Den franske blaffer
Snitter hendes trusser i stykker. Trækker blod på hendes hvide hud, for stofferne har sat ind og overtaget ..
Forfatter: Marcus
marcus1historier@gmail.com
DET ER TORSDAG i efterårsferien.
Jeg kører gennem landet i min åbne, sorte Alfa Romeo Veteran sportsvogn. Om mit håndled hænger mit armbånd “Afterlife” med fire sorte perler blandt de øvrige hvide og grå. Uroen sitrer. Den er ikke min, uroen, men – den forplanter sig alligevel.
Mike har næsten lige fået taget plasteret af den sidste del af sin slangetatovering. Han fyldte for meget i København. Tørsten for stor. Han kunne kun snakke om den 5. perle. Jeg kæmpede imod og en pludselig indskydelse fik mig til at forlade byen og mit bureau, som netop har fejret halvandet års fødselsdag. Søge mod vest og mit nyerhvervede sommerhus i Klitmøller. Har brug for lange gåture ved Vesterhavet. Køle Mike ned. Fire perler må være nok. En del af mit intellekt ved godt at vi ikke står til at frelse. At vi har drukket af gralen med blod og aldrig vil kunne finde lindring på anden måde, end ved at voldtage og tage liv. Men, jeg prøver. At kæmpe imod.
Et uvejr trækker op over os. Skyerne hænger mørke og tunge. Følger bilens flugt gennem landet. Presser metallet ned; kører om kap med uvejret. Passerer betalingsanlæggene ved Storebæltsforbindelsen. Broen har været åben i over tre år, men jeg er stadig forbløffet over den majestætiske bro hver gang jeg bevæger mig ud på den. De stolte Pyloner.
Over mig flænser et lyn himmelen. På midten af Storebæltsbroen taber jeg endelig mit ræs. Regnen står ned, og min kaleche er slået op og manuel.
Bandende kører jeg fra på den første rasteplads på Fyn. Holder ind. Det regner ikke, det mere styrter ned. Syndfloden. Regnvejr af bibelske dimensioner.
EN UNG, BLOND kvinde omkring 21-24 år står med et papskilt over sit hoved 30 meter væk, mens hun holder en grøn army-jakke sammen om sin krop. Ved hendes fod en slidt grøn aflang taske, som den amerikanske soldater brugte i Vietnam. Hun løber hen, hjælper mig med at få kalechen op. Jeg ser på hendes skilt “Skagen”.
‘Jeg skal i den retning’ siger jeg. ‘Hop ind’. ‘Quel?’ spørger hun. Jeg gentager på fransk. Hun skynder sig at søge ly for uvejret i bilen. Tasken har hun for sine fødder, for det diminutive bagagerum er fyldt op med mad i hvide flamingokasser og lidt tøj i en slidt, gammel sportstaske. Jeg flår en tør skjorte ud af tasken og løber om til førersædet.
‘Pardon’ siger jeg, før jeg knapper min våde skjorte op. Tørrer mig så godt jeg kan med det hvide tekstil, før jeg tager den lyseblå bomuldsskjorte på. Kvinden ved min side ser smilende på mig. ‘Mon Plaisir’ fniser hun efter at have studeret min stadig fugtige overkrop, som nu er næsten dækket af min skjorte. Hun tager sin våde jakke af og sidder kun i en hvid skjortebluse, næsten gennemblødt af uvejret. Knapper op uden at skærme af, og sidder kortvarigt i en hvid bh.
Jeg prøver ikke at kigge, men bemærker guldkorset om hendes hals, en tatovering af et kors på hendes venstre underarm. Og, naturligvis, de store, fyldige bryster. Hurtigt har hun en T-shirt over hovedet. Drejer kroppen. Fører noget blondt hår væk fra sit ansigt. Hun er ikke smuk i ordets egentlige betydning. Charmerende? Særegen måske. Lidt skæve tænder, smilehuller og en sød opstoppernæse. Ikke meget højere end 165. Store bryster. En D-skål. Inciterende blå øjne.
Ej, hun er charmerende. Rækker en spinkel hånd frem. ‘Etienne’.
Jeg rækker ud. Trykker den. ‘Marcus’, lyver jeg. Bag mit blå skjortestof bevæger mine brystmuskler sig. Slangen får liv.
Jeg bider i min kind. Starter. Blinker af. Kører ud.
SNAKKEN GÅR LET. Hun komplimenterer mig for mit franske, og jeg fortæller om min franske guvernante i min opvækst. Ferierne i Frankrig med mine frankofile forældre.
Hun fortæller om sin sidste tur fra Roskilde og over broen, hvor stemningen i bilen ikke var ladet med de rette neuroner, så, hun havde bedt om at blive sat af. Spørger til mig. Fortæller kort om mit liv. Mit firma. ‘Og jeg kan se det går godt?’ Hun slår ud mod bilen. Jeg prøver at være underspillet, vil ikke fortælle hvilken stjerne jeg er blevet på den danske reklamehimmel på rekordtid. Lidt om mig, meget om hende, hvis trussen skal føres ned af hendes slanke ben.
Spørger ind til hendes kors. Den synlige tatovering. Om hun er troende? ‘Mais Oui. Naturellement?’ Hun spørger til mig, og jeg bekender, at jeg er ateist. Det starter en diskussion. Om gud i en verden med sultkatastrofer og etniske udrensninger. Hun argumenterer godt for sin sag og til sidst må jeg bruge den sværeste kaliber.
‘Den 5. maj 1945 trænger amerikanske soldater frem og befrier koncentrationslejren Mauthausen-Gusen i Østrig. De finder 11.000-12.000 fanger. De finder stabler af lig, afpillede og magre. De finder identifikationspapirer på mere end 55.000 mennesker. Det eneste de ikke kan finde i lejren er tegn på guds eksistens. 6. august 1945. 9. august 1945. Atomvåben over Hiroshima og Nagasaki. 250.000 døde på splitsekunder. Børn der smelter i asfalten.’
Hun ser længe på mig. Gnider sin søde næse. ‘Man må stadig tro.’ siger hun lavmælt. Jeg ser på hendes profil. De store bryster. Smilehullet på venstre kind. Spøger til hvad der har ført hende til Danmark.
HUN FORTÆLLER, AT hun er på rundrejse i Norden. Leder efter det guddommelige i naturen. At hun om nogle måneder vil gå frivilligt i kloster i Frankrig i tre år. Jeg betragter hendes slanke ben. Tunge bryster. ‘Hvilken skam’ siger jeg. Hun fniser. Bider sig i sin underlæbe. Drejer sig halvt i sædet og betragter mig, mens jeg trækker ud i ydersporet med sikre bevægelser, og overhaler et lastvognstog. Motorens kraft vibrerer i min krop; ser hende i øjnene med et selvsikkert smil da jeg fører bilen tilbage i indersporet og kort drejer mit ansigt. Hun smiler. Helt rolig.
JEG SPØRGER, HVAD der er i Skagen? Målet for hendes rejse i den nordlige del af vores rige. Det er lyset. Hun er inspireret af Krøyers malerier. Mest Maries. Hun har en teori om, at hun vil komme tættere på gud, hvis lysfaldet er helt rigtigt når hun beder.
Hun begynder at synge en fransk salme. Øjnene funkler. Hun stirrer på lynene der flænser de tunge skyer over det flade landskab. Hendes stemme er køn, teksten velkendt og jeg stemmer i.
Skeler til siden. Er hun excentrisk på grænsen til en diagnose? Så sidder hun i hvert fald i den rigtige bil.
ENDELIG ER VI kommet til grusvejen der fører ind til mit sommerhus isoleret i klitterne. Jeg holder ind til siden på den asfalterede landevej. Regnen står ned. Vi ser på hinanden. Hun på mit tykke, mørke, halvlange hår. Markerede kindben. Ind i mine blå øjne. Ruderne dugger, og det er selvfølgelig på grund af det våde tøj i bilen, men – ikke kun.
Spørger om hun ikke vil med ind, have noget aftensmad, og hvis ikke vejret er stilnet af bagefter, så hun ikke kan gå ud til vejen, så vil jeg køre hende til Skagen. Hun hiver i sin tunge, lange fletning, en arm om min hovedstøtte. Lægger sin frie hånd på min hånd på gearstangen et flygtigt øjeblik. ‘Demain’ hvisker hun.
Jeg smiler, da jeg blinker af. Det er så fint et ord. ‘I morgen’. Hun viser alle sine kort. Der er nogle ting, hun skal have mere af, før hun går i kloster.
Historien fortsætter under reklamenI HUSET TAGER jeg alligevel et galant skridt baglæns i dansen. Finder sengelinned og puder på førstesalen, som jeg lægger på sofaen. Siger henkastet at hun kan sove i min seng ovenpå, så tager jeg en nat på sofaen. Hun smiler. Sætter pris på gestussen. Ved så vel som jeg, at det ikke vil komme i brug.
Hun tager et bad ovenpå, mens jeg varmer noget af den medbragte mad op efter at have tændt op i brændeovnen i stuen. Da gryderetten simrer og risene er i kog, går jeg hen til ruden ud mod klitterne og havet. Jeg vil have anlagt en veranda derude næste forår. Lige nu er der blot en kæmperude og et stormopbrust hav der kaster sig ind mod stranden.
MIT HOVED HVILER mod det kølige glas. Går alt igennem fra jeg samlede hende op. Ingen stop. Ingen kameraer. Bilen mørk og ruderne svære at se ind af med al den regn. Er vi på sikker grund? Er hun den 5. perle? Har hun en telefon? tænker jeg pludselig. Finder en brudflade i det perfekte mord.
Går ud i entreen og roder i hendes våde jakke. Finder en sort Nokia 3310 i forlommen på jakken. Piller batteriet og sim-kortet ud. Står med det i hænderne. Så jeg hende skrive fra den? Nej. Ikke på noget tidspunkt. Placerer telefonen i hendes lomme igen. Sim-kortet tager jeg ud i køkkenet. Smadrer det med en kødhammer mod et skærebræt. Samler stumperne i køkkenrulle, som jeg smider ind i brændeovnen i stuen. Det gnistrer og bider fra sig i flammerne. Batteriet smider jeg ud i affaldsposen omviklet noget køkkenrulle.
Går tilbage til ruden. Spiller det hele igennem igen. Er vi på sikker grund? Er fire sorte perler ikke nok?
Mike hvisker: ‘Hun vil møde gud….’ Og han har jo ret. Hvis hun leder efter ham, hvem er vi så at stå i vejen for mødet?
Er hun den 5. perle? Hell yeah.
JEG KAN SE aftenen gå to veje, eller…bliver altid lidt overrasket over hvilke tricks Mike spiller og de ting han udsætter sine ofre for, men jeg kan se hvordan den vil gå, hvis vi blot kører det her straight. En hyggelig aften. Noget vin. Pigen ryger sine joints, det er sikkert. Elskov ved brændeovnen. I sengen bagefter. Hun er en from pige, men jeg ved jo godt, at det altid er de vildeste. Det kunne blive en fin aften og nat, uden at blande Mike ind i mikset.
Han snerrer. Raser. Åghhhh fuck. Han har jo ret.
Det ironiske er, at blandt de ting jeg har slæbt ind fra bilen er min gamle, slidte Hummel lædertaske. I den er alle Mikes remedier. Jeg prøvede at få den ud af ligningen. Fjerne den fra København. Nu er den her. Næsten uden at tænke over det går jeg igen ud i entreen, bøjer jeg mig ned over tasken. Lyner op. Finder en ting frem, som jeg placerer på en højtsiddende køkkenhylde. Lukker øjnene. Ser hende for mig. Som sin Herres søn. Naglet fast.
Måske det er guds vilje, at jeg havde tasken med og mødte hende?
DET KNIRKER PÅ trappen bag mig. Etienne kommer ned fra førstesalen. Hun har stadig lidt vådt hår. Har taget en lys kjole på med en gavmild udskæring, og en lille slids i, så noget af hendes slanke ben er synlige. Som så mange lave kvinder så kompenserer hun for sin manglende højde ved at fremhæve sine andre fortrin. Korset hænger mellem hendes bryster. Jeg finder nogle grå uldsokker til hende. Hun nyder stuen. De indbyggede bogreoler er lige blevet færdige. De dufter stadig af frisk træ og maling. Der står kun fem bøger. En af Camus. Bibelen. To af Hemmingway. “Sjakalen” af Forsyth. Hun bifalder udvalget. Tager mod glasset med en tung, Bourgogne-vin. Dufter til det. Smiler. Klinker.
Går ud i entreen med sit glas. Finder sin telefon, mens hun drikker vin. Står lidt med den, uden at kunne få liv i den. ‘Måske den bare skal tørre?’ foreslår jeg. Hun nikker, mens hun rør sin næse. Ansigtet halvt skjult af det blonde hår. Blå øjne. Smilehuller.
VI SPISER VED bordet i køkken-alrummet. Hun for bordenden og jeg ved hendes venstre side. Det er lamme-ragout og vinen står godt til retten. Etienne får farve i sine lidt runde kinder. Håret er udslået og hun flirter med mig på en helt befriende ærlig måde. Det viser sig, at hun er præcis 10 år yngre end mig, og jeg misunder hende hendes 23-årige letsind og entusiastiske tro på at der er andet og mere. At livet ikke er 1-1. At der er en overbygning og en dybde i livet som ikke er skematisk eller målbar men som derfor er den vigtigste.
EFTER MADEN OG en hurtig oprydning sætter vi os i sofaen med en ny, og lidt tungere rødvin med spanske aner. Vi snakker lidt. Hun roder meget i sit hår. Sætter sig tæt op af mig. Spinkle hænder. Store bryster. Våd, fugtig tungespids.
Jeg rejser mig og finder mine joints med en spørgende mine. Hun nikker. Jeg tænder op med min Zippo. Elsker duften fra den gamle benzin-lighter. Hun aer min kind, da hun dovent tager jointen fra min hånd. Vi deler den. Næsten i tavshed. Hendes hånd hviler let på mit ben. Hun smiler meget. Nynner en salme. Guld-korset vugger mellem hendes bryster. Regnen slår mod ruden; en brændeknude falder ned i brændeovnen og gnister flyver rundt bag glasset.
Hun spørger, om jeg er med på at feste, da vi har røget jointen og kysset i nogle minutter? Jeg nikker. Mike er ved at springe ud af sine lænker. Kræve sit. Hun bøjer sig frem. Kysser min kind, min mund. Slikker min hals dvælende. Så rejser hun sig, og går op af trappen, efter at have bedt mig om at vente i to sekunder. Returnerer ned af trappen igen, med et skælmsk smil. Har en lille pose med få kulørte tabletter eller piller i hånden. Viser mig dem. E.
Vil jeg rejse med hende på en lille rejse? Måske møde gud? Jeg nikker. Mike stønner. Hun placerer en pille på sin tunge. Bøjer sig frem mod mig i sofaen og jeg slikker den af hendes tunge. Sluger. Hun nikker. Smiler. Tager selv en.
Vi rejser os. Holder om hinanden. Hendes blå øjne stråler op mod mig. Rør mig blidt i skridtet. Danser med mig mens hun nynner en lavmælt salme. Jeg trækker hende mod mig. Kysser hende. Vådt. Hendes tunge forsvinder i min mund og hun presser sine store, lidt tunge bryster mod min overkrop. Kælent. Mine hænder er på hendes lænd, hendes hoved hviler på mit bryst.
I 10-12 minutter står vi blot og svajer på gulvet. Kysser blidt. Mine hænder nu om hendes bryster, hendes hånd om mit lem. Hun hvisker noget lavmælt som jeg ikke helt fanger, men hun ser mere end tilfreds ud, så jeg lægger ikke noget i det. Slipper hende.
OVRE VED VÆGGEN roder jeg lidt i min pladesamling og sætter så en vinyl-plade på min hængende Thorens-pladespiller med flydende ophæng. Betragter pickuppen bevæge sig ind i rillerne. Kan føle kemikalierne bruse i min krop. Bongo-trommerne der indleder første nummer på Rolling Stones’ “Beggars Banquet” strømmer ud af de hvide Dali-gulvhøjtalere. Vender mig mod Etienne. Hun fniser. Kan sin Rolling Stone.
Danser mod hende. ‘Please allow me to introduce myself. I’m a man of wealth and taste’
De første strofer i “Sympathy for the Devil”.
Etienne glider ind i mine arme. ‘Du er så slem’ hvisker hun. Øjnene slørede. Det er som om kemikalierne fremhæver det blå i det blå i hendes øjne. Jeg fører hende ind mod køkken-alrummet, halvt dansende. Placerer hende for bordenden. Har en hånd oven på hendes venstre håndflade, som er presset fladt ned mod bordet. Presser mig mod hendes numse, hun gnider igen mod mig. Slikker sine læber. Roterer mod mit underliv. Ser halvt bagud mod mig. Stønner. Slikker sine læber. Mine brystmuskler pulserer.
DER ER NOGLE, der siger, at djævlen ligger i detaljen. De har ikke mødt Mike!
Jeg tager et yndefuldt skridt til højre, finder sømpistolen på den høje køkkenhylde, og giver den til ham. Hun har lukkede øjne. Står og venter. Høj på pot og ecstasy og liderlig som en af Babylons skøger. Venter på at mærke en mand mod sig. Oppe i sig. Elskov i takt med musikken.
Mike har sømpistolen skjult bag ryggen med højre hånd. Venstre hånd hviler stadig oven på hendes højre. Han kysser hende. Vådt. Bider hende i hendes læbe, så det trækker blod, men hun når ikke at registrere det, for splitsekundet efter sætter han spidsen af sømpistolen mod hendes fine, spinkle hånd. Trykker af. Skyder et søm gennem hendes håndryg og ned i den tykke egeplade. Hun siger ikke noget. Ser forvirret ud i luften. Ser ned på sin fastnaglede højre hånd med et lidt overrasket udtryk.
Mike snerrer. Et elegant vrid med kroppen, to dansetrin, og han har hendes venstre hånd. Holder den fast. Skyder et søm ned i den.
ETIENNE STÅR MED sine håndflader naglet fast til bordenden af det aflange bord. Ser på sin højre hånd. Sin venstre. ‘Mais?’ stønner hun lavmælt. Det er som om, at hun prøver at løfte først sine ene hånd så den anden fra bordet.
Mike flår sin lyseblå bomuldsskjorte op. Knapperne ryger til alle sider. Slangen har fået liv, bevæger sig spillende på hans trænede overkrop. Han snerrer. Savler.
‘Regarde!’ råber han. Etienne registrerer intet. Ser ikke slangen. Hun har kun øje for sine fastnaglede hænder og nu hvor hendes hjernebark endelig modtager signalerne fra sine blodige hænder, stønner hun højt af smerte. ‘Mon dieu.’
Mike er rasende. Over et års arbejde med tatoveringen, og så ser hun ikke hvor smukt den spiller og hvæser på hans overkrop?
Spyttet står om munden på ham, da han går hen til den kønne, fastnaglede kvinde. Hiver fat i hendes lange, blonde, tykke hår: ‘Hvor er din gud nu?’ hvæser han. Etienne stirrer forstenet ned på sine hænder. Hører hans ord. Registrerer dem. Ser angst på ham med de blåeste øjne i verden. Så skriger hun. Rasende knalder han hendes hoved ned i den tykke bordplade. Hun bløder fra panden. Han savler. Mumler.
FINDER EN GLOBAL-KOKKEKNIV og snitter i den unge franske kvindes kjole. Hun ligger med hovedet mod bordet, slået groggy af slaget fra før. Gir sig sitrende når den skarpe kniv træffer andet end tekstil. Snart står hun blot i cremefarvede trusser, efter Mike næsten med en jamren skærer hendes BH itu. De tunge, fyldige bryster vælter ud.
Hun er smuk. Den buede ryg. Den velformede røv. De store bryster. Det udslåede hår. Tårerne. Så smuk. så smuk.
HAN TØRER NOGET af blodet fra stiksårende på hendes ryg af med sin hånd. Tværer det rundt i sit ansigt. Smager på det. Ser på den jamrende, fastnaglede blonde kvinde med tårer ned af kinderne. Hun skriger, da hun ser ham. Dæmonen i manden blotlagt.
‘Hvor. Er. Din. Gud. Nu?’ hvæser han.
Danser ind i stuen, hvor han flår sit tøj af. Løfter pickuppen op. Fører tonearmen tilbage. Første nummer igen. Finder noget rom og tager to eller tre piller fra hendes lille pose. Skyller dem ned mens han danser og samtidig prøver at synge med: ‘Please allow me to introduce myself….’
Mens han danser rundt, flår han hektisk i sin tunge pik der står ud fra kroppen af ham. Han hvæser. Han danser. Hvis han får forbindelse med nogen magter, så er det ikke de øvre.
MUSIKKEN SPILLER STADIG, da han placerer sig bag hendes foroverbøjede krop. Presser sig mod hende, mens han holder om de stor bryster bagfra. Spytter i sin hånd og kører sin glans rundt i sin håndflade. Trænger op i hendes vagina mens han hiver trusserne lidt til side. Hun er stadig våd, men hun jamrer, da han voldtager hende. Han mærker med en hånd ovenfor hendes køn. Hun er naturelle. Hårene vælter rundt. ‘Hippie skøge’ hvæser han lavmælt, mens han niver i hendes bryster og fortsætter med at forulempe hendes køn med sin store pik. Trækker sig ud.
Snitter hendes trusser i stykker. Trækker blod på hendes hvide hud, for stofferne har sat ind og overtaget. Ved fjerde eller femte stik lykkes det at ramme den tynde streng fra hendes creme-farvede trusse. De falder ned om hendes slanke ben.
Hun jamrer. Nøgen. Fastnaglet. Der løber blod ned af lårene på hende. Mike fanger noget på sin hånd. Tværer det rundt i sit ansigt igen, før han går tre skridt frem. Med venstre hånd griber han hårdt fat i hendes blonde, tykke hår. Med højre spiller han sin pik af. Hårdt.
‘I Faderens, Sønnens og…..’ Han stønner højt. ‘Helligåndens navn’ lyder det fra ham, da han ejakulerer i den franske blaffers ansigt.
Tårer. Blod. Sperm. Hun er indsmurt. Blodet fra hendes pande drypper ned på hende. Hun beder. Former munden i lydløse bønner. Men, de bliver ikke hørt.
MIKE DANSER. MIKE ryger joints. Sætter sig på hug med en joint i munden og snitter en streg på Etiennes inderlår. Så han kan holde styr på sine overgreb. Finder sit bælte. Vikler det om sit håndled, så spændet hænger løst i luften. Slår. Hendes inderlår. Hendes ryg. Hendes røv. Slår. Slår. Slår. Voldtager. Igen. Denne gang analt. Snitter en streg mere på hendes inderlår, da han har tømt sig i hendes tarm.
Hun beder. Ikke til ham. Til sin gud. Fremsiger halvviskende bønner i køkkenet.
Og herfra?
Herfra går det ned af bakke!
UDENFOR STILNER UVEJRET langsomt af. Lyngen lægger sig ned i vestenvinden. Ravsamlere går forbi huset på stranden. Solen bryder frem. Skyerne bevæger sig over himlen. Det mørkner. Himlen er skyfri. Stjernerne kommer frem. Så dukker solen igen frem langsomt fra Øst.
MIKE KOMMER KORTVARIGT til sig selv, da hun ligger nøgen i hans badekar ovenpå. Hendes hænder er kvæstede efter han brød dem fri fra den massive bordplade. Drikker rom direkte af flasken mens han står og betragter hendes nøgne krop. Hun ligger på ryggen. Har otte streger på sit inderlår. Det kolde vand køler hende ned. Han har ingen ide om, hvor lang tid hun har ligget i det kolde vand. ‘Fryser du’ hvisker han hæst, da det lykkes ham at slukke vandet. Hun ryster ukontrollabelt. Han lukker vand ud. Sætter proppen i, da der stadig er cirka fem centimeter tilbage i karret.
Ryger en joint med venstre hånd. Stiller sig skrævende op på den halve kvadratmeter repos for enden af badekarret. ‘Fryser du?’ lyder det igen fra ham. Hun er mere død end levende. Svarer ikke. Mumler svagt. Med højre hånd styrer han sin pik. Begynder at pisse på den 23-årige kvinde. Hun har stiksår på kroppen. Dampen stiger op fra hendes afkølede, blege legeme som den varme urin rammer hendes krop. Han pisser på hendes ansigt, bryster og fisse. Kan i lang tid. Strålen er hård og skånselsløs. Noget siver ind i hendes halvåbne mund.
Historien fortsætter under reklamenDA HAN ER færdig er hun sølet ind i pis og blod. Han lægger sig oven på hende i karret. Voldtager hende for 2. sidste gang. Slikker hendes bryster. Bider i hendes hals. Vand. Urin. Blod. Får alt i sin mund. Knepper hende tavst. Den veltrænede 33-årige mand ligger ovenpå den næsten bevidstløse kvinde. To hjerter slår mod hinanden. Hendes sagte og svagt. Hans hektisk og insisterende. Pumper. Knepper. Bider i hendes hals, da han fylder hende med sin sperm. ‘Dukke’ hvisker han hæst på fransk. Hun registrerer ikke noget. Irriteret trækker han sig ud af hende. Tænder bruseren. Skruer op for det varme vand. Begynder at fnise, da vandet opløser hans joint. Sidder i lang i skrædder stilling i karret med hendes ben over sine.
Tørrer hendes krop bagefter. Løfter hende op, og bærer hende ind i sin seng hvor han placerer hende på sengen ovenpå et sort gummilagen. Spænder hendes kvæstede hænder fast til sengegavlen med to sæt håndjern. Lægger dynen over hende, efter at have spredt hendes ben.
Går ned i stuen. Finder Mozart´s Requiem og lægger andægtigt pladen på sin afspiller efter at have ledt i lang tid mellem sine vinylplader. Venter. Sætter ikke pickuppen ned. Endnu. Ude ved skurret finder han plast frem, som håndværkerne har efterladt. Hænger det op i skuret. Sliber sin økse. Gør huggeblokken parat. Tænder op i sin olietønde til haveaffald. Bruger store brænde-knuder fra bændestakken og benzin. Smider hendes tøj på. Klæde for klæde. Til sidst tasken. Går ind i huset. Fører pick-uppen ned i rillerne. Mozart strømmer ud i det hyggelige sommerhus. Han går ovenpå. Smører to fingre ind glidecreme og fører dem op i hende vaginalt, efter at have fjernet dynen. ‘Au revoir’ hvisker han da han kysser hendes tørre, sprukne, tykke læber for sidste gang. Hun ser mod ham med halvt lukkede øjne. Stønner svagt.
PLASTICPOSE ER KRAFTIG og gennemsigtig. Han trækker den over hendes ansigt og fæstner den med gaffa-tape om hendes slanke hals. Sætter sig med en skitse-blok og en kulstift og betragter hende opmærksomt i hendes sidste minutter. Hendes kamp. De sidste åndedrag. Hun sukker. Sitrer. Kæmper ikke imod. Det er den nemmeste måde at forlade værelset på.
Han sidder og følger med mens hans hænder flyver over papiret. Får alt ned på blokken.
Hun raller. Hun hvæser. Hun dør.
Han ser opmærksomt på hende. Lidt irriteret. Ingen forløsning ved at se hende ro over floden. Hiver i sin tunge, ømme pik. Flår posen af hendes ansigt. Pikken vokser. Han lægge sig oven på hende og kører sig selv af i hendes indsmurte fisse. Hun klasker stille og tung mod ham mens han knepper hendes krop. Bruger hendes tilspermede og cremede fisse en allersidste gang. Stønner. Ejakulerer i den døde kvinde.
EN TIME SENERE ligger hun i skuret. Han hæver øksen. Løsner kropsdel for kropsdel. Smider dem i den buldrende olietønde efterhånden som han får dem frigjort. Det sidste han gør er at danse en hedensk dans omkring flammerne i mørket med hendes hoved i sine hænder. Til sidst smider han også det i flammerne.
Dagen gryer fra øst og han er helt indsmurt i blod. Han vakler ud i det kolde hav. Skyller sig. Hovedet under. Er ved at miste fodfæste og et kort sekund ser det ud som om at han vil tabe til Vesterhavet. Men – nej. Han vakler op fra havet. Ind i huset. Vasker alt ned. Alt.
Så sover han. I næsten et døgn. Som et lille barn. En drømmeløs, tung søvn.
DA HAN VÅGNER står han i timer med nøgen overkrop og hakker med den flade side af øksen mod indholdet i en grov lærredssæk. Som indholdet langsomt bliver splintret til små, bitte dele spreder han det på sin grund. Enkelte større stykker på 2-3 centimeter graver han ned under lyngen, men langt det meste bliver blot spredt ud.
Af jord er du kommet…
JEG KØRER GENNEM landet i min åbne, sorte Alfa Romeo Veteran sportsvogn mod København onsdagen efter efterårsferien. Om mit håndled hænger mit armbånd “Afterlife” med fem sorte perler blandt de øvrige hvide og grå. Kalechen er nede.
På midten af Storebæltsforbindelsen tager vinden i mit halvlange, tykke mørke hår.
Jeg smiler, også med øjnene. Nynner et gammelt Rolling Stone nummer som i et selvkomponeret mashup løber ud i en fransk salme. Dæmonen i manden dækket til med overflade og en charmerende fernis, der vil holde i nogle år, før der kommer sprækker i fundamentet.
Helt, helt i balance og ro med mig selv.
GIV STJERNER:
(55 har stemt 3,67 af 5)
Loading...7 kommentarer
Skriv et svar
-
Ugens spørgsmål: Fantasier, oplevelser og præferencerJeg har et par spørgsmål, jeg gerne vil have...
- 19/02/2024
denkaadekyk
19/10/2017 kl 23:37
Imponerende beskrevet, som altid. Du kan noget med bogstaver og ord.
btw
jeg tror at den thorens vil lyde fantastisk med min ca 40 år gamle quad /B&W kombination
Anonym
19/10/2017 kl 13:09
Kultusch?
Totalsex.dk
19/10/2017 kl 16:24 - som svar på
Tak, det er hermed rettet. Skulle være kulstift.
Anonym
19/10/2017 kl 17:19 - som svar på Totalsex.dk
Når bare det er stift ?
Normal mann
19/10/2017 kl 11:31
Din perverse jævel. Håper du blir sittende på livstid
?
19/10/2017 kl 15:33 - som svar på Normal mann
Hmm, betyder ADVARSEL! noget andet på norsk?
Normal mann
20/10/2017 kl 17:03 - som svar på ?
Jeg har lest advarselen. Og hele historien. Det at noen kan finne glede av en slik fantasi er perverst, uavhengig av om det er advart om det. Også selv om det er velskrevet.