Besættelsesmagten 4:5

Soldaten sænkede sin tunge krop ned over mig, og jeg kunne mærke hans stive lem famle sig frem. Jeg græd hulkende og kiggede desperat rundt på flokken af mænd. Soldaten ovenpå mig havde stukket sit lem op i mig, men jeg ænsede det knap nok.

Læs del 3

Forfatter: Kurayami

“Efter lidt tid kunne jeg fornemme at Wahl var faldet lidt til ro. ”Hvis du bare ikke havde gjort modstand..” Wahl stirrede stift ud af vinduet mens han svagt rystede på hovedet. Mellem alle smerterne kunne jeg efter lidt tid høre, at Wahl igen snakkede, eller nærmere hviske, ”For fanden, noget fucking lort. Jeg gider sku ikke det her mere..”.”

4. del

Bilen stoppede pludselig og i min smertetåge registrerede jeg at Wahl steg ud. Skarpt lys trængte ind gennem forruden, og jeg missede med øjnene da jeg løftede hovedet. Premierløjtnanten var stoppet ved vagten og stod nu og snakkede med de vagthavende soldater. Jeg kunne genkende ordene ”længere mission, holde øje med, genstridig”. Jeg hørte en mand grine, og en skygge gled et øjeblik skærmende ind over projektøren. Pludselig blev bildøren i min side åbnet og et par stærke hænder trak mig ud af bilen. Jeg kunne ikke stå på mine ben så jeg faldt ind mod soldaten. Han grinede og trak op i mig, og løftede mig ind over sin skulder. Jeg mærkede svagt lugten af sved og krudtslam, og sammen med det og soldatens skulder mod mit mellemgulv gav mig en overvældende kvalme, og jeg kastede op uden varsel. Soldaten kom med et forskrækket udbrud og smed mig fra sig så jeg faldt ned på asfalten og bankede baghovedet i asfalten. Jeg stønnede forpint og besvimede.

Jeg vågnede op pga. en skarp smerte i min mave og opdagede til min rædsel at jeg blev voldtaget af en af soldaterne. Mine hænder blev stadig holdt sammen af plastikstripsen, som efterhånden havde skåret blodige furer i mine håndled der sved som ild. Mit hoved bumpede mod væggen når soldaten stødte meget dybt og voldsomt. Han stønnede konstant og kyssede mig i ansigtet og på halsen. Manden trak sig ud og vendte mig brutalt om på maven, spredte mine ben og borede sig op i mig igen. Han greb fat om mine hofter og trak mig lidt op mens han bøjede sig frem og kyssede mig i nakken, mens han stødte dybere og hårdere indtil han kom med et råb. Soldaten faldt tungt ind over mig og lå en tid og åndede mig i nakken. Til sidst trak han sig ud og fjernede sig fra sengen. ”Så er hun din, Spencer”, sagde soldaten, tørrede med bagsiden af hånden sveden af panden og gik ud af døren. Jeg lå med lukkede øjne og trak vejret svagt. Mit hoved dunkede af smerte og såret i låret var sprunget op igen. Lidt efter hørte jeg en person komme hen til sengen og jeg åbnede øjnene på klem og så en muskuløs, høj soldat komme hen mod mig. Jeg vendte mit ansigt ind mod væggen og lukkede øjnene. Kun en tilbage. Jeg skulle kun udholde én gang mere. Troede jeg. Jeg kunne høre manden tage sit bælte af og trække sine bukser ned. Jeg bed tænderne sammen og trak mig ind i mig selv da han lagde sig oven på mig, spredte mine ben med en voldsom bevægelse og stødte op i mig. Jeg kom med et lille smertestøn pga. hans størrelse, men derefter trak jeg mig ind i mig selv og ventede.

Jeg tror jeg lå i sengen i to døgn, og soldaterne kom og gik når vagten ikke krævede særlig meget opmærksomhed. Jeg var begyndt at få skarpe smerter i maven flere gange i timen, og jeg havde konstant kvalme pga. smerte og tørst, for soldaterne gav mig ikke vand så ofte som premierløjtnant Wahl. Jeg lå til sidst og ønskede at Wahl ville komme og hente mig. Hvis det her var, hvad jeg måtte udholde, hvis det var soldaterne jeg var hos, ville jeg hellere udholde at være hos premierløjtnanten. Jeg brød til sidst sammen, og græd for første gang i flere dage, men faldt lidt efter lidt i en urolig søvn. Jeg vågnede op senere på aftenen, til lyden af latter og råbende mandestemmer. Ud af vinduet kunne jeg se en flok soldater på en fem-seks stykker med flasker og cigaretter i hænderne. Jeg løftede hovedet og lagde mærke til en bagdør ovre i det fjerne hjørne. En tanke skød ned i mig, og jeg kiggede forsigtigt over mod vinduet. Mændene havde fjernet sig og
jeg kunne høre tilfældige skud og efterfølgende latter et stykke derfra.

Jeg samlede mine sidste kræfter og fik benene ud over sengen. Jeg sad et øjeblik og forsøgte at se klart, hvorefter jeg besværligt kom på benene og vaklede over mod døren. Ud af øjenkrogen glimtede noget metal, og jeg fik øje på en kniv på bordet. Jeg vendte mig om, fik fat i kniven og begyndte at file plastikstripsen over. Med et skar kniven igennem stripsen og ridsede mig i underarmen. Jeg kom med et lille udbrud, men heldigvis blev der i det samme skudt en længere salve, så jeg håbede ingen havde hørt mig. Jeg listede hen mod døren og heldigvis var den åben, så jeg skyndte mig udenfor og lukkede forsigtigt døren efter mig. Jeg kunne høre soldaterne fortsætte med at skyde. Jeg begyndte at løbe over en græsset og mine sko blev hurtigt gennemblødt af duggen, men jeg fortsatte i håb om at kunne nå over til en lille klynge træer. Pludselig registrerede jeg en ændring i mændenes råben, og lidt efter lød den frygtelige lyd af geværskud i retningen af mig.

Jeg kunne nu høre flere mænd komme løbende hen over plænen og jeg humpede desperat videre, mens jeg græd fortvivlet. Jeg ønskede sådan at komme væk herfra. Jeg blev hurtigt indhentet af fem af soldaterne og pludselig mærkede jeg et fast tag i min ene arm og jeg blev slynget omkuld i græsset. Jeg rullede om på ryggen og så mændene stå i en kreds omkring mig. ”Lader I bare aftens højdepunkt stikke af, idioter! For satan, var lige bange for at blive snydt for lidt fisse!”, råbte en lavstammet muskuløs soldat til højre for mig. Jeg blev af en anden soldat hevet op at stå på rystende ben, og fik et hårdt skub i ryggen så jeg faldt over mod en anden soldat, der greb mig og med det samme stak en hånd op under min bluse og klemte hårdt om mit ene bryst. Han skubbede mig videre til den lavstammede soldat som kastede mig ned på jorden, og satte et knæ i ryggen på mig. ”Nå, de herrer, skulle man ikke lige ordne hende med det samme, inden
hun stikker af igen?”. Han stak en beskidt hånd ned i mine bukser og stak to fingre op i mig. Jeg kom med et lille skrig og kæmpede for at komme væk. Soldaten stak mig to lussinger og begyndte at flå mine bukser af. Soldaten sænkede sin tunge krop ned over mig, og jeg kunne mærke hans stive lem famle sig frem. Jeg græd hulkende og kiggede desperat rundt på flokken af mænd. Soldaten ovenpå mig havde stukket sit lem op i mig, men jeg ænsede det knap nok. Hans mund var ud for mit øre, og jeg mærkede lidt savl løbe ned ad min hals mens han stønnede ind i mi øre. Hans ånde lugtede af spiritus og jeg mærkede kvalmen komme rullende. Soldaten pumpede videre og de andre kom høje tilråb.

Lidt efter skød manden sit lem en sidste gang op i mig, og han åndede tungt ud. Jeg kunne fornemme kulden fra jorden og fugten fra sæden, der løb ned mellem mine balder blandede sig med græssets fugt. Jeg lukkede øjnene og lå helt passivt, jeg orkede ikke at gøre mere modstand. Den næste soldat var med et over mig, skilte mine ben og begyndte at røre ved sig selv mens han klemte om mine bryster. Jeg kunne høre ham komme med små støn, og håbede inderligt han kunne ville tilfredsstille sig selv på denne måde. Jeg åbnede øjnene på klem og kiggede op på en meget stor soldat. Han havde kun en grøn t-shirt på overkroppen og jeg kunne se sveden farve gøre stoffet mørkt. ”Kom nu mand, hun skal sku da ha’ din sperm for helvede! Gi’ hende hvad hun har fortjent!” Råbte en af de andre. Ved disse ord tøvede soldaten, men førte så langsomt sin hånd ned til mit skridt og jeg mærkede tydeligt ubehaget da hans ru hud kradsede. Han forsøgte at kysse mig på kinden men jeg skærmede mit ansigt med mine hænder og manden opgav.

I stedet flyttede han lidt på sig og jeg mærkede hans lem føle sig vej. Smerten fik min krop til instinktivt at krympe sig og mine hænder fløj op på soldatens hårde bryst. Hans lem var meget større end den forriges, og det føltes som om jeg ville revne da manden begyndte med langsomme faste bevægelser at voldtage mig. Mit blik fik soldaten til at standse kort og med et næsten medlidende blik lagde han en stærk arm omkring mig og trak mig med en fast bevægelse ind til sig. Hans sved stak i mine næsebor. Han bevægede sig lidt inde i mig og kom pludselig med et højt støn. Jeg forstod det ikke, for jeg kunne ikke mærke at han var kommet. De andre mænd hujede og klappede anerkendende og flokkedes om at komme til. Manden lagde sin mund tæt ind til mit øre, ”I’m sorry, I…”. Mere nåede jeg ikke at høre før en anden soldat trængte sig på.

De næste mange minutter voldtog de andre mænd mig på skift. Flere gange lagde jeg mærke til den store soldat. Han havde trukket sig lidt tilbage fra de andre og stod med armene over kors, mens han kastede et sammenbidt blik ned på optrinnet. Den sidste soldat vendte min slappe krop om på maven, satte sig på knæ mellem mine ben og begyndte at befamle mine balder. Mit hoved var tomt for tanker og var i stedet fyldt ud af en sløvhed, som gjorde jeg ikke kunne forstå hvad soldaten skulle til. Jeg hørte manden spytte og mærkede som slimet og varmt mellem balderne. Egentlig var jeg ligeglad med hvad der skulle ske, men var alligevel totalt uforberedt på den smerte som pludselig skar sig gennem min krop. Et fortvivlet skrig skar gennem luften og jeg forsøgte at trække benene op under mig, men soldaten havde et stærkt greb i mine hofter. Hans lem gled skånelsesløst op i mig bagfra, og jeg greb desperat bagud for at skubbe manden væk. Han greb om mit håndled og låste min arm på ryggen.

Min gråd fik hele min forslåede krop til at skælve og ved hvert stød spjættede min krop. Jeg kiggede desperat efter den eneste hjælp mit omtågede hoved kunne huske, og mit tåreslørede blik faldt på den store soldat. Han stod halvt med ryggen til og bøjet hoved, mens han diskret fulgte voldtægten med væmmelsen malet i ansigtet. ”Help, please…!”, skreg jeg skingert over mod ham. Mit råb blev kvitteret med et hårdt slag i baghovedet af soldaten bag mig, så mit hoved røg ned i græsset. Jeg mærkede soldaten bag mig gøre sig færdig og trække sig ud med en klæbrig lyd. En skarp smerte efterfulgte som fik min mave til at trække sig sammen og give mig åndenød. Flokken af mænd gik grinende tilbage til vagtbygningen. Jeg lå tilbage i mørket i det våde græs og mærkede smerte dunke i hele kroppen. Jeg troede jeg var alene tilbage, tænkte da også på flugt, men kunne få en eneste muskel til at reagere.

Pludselig hørte jeg lyden af skridt i græsset, mærkede et par stærke hænder under mine arme og en velkendt svedlugt nåede min næse. Den store soldat løftede mig forsigtigt op i sin favn og gik over mod vagtbygningen. Jeg mærkede varmen fra hans krop og følelsen af tryghed gled kortvarigt ind over mig. Jeg kiggede forsigtigt op på mandens ansigt, men han stirrede stift ud i luften med et vredt blik. Vi nåede over til bygningen og manden lagde mig varsomt ned på
feltsengen. Han trak et tæppet op omkring mig og gav mig vand fra sin feltflaske. Manden sad ved min side i flere timer og lod ingen af de andre mænd komme i nærheden. På et tidspunkt fornemmede jeg, at den store soldat diskuterede ophidset med en af portvagterne. Langt om længe faldt jeg i en dyb søvn.

Jeg vågnede ved lyden af en motor i tomgang og nogle mandestemmer som efter et øjeblik kom tættere på. Jeg kunne kun høre stemmer fra tre personer nu, og den store soldat var ikke i blandt dem. ”Nu er hun vel ikke helt livløs, hun var jo kun til låns”, hørte jeg en velkendt mandestemme sige. Nogen tog fat i min skadede skulder som efterhånden var blevet meget stiv, og tvang mig om på siden. ”For fan’, I skulle for helvede ikke kneppe hende ihjel, idioter!” råbte premierløjtnanten, slap mig og vendte sig om mod de to vagthavende soldater. Jeg hørte et grynt og et bump, og forstod at premierløjtnanten havde slået en af mændene ned.

– Fuck af og gør jeres arbejde! Rasede Wahl, efterfulgt af skramlen da den forslåede soldat kom på benene og de begge tumlede ud. Et øjeblik var der stille, og jeg var bange for at premierløjtnanten var fulgt med dem ud og havde efterladt mig. Jeg ønskede desperat at han ville tage mig med, og jeg pustede lettet ud,
da jeg mærkede hans hænder tage fat omkring livet på mig og løfte mig op. Wahl løftede mig op på hans skuldre og gik ud af vagtstuen. ”Nu brækker du dig ikke igen tøs, for det er jeg ikke lige i humør til…”, mumlede han og åbnede døren til GD’en. Han satte mig på sædet, lukkede døren og gik omkring bilen, satte sig ind og kørte.

Jeg blev lagt på træbordet inde i rummet ved siden af kontoret, og premierløjtnanten begyndte at finde forskellige ting frem som han lagde ved siden af mig. Jeg var for svag og dehydreret til at kunne gøre noget da han fandt en kniv frem, men i stedet for gøre mig noget, skar han stripsen over. Jeg lukkede øjnene og lyttede til Wahl mens han gik rundt. Jeg hørte vandhanen løbe et øjeblik og lidt efter kom han ind i rummet igen, og jeg fornemmede at han stod ved siden af mig. Jeg åbnede øjnene og så Wahl hælde noget hvidt pulver i et glas vand. Så greb han med den ene hånd ind under min nakke og løftede mit hoved lidt op, og førte glasset til mine læber. Jeg blev panisk ved tanken om at han ville bedøve mig, så jeg vendte ansigtet væk og løftede med en kraftanstrengelse hænderne afværgende op mod glasset.

– Så, rolig, jeg prøver ikke at forgifte dig, lig nu stille for helvede! Han skubbede uhindret mine hænder til side, og tvang mig til at drikke hele glassets indhold. Jeg hostede da lidt af vandet kom ned i luftrøret, hvilket tappede mig helt for energi. Jeg kunne smage at vandet var salt. Jeg drejede hovedet og hvilede kinden mod den fugtige bordplade, hvor jeg havde hostet vandet op. Wahl ordnede noget ved siden af mit hoved, men jeg var for træt til at iagttage ham. Han gik ned mod mine ben, og jeg mærkede at han rev mine bukser op ved låret. Pludselig mærkede jeg en helt ulidelig brændende smerte i låret og jeg skreg højt og spændte ryggen i en lille bue, men Wahl lagde en varm hånd på min mave og pressede mig ned. Han blev ved med at gøre noget ved såret i mit lår i nogle minutter, og jeg klynkede og stønnede af smerte. Derefter løftede han mit ben lidt op og forbandt såret. Han gik ned til min fod og begyndte at røre ved anklen. Pga. smerte flyttede jeg instinktivt foden væk fra hans berøring, men han greb fat i min fod og holdt den fast mens han trykkede forskellige steder. Jeg trak vejret i stød, indtil han stoppede med at røre min ankel.

– Den er ikke så ilde tilredt som din skulder, så jeg gider ikke spilde forbindinger på den, sagde Wahl og kiggede på mig, med hvad jeg synes lignede medlidenhed. Han gik op til min skulder og berørte den, men jeg følte ingen smerte, da skulderen efterhånden var blevet følelsesløs. Han borede to fingre ind et sted, og smerten kom tilbage med fuld styrke, så jeg krympede mig og stønnede højlydt, men tvang mig selv til ikke at skrige igen. – Jeg tror en af senerne næsten er rykket over, og måske er der gået en flis af knoglen, sagde han uden at stemmen røbede noget, og begyndte at forbinde min skulder. Da han var færdig, tog han endnu et stykke vat og duppede noget på det. For sent opdagede jeg at det var jod, og jeg nåede ikke at gøre modstand inden han duppede min kind hvor huden var flækket. Smerten eksploderede tværs gennem mit hoved, og jeg kunne ikke holde et skrig tilbage. Wahl lagde en hånd på min pande og fikserede mit hoved indtil han var færdig. Det sid
ste han gjorde var at rense mine håndled med jod, hvilket fik smertetårer til at bryde frem i mine øjne, og jeg lukkede dem, mens jeg ventede på at Wahl gjorde sig færdig omkring mig. Derefter løftede han min overkrop op fra bordet, fandt et reb frem og bandt mine arme sammen ved albuen. Der var ingen grund til at gøre modstand, så jeg lod bare viljeløst min hage falde ned på brystet. Wahl løftede mig op og satte mig ned ved siden af bordet og bandt mig fast til radiatoren, hvorefter han forlod rummet og lukkede døren efter sig, så der blev fuldstændig mørkt.

Sårene rundt omkring på min krop brændte stadig efter behandlingen, og min skulder værkede pga. mine bagbundne arme. Jeg følte jeg var ved at dø indeni. Det var værre end et mareridt, og jeg kunne ikke se hvordan jeg nogensinde skulle kunne komme væk fra dette helvede. Jeg var lettet over, at Wahl havde hentet mig, men jeg vidste at han ville forgribe sig på mig igen. Men han havde jo udvist sådan en venlighed og omsorg da han behandlede mig. Inden jeg havde tænkt tanken til ende, stoppede jeg mig selv; jeg var ved at lide af det, jeg havde hørt om i et kriminalprogram – jeg var ved at lide af ”Stockholm-syndromet”. Jeg besluttede indædt, at jeg ville modsætte mig dette.

Premierløjtnanten måtte ikke vinde, jeg ville ikke underkaste mig ham, ligegyldig hvor flink han spillede. Han havde jo efterladt mig hos de andre soldater. Jeg hvilede hovedet tilbage mod radiatoren, og stirrede ud i mørket. Jeg kunne mærke saltopløsningen var begyndt at virke, og jeg kunne tænke mere klart. Jeg vrikkede lidt med armene, men rebet var bundet stramt, og jeg kunne mærke at mine hænder var begyndt at sove og blive kolde. Jeg forsøgte at bevæge mine fingre, men de var stive og mine håndled smertede frygteligt ved hver bevægelse. Efter et godt stykke tid hørte jeg skridt inde i rummet ved siden af.

Pludselig blev døren åbnet og lyset strømmede ind. Lyset var meget skarpt efter det totale mørke, og jeg måtte knibe øjnene sammen. Premierløjtnanten kom hen og satte sig på hug og stillede en skål ved siden af mig. – Du skal have noget af spise, men jeg binder dig ikke op. Vi kan jo ikke have at du laver samme nummer som sidst, selvom det var ganske imponerende, sagde han med et skævt smil om læberne. Han tog et stykke kartoffel fra skålen og førte det op til min mund, men jeg var fast besluttet på ikke at vise nogen form for villighed nu. Jeg ville ikke lade ham vise at jeg var helt i hans vold. Jeg kneb læberne hårdt sam
men og vendte ansigtet væk. Wahl tøvede og rynkede brynene.

– Hvad fan’ er der i vejen med dig. Spis nu for helvede, eller jeg skal tvinge det i dig”. Jeg blev bare ved med at stirre ind i radiatoren med lukkede læber. Wahls stærke hånd lagde sig stramt om mine hage og tvang mit ansigt udfor hans. Med to stærke fingre fik han tvunget mine kæber fra hinanden og han proppede maden ind i munden på mig. Jeg var lige på nippet til at synke, men rynkede brynene og spyttede kartoffelstykket ud på gulvet. Pludselig løftede jeg blikket og stirrede stift ind i Wahls øjne, hvorefter jeg spyttede på ham. Han blev fuldstændig forbløffet og kiggede bare ned ad sig hvorefter han rettede blikket mod mig igen, men denne gang var der ingen medlidenhed at se; hans øjne lyste onde og kolde mod mig. Jeg kiggede trodsigt tilbage, hvilket fik Wahls kolde attitude til at forsvinde af en eller anden grund. Han rejste sig op og et lille mærkeligt smil gled hen over Wahls ansigt.

– Her forsøger jeg at give dig lidt kræfter tilbage efter om
gangen med Spencer og Dieter, og så gør du det her. Der må bestemt være noget i vejen med dig, tøs! Han lod tallerknen være og gik over mod døren. Jeg sad tilbage og undrede mig meget. Premierløjtnanten havde været så voldelig mod mig tidligere og afstraffet mig med de to andre soldater, og nu opførte han sig på denne måde. Jeg rystede på hovedet og stirrede længselsfuldt på maden indtil døren blev lukket og mørket igen omsluttede mig.

Der gik ca. fire timer tror jeg, før premierløjtnanten kom igen. Døren blev pludselig åbnet og han kom ind med en flaske vand i hånden. Han fjernede tallerknen og skruede låget af flasken. – Åben munden, kommanderede Wahl og satte flasken til mine læber. Jeg var blevet forfærdelig tørstig i mellemtiden, og drak begærligt af vandet indtil Wahl fjernede flasken, og noget af vandet løb ned af min bluse. – Ingen modstand? Du er måske kommet på andre tanker? Spurgte han og tog et fast greb om min hage. Jeg forsøgte at vride mig fri, men han var for stærk og holdt mit hoved fast. Han kiggede lidt på mit ansigt, men jeg stirrede bare på en af hans uniforms knapper. Wahl brummede lidt og gik igen.

Jeg følte ingen sult længere, men jeg var begyndt at blive svimmel og få mere ondt i maven. Jeg forsøgte at sove, og faldt efter et par minutter i en urolig søvn. Pludselig gik døren op og jeg vågnede med et sæt. Det var blevet lyst udenfor, så jeg må have sovet i nogle timer. Wahl kom hen til mig med noget i hænderne. Han havde noget mad med kunne jeg se. Han lagde det på bordet og trak en kniv frem fra bæltet hvorefter han uden et ord skar mine arme fri. – Rejs dig, kommanderede Wahl og ventede. Jeg forsøgte at rejse mig op, men kunne kun komme op på knæ og hænder. Min skulder var stiv og meget øm, men med en kraftanstrengelse kom jeg op. Da jeg rettede mig op sortnede det for mine øjne, jeg mistede orienteringen og mærkede at jeg begyndte at falde forover.

Jeg væltede ind i Wahl, men han greb mig inden jeg drattede ned på gulvet. Jeg kunne mærke styrken i hans arme da han greb mig og varmen fra hans bryst i de få sekunder han holdt mig oppe. Han rettede mig op og mit syn kom lidt efter tilbage. – Spis det her, for du får brug for energi, sagde han. Jeg kiggede lidt på maden, men kunne til sidst ikke holde mig tilbage. Jeg proppede kartoflerne i munden så hurtigt jeg kunne, af frygt for at Wahl ville tage det fra mig. Der var nogle stykker pølse som jeg i få mundfulde slugte uden tanke for at Wahl stod og betragtede mig. – Så er det vist godt, du skal jo heller ikke forsluge dig, brummede Wahl og kastede en klud hen til mig. – Tør dig i ansigtet så vi kan komme af sted. Jeg kiggede skrækslagen på ham og trådte helt hen til muren. Men Wahl greb fat i mig og begyndte at trække mig efter sig.

– Hvad skal jeg, fik jeg nervøst og halv panisk fremstammet. – Det skal du ikke tænke over, du gør bare hvad du får besked på. Wahl trak mig efter sig, fandt et par træningsbukser i et skab og smed dem hen til mig. ”Tag dem på”, beordrede han. Jeg fik møjsommeligt de andre ituskårede bukser af, forsigtig med ikke at røre såret på mit lår, og trak de andre bukser på. Wahl tog et fast greb i min arm og trak mig hen mod døren ud til, åbnede den og gik over mod GD’en. Jeg blev skubbet ind på passagersædet, og Wahl satte sig ind og startede bilen. Efter et par sekunders kørsel talte Wahl. – Jeg er på vej hen for at lave en lille byttehandel med en af mine overordnede, hvis han er interesseret. Min andel er en nat med dig, og du siger ikke en lyd, gør ikke modstand og vover ikke at prøve på at flygte, forstået?! Jeg begyndte at ryste over hele kroppen og stirrede tavst og bange ud af vinduet. Wahl virkede opslugt af kørslen, og jeg skævede ned på dørens håndtag. Så besluttede jeg mig.

Jeg greb hurtigt ud efter håndtaget, skubbede døren op lod mig falde ud. Bag mig hørte jeg premierløjtnanten råbe op. Jeg tumlede heldigvis ned i græsrabatten, men kun lige med nød og næppe. Jeg kom på benene og begyndte at løbe ned af vejen, og panisk bevidst om lyden af hvinende bremser bag mig. Jeg løb ned af en sidevej og fik bange øje på en gruppe unge soldater som kom gående. Jeg kiggede skræmt på dem og løb videre. De vendte forbløffet hovedet og råbte noget efter mig. Jeg hørte GD’en indhente mig, og Wahls bandende udbrud. Pludselig fornemmede jeg bilen oppe på siden af mig og jeg forsøgte at dreje fra vejen, men blev pludselig ramt i ryggen af noget hårdt, og tumlede omkuld i græsset. Lidt efter var Wahl over mig.

– Hvad helvede laver du, din lille møgkælling. Wahl greb fat i mit hår og trak mig op at stå, og sekundet efter strøg hans hånd gennem luften og mit hoved fløj bagover. Mit syn blev et øjeblik tåget, og en hovedpine buldrede frem. Wahl slæbte mig hen til bilen og skubbede mig brutalt ind på passagersædet igen. Jeg faldt sammen på sædet, og hostede noget blod op på læderbetrækket. Wahl satte sig ind og satte bilen i gang. Vi kørte nogle minutter i tavshed.

Historien fortsætter under reklamen

– Trods dit lille nummer, har jeg ikke ombestemt mig, sagde Wahl hæst, og kiggede ondskabsfuldt ned på mig. Jeg kiggede op på ham, og rømmede mig. Jeg havde overgivet mig, jeg kunne ikke klare en fremmed mand igen, så jeg sagde stille: – Vil du ikke nok lade være, jeg vil gøre hvad du beder om, jeg vil ikke gøre mere modstand, du må gøre hvad du har lyst til, bare jeg ikke skal over til andre, sagde jeg bedende og holdte et snøft tilbage. Han kiggede ned på mig med løftede øjenbryn. – Det var da noget af en anden lyd piben lige pludselig fik. Men det lyder sku’ som en god idé.

Læs del 5

GIV STJERNER:
1 Stjerne2 Stjerner3 Stjerner4 Stjerner5 Stjerner (24 har stemt 4,26 af 5)
Loading...
Skriv en kommentar KLIK HER

0 kommentarer

  1. Horatia

    30/11/2011 kl 22:12

    Sidste del er blevet afsendt, for hvert fald fire dage siden, så håber snart den vises.

    0
  2. jose

    26/11/2011 kl 10:24

    mere

    0
  3. Trille

    23/11/2011 kl 21:15

    Fantastisk fortælling – super skrevet – magtspillet er fængslende..!! Venter spændt på sidste afsnit!!!

    0
    • Horatia

      25/11/2011 kl 11:31 - som svar på Trille

      Tak. Det er lige netop magtspillet jeg synes er det mest ophidsende og spændende at skrive og fantaserer om.

      0
  4. Horatia

    18/11/2011 kl 13:46

    Tak for alle de skønne kommentarer :). Afslutningen er præget af et af mine egne “komplekser”, og der er ca. halvdelen mere psykisk end fysisk. Men det går jo nok 🙂

    0
  5. Pia

    18/11/2011 kl 8:33

    Uha uha det blivr mere og mere spøndende 🙂

    0
  6. Peter

    18/11/2011 kl 7:36

    Som altid en velskrevet og actionfyldt beretning fra Horatia. Fedt!

    0
  7. AA

    17/11/2011 kl 8:26

    Utroligt godt fortalt!!

    0

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *