE og BRÆNDENDE hen over hendes ryg . . . Hun skreg og prøvede at vride sig væk fra den, men forgæves . . .

Det første slag med pisken faldt over hendes ryg, ubønhørligt efterfulgt af flere over hele ryggen, og derefter så også hendes røv. Styrken i slagene varierede, og Nadija forstod, at de var flere om at piske hende, selv om der ikke blev sagt noget.
Historien fortsætter under reklamen

Hendes røv, som allerede havde måttet gennemgå så meget i løbet af aftnen, var meget øm, og piskeslagene på den gjorde ondt, men alligevel kunne Nadija nu begynde at mærke effekten af slagene . . .

Læs næste afsnit

Giv feedback:

Giv stjerner: - Skriv en kommentar
1 Stjerne2 Stjerner3 Stjerner4 Stjerner5 Stjerner (36har stemt 4,33 af 5)
Loading...

Send kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

sexlegetøj til mænd diskret fisse vagina fleshlight