Den grimme kælling

Hun besvimede mange gange, men ved at smide vand i ansigtet på hende, kaldte de hende tilbage til flere voldtægter

ADVARSEL: voldtægt – mindreårig

Forfatter : Kaptajn Bligh
kaptajnbligh1789@gmail.com

Der var så dejligt nede i den Centralafrikanske regnskov, i 1892. Det var sommer, Regnskoven stod grøn og fugtig, planterne groede, og der gik leoparden og knurrede stille, for den følte sig som en konge i området. Rundt om, imellem junglens gigantiske træer. var der store floder; jo, der var rigtignok dejligt derude i junglen! Midt i solskinnet i en rydning ved floden lå der en gammel negerlandsby med små marker rundt om, og fra landsbyen hegn og ned til floden voksede sivene. der var så høje, at små børn kunne stå oprejste mellem dem. Der var lige så vildsomt derinde, som i den tykkeste skov, og her fandt den tykke neger mama et lille spædbarn, der flød i det stille vand, hvor flodens bred var dækket af sivene. Mama NGoro, som kvinden hed, havde i forvejen 11 unger, men kunne ikke lade det lille barn ligge. Så hun tog barnet med hjem, i den hensigt, at opdrage det, som var det hendes eget.

Endelig kom den dag, hvor det lille nye barn kunne gå sine første usikre skridt udenfor den trykke hytte.

“Ap! ap!” sagde den nye pige, og så samlede alle negrene omkring dette underlige barn..

“Hvor dog verden er stor!” Tænkte den lille pige; hun havde nu rigtignok ganske anderledes plads, end da de lå inde i hytten.

“Du tror, det er hele verden!” sagde moderen, “Men den strækker sig langt på begge sider af floden, og den består af grøn jungle over det hele. Det er den vidunderlige verden, du er født til.”.

“Nå hvordan går det?” sagde en gammel mand, som kom for at gøre visit.

“Det varer så længe med den pige!” sagde anden, som lå; “Hun ville ikke rigtigt lære at gå, og komme ud til os andre.

“Lad mig se den pige, der ikke ville ud i solen!” sagde den ældste af kvinderne. “Det er jo en fremmed. Sådan en har vi dog aldrig haft i vores landsby. Lad du hende ligge og lær dine andre børn hvas de har brug for!”
“Jeg vil dog opfostre hende lidt endnu!” sagde Ngoro; “Nu har jeg kigget efter hende så længe, så kan jeg ikke opgive!”

“Vær så god!” sagde den gamle kvinde, og så gik hun.

Endelig lærte den lille nye pige at gå sikkert og at tale. Hun var så tynd og styg. NGoro så på hende: “Det er da en tynd pige!” sagde hun; “Ingen af de andre ser sådan ud! Det er helt sikkert en fremmed. Nå, vi skal snart finde ud af, om hun duer til noget. Hun skal lære at arbejde, om jeg så skal sparke hende til det!”

Næste dag var det et velsignet, dejligt vejr; solen skinnede på alle de høje siv. NGoro med alle sine børn kom frem nede ved markerne. Hun begyndte at arbejde, og det ene barn efter det andet begyndte også at hjælpe, selv den stygge, tynde og alt for lyse unge tog fat.

“Nej, det er ingen fremmed!” sagde hun; “se hvor dejligt hun bruger hænderne og hvor rank hun holder sig! det er som mit eget barn. I grunden er hun dog ganske køn, når man rigtig ser på hende – kom nu med mig, så skal jeg føre jer ind i verden, og præsentere dig i landsbyen, men hold dig altid nær ved mig, at ingen træder på dig, og tag dig i agt for køterne!”

Og så kom de ind i landsbyen. Der var en skrækkelig støj derinde, thi der var to familier, som sloges om noget gammelt kød,, og så fik dog hundene det i forvirringen.

“Se, således går det til i verden!” sagde NGoro, og slikkede sig om munden, for hun ville også have haft kødet. “Brug nu benene!” sagde hun, “Se, at du kan skynde dig, og bøj dig for den gamle mand derhenne! Han er den fornemste af dem alle her! – Skynd dig! – ikke samle benene! En velopdragen pige holder benene vidt fra hinanden, ligesom din moder! se så! Bøj dig ordentligt for høvdingen”

Og det gjorde hun; men negrene rundt om så på hende og sagde ganske højt: “Se så! nu skal vi have den slags også. Ligesom vi ikke var nok alligevel! og fy, hvor hun ser ud! Hende vil vi ikke tåle!” – og straks fløj der en dreng hen og væltede den nye.

“Lad hende være!” sagde NGoro, “Hun gør jo ingen noget!”

“Ja, men hun er for tynd og for bleg og for aparte!” sagde drengen, som havde væltet hende, “og så skal hun kanøfles!”

Således voksede den lille blege pige op i negerlandsbyen. Hun blev efterhånden 9 år, og oplevede at drengene i landsbyen begyndte at drille og forfølge alle pigerne. De fandt på alle mulige påskud for at vælte pigerne og at tage dem til fange. Og hver gang en pige var fanget, skulle hun ”afhøres”. Pigerne hvinede og flygtede fra drengene, men håbede da bestemt at netop den og den dreng ville løbe efter dem.

Drengene forfulgte da også den blege pige, men det var på en helt anden måde. Når de fangede hende, slog og sparkede de, så hun var blå og sort over det hele.

I det seneste år, havde legen taget en karakter, så drengene, når de havde fanget en af de andre piger, altid skulle røre hende alle steder, også de steder, som pigens moder havde fortalt, at drengene ikke måtte røre. Og ofte forsvandt en pige og en dreng ud i buskene, og når de kom tilbage til flokken, var de helt stakåndede

Men ingen ville i buskene med den blege pige. Hun var for bleg og for spinkel. Hende havde drengene kun hån og slag tilovers for.

Der var en særlig dreng, som hun så gerne ville have skulle vise hende interesse. Han var høj og stærk, men når hun forsøgte at påkalde hans opmærksomhed, endte det kun med at han slog og sparkede hende værre end nogen af de andre drenge.

Drengenes små tissemænd var begyndt at stritte sådan, når de legede med pigerne. Endnu havde ingen af dem turdet stikke en tissemand op i en af pigerne. De kælede og pillede, og ofte sprøjtede de pigen til med sperm. De viste jo godt hvordan man bollede. Det skjulte man absolut ikke i landsbyen. Men alle pigerne havde familie, og indenfor familien betragtede man de unge piger som familiens ejendom, som ingen udefra skulle kneppe, før en passende brudepris var betalt.

Pigerne derimod var afgjort ikke jomfruer. De havde masser af onkler og også ofte bedstefædre, der for længe siden havde taget dem i besiddelse. De fleste af dem blev voldtaget næsten hver dag, men kun af disse gamle mænd. De ville jo gerne have sex med drengene, men ingen af drengene turde trodse familierne.

Faktisk var der, ud over den blege pige, som ingen af familie medlemmerne gad kneppe, kun en pige mere i flokken, som endnu var jomfru. Hun var kun 8 år, men en slank, flot og langbenet pige.

Da denne pige for en sjælden gangs skyld snakkede almindeligt med den blege pige, spurgte denne, hvordan det gik til, at hun endnu var jomfru.

”Jeg løber hurtigere end mine onkler”, var pigens stolte svar.

En dag havde alle drengene siddet for sig selv, og havde talt ivrigt sammen.

Efter noget tid spredtes drengene, og den høje, stærke dreng, som den blege pige fandt så tiltrækkende kom hen til hende.

”Vil du med over til den lille sø i kløften?”

Pigens hjerte slog hurtigere. Var der en dreng, der gerne ville på tur med hende? Og tilmed den flotteste af dem alle. Hun var så lykkelig.

Han begyndte at gå i retning af kløften, og pigen fulgte efter ham, kun 2 skridt bagved.

Der var langt op til den lille sø, og på hele turen sagde drengen ikke et ord til hende. Hun gik også i tavshed, men hendes tanker boblede af lykke. For første gang i sit unge liv havde hun nu en ven

Sammen nåede de søbredden, hvor drengen greb fat i hende. Dette glædede pigen, der var sikker på, at han nu ville kæle hende og pille hende mellem benene, som drengene hele tiden gjorde det med de andre piger. Men i det samme blev de omringet af alle de andre drenge, der med hånlige tilråb fjernede pigens lændeklæde, og begyndte at slå løs på hende med lange, elastiske grene. Hun lå på jorden og tiggede dem om at stoppe, og rullede rundt for at undgå slagene. Men hver gang hun rullede eller vred sig, blottede hun nye steder på sin krop, som grenene kunne ramme. Og snart var hele hendes krop dækket af et mønster af røde ophovnede streger. Først da hun helt gav op, og lå næsten stille, selv når slagene ramte, stoppede drengene.

To greb hendes arme, og to holdt hendes ben spredt langt ud til siderne, hvorefter den høje dreng lagde sig ned på hende, og pressede sin pik op i hende uden forberedelse. Det gjorde frygteligt ondt. Hun følte, at noget bristede dernede og igen skreg pigen. Dette ophidsede drengen, der hamrede pikken ind og ud hurtigere og hurtigere. Det var første gang han var sammen med en pige, og efter få minutter kom han.

Pigen lå stille og græd, kun lettet over at det var gået så stærkt.

Men så snart drengen havde rejst sig, var en ny dreng parat. Hun følte den ene pik efter den anden trænge sig op i hende. På et tidspunkt besvimede hun, men da hun kom til sig selv igen, var de stadigt i gang med at kneppe hende. Hun kunne ikke længere græde, og lå bare og hikstede. Hun besvimede igen.

Da hun vågnede, opdagede hun, at hun var alene. Hun mærkede at hendes skede var oversvømmet med sperm, blandet med hendes eget blod. Hun græd stille og ville rejse sig, men kunne ikke. Besværligt kravlede hun den lange vej tilbage til Mama NGoro.

Til hende betroede den blege pige, hvad der var sket, men der var ingen støtte at få.

”Det er synd for dig, min pige. Men du er så tynd og så bleg. Hele stammen synes du er anderledes, og derfor skal du kanøfles. Det kan der ikke ændres på. Jeg ønsker næsten at krokodillerne ville tage dig”

Og kanøflet blev hun.

Hele det næste år gik der knapt en dag, uden at en gruppe af drengene fangede hende. Hun håbede så meget at de ville nøjes med at kneppe hende, og hun bad dem tit om det. Men de svarede at hun var for styg, og at de ikke gad kneppe hende, før de havde tævet hende godt og grundigt. Så grundige tæsk, fulgt af hån og voldtægt hørte nu til dagens orden.

Hvis hun kunne slippe afsted med det, gemte pigen sig nede mellem sivene, hvor hun kunne sidde alene og fange frøer. Men der gik sjældent ret længe, før drengene fandt hende.

Til sidst kunne den blege pige ikke udholde det længere. Hun ville søge ind i junglen. Hvordan hun skulle kunne leve der, vidste hun ikke. Men det var heller ikke vigtigt, blot hun undgik slagene og voldtægterne den næste dag.

I to dage kæmpede pigen sig gennem junglen, og lige før aftenstide så hun røg stige op mod himlen.

Hun bevægede sig nærmere, og så at det var en negerlandsby, men helt anderledes end hendes egen. Byen var omgivet af en palisade, og i et hjørne af denne bevogtede nogle børn det langhornede kvæg, der tydeligvis var stammens stolthed.

Den blege pige var helt udmattet af sult, og vovede sig ind i landsbyen. De ville jo sikkert slå på hende, og fortælle hende hvor styg hun var, men det måtte hun tåle. Mad måtte hun have, og egentligt kunne det hele jo være ligegyldigt. Der var jo ingen der kunne lide en der var så aldeles anderledes.

Landsbyen tog dog imod hende uden direkte fjendtlighed, og gav hende mad.

Først da hun havde spist, begyndte kommentarerne om, hvorfor hun var så bleg og tynd, og hvorfor hun ikke havde kruset hår, flot indsmurt i den farvede blanding af ler og afføring, som pigerne fra de fleste stammer brugte? Den blege piges hår var glat og lyst og hang lige ned. Og hun svømmede i floden hver dag, så det var sjældent fedtet.

Alle fra stammen var enige om, at pigen var hæslig, men ville dog vide, om hun kunne gøre sig nyttig.

”Er du god til at vogte kvæg?”

Det måtte pigen indrømme at hun ikke vidste, idet hendes stamme ikke kendte til kvæghold. Hos dem var fiskeriet det vigtigste livs grundlag.

”Kan du garve et skind?”

Nej, heller ikke det kunne pigen.

”Kan du behage en mand, og føde ham stærke sønner?”

I denne stamme blev pigerne åbenbart bortgiftet endnu tidligere end i hendes egen.

Men skamfyldt måtte pigen indrømme, at heller ikke denne færdighed vidste hun, om hun havde.

”Ja, når du ingen færdigheder har, kan du tie stille, når fornuftige mennesker taler sammen.”

Pigen blev henvist til den mørkeste krog i hytten, medens hele stammen rådslog.

Sent på aftenen samlede hele stammen sig omkring hende, og den gamle grimme medicinmand trådte frem og smed sit lændeklæde.

”Når du ikke duer til andet, kan du i det mindste betjene hele stammen som tak for den mad du har modtaget.” Hans rynkede, gamle krop stank så forfærdeligt, og pigen væmmedes, da gammel mands pikken blev presset ind i hende.

Efter medicinmanden, kom høvdingen, og pigen, der snart skulle fylde 10 år, blev nu udblokket af den største pik hun i sit korte liv havde set.

Derpå fulgte de, mand efter mand, og senere dreng efter dreng. Hun besvimede mange gange, men ved at smide vand i ansigtet på hende, kaldte de hende tilbage til flere voldtægter. Først da hver eneste mand i landsbyen var for træt til at gide kneppe den ulækre og aparte gæst mere, fik hun lov til at ligge der. Hun fik at vide, at næste dag ville hun blive kneppet igen.

I ly af mørket kravlede pigen ud i mørket. Hun håbede at en leopard kunne finde hende og gøre en ende på det hele. Men på den ene eller anden måde, lykkedes det til sidst for hende at vakle tilbage til sin landsby.

I et par dage, fik hun lov til at krybe sammen i Mama NGoros hus. Der kunne drengene trods alt ikke røre hende, og hun samlede kræfter. Hun vidste jo godt, at så snart hun viste sig udenfor, ville tæskene og voldtægterne begynde igen.

Men så kom 2 mand forbi fra nabobyen. De så pigen, og fortalte helt ugeneret om, hvor ækel de fandt hende, hvor nytteløs de syntes hun var, og berettede grinende om, hvordan hele landsbyen havde voldtaget hende igen og igen, hele natten igennem.

Havde det været ethvert andet af stammens børn, havde landsbyen reageret med vrede. Men med den ækle og aparte fremmede, grinede mændene, og sagde at det var en fin ide. Sådan ville de også behandle hende fremover.

Og fra dette øjeblik blev det bleget pigebarn voldtaget, ikke alene af de jævnaldrende drenge, men også af alle mændene.

Hun kunne dårligt klare det, og gemte sig grundigt, i håb om at udsætte voldtægterne, bare nogle timer. Men altid fandt de hende, og så fik hun skridt pisk som straf for at hun prøvede at fratage dem deres ret til at kneppe hende.

Hun havde opgivet fuldstændigt, og da det blev aftalt at kvægstammen skulle besøge dem, og at alle mændene fra begge stammer den dag skulle gøre sig særlig umage med at kneppe den fæle pige, vidste hun, at hun skulle dø. Det ville hun aldrig kunne overleve. Uden at bekymre sig om følgerne, flygtede hun lidt væk fra landsbyen, og gemte sig mellem sivene i flodbredden.

Ude på floden så hun noget, hun aldrig havde set. Der flød noget, der var mange gange større end stammens kanoer. Langt og hvidt, med oplyste vinduer, selv om det var midt på dagen. Men det der gjorde mest indtryk på den stygge pige, var de 3 smukke kvinder der stod på dækket af båden. De var høje, slanke og lyshårede. Deres hår var langt og glat, og strålede så smukt i solen. Deres muntre latter lød som de smukkeste fuglelyde, hun nogensinde havde hørt.

Pigen MÅTTE simpelthen hen til de smukke fremmede. De ville helt sikkert slå hende ihjel, så styg hun var.

Men det var lige meget. Hun måtte bare derhen.

Uden tanke for krokodiller, svømmede pigen ud til båden. Der hang et reb ned fra den, så hun havde ganske let ved at kravle op, og et øjeblik efter krøb hun sammen foran de 3 smukke kvinder, som hun mente måtte være kongelige.

Kvinderne kiggede nysgerrigt på hende, og talte til hende i et sprog som hun ikke forstod. Da hun ikke svarede, tilkaldte de en sort tjener.

Han talte til hende på flere dialekter, og fandt en hun forstod.

”Jeg ved godt, at jeg er fæl og aparte, og at alle derfor synes jeg skal kanøfles. Men da jeg så de kongelige kvinder, måtte jeg ganske simpelt se dem ganske tæt på, før jeg døde.” Hun smilede ydmygt op til kvinderne. ”Slå mig bare i hjel, eller få mændene til at voldtage mig. Det er jo det eneste jeg fortjener, så styg som jeg er. I er af kongelig slægt, og jeg er den ækleste i landsbyen.”

Kvinderne smilede, og sagde noget til tjeneren. Snart efter var han der, medbringende et stort spejl.

I spejlet så den blege pige et billede af et væsen, så slank som de tre kvinder, med samme lyse, guddommelige hud, og det samme skinnende gule hår. Kun langsomt kunne hun fatte, at hun selv var af samme overlegne afstamning, som de smukke kvinder. At hun ikke var ækel og aparte, men havde det samme værdifulde blod i sine årer som de tre skønne kvinder.

De følgende dage lærte hun de tre kvinder, og bådens øvrige passagerer at kende. Det blev bestemt, at den ene af kvinderne ville tage sig af hende, og oplære hende til at blive en fin dame på et fjernt sted, som de kaldte ”England.”

Kvinden tog sig af hendes opdragelse på alle måder, og allerede den første nat, lærte den lille pige, at selv om kvinder ikke er født med en pik, kunne de godt fornøje sig med hinanden. For første gang nød pigen at være centrum for andres seksuelle lyster.

Pigen så alle dele af båden, og beundrede, hvor rent og ordenligt alt var. Alle steder så hun en skønhed, som hun slet ikke kendte.

Båden lagde til ved hendes landsby, og ledsaget af sine nye venner, vandrede hun gennem den snavsede og forfaldne by. Stammens indbyggere smed sig på maven i skarnet i tilbedelse af de fremmede. I deres store nåde, smed de fremmede et par blik knive og glasperler og et par hånd spejle i bytte for store kurve med frisk frugt.

Alle gloede forundret på pigen, og tiggede hende om at formilde sine venner, således at disse ville gavne landsbyen, og gøre den til den rigeste by på floden.

Pigen hørte deres bønner, men svarede ikke. Da hun passerede det sted, hvor stammens høvding krøb sammen i skarnet, skubbede hun lidt til hans hoved, så det endte i et hul med lort. Uden at se sig tilbage, gik hun ud til den jolle der sejlede gæsterne tilbage til båden.

Hendes liv lå ikke her, men i ”England”

Det gør ikke noget at være opvokset i en negerlandsby, når blot man har den hvide races blod i sine årer.

Pigen var lærenem og havde sin races intelligens, og inden de nåede England, havde hun lært at mestre sproget og tilegnet sig en kultur, som hun nu forstod, at hendes tidligere landsby fæller aldrig ville kunne magte. Som før følte hun sig anderledes end dem, men nu forstod hun, at hun på ingen måde var fæl og aparte, men blot hele tiden havde besiddet egenskaber, højt hævet over deres begrænsede fatteevne.

Forenet med sine egne fik pigen det lykkelige liv, hun var født til.

7 kommentarer

1. Misskat

   09/01/2017 kl 14:58

   Helt klart en Fuldtræffer fra din hånd Kaptajn Bligh.. Super god.. ?????????? stjerner fra mig,selvom man ikke kan give mere end 5. ???

   1+

   Besvar kommentar
   • Kaptajn Bligh

     10/01/2017 kl 20:54 - som svar på Misskat

     Tak Misskat
     Det var lidt overvældende.
     Tak for rosen, men Så god synes jeg nu ikke selv den er.
     Men fra nu af kommer der en novelle fra mig hver Fredag, og jeg synes de næste 12, som allerede er indsendt, er rigtigt gode. Og efter dem skulle efter planen komme serien “Det store gensyn”, som jeg har arbejdet på i 1 1/2 år. Den synes jeg selv er det bedste jeg har skrevet.
     Jeg håber du vil kunne lide noget af det

     2+

     Besvar kommentar
     • Misskat

       11/01/2017 kl 14:18 - som svar på Kaptajn Bligh

       Ros ska der til når det er godt og ris når man er Uartig? Men sagen er den at du og jeg ikke tænder på det samme.så nu da du siger at så god synes du hellere ikke den er, ryster jeg på hovedet og tænker mit. ??. Men god er den fan’me.. Sådan.. så er det sagt.. ??

       1+

       Besvar kommentar
       • Kaptajn Bligh

         11/01/2017 kl 17:17 - som svar på Misskat

         Jeg er HELT enig i at piger skal have ris, hvis de er uartige. Gerne mange.
         Og det at du ryster på hovedet af mig, vil jeg ikke kommentere.
         For det gør jeg også selv.
         Husk at ingen er forpligtiget ud over deres evner.
         Ud fra denne sandhed er jeg fritaget for ethvert ansvar
         🙂
         For mig er det der afgør om en novelle er god eller ej ikke kun om den tænder mig.
         Sproget, autensiteten, originaliteten og indlevelsen er vigtige elementer.
         Jeg læser noveller på Totalsex, der scorer meget højt på disse parametre, senest novellen af Waldo, og andre, der scorer knapt så højt.

         2+

         Besvar kommentar
2. Teen_Girl

   06/01/2017 kl 19:50

   Det historie er rigtig god fordi den har en mega god handling. Godt være hun bliver voldtaget og behandlet dårligt men hun finder lykken?

   1+

   Besvar kommentar
   • Stiv pik

     08/01/2017 kl 11:10 - som svar på Teen_Girl

     Det er jo en hver piges ret at blive voldtaget og kan li det ?

     1+

     Besvar kommentar
   • Kaptajn Bligh

     09/01/2017 kl 11:20 - som svar på Teen_Girl

     Hejsa Teen Girl
     Tak for kommentaren.
     Handlingen i novellen er jo meget fastlagt i forvejen, idet der, som jeg regner med at du har forstået, jo er tale om en omskrivning af HC Andersens eventyr, “Den grimme ælling”.
     Jeg skulle blot vælge hvilken form omskrivningen skulle have, og valgte så at provokere lidt ved at være aldeles politisk ukorrekt, i form af novellens racistiske undertoner.
     Men hvis du kan lide handlings noveller, kan jeg glæde dig med, at der hver fredag fra nu af kommer noveller fra mig, og at de næste 14, som allerede er indsendt, alle er noveller, hvor der er en rigtig handling, ikke bare beskrivelser af nogle sex lege.

     5+

     Besvar kommentar