Isabella var lamslået og rystede…”Kæft du er smuk, du skal nok lave nogle smukke børn.” hans store grove hånd


Forfatter: Isa23

Isabella står ude i gangen og kæmper med sine ene støvle.

” Mor! Jeg smutter lige ud. ”

Inde fra køkkenet råber Isabellas mor.
” Hvad skal du? Vi skal spise aftensmad om halvanden time. ”

Snørebåndene flyver på begge støvler, i hast. De bliver bundet i en halvstram knude.

”Ska’ bare lige ned til klubben og mødes med Freja, jeg er snart hjemme!”
*pling* besked fra Freja på snapchat.

Isabella tager telefonen op af sin håndtaske for at læse den seneste besked fra Freja:
”Hey zkatze Bella, kommer du snart, det er vigtigt! Jeg er så ked af det, please! Skynd dig…”

Beskeden var efterfulgt af Frejas position, Freja havde tidligere på dagen skrevet, at de var nødt til at mødes inden aftensmaden. Hun kunne ikke skrive hvad det var, og hun var bange for nogen ville overhøre hende hvis hun ringede mens hun var hjemme. Derfor ville hun mødes på stien på vej ned mod industriområdet.

Snapchat afslørede også at hendes position var et sted midt på denne sti.

Udenfor var vejret mørkt og koldt. Vinteren havde endnu ikke sluppet sig greb, vinden var bidende og regnen føltes som små piskeslag.

Isabella var pakket godt ind, hun lod sin taske stå i gangen, og lagde sin telefon i jakkelommen.

”Vi ses om lidt mor!”, hoveddøren lukkede bag Isabella og hun kiggede ned ad den stille vej hvor alle rækkehusene lå.

Isabella boede hos sin mor, Sarah på 34 år, Sarah var SOSU-assistent på det lokale plejehjem. Hun havde fået Isabella i en tidlig alder. Isabella hørte ikke til sin far, han forlod hende og hendes mor da hun var 4 år.
Han skrev ved højtider, typisk en SMS på 2-3 linjer. Sidste år havde han ikke en gang sendt den sædvanlige mobilepay gave på 200 kr. ved hendes fødselsdag.

Isabellas lillesøster Mathilde var blevet 14 år denne weekend, og hun fejrede den hjemme hos sin far, ikke den samme far som Isabella. Mathildes far var mere til stede i Isabellas liv end hendes egen far.

Mathilde ville først være hjemme i morgen, til aftensmadstid, hendes far boede i samme by, så der var ingen problemer med at hun kunne være der henover søndagen til mandag aften.

”Lorte vejr…” mumlede Isabella og trak sit halstørklæde længere op over munden og næsen. Selvom hun havde en god vindjakke, så var det som om blæsten alligevel fandt de mindste svagheder i hendes påklædning. Dermed tillod den iskolde vind at krybe sig ind på hendes krop.

Isabella fortrød hun ikke havde taget noget varmere tøj på indenunder hendes jakke, men hun skulle jo kun en kort tur, ned for at høre hvad Freja havde at sige, der var så vigtigt.

Turen ned til stien tog kun 10 minutter, hun var nået frem til starten af stien.

Isabella tager sin telefon frem, trykker ind på Frejas besked der var gemt i Snapchat. ”hvor står du hende…” fingrende begynder så småt at ryste i kulden. Kortet i Snapchat viser at Freja står næsten midt på stien.

Med rystende hænder taster Isabella ”Er der om lidt!”, inden at skærmen bliver alt for våd trykker hun på ”Del min lokation” og trykker send til Freja.

Isabellas mor har altid hadet denne sti, den var dårligt belyst, hun var bange for der ville være narkomaner og andre farlige ting der hoppe ud af skyggerne.

For Isabella var det bare en helt almindelig sti, hun og Mathilde har ofte brugt den til at gå ned til industriområdet, fordi det var en genvej til stationen, når de skulle med toget ind mod byen.

Det ene snørebånd gik op, Isabella lod mærke til det ved at den lange våde slange der var snørebåndet, slog mod hendes anden støvle når hun gik sit raske tempo.

”Ååårh…hvor er du Freja, gider ikke dette lorte vejr.!”, fumlende kom mobilen frem. Hun var næsten ved Freja.
Med sine kolde våde fingre tastede Isabella, ”Freja, skatter, kan du ikke gå hen imod mig, skal lige binde mine snørebånd!”. Beskeden stod og snurrede, sender.

Hun skylder mig varmekakao efter dette, tænkte Isabella da hun gik ned på et knæ, for at binde sit snørebånd.

”For helvede!” Knæet plaskede ned i en vandpyt, og det kolde vand siv hurtigt ind i hendes jeans.

*Pling* lyden af en besked modtaget.

Isabella kigger op ”Det var på tide, jeg har…” hun gik i stå, foran hende med raske skridt kom, der nogen gående mod hende. Det var ikke hendes 155 cm høje veninde.

Dette var en stor mand, bred og høj. Isabella forsøgte hurtigt at rejse sig op.

Men da hun satte sin hånd ned i jorden for at støtte sig, var manden over hende, han skubbede hende bagover, ned i vandet.

”Kom her din lille møgkælling.” vrissede manden.

Isabella slog baghovedet ned i asfalten, det var som et lyn for igennem hendes hoved igennem hele hendes krop. Hun var ligeglad med hun var blevet gennemblødt. Kulden krøb sig ind over hele kroppen.

Chokket fra faldet gjorde hun ikke kunne mønstre andet end et kort gisp, i stedet for et skrig.

Hun forsøgte febrilsk at klo sig baglæns, væk fra manden, væk fra faren. Hænderne gled i det kolde vand, asfalten sled på hendes håndflader.

Alt i kroppen skreg.

Manden bukkede sig forover med hvad der føltes som lynets hastighed, hans store næve tog ordentlig fat midt på Isabellas jakke. Han hev hende op med et enkelt ryk, med sin ene arm.

Det var en enorm styrke, selvom Isabellas med sine 47 kg ikke var særligt tung.

Isabella forsøgte at sparke og finde fodfæste, ”SLIP MIG!”, armene sprællede i forsøg på at ramme manden.

”Kæft dit dumme barn!” og med et ramte noget højre side af Isabellas ansigt. SMASK!

Hendes kind begyndte at skrige, af smerten der nu strålede fra hendes kind der nu føltes dobbelt så stor.

Hver en regndråbe var som ild der ramte den side af ansigtet.

Hendes arme og ben blev tunge som bly, og der steg en voldsom kvalme op i halsen.

Han fik vendte hende om, hun havde nu ryggen mod ham, han holdt hendes spinkle krop i et jerngreb. Da hans ene arm kom om hendes mave, så kunne kvalmen ikke længere holdes tilbage.

Det lidt der var tilbage i maven kom op, ”Dit klamme lille svin, står du og kaster op!” sagde manden bag hende. ”Godt nok, så bliver du ikke kvalt i det eget bræk.”

Med spyt stadig hængende ud fra bunden af hendes læber, blev der placeret en knebel om hendes mund. ”Åben munden, eller jeg smadrer alle dine tænder!”

Isabella var ør, hun kunne mærke bolden fra kneblen mod sine tænder.

”Åbn! Nu!” presset mod hendes tænder var enormt, hun var bange for at fortænderne ville give efter, hun åbnede modvilligt munden, og bolden røg ind, hendes kinder blev strammet tilbage i et grotesk smil.

Manden pressede med sin fod ind bag Isabellas knæ, det tvang hende ned. ”Godt, du skal nok nå at blive lydig.”
Tårerne løb ned ad Isabellas kinder, hele hendes krop skreg, kulden føltes som ild. Hun rystede af chok og kulde. Manden tog sin store hånd ned i hendes jakkelomme, fandt hendes mobil frem.

”Denne får du ikke brug for længere”, han smed telefonen foran hende, ned i vandpytten. Displayet gik ud, der var en ulæst besked fra mor.

”Hænderne bag ryggen!” kommanderede manden, ”hvhh nhh nhh nhh”, mumler hun, Isabellas hjerne var ved at vågne igen, hun var nødt til at komme væk fra ham. Ved det første forsøg på modstand greb manden fat i hendes håndled, begge hendes håndled kunne være i en af hans hænder. Ziip lyden af plastik og hendes håndled blev stramme, ziip, og hendes ankler. ”Så, min lille grisebasse, så er du snart klar til at komme videre” manden spændte nu hendes ankler og håndled sammen bag ryggen. Isabellas væltede om på siden. Den varme kind ramte ned i det kolde vand, og gav et øjebliks lettelse.

”Og denne her” manden tog en anden telefon frem, han knækkede den mellem sine hænder og smed den på jorden ved siden af Isabellas telefon.

Isabellas kunne kende Frejas telefon fra coveret. Manden trampede sin hæl ned i Isabellas telefon der knasede sprødt under den store sko.

”Op-se-dasse, nu skal vi hjem” manden løftede Isabella op som om hun var en rejsetaske.

Hun hang med sit ansigt 20 cm fra jorden, mens manden bar hende med den højre hånd. Hun forsøgte at rykke med sin krop, men det var svært at trække vejret dybt, og alt var spændt hårdt fast.

Han bar hende igennem buskadset, grene og højt græs slog mod hendes ansigt. Hun frygtede mest at en gren ville ramme hende i øjet. ”Fuck fuck, hjælp, hvad fanden gør jeg.” Isabellas hjerne arbejde på højtryk, på at finde en løsning på hendes desperate situation.

”Ind med dig”, lyden af en varevogn dør der gled op afslørede hvor hun nu skulle hen. Hun blev smidt ind bag ved, al luften røg ud af hende og hun gled ud af bevidsthed.
…
Hun vågnede ved at bilen gav et ryk, den var stoppet. Alt snurrede og prikkede i kroppen. Hendes kind dunkede af glødende smerte.

”Jeg er nødt til at se ham, jeg er nødt til at kunne identificere ham når jeg er flygtet! Når han åbner døren, du er nødt til at se på hans ansigt.” Isabella forsøgte at samle sit fokus.

Bildøren gled op, og hun blev mødt af et skarpt lys, manden stod i en silhuet. Uden besvær fik han hende vendt om, så han kunne få hende løftet op. Hun blev slynget ud af døren som en aflagt kuffert. Bevægelsen fik kvalmen til kortvarigt at vende tilbage.

Det eneste hun kunne se ud af sine tårer, var grus sten og beton trapper, parketgulv. Hun var inden for.

”Velkommen hjem, nu skal jeg vise dig dit værelse.” manden løftede hende op hans arme. Hendes egne arme og ben strittede bagud og opad som et eller andet absurd kunstværk. Hun kunne se fremad.

Foran hende var der trapper. ”Nhh nhh” hun rystede på hovedet, hun ville ikke derned. Hun havde set nok gyser med Freja og Mathilde, til at vide der aldrig var noget godt nede i kælderen.

Men hun skulle ned i kælderen, hun havde intet valg.

Hun kom ind i et værelse der var nøgent med rå beton for loft, gulv og vægge. Værelset var belyst med et svagt rødt lys. Midt værelset var der en træbænk halv gange en meter stor, midt fra værelset hang en kæde. I det ene hjørne stod en spand, og modsatte hjørne langs væggen var der en tynd madras og et tæppe. Isabella kunne forstå alvoren, hendes hjerne havde lagt to og to sammen, dette var ikke noget der ville være hurtigt overstået.
Han lagde hende på gulvet, og tog kæden der hang fra loftet, trak den ned mod Isabella.

Forenden af kæden var der et metalhalsbånd, med en lås. ”Lig stille!” han plantede et knæ i siden af Isabella da hun forsøgte at sprælle. Metalhalsbåndet var foret med noget blødt læder og passede om hendes hals. KLIK, låsen var slået til, og sad på nakken.

”Lig stille, ellers kommer jeg til at skære dig, jeg løsner dine bånd nu!” Hun kunne mærke noget koldt der blev presset mellem hendes håndled og plastikken der strammede. Med et kom der en forløsning, som varmen og blodet fløj ud i hendes hænder da plastikken fløj af. Det prikkede i hendes fødder og hænder efter blodet kom tilbage.

”Lad mig se dig” han løftede hende op på bænken. Isabella var lamslået og rystede.

”Kæft du er smuk, du skal nok lave nogle smukke børn.” hans store grove hånd flyttede håret fra hendes ansigt. ”Lad mig få dig ud af dette kolde og våde tøj” han stod bag hende og var ved at tage hendes jakke af.

Isabella gjorde ingen modstand, hun sad og rystede. Snot og savl blandes med tårerne. BØRN! FUCK! Isabellas hjerne blev pludselig kickstartet, FLYGT! Hun fløj op da jakken røg af, døren var åben, nu er min chance her! Fødderne ramte jorden solidt, benene rystede ikke adrenalinen pumpede, hun var klar, med et satte hun i løb.

Hun nåede tre skridt, benet hang udover dørkanten. CHING! HHHRGH var lyden der kom fra Isabella da kæden i loftet gjorde sit arbejde. Isabella blev slynget tilbage af sin egen kraft og ramte gulvet faldt med sin ryg. Al luft røg ud af hende.

”HAHAHAA” brølede manden bag hende. ”Jeg kan lide din gejst. Godt du får efterprøvet min kæde, den er stadig solid” Han løftede hende op på bænken.

Hun lå fladt på ryggen midt på bænken. Isabellas gispede efter vejret, hendes brystkasse rejste og sænkede sig i hurtige tag.

”Mmm.” sagde manden mellem sine læber, mens hans ene grove hånd kom under blusen på Isabella. Han kunne mærke den meget varme hånd mod hendes meget kolde mave. Hånden kørte op og tog fat i det ene af hendes små bryster. ”Jaa, det bliver godt når disse fyldes med mælk. De trænger til at vokse lidt, hva’.”

Hans hånd gik fra det ene bryste fra det andet, han fik flået bh ned, ”nå helt stille brystvorter allerede, kan du lide det eller fryser du bare, hahaha” hans grin rungede i det golde værelse.

”Du skal nok blive klar til at avlet på” hans anden store hånd tog et ordentlig greb mellem benene på Isabella. Der gik et chok igennem hende. Han klemte igen og igen. ”Ingen der har kneppet dig hva?”

Han klemte hårdere uden på hendes jeans. ”SVAR MIG! SO!” råbte han, Isabella rystede på hænderne. ”Du skal glæde dig, men nu skal du lige have aftensmad, så ses vi i morgen”

Han tog fat i bolden i Isabellas mund, og hev en prop ud. ”Se nu kan du trække vejret lidt nemmere, og du kan bruge det sugerør til aftensmad og vand”, han vendte hendes ansigt mod et lille bord i et hjørne hvor på der stod et glas og en skål.

”Men du får først bolden ud af munden når du er blevet lydig, fordi så skal den fyldes med pik, HAHA” han brølede af grin. ”Kæft det var for nemt det her” sagde han og smækkede døren efter sig.

Isabella sad nu alene i det kolde værelse. Maven rumlede, alt gjorde ondt.

Hun kiggede over mod madrassen, der lå faktisk noget tøj for enden, noget hun første troede var en pude.

Var der mon kameraer herinde tænkte hun, og spejde rundt, der så ikke ud til der var monteret noget der kunne overvåge hende. Mon hun rent faktisk var alene.

Fuck fuck, hvad gør jeg? Isabellas hænder mærkede efter låsen i nakken, der var intet nøglehul eller andet hun kunne mærke. Hvor fuck er jeg henne? Kan de finde mig? Jeg er nødt til at komme væk inden at han kommer tilbage. Fuck noget lort, tårerne trillede og snottet løb ned ad hendes ansigt. Hendes tøj var koldt og beskidt. Det er vigtigst at få noget energi og varme, det havde hun husket fra overlevelsesprogrammer hun havde set på Youtube. Hun krøb hen mod maden, det var grød og vand. Hun tog sugerøret, det var et solidt metalrør og placerede det ind i hullet på bolden.

Det var som at drikke en meget tyk smoothie. Det gik lidt nemmere at synke det når hun fulgte det med noget vand.
Hun fik drukket al vand og spist det meste af grøden.

Varme! Isabella rejste sig op. Hun kunne mærke at alle hendes led var blevet revet i, hun havde hudafskrabninger på begge håndflader. Tøjet på madrassen var et par hvide sloggi trusser, leggings og et par hvide t-shirts fra H&M. Det var ikke lige frem seneste mode, men det var bedre end at have koldt og vådt tøj der kunne gøre hende syg.

Hun klædte sig langsomt af. Isabella var en smuk pige, med sine 16 år, hun gik til håndbold. Slank med små bryster, næsten spinkel. Ikke mere end 156 cm høj. Hendes blonde hår gik næsten til skuldrene, hun fortrak det lidt kortere, så det var lettere under kampe til håndbold.
Historien fortsætter under reklamen

Hun stod nu nøgen midt i værelset, det røde lys skjulte alle de røde mærker hun havde fået, som senere ville blive alle regnbuens farver.

Hun fik taget de nye trusser og t-shirt på. Hvorefter hun kollapsede på madrassen.

Læs næste afsnit

5 kommentarer

1. Evh

   15/03/2023 kl 17:38

   Uha det lyder til at blive en god novelle. Håber på mange afsnit. ❤️👍

   1+

   Besvar kommentar
2. Morten

   01/02/2023 kl 8:35

   Det her lyder som en rigtig frækt noveller håber den kommer mange afsnit af den og der snart kommer et nyt afsnit

   3+

   Besvar kommentar
3. Pervers onkel

   31/01/2023 kl 22:17

   Kan mærke det her bliver fantastisk! Håber ikke der går for lang tid inden næste afsnit kommer.

   6+

   Besvar kommentar
   • Isa23

     03/02/2023 kl 16:38 - som svar på Pervers onkel

     Har lige sendt del 2 afsted.

     Dette er min første historie, håber I kan lide den.

     7+

     Besvar kommentar
     • Sofie A

       05/02/2023 kl 8:10 - som svar på Isa23

       håber meget at den snart kommer online 🙂 glæder mig

       4+

       Besvar kommentar