“Jeg er en klam, ulækker luder, som tænder på at blive voldtaget.”

Forfatter: Jeriko

Planen var simpel: når Maja kom løbende forbi om hjørnet, ville hun bemærke den sorte læderpung, som Simon fint og nydeligt havde anlagt på den smalle grusvej under den gamle lygtepæls dampende lys. Fase ét ville indledes, så snart hun lænede sig forover for at samle pungen op.

Maja kom joggende med en fart på omtrent syv kilometer i timen. Hun forbandede sig selv for ikke at have taget mere tøj på hjemmefra. Hun havde fået en ny løbetrøje af sin mor og storebror Mads sidste jul, som stadig lå hjemme i vasketøjskurven, hvor hun havde efterladt den i mandags, da hun var ude at løbe sidst.

Med musik i ørene og gåsehud på armene drejede hun ned ad den første skovvej, man kommer til, når man løber ind på Fælleden ad Ørestads Boulevard. Da hun mærkede de første regndråber på sine bare arme, overvejede hun at vende om og løbe hjem.

Da Simon mærkede dråberne ramme ham i ansigtet, overvejede han, om han ikke bare skulle opgive sit gøremål og i stedet tage hjem til lejligheden og brygge sig selv en kop varm kakao. Bedst som han skulle til at pakke sit medbragte udstyr sammen, hørte han den knitrende lyd af grus blive nedstampet under et sæt løbende kvindefødder.

Fra sit skjul i busken holdt han således øje med det lille hjørnesving fra højre, hvorfra Maja gerne skulle komme til syne inden ganske længe.

Den lille sidevej syntes at være tildækket af overhængende grene og løv i en så bemærkelsesværdig grad, at der skabtes en tunnel-lignende tilstand af friske, regnvåde blade. For Maja lignede stien mest af alt et uendeligt tomrum af mørke, men da vejen begyndte at bugte sig en smule, huskede hun snart den gammel lygtepæl ikke så langt borte, hvis varme, tillokkende lys opildnede hende til at fortsætte trods kulden og regnen.

Simon så Maja komme løbende ned ad stien. Hun var en slank, ung kvinde i tyverne med tendens til lidt runde kinder, en lille opstoppernæse, let sammmenknebne, mørke øjne med et sæt dertilhørende stærkt ekspressive øjenbryn og en halvbrunlig kulør. Det mørkebrune hår var i løbeturens anledning opsat i en småtilfældig hestehale, og hun bar ingen make-up.

Simon så ængsteligt til, da hun løb under lygtepælen uden så meget som at antyde at have bemærket pungen. Ligeledes fortsatte hun ufortrødent forbi hans nøje udvalgte skjulested i busken. Det kunne ikke ske. Dét, der blot havde været en mindre bagatel i et større sagskompleks, og som Simon knapt havde skænket en tanke, var sket. For ham virkede det så åbenlyst, at man holdt øje med vejen under sine fødder, når man løb, og at enhver ville samle fortabte pengepunge op fra vejen, når man fandt dem.

Panikken greb hans legeme. Hvordan skulle overfaldet fuldbyrdes nu? Simon begyndte at ryste og trække vejret hurtigt, ligesom han så ofte plejede, når en nøje udtænkt plan igen gik i vasken. Angsten ville snart gribe fat om hans hals og lunger, og han ville være overladt til sig selv ude på fælleden klokken kvart over fire om natten på en lørdag. Nej, han måtte gøre noget, så den lange, natlige planlægning ved tegnebordet ikke ville være forspildt.

Maja løb videre ned ad grusstien, underligt skuffet idet hun havde forventet mere. Knapt var hun nået at tænke denne tanke til ende, inden en sort plastikpose blev trukket ned over hendes hoved, og en varm håndflade lukkede sig om hendes mund. Før hun vidste af det, havde en stærk hånd grebet fat om hendes ene underarm, og hun mørkere sin egen albue blive presset ind i sin ryg.

Da Maja let og elegant var løbet forbi pungen, så Simon ingen andre udveje end at løbe efter og overfalde hende bagfra som en panter i junglen. Let til fods var den unge mand, og lydløst var det lykkedes ham at nå op bag Maja og tildække hendes hoved med en skraldepose – den billige slags som købes i rullevis for kun 19 kr. i Netto. Selvom Simon ikke var nogen stor fyr, var det ikke vanskeligt for ham at overmande Maja, hvis øverste del af hovedet kun nåede ham til brystet. Hun forsøgte at skrige, men Simon holdt hånden for hendes mund, og da hun forsøgte at vride sig for at komme fri, lagde han hende i et jerngreb. Med sin frie hånd prøvede hun desperat at få flyttet hans håndflade fra sin mund, men lige meget hjalp det. Simon strammede sit greb, og han mærkede hende sprælle sin krop i smerte.

“Hvis du skriger igen, dræber jeg dig.”

Hans hårde, følelsesforladte stemme løb koldt ned ad Majas ryg som isvand. Alting var sort inde bag posen, og hun kunne ikke trække vejret, men grædende fortsatte Maja sin kamp for frihed. Da hun mærkede ham trække hende baglæns, satte hun hælene i grusstien og forsøgte for alt i verden at stritte imod, men hun var ikke stærk nok til at gøre nogen forskel. Maja mærkede småstenene under sine fødder blive erstattet med græs og fugtig muld, og da hun kort efter faldt, skrabede hun sit knæ mod jorden. Det sved af helvede til, men hun sansede det knapt nok, fordi hun var så bange.

Simon slæbte Maja baglæns. Hendes ben have givet op, men hun slog fortsat vildt ud med armene. Halvvejs på vej mod sit mål, hvor udstyret lå gemt, mærkede han hendes tænder bore sig gennem handsken og ind i hans finger. Simon bandede højlydt og slap sit greb.

Maja så den pludselige frihed til at gøre et flugtforsøg. Hun frigjorde sig fra hans greb og satte straks af fra græsset og tilbage mod grusstien. Hun flåede posen væk fra øjnene. I samme sekund lå hun på maven med ansigtet ned i den kolde pløre. Manden bag hende havde grebet fat i hendes ankel, og hun var faldet forover. Alle muskler i hendes krop gjorde ondt, men hun mærkede ikke andet end den brændende adrenalin bruse gennem sine åre. Hun ville væk. Hun ville sparke ham af sig og komme tilbage på stien. Hun ville løbe uden at se sig tilbage. Men frygten havde klamret sine iskolde fingre omkring hendes hjerte, og hendes krop føltes så uendeligt tung. Hun var helt og aldeles lammet.

Simon var over den grædende kvinde i en fart. Han vendte hende om på ryggen, og ned faldt håndfladen. Den ramte hende på siden af ansigtet med et syngende klask. Hele hendes krop væltede baglæns ned i mudderet. Derefter lukkede han sine hænder stramt omkring hendes hals. Hans tommelfingre borede sig ned i hendes strube.

“Dét, du gjorde der, var en rigtig skidt idé,” smågrinede han.

Maja kunne ikke få luft. Overskrævs på hendes krop sad hendes overfaldsmand med sine knæ hvilende på jorden. Han var en ung mand iført en sort regnfrakke, sorte handsker og en sort elefanthue. Et par havblå øjne strålede ud gennem maskens åbning. De virkede ved første øjekast rolige, men selv det roligste hav kan skjule et forræderisk raseri. Luften forlod snart Majas krop, og hun mærkede snart sit syn blive sløret.

Inden Maja kunne nå at blive kvalt, stoppede Simon brat i sit forehavende. Han gav hende endnu en lussing, så hun ikke skulle besvime.

“Jeg vil gerne have, at du er vågen, mens jeg voldtager dig, så du kan huske det, når det er overstået.”
Han rejste sig fra hende og tog fat omkring hendes skinneben. Han begyndte at trække hende i retning af det planlagte gerningssted.
“Jeg vil gerne have, at du husker, hvordan jeg voldtog dig, når du ligger i din seng alene i din lejlighed og ikke kan sove.”

Han placerede hendes krop og ad et vådt bøgetræ og samlede hendes håndled bag træets stamme. Med en sort kabelbånd, som han havde købt et bundt af 100 stk. i Silvan for kun 50 kr., hvilket Simon mente var virkelig godt givet ud, fastspændte han hende til træet.

”Jeg vil have, at du husker følelsen af MIN pik i din fisse, når du har sex med din kæreste.

Da Simon vurderede, at Maja var tilstrækkeligt fastgjort til træet, lynede han ned i sine bukser. Han trak dem kun en smule ned. Akkurat nok til at han kunne hive sit lem frem over underbuksernes elastik kant. Den hang halvstivt ned mellem hans ben.

Maja mærkede i de samme Simons greb i hendes hårrødder, og hendes hoved blev tvunget ind i hans skridt. Den tunge moskusduft fyldte hendes næsebor, og den kildende følelse af hans pubeshår børstede mod hendes næse.

“Og jeg vil have, at du husker, hvor snotdum du var at løbe alene gennem Amager Fælleden klokken tre om natten, når du ringer til din mor og grædende fortæller, hvad der er sket.”

Manden stoppede pludseligt i sit forehavende og så eftertænksomt frem for sig.

“Eller måske burde jeg gøre det? Måske er det faktisk nemmere, hvis jeg ringer til hende fra din telefon og beskriver for hende, hvordan jeg voldtog hendes datter.”

“Please,” snøftede Maja. “Vil du ikke nok lade mig gå? Jeg har ikke gjort dig noget. Vil du ikke nok?”

Simon satte sig på hug foran hende og strøg kærligt sin hånd over hendes kind. Hun prøvede at vige bort, men Simon holdt hende fast ved roden til hendes hestehale.

“Hvis du holder kæft, lover jeg, at jeg ikke klipper dine fingre af.”

For at understrege seriøsiteten af sin trussel nussede Simon det kolde stål fra den havesaks, som han havde med i sportstasken, imod Majas bare skuldre og ned over hendes bryst. Så rejste han sig op.

“Sut min pik,” sagde han roligt men med en hård stemme. “Og hvis du så meget som tænker på at bruge tænder, flår jeg dem ud af din mund med den her.”

Han klemte på havesaksen håndtag nogle gange for at gøre hende bange.

Maja hørte knapt, hvad der blev sagt. Hun var så rædselsslagen, at alt hun reelt kunne høre, var den pumpende lyd fra sit hjerte og blodet, der strømmede gennem hendes ører. Alting føltes som i slowmotion. Da hans varme, dunkende pikhoved pressede sig imod hendes dirrende underlæbe, reagerede hun ikke til at starte med. Det var først, da han slog hende hårdt på siden af hovedet, at den dundrende smerte bragte hende tilbage til virkeligheden.

Med Majas hestehale tøjlet omkring sin hånd pressede Simon spidsen af sin pik ind mellem hendes læber. Hun græd og forsøgte at kæmpe imod, men han rev hende hårdt i håret, hvilket tvang hende til at overgive sig til ham.

Majas læber var smalle men enormt bløde. Hun gjorde sit bedste for at holde sin mund vidt åben, skrækslagen for hvad der ville ske, hvis hun ikke gjorde. Hun pressede sine røde, opsvulmede øjne hårdt sammen og forsøgte at tænke på noget andet end det lilla, agernformede pikhoved og den vamle smag af salt og sved, som fyldte hendes lille mund.

Simon nød følelsen af hendes læber mod hans fyldige glans. Han gjorde det meste af arbejdet, mens Maja blot sad helt stille og lod ham voldtage sin mund. Han gav slip på hendes hestehale, der var blevet løsere, og holdt blot omkring hendes baghoved, mens han stødte sine hofter en smule frem og tilbage.

“Du er en god pige, Maja. Det her er langt mere behageligt for os begge to, når du ikke skaber dig som en 5-årig.”

Maja reagerede ikke.

Simon strøg hende blidt gennem håret. Det var blødt og glat og duftede af lavendelshampoo fra Matas. Den feminine, kvindelige duft tændte et urgammelt instinkt inde i Simon, som i det samme begyndte at tage hårdere fat. Han stødte sin pik længere ind i Majas mund, så halvdelen af skaftet nu blev opslugt mellem læberne.

Overraskelsen over Simons pludselig skift i intensitet fik Maja til at hoste og spytte. Hun prøvede at vride sig for at komme fri, men kabelbåndet holdt hende fast. Hun mærkede den hårde plastik skære ned i sit kød.

“Sid stille.”

Simon rev hende i håret, og klynkende holdt Maja op med at vride sig. Men Simon satte kun farten op. Ikke længe gik der, før hel skaftet af hans pik var forsvundet ind mellem Majas læber.

“Åbn din øjne, kælling.”

Han slog hende på siden af hovedet, og hun spærrede øjnene op. Hun kunne ikke få luft. Hele hendes mund og hals var udfyldt med pik. Hun prøvede at hoste. Hun skulle kaste op.

Da Simon så, at Maja var ved at besvime af iltmangel igen, trak han sig forsigtigt ud. Hun hostede og spyttende og gispede efter vejret. Ikke mere end et øjeblik efter stoppede han dog pikken i svælget på hende igen. Hun hylede, men hele hendes mund var fyldt, og kun et lille klynk undslap hendes mund. Hele hendes ansigt var rødt og badet i tårer. Snot løb ud af begge hendes næsebor.

“En lille luder som dig kan godt klare mere end tre sekunder af gangen,” sagde Simon.

Han lænede sig længere ind i hendes gab. Majas baghoved var presset helt ind til bøgetræet. Simon stod ovenover og lænede sin albue opad ad stammen. Han så ned på hendes bange, rædselsslagne ansigt. Hvor længe kunne hun mon holde vejret?

Maja troede, at hun snart skulle dø. Hun kunne ikke for luft. Da hun ikke havde mere ilt i lungerne, begyndte hun at hoste og vride sin overkrop frem og tilbage. Hun prøvede at sige, at hun ikke kunne mere, men hendes mund var fyldt.

Simon vidste godt, at Maja var ved at gå til, men i stedet for at trække sig væk, spyttede han hende i ansigtet.

“Du er ulækker, Maja. Du fungerer ikke til en skid. Det eneste reelle formål, du tjener, er at være gokkesok for mænd.”

Han slog hende på siden af hovedet, inden han trak sig ud. Savl og slim dryppede ned ad Majas hage. Hun gispede stakåndet efter vejret. Hendes hestehale var ved at gå op, og hendes pandehår klistrede sig til hendes svedige ansigt. Hun hostede og spyttede, inden hun endelig så op på Simon.

“Vil du ikke nok lade mig gå? Jeg lover, at jeg ikke siger noget om det her til nogen.”

“Selv hvis du sagde noget til nogen, ville de ikke tro på dig. De ved, at du er en ulækker luder, der vil gøre alt for opmærksomhed.”

Simon fandt sin sorte sprittusch frem, som han opbevarede i sin lomme. Han tog proppen af, inden han greb fat om Majas hage og tvang hende op at sidde.

Maja sad helt stille og hulkede, mens tuschens kolde spids bevægede sig over hendes pande. Hun ville ønske, at hun kunne kæmpe imod, men hun var stadig smadret efter at være blevet kneppet i munden.

Simon rejste sig op igen og betragtede sit mesterværk. LUDER stod der med store, fede blokbogstaver i Majas spytindsmurte pande.

Derefter stak han hånden ned i hendes lomme og fandt hendes iPhone frem.

“Hvad er koden til din telefon?”

Maja svarede ikke.

Han slog hende.

“Hvad er koden til din telefon?”

“Du… må ikke…”

Han slog hende igen. Tre rivende lussinger på henholdsvis højre og venstre kind.

“Hvad er koden til din telefon?”

“Nul, fem… nul… fire.”

Simon indtastede koden, og skærmen lyste op. Han fandt kamera-appen frem og straks dukkede billedet af Maja med ordet LUDER i panden frem på skærmen. Simon slog blitzen til og tog en serie af billeder.

“Tag min pik i munden.”

Inden Maja kunne nå at reagere, stoppede Simon sin pik ind i hendes mund, og hun troede, hun skulle blive kvalt. Det skærende lys og det lille ‘klik’, der efterfulgte, fortalte hende, at han havde taget endnu et billede.

“Vil du ikke nok holde–”

Hun blev afbrudt ved, at Simon spyttede hende i ansigtet. Derefter slog han hende nogle gange på siden af hovedet, inden han igen spyttede på hende.

“Din mor og far kommer til at elske de her billeder. De savner sikkert deres lille pige.”

Han slog over til videooptagning og begyndte at filme den grædende pige, der skamfuldt suttede på hans pik.

“Dine Facebook-venner kommer også til at elske det. Hvor mange af dine drengevenner tror du vil spille pik til at se dig blive voldtaget Live? Lad os give dem noget at kigge på.”

Med havesaksen begyndte han at klippe hendes stramme sportstop op. Ned mellem brysterne. Sports-bh’en fik samme tur. Ikke længe efter sad Maja med blottet overkrop, smågrædende, og med et bryst der hævede og synkende sig i den kolde natteluft.

Majas bryster var nogle små bagatelstørrelser, der næsten gav hende en flad overkrop, når de ikke fik støtte fra en bh. Hendes hud nedenunder var en smule blegere og afslørede mærket fra bikinien, der var kommet under badeferien til Tenerife i sommers.
Historien fortsætter under reklamen

“Du har de mindste og grimmeste bryster i hele verden, Maja. Du bør være taknemmelige for, at en mand gider bruge sin tid på dig.”

Han gramsede hende på brysterne og klemte de små brystvorter mellem sine tommel- og pegefingerspidser. Hun udstødte et svagt suk.

Det fik Simon til at smile. “Jeg vidste, at du kunne lide det. Du elsker, når mænd udnytter din ubrugelige krop, gør du ikke?”

“Nej,” græd Maja. “Lad mig nu gå. Please. Vil du ikke nok?”

“Lade dig gå? Jamen, Maja, vi er jo ikke begyndt endnu.”

Simon rejste sig. Med havesaksen gik han om bag træet, hvor han klippede kabelbåndet over.

Maja faldt til jorden med et klynk. Hun lå i fosterstilling og tog sig til sine blodige håndled. I det samme mærkede hun Simon tage fat om hendes hestehale og tvinge hendes ansigt ned i det fugtige græs. Hun udstødte et vræl, da han lagde sig ind over hendes ryg.

“Ikke en lyd.”

Med begge hænder flåede han et hul i hendes løbetights. Det stramme lycrastof gav hurtigt efter. Til syne kom en grå Calvin Klein trusse spændt ud over et sæt fyldige, småblege baller. Han greb hårdt fat om hendes skridt og begyndte at massere hendes skamlæber gennem stoffet.

“Du er våd,” konstaterede han.

Maja havde også bemærket det. Hendes fisse havde været sjaskvåd, siden Simon var begyndt at røre ved hendes brystvorter. Hele hendes krop var fyldt med skam. Hvordan kunne hun være ophidset ved at blive behandlet sådan her? Det var ulækkert, krænkende og ulovligt. Men hun kunne ikke nægte den følelse af boblende lidenskab, som Simon vakte i hende, og som sev ud mellem hendes skamlæber.

“Det er kun ulækre, små ludere, som tænder på at blive voldtaget,” forklarede Simon.

Hans fingre strøg op og ned mellem hendes skamlæber på ydersiden af trussestoffet.

“Er du en ulækker luder, Maja?”

“Nej,” græd hun.

Simon løftede sin hånd og lod den falde ned over hendes venstre balde. Det gav et højt klask, da håndfladen ramte, og Maja udstødte et hyl. Hendes balle, nu prydet med en brændende, rød afmærkning af Simons hånd, svajede frem og tilbage i den kolde natteluft.

“Vi prøver igen. Er du en ulækker luder?”

Maja var for travlt optaget med at snøfte til at svare på Simons spørgsmål. Han slog hende derfor over ballerne igen.

“Er du en klam, ulækker luder, der tænder på at blive voldtaget?”

“Nej,” græd Maja. “Stop. Please, hold nu op!”

Simon slog hende igen. Maja hylede.

“Fortæl mig hvad du er.”

“Jeg er en ulækker luder.”

Simon slog hende igen.

“En klam, ulækker luder, som…?”

Maja gispede efter vejret. Hun fattede ikke, at Simon fik hende til at sige dét, hun sagde.

“Jeg er en klam, ulækker luder, som tænder på at blive voldtaget.”

Smilende strøg Simon Maja kærligt over ballerne.

“Sådan. God pige. Sig det så ind i kameraet.”

Han holdt hendes iPhone helt op i snotten på hende og lukkede samtidig sin hånd om hendes strube, så han kunne tvinge hendes oprevne ansigt op til kameralinsen. Han strøg hendes løse pandehår væk fra panden, så man kunne se ordet LUDER. Derefter trykkede på optagerknappen.

“Jeg er en klam, ulækker luder,” sagde Maja grådkvalt ind i det lille kamera. Halvvejs gennem sætningen knækkede hendes stemme over, fordi hun græd så meget. “Og jeg tænder på at blive voldtaget.”

“Det ved jeg godt,” svarede Simon og slukkede for kameraet.

Han greb fat om sin pik og førte den ned til Majas skede. Med sin anden hånd holdt fast i resterne af hendes hestehale for at tvinge hende fra at yde modstand. Det var heldigt for Maja, at hendes skedeindgang var så våd og slimet, som den var, da det ellers ville have gjort langt mere ondt. I et enkelt stød begravede Simon hele sit opsvulmede lem i hendes stramme sprække.

Maja skreg ind i Simons hånd, som blev holdt for hendes mund. I sin hensynsløse penetration af hendes skede rev han gennem hendes naturlige slimhinder, hvilket fik Maja til at vride sig i smerte. Hun sprællede for at komme, men intet hjalp det. Hun var fastlåst under hans kropsvægt og skreg som en spiddet pattegris, hvilket hun på flere måder også var.

“Lig stille, din klamme, skævøjede kælling.”

I flere minutter holdt Simon Maja nede, mens han i et rytmisk tempo stødte sin pik dybt ind i hende. Det var utrolig let – faktisk meget lettere end han havde forestillet sig – og ikke længe efter fordampede hendes vilje til at gøre modstand. Da Simon omsider kunne fokusere på selve voldtægten og nær så meget på at holde Maja nede, begyndte det endda at føles behageligt.

Hvis en forbipasserende person bemærkede dem i øjeblikket, ville vedkommende dog næppe have forvekslet det, som foregik, med et almindeligt samleje mellem to samtykkende voksne. Simon vidste, at han hvert øjeblik kunne risikere, at en vilkårlig natteløber ville få øje på dem og sætte en stopper for hans foretagende. Enten ved at ringe til politiet eller, i værste fald, ved at angribe ham. Af denne grund følte Simon intet behov for at forlænge voldtægten unødigt.

“Jeg kommer snart, luder. Skal jeg trække min pik ud, eller vil du gerne have, at komme inde i dig?”

Maja rystede på hovedet, men eftersom Simon holdt sin hånd for hendes mund, kunne hun ikke sige noget.

“Du er så stille. Betyder det ‘nej`? Vil du gerne være mor?”

Maja rystede febrilsk på hovedet.

Selvom Simon ikke ønskede at forlænge voldtægten, kæmpede han for at blive ved lidt endnu. Hans mål var at give Maja en orgasme, inden han selv kom. Han gav hende nogle lange, dybe stød og mærkede Maja løfte en smule i sin numse, så han fik lettere ved at komme helt ind. Hun hvinede ind i hans hånd, og hendes lår begyndte at ryste voldsomt.

Ikke længe gik der, inden Maja udstødte et kvalt skrig. Simon gispede ved fornemmelsen af hendes skedemuskler, som med trak sig omkring hans pik, og hendes hofter, der gned sig imod hans. Hun udstødte en serie af blide hvin ind i hans hånd. Tårerne trillede ned ad hendes kinder.

Simon mistede i samme nu alt kontrollen over sig selv og hamrede sit lem langt op i Maja. Derefter kom han. Maja pev og klynkede, da hun mærkede den store ladning af varm, klistret væske blive indsprøjtet i hendes livmoder. Simons pik udfyldte hende totalt. Det føltes som om, at han var alle steder.

Hele fornemmelsen af Majas skede, der i sin orgasme trak sig sammen omkring hans lem, som om hun bevidst malkede sæden ud af hans nosser, var for meget for Simon. Han fik pletter for øjnene, og han måtte presse sit ansigt ned i Majas skulder i et par sekunder for ikke at besvime.

Skoven var kold. Der var helt stille. Det var stoppet med at regne.

De blev liggende sammen, svedige og udkørte, i ganske få øjeblikke, inden Simon gled sin pik ud af Majas skede. Det føltes som at trække en korkprop ud af en flaske champagne og med sig flød en stor mængde klattet, hvid sæd. Maja mærkede Simon stryge sin pegefinger mellem hendes skamlæber, inden han førte dem op til hendes mund. Han pressede dem hårdt ind mellem hendes læber, og hun var tvunget til at smage det.

“God pige.”

Derefter greb Simon hårdt fat og Maja og tvang hende tilbage til træet. Han bandt hende fast med et nyt kabelbånd, hvorefter han kneblede hende ved at flå trusserne af hende og stoppe dem i hendes mund. De blev bundet fast med den overklippede sports-bh, som Simon anvendte som et alternativ til reb.

Da Maja var fastbundet til træet, fandt Simon en ny skraldepose frem, som han trak ned over hendes hoved. Han spændte den fast til hendes hals med et nyt kabelbånd. For at hun ikke skulle blive kvalt, beordrede han Maja om at åbne munden, hvorefter han stak to fingre igennem plastikken for at danne et lufthul.

Under hele processen hulkede Maja, men hun havde opgivet alt håb om at undslippe. Hendes krop var træt, ødelagt, og hun følte, at den ikke længere tilhørte hende.

“Jeg ved, hvor du bor Maja Petersen,” sagde Simon og greb hårdt fat om hendes hage. Han udtalte dernæst hendes adresse og opgangsnummer for at understrege, at han vidste præcist, hvor hun boede.

“Hvis du siger noget til nogen om, hvad der er sket her i nat, dræber jeg dig og din kæreste, mens I sover. Eller måske kommer jeg forbi, hvis jeg er liderlig.”

Han rejste sig op og begyndte at gå sin vej.

“Du må håbe, at den eller de personer, som finder dig, er mere barmhjertige end jeg. Det her er Amager Fælleden. Der er mange ulækre typer herude på denne tid af døgnet.”

Maja klynkede og vred sig, da det gik op for hende, at Simon ikke havde tænkt sig at befri hende, men Simon var allerede for langt væk til at høre dette.

Simon spadserede en kort tur ned ad skovstien. Han havde udvalgt et sted, som han estimerede, at der ville være lav chance for nogen at opdage. Hans puls hamrede derudaf, og han frygtede, at han snart ville blive ramt et hjerteslag. Under hele overfaldets forløb var det lykkedes ham at undertrykke sin samvittighed og påtage sig rollen som anonym voldtægtsforbryder. Men nu hvor voldtægten var afsluttet, kunne han ikke længere nægte den afsky, han følte ved sig selv. Han rev elefanthuen af sit hoved. Hvis han var i stand til dette, hvilke andre ting ville han være i stand til?

Kort efter vendte han tilbage til træet, hvortil Maja stadig var fastspændt. Da hun hørte lyden af smågrene knække under Simons fødder, udstødte hun rædselsslagne hvin.

“Rolig, Maja. Det er mig,” sagde han i en blid stemme.

Han skyndte sig at skære kabelbåndet, der var spændt omkring hendes hals, over, inden han flåede plastikposen af hendes hoved. Det første, han gjorde, da han sad ansigt til ansigt med sin kæreste, var at kysse hende.

“Du er okay. Du er okay. Det er overstået.”

Maja gispede efter vejret. Først forsøgte hun at trække sig væk fra Simon, men da hun mærkede hans velkendte varme, faldt hun til ro. Kort efter kyssede hun ham tilbage. Simon skyndte sig at skære hende fri fra træet.

Omfavnet sad de og lod deres hjerter falde til ro i takt med den andens. Maja hvilede sin kind ind til Simons bryst og indsnusede hans behagelige duft. En varm tryghedsfølelse piblede frem i hendes krop, når han holdt hende i sine arme.

“Har du mit rigtige tøj med?” spurgte hun.

Simon fandt hurtigt Majas skiftetøj frem fra sportstasken. Det var en stor sweatshirt og joggingbukser, som hun tog på med det samme.

“Her – tag min regnfrakke. Jeg har også varm kaffe og cookies med.”

“Dem med M&Ms fra Netto?”

“Naturligvis!”

“Du har da bare tænkt på alt!”

Efter at have tømt kaffekopperne og spist en småkager eller to hver, rakte Simon Maja hendes hue, som hun trak ned over panden.

Da de skulle til at rejse sig fra det dugfriske græs, faldt Maja sammen. Simon rakte sin kæreste sin hånd for at hjælpe hende op, men hun nåede ikke at gå mere end et par skridt, inden hun vaklede om.

“Sad du og drak i den tid, du sad her alene?” grinede han.

“Luk røven. Du bollede mig alt for hårdt. Jeg kan slet ikke mærke mine ben!”

“Hvis du prøver at smigre mig til at bære dig hele vejen hjem, virker det ikke.”

“Slet ikke det?”

“Aldrig. Jeg er ikke din hest.”

Fuglene var begyndt at synge deres morgensange. Det var en idyllisk, beroligende lyd, der på en måde virkede unaturlig i sin kontrast til den voldsomme scene, som det unge par havde udspillet blot en halv time forinden.

Simon traskede op langs Ørestads Boulevard. Maja, der sad komfortabelt på Simons ryg og småsov, vågnede langsomt op og gabte. Derefter kyssede hun sin kæreste i nakken.

“Undskyld at jeg sparkede dig på benet.”

“Det er okay. Undskyld jeg kaldte dig for skævøjet. Det ved jeg godt, at vi ikke havde planlagt.”

“Er du tosset? Det virkede vildt godt! Det var super autentisk!”

“Jeg prøver bare at gøre mit bedste.”

“Du ER den bedste, Simon. Du har scoret så mange boyfriend-points på det her!”

“Så vil jeg gerne bruge dem på, at du tager med til min fasters og onkels sølvbryllup på lørdag.”

“Oh, my God! De er så kedelige!”

Simon grinede stille, inden han tilføjede et kort “ja.”
Historien fortsætter under reklamen

Turen hjem var ikke så lang, og Simon havde ikke reelt noget imod at bære Maja ryggen. Snarere tværtimod. Luften var klar og frisk i næseborene herude for byen. De to unge mennesker spejdede ud mod øst. Solen var ved at stå op. Det var smukt.

2 kommentarer

1. Easy

   12/02/2020 kl 8:08

   Beskrivelsen hele vejen absolut topklasse, spændingen, følelserne, omgivelserne, afslutningen.
   Fem funklende stjerner herfra

   3+

   Besvar kommentar
2. Ginger

   03/02/2020 kl 15:20

   Skønheden opstår netop i samspillet mellem mørket og lyset.
   Glæder mig til at læse mere fra din hånd.

   4+

   Besvar kommentar