- Dragens legetøj – del 1
- Vinterferie
- Bedækket af bæstet
- Pensionistens lyster
- Hvis jeg må se din, må du se min
- De 2 sinker i nabohuset 1
- Doktor Nielsen
- Efter skoletid
- Thor den lille supermand
- Andreas og Thomas – Drenge til sex
- Mødet med far på chatten del 1
- Amanda – En Fan
- Mia – En Sjæl i Frihed
- En sensommer rejse
- 5 år efter skole
- Mosters store gravide bryster
- Bellas sommerferie 3 – Lærkes oplevelser
- Min fætters lektiehjælp
- Ida
- Forsømte Moster Tove
En god pige
”Bruge”. Frida kom ind i mellem til at tænke over netop dét ord, som så godt beskrev, hvad der tændte hende ved oplevelsen med Noah
ADVARSEL: udnyttelse
Det havde stået på i så lang tid nu, og det var svært at stoppe igen. Det var blevet alt for nemt at tage en pjækdag, når humøret (eller vejret) var lidt dårligt, eller skippe en time (eller to), når én af veninderne havde brug for en medsammensvoren til at stikke af fra fransk eller idræt med. For Frida havde det dog ikke altid været sådan.
Allerede i sjette klasse begyndte Frida at fornemme, hvordan det i nogle situationer begyndte at suse i hendes ører eller snurre i hendes hænder, mens panikken langsomt bredte sig i kroppen. Andre gange kunne hun sidde og stirre mismodigt ud af vinduet i helt op til en halv time, før hun lagde mærke til, at tårerne strømmede ned af hendes blege kinder. Hun var pinligt opmærksom på folk omkring hende og deres bekymrede blikke, men de turde ikke andet end stirre på hende fra afstand.
Fridas mor og far blev skilt kort før hendes tretten års fødselsdag og havde et anstrengt forhold til hinanden, om end de gjorde alt, hvad de kunne for, at det ikke skulle påvirke hende. To måneder efter jul blev det klart, at Frida havde udviklet en depression og med jævne mellemrum led af angstanfald.
Både skoleledelsen, Fridas lærere, psykologen og Fridas far og mor blev involveret i det – særligt for Frida – svære og smertefulde forløb. Alt blev sat ind for at behandle og hjælpe den mismodige teenager, der selvfølgelig blev skånet for noget af presset og stresset ved at gå i skole. Det var derfor åbenhjertigt accepteret, at Frida altid kunne få lov til at gå hjem, hvis hun var ved at få et panikanfald, eller hvis hun blev så oprevet, at hun ikke længere kunne deltage i undervisningen.
Dét forår, sommeren, samt hele syvende klasse, blev en lang sej kamp for Frida, hvor hun af flere omgange blev i tvivl, om tilværelsen overhovedet var al den smerte og frustration værd. Kun én gang følte hun sig så fristet til at række op i skabet efter pillerne, at det kun var på grund af et tilfældigt opkald fra hendes veninde, Carina, at hun ikke gennemførte det. Veninden havde brug for hjælp til at finde en ny taske, og Frida var så god til at hjælpe…
I ottende klasse begyndte det langt om længe at gå bedre. Der blev længere og længere mellem angstanfaldende, og Fridas forhold til sine forældre blev bedre end nogensinde før – selv forældrenes indbyrdes forhold blev bedre og gav færre gnidninger.
Frida fandt sin første kæreste i ottende – Andreas, hed han – og deres forhold gav hende et stærkt boost til selvtilliden, som i forvejen var blevet langt bedre efter over et års behandling og terapi. Andreas var sød og forelsket, men han var nærmest FOR sød.
Hun havde det svært med, at han altid var så blid, og at han behandlede hende som porcelæn. Det mindede hende om hendes forældre og lærerne, mens hun var syg, og det gjorde hende trist og frustreret, når det skete. Frida ville så gerne have taget forholdet til Andreas videre, men hver gang at hun begyndte at blive varm og nærmede sig ham, blev han forsigtig og håndterede hende med fløjlshandsker. Efter et par måneder, hvor Frida ikke kunne finde ud af at forklare ham, hvad han gjorde galt, droppede hun ham.
Det var anderledes med Noah. Han var en fyr på atten år fra kvarteret, som hun aldrig rigtig havde snakket med før. De mødtes til en fest, hvor han var gået direkte hen til hende og havde fortalt hende, at han aldrig før rigtig havde lagt mærke til, hvor pæn hun var. Han kiggede hende direkte i øjnene med sine store brune øjne, og Frida kunne mærke, at han var typen, der plejede at få, hvad han ville have.
Dén forårsaften kort før sommerferien i slutningen af ottende klasse oplevede Frida for første gang, hvordan det var at blive håndteret uden forsigtighed – og hun nød det. Noah var begyndt at snave med hende uden at have spurgt om lov, og da hun ikke fjernede hånden på hendes lår med det samme, trak han hende op af sofaen og med ud i haven.
Det var varmt nok til, at man kunne stå udenfor i skjorte eller T-shirt uden at fryse, men det var hverken temperatur eller påklædning, som Frida havde fokus på. I mørket kunne hun knap ane Noahs ansigtsudtryk, hvor kun genskæret fra en fjern gadelampe i hans blanke øjne var tydelig. Hun kunne mærke græsset prikke til huden på hendes fødder mellem remmene på hendes festsko, mens Noah lænede sig ind og fortsatte med at kysse hende dybt.
Frida delte ikke nødvendigvis denne synsvinkel, men de fleste ville kunne blive enige om, at hun var en rigtig køn pige; store grønne øjne indrammet af et rundt, smilende ansigt og skulderlangt, mellemblond hår; en lille femtenårig krop med spirende former, faste bryster, slank talje og en rund numse, som indbød til kærtegn.
Kysset blev afbrudt af et gisp, da Noahs hånd rakte ind mellem deres kroppe og begyndte at klemme Fridas bryst uden at vente på tilladelse. Hun kunne ikke afgøre, om det var en god idé at lade den tre år ældre fyr gøre disse ting, og den lækre følelse af hans krævende hånd gjorde ikke beslutningen nemmere. Handlingslammet gik der ikke lang tid, før Fridas brystvorter snurrede af den vedvarende behandling.
Aftenens højdepunkt var, da Noah ville glide sin hånd ned i bukserne på hende, og hun med en svag stemme og en let hånd på hans håndled bad ham stoppe, hvortil Noah blot blidt men bestemt pressede hende op mod husvæggen og kiggede hende i øjnene:
”Jeg vil mærke din fisse.”
Frida følte sig først skræmt og frygtede et øjeblik, at situationen ville udløse et angstanfald, men da hun kiggede ind i Noahs øjne og igen mærkede hånden forsøge at komme indenfor i hendes bukser, følte hun sig varm og lod det ske. Inden længe befandt Noahs hånd sig i hendes trusser og mærkede hendes lette behåring.
Aldrig før havde Frida oplevet noget lignende. Når hun sent om aftenen lå under dynen og rørte ved sig selv, var det som oftest flotte drengekroppe og bløde hænder, hun tænkte på. Det var lækkert og gav hende ind i mellem et klimaks, men det var intet som dét, Noah gjorde ved hende nu.
Med et overrasket støn blev Frida pinligt opmærksom på, hvor våd hun allerede var, da Noahs finger fandt vej mellem hendes bløde skamlæber og blev fugtet ved hendes – indtil nu – uberørte åbning. Den undersøgende finger cirklede en enkelt gang rundt om den følsomme knop, inden den gled ned og begyndte at presse sig op i Fridas stramme fisse.
Frida kunne et øjeblik ikke få vejret i ren overvældelse af den intense følelse af at blive fyldt ud og… brugt. Én ting var den fysiske oplevelse af at få finger af en fræk og charmerende fyr, hvilket i sig selv var en ny og lækker fornemmelse. Hun måtte indrømme, at hun var så klar til at få noget op i sig, som man kunne blive, og fingeren gled uden store besværligheder op i hendes velsmurte skede.
Historien fortsætter under reklamenNoget andet var følelsen af, at Noah stod og brugte hende for at stille sig selv tilfreds. Hun havde tydeligt afvist hans første forsøg på at komme i hendes trusser, men hun havde opgivet sit forsvar ved hans intense blik og hans udtrykte krav om at få adgang til hendes mest intime…
… og det var en vild følelse. Ingen forsigtighed, ingen ømhed, kun ren lyst til at ville røre hende, besidde hende, bruge hende til at stive egoet af. Frida vidste, at hun havde krydset en grænse, hvor hun ikke længere var i stand til at sige fra…
Igennem det liderlige sansefyrværkeri gik det op for Frida, at hun lige nu lod Noah, en fyr hun aldrig havde talt med før, stå og give hende finger i en mørk baghave til en privatfest. Selvom hun egentlig ikke ville have det, stod hun alligevel og spredte sine ben for ham, så han kunne mærke hende lige så meget, som han havde lyst til.
”Shit, hvor er du liderlig!”
Noah brød næsten den gode stemning med sit overraskede udbrud. Frida var også overrasket over sig selv men mest af alt over, at hun endnu ikke havde mønstret viljen til at stoppe ham – vise ham, at hun ikke var en nem pige. Som det så ud lige nu, forestillede hun sig, at hun måtte være den billigste lille tøs, han nogensinde havde mødt.
Med ét trådte Noah tættere på og pressede sin finger hårdt op i hende, så dybt som han kunne komme, og lænede sig ind for at hviske hende i øret. Det sortnede næsten for Fridas øjne, så godt føltes det, og hun måtte anstrenge sig for at forstå, hvad han hviskede til hende:
”Du ville ønske, at det var min pik, der var oppe i dig lige nu – er det ikke rigtigt?”
Fyren med de brune øjne ventede ikke på svar men fik prompte et brugbart svar, da han nok engang stødte sin grådige finger dybt op i den unge pige og dermed udløste et længselsfuldt suk. Det var for mørkt til, at Frida kunne se Noahs ansigt, men hun kunne fornemme hans overlegne smil, da han for tredje gang med en hård bevægelse begravede sin finger i hendes trange hul, uden at hun protesterede eller gjorde modstand.
Hvorfor havde hun ikke mere selvrespekt? Hvorfor lod hun ham blive ved med at gøre det? Tankerne tumlede rundt i hendes hoved, og det blev sværere og sværere at samle dem for hver gang, at Noah førte sin finger i bund i hendes brandvarme fisse.
”Hvor mange har du kneppet med? Hvor mange har du haft oppe i dig?”
”Ingen… jeg er jomfru…”
”Umuligt!”
Det var som om, at Noahs forbløffede udbrud, der tilkendegav, at han ikke kunne tro andet end, at hun måtte have spredt ben for alle og enhver hun kendte, gav hende det sidste puf og fik hende til at komme. Og hun kom hårdt.
Med et halvkvalt skrig begyndte hun ufrivilligt at klemme om den lange finger oppe i sig, mens et eksprestog af ekstase og eksploderende sole brændte igennem hendes hoved og efterlod et spor af komethaler og stjernestøv. Et sted langt borte kunne Frida mærke, at fingeren trak sig ud af hende, og en fremmed stemme talte til hende. Til dem.
”Er du okay? Har han gjort noget ved dig?”
Det var Carina. Frida nåede lige at åbne øjnene og se Noah luske indenfor igen, mens veninden kom hen og lagde armen om hende med et bekymret blik.
”Hva’…? Nej. Jeg er okay. Jeg er bare… jeg er bare lidt træt.”
Resten af festen forløb i en døs for Frida, der mindre end en time senere tog hjem igen. Hér lagde hun sig i sengen og lod aftenens oplevelse bundfælde, og tanken om Noahs selvsikre behandling af hende gav et sug i maven. Frida kunne mærke sine kinder gløde, og hun var liderlig som aldrig før. Forsigtigt rejste hun sig for at låse sin dør og trak sine bukser af.
Tilbage i sengen puttede hun sig under dynen og førte sin hånd ned mellem sine lår. Erindringen om Noahs finger udviklede sig til en fantasi, hvor hun blev taget op af husvæggen i den mørke baghave. Frida måtte begrave sit ansigt i dynen for ikke at skrige sin orgasme højt ud i det stille værelse, mens hendes egen finger havde rollen som Noahs pik, der trængte dybt op og tømte sig i hende.
I den efterfølgende tid og hen over sommerferien onanerede Frida mere og mere hyppigt. Fantasien om Noah, der med sin rolige, faste stemme og bestemte blik fik hende til at læne sig tilbage og sprede benene for ham, blev mere og mere konkret og gav hende de vildeste orgasmer.
Andre gange udviklede det sig, så det i stedet var Andreas, der tog hende – dog uden at være vattet og forsigtig. Det var lidt sværere at forestille sig end med Noah, men hun blev stadig våd, og på hendes indre lærred lagde hun sig velvilligt med spredte ben og lod ham bruge hende.
”Bruge”. Frida kom ind i mellem til at tænke over netop dét ord, som så godt beskrev, hvad der tændte hende ved oplevelsen med Noah. Hun følte, at han bare gerne ville bruge hende og overhovedet ikke var interesseret i hendes ønsker og behov. Hun skulle bare være til rådighed for ham – eksisterede nærmest kun for, at han kunne gøre med hende, hvad han ville.
Somme tider kunne hun endda mærke sig selv skælve ved tanken om det uforudsigelige ved, at være i en andens magt. Ikke at vide, hvad han vil bruge hende til, hvis hun var nødt til at give sig selv til ham, tilbyde sig selv. Ville hun kunne gøre alt dét, som han ville bede hende om? Ville hun kunne lide alt dét, som han ville gøre ved hende? Hun forsøgte at forestille sig, hvad en fyr ville gøre med hende, hvis han havde frit spil med hende, men hun blev i tvivl, om hun overhovedet havde nok fantasi til det.
De fleste fyre ville sikkert gramse hende uhæmmet på brysterne og røven og røre hende i fissen. De ville sikkert også få hende ud af tøjet, så de kunne se hendes unge, nøgne krop. Mon ikke de også ville have lyst til at have sex med hende, trænge op i hende, dybt, hårdt, hurtigt og til sidst komme i hende…
Længere kom Frida sjældent med sine tanker, før hun lå under dynen og gispede sit klimaks ud, mens hun fantaserede om at blive brugt som et onaniredskab af en fyr uden hensyn og forsigtighed. En fyr, som kun fokuserede på sine egne behov og ville udnytte hendes krop til at tilfredsstille sig selv. Udnytte hende, kneppe hende og komme i hendes lille fisse…
Frida overvejede flere gange at tage kontakt til Noah og finde ud af, hvordan det måtte føles at blive brugt af en fyr, men hun turde ikke. Når hun tænkte på at skrive til ham, var det dog nok mest tanken om, at hun ville komme til at virke utrolig nem, der bremsede hende. Hvor billig er man lige, hvis man møder en fremmed fyr til en fest, lader ham stikke fingeren op i sig, selvom man har sagt ”nej”, og så bagefter tager kontakt til ham for at lade ham gøre endnu mere ved én?
Det ville blive svært for hende at se sig selv i øjnene, hvis hun gjorde det. Det kunne hun mærke, og hun fik ikke gjort mere ved det dén sommer.
Frida blev raskmeldt kort inden sommerferien i slutningen af ottende klasse. Dagen, hvor lægen sad overfor Frida og hendes forældre med alle rapporterne og med et smil kunne fortælle, at de baseret på Fridas fremskridt og de psykologiske vurderinger erklærede hendes rask af depressionen, blev en lille festdag. De tog ud og spiste, så en film og var glade sammen.
Det betød dog også, at Frida i niende klasse med ét skulle omstille sig til ikke at kunne trække ”depressions-kortet”, når hun ikke følte sig oplagt til at tage i skole. Eller hvis Carina eller Mille eller en anden veninde pludselig havde brug for, at Frida fik et ”angstanfald”, så de kunne ”følge hende hjem” og hurtig derefter skynde sig ned og kigge på nye sko. Det var hårdere, end hun havde troet.
Det var også derfor, at Frida kort inden efterårsferien allerede havde fået flere advarsler af flere af sine lærere. Hvor der før i tiden blev set stort på hendes fravær, da hun jo var syg og i behandling, var lærerne nu nødt til at indberette hendes fravær og behandle hende på lige fod med de andre. Det ændrede dog ikke på, at hun stadig fra tid til anden pjækkede og efterfølgende brugte undskyldningen om, at hun var deprimeret, men det virkede kun på ganske få af hendes lærer.
Det endte da også med, at Lasse, hendes lærer i matematik, fredagen inden ferien bad hende blive efter timen til en snak. Frida var godt klar over, at hendes fravær i matematik var særlig slemt, og hun var nervøs for, om han ville skælde hende ud. Hun håbede, at han bare ville snakke om dén matematikaflevering, som hun afleverede for sent i sidste uge – man kunne jo være heldig.
Da klassekammeraterne var stukket af, og Frida havde pakket sine ting, rejste Lasse sig og vinkede hende med sig, hvorefter de gik op til lærerværelset. De småsnakkede om planer for efterårsferien, mens de gik igennem korridorerne, og kom snart til lokalet.
Det var underligt for Frida at træde ind i lærernes frirum, som hun kun havde besøgt meget få gange i løbet af sin skoletid. Siden de forlod klasseværelset havde hun spekuleret på, hvorfor de mon skulle op på lærerværelset, men hendes tanker blev afbrudt af Lasse, der hældte en kop kaffe op og spurgte, om hun ville have kaffe eller the.
”Bare vand”, hørte hun sig selv svare.
’Hvor lang tid skal vi lige snakke?’, tænkte Frida for sig selv. Hvad skulle de mon snakke om, hvis der ligefrem kunne blive tid til kaffe og the? Lasse rakte hende et glas vand, inden han viste hende ind i det lille mødelokale bagerst i lærerværelset og lukkede døren.
”Sæt dig ned, Frida.”
Lasse satte sig overfor hende og tog sin taske med papirer frem. Tasken var sådan en gammeldags én af brunt læder med skulderrem og passede stilmæssigt nok bedre til en lærer, der var femten eller tyve år ældre end Lasses seksogtredive år. I al den tid, Frida havde kendt Lasse, havde han klædt sig lidt kedeligt og konservativt med skjorte og bukser med pressefolder – nogle dage endda akkompagneret med et slips. Han var lidt tør – særligt hans humor, som ofte kunne være en smule nedladende – og han holdt normalt en professionel distance til eleverne, der fik ham til at virke arrogant og lidt ligeglad med dem.
”Det handler til dels om dine skriftlige opgaver,” begyndte Lasse, ”og det handler til dels om din indsats i matematiktimerne.” Frida mærkede adrenalinen dræne hendes ansigt for kulør, mens hendes bange anelser udspillede sig foran hende.
”Dine skriftlige opgaver er fine – du har et godt hoved og har tilsyneladende nemt ved at regne den ud, så at sige.” Lasse krængede selvtilfreds sin mundvige i noget, der skulle forestille et smil, over sit eget kløgtige ordspil, inden han fortsatte.
”Med andre ord: indholdet er godt, men det kunne også nemt være bedre…” Det sidste blev sagt på en måde, som Frida syntes virkede en smule arrogant, men lige nu følte hun, at hun havde større problemer end at sidde og blive stødt over hans nedladende tone.
”Det leder mig til din indsats i timerne, og hér kommer vi tæt på sagens kerne: din indsats i timerne er okay, NÅR du er her. Problemet er blot, at du tit IKKE er her. Vi er nødt til at snakke om dit fravær, Frida.”
’Åh nej.’ Det var præcis, hvad Frida længe havde frygtet. Hun havde håbet på, at det nok skulle gå, og at hun nok skulle nå at få taget sig sammen, men nu sad hun her og skulle stå til regnskab for alle de timer, som hun havde pjækket fra.
”Du kan jo nok forstå, at jeg ikke kan vide, hvad du har lært i matematik, hvis du ikke er her til at vise mig det. Og jeg formoder, at det også må smitte af på dine skriftlige opgaver, som kan være mere besværlige for dig at løse, når du ikke har været til timerne. Det er trods alt hér, at jeg forklarer jer, hvordan man skal løse dem.” Lasse holdt en kort pause for at lade ordene synke ind.
”Det hele handler til syvende og sidst om dit fravær; det påvirker kvaliteten af dine skriftlige opgaver, men det påvirker særligt din indsats i timerne. Forstår du godt dét?”
Frida nikkede frygtsomt, mens hun kæmpede for at holde angsten og tårerne tilbage.
”Egentlig burde jeg være gået til skoleledelsen med den her sag, og de ville være nødt til at kontakte dine forældre for at lave en handlingsplan for dig; fordi dit fravær, samt min vurdering af din samlede indsats i matematik, er ekstremt problematisk for dig. Dét tror jeg bare ikke vil virke. I stedet vil jeg hellere prøve at snakke med dig om det, så vi kan undgå at blande rektor og dine forældre ind i det og løse det på en måde, som virker bedst for dig.”
Der sneg sig nærmest noget varmt og sympatisk ind i Lasses stemme, og Frida fik fornemmelsen af, at hun måske alligevel var ved at klare frisag. Med fornyet håb lyttede hun til sin matematiklærers fortsatte talestrøm.
”Bare så du er klar over sagens alvor, så er jeg nødt til at forklare dig konsekvenserne af, hvis du ikke øjeblikkeligt stopper med at blive væk fra timerne; hvis du ikke kommer til timerne, kan jeg ikke godkende din indsats, og så er jeg nødt til at dumpe dig i din årskarakter. Dumper du din årskarakter, samtidig med at du har så meget fravær, vil du blive erklæret ’uegnet’ til en gymnasial uddannelse og som minimum ’måske egnet’ til… ja, skal vi kalde dem ’mindre boglige uddannelser’…”
Tanken om ikke at kunne komme på gymnasiet og fortsætte videre som dyrlæge fik det til at suge ubehageligt i maven på Frida – men det var intet imod den isnende følelse i kroppen ved udsigten til at blive udstillet som en ussel taber, der ikke engang kunne bestå folkeskolen. Fuck, det ville være pinligt, og hvad ville hendes forældre ikke sige…?
”… Og det er kun toppen af isbjerget. Jeg har ladet mig fortælle, at det ikke kun er matematik, som du har et stort fravær i, men at det er et generelt problem. Hvis jeg dumper dig i matematik på grund af fravær, ville de andre lærere blive nødt til at gøre det samme…”
Den kolde frygt, som Frida kunne mærke brede sig i hendes mave, forvandlede sig som et lyn til fuldt ud rædsel. Hun kunne ikke tåle at dumpe i matematik, men hun ville dø, hvis hun også dumpede i andre fag…
”… Men så galt behøver det ikke at gå. Vi kan lave en aftale, så du kan nå at rette op på det hele. Vil du være med til dét?”
Frida nikkede endnu en gang med synlig desperation i øjnene.
”Først og fremmest er du nødt til at dukke op til resten af mine timer i dette skoleår. Kun hvis du er alvorligt syg, kan jeg godtage, at du bliver væk. Forstået?” Endnu et hurtigt nik.
”For det andet skal alle fremtidige skriftlige opgaver afleveres til tiden – bare én gang, hvor en opgave ikke ligger i min indbakke inden for den aftalte tid, så går jeg til skoleledelsen. Okay?” Nok engang en række hurtige nik.
”Til sidst har jeg brug for en demonstration af, hvor pålidelig og dedikeret du er overfor vores aftale. Lad os kalde det en forsikring – eller rettere, en slags kompensation for, at jeg gør dette for dig.”
Frida nikkede langsomt, mens hun undrede sig over, hvad den sidste betingelse egentlig betød, og kunne ikke undgå at lægge hovedet lidt spørgende på skrå og rynke brynene uforstående.
”… øh…?”, begyndte hun spagt med en tør og hviskende stemme, inden Lasse afbrød.
”Du forstår godt, at jeg med denne aftale undlader at sige noget til skoleledelsen om dit fravær? Og jeg siger heller ikke noget til dine forældre, selvom jeg skal. Det er faktisk lidt af en risiko, jeg løber for din skyld…”
Lasse rejste sig fra pladsen overfor den forvirrede teenager og gik med langsomme og eftertænksomme skridt rundt om bordenden og satte sig på kanten af bordet ved siden af Frida. Intimideret af den voksne mands invaderende nærvær rykkede hun sig en smule væk fra ham og betragtede ham nervøst.
”Dét, som jeg prøver at sige er, at jeg gerne vil have, at du gør noget godt for mig, når jeg nu hjælper dig og forsøger at redde dig fra at dumpe.”
Frida stirrede uforstående på sin matematiklærer.
”… Hvad mener du…? … Hvad er det, jeg skal gøre for d-…”
”Jeg er glad for, at du spørger”, afbrød Lasse sin elev. ”Jeg vil gerne have dig til at rejse dig op og stå foran mig. Kom op og stå nu!”
Med et sæt over den bestemte tone gjorde Frida netop dét og stillede sig overfor Lasse med et usikkert ansigtsudtryk.
”Fint! Og nu – nu skal du lukke dine øjne. Luk øjnene, Frida.” Igen gjorde hun, som hun blev bedt om, mens hun forsøgte at regne ud, hvad der skulle ske.
Frida kunne fornemme, at Lasse rejste sig fra bordkanten og gik hen til hende. Lige nu frygtede hun, at han ville gøre noget vildt akavet eller pinligt, ligesom yoga eller hypnose eller massageterapi…
… men så mærkede hun hænder på sine bryster, hvilket fik hende til at fare sammen og instinktivt gå et par skridt tilbage med hænderne beskyttende foran sig.
”Hva’ fanden laver du?”, peb hun forfærdet. Al tillid og tryghed ved matematiklæreren var forsvundet med én berøring. Lasse rømmede sig en gang, genfandt sin ro og gik et skridt nærmere.
”Hvis jeg skal hjælpe dig, skal du også gøre noget for mig. Forstår du dét?”
”Jamen… Det er sgu da mega forbudt, at du rører ved dine elever. Du kan blive fyret og måske også komme i fængsel!” Egentlig ville Frida gerne have råbt ham ind i hovedet, men det hårde blik reducerede hende til en hvisken. Lasse gik endnu et skridt nærmere.
”Det er helt fint – jeg skal nok lade være med at røre ved dig – men så er jeg bare nødt til at følge reglerne og indberette dit fravær til skoleledelsen… Og til dine forældre.”
Det sidste blev sagt med en tydelig truende undertone, mens han tog det tredje og sidste skridt hen til hende. Han rakte forsigtigt sin hånd op og forsøgte nænsomt at flytte de beskyttende arme væk fra brystet.
”Jeg ville være ked af, hvis du dumpede i matematik…”, hviskede han, og Frida lod ham flytte hendes arme. Hun trak vejret dybt ind og forberedte sig på hans berøring.
Historien fortsætter under reklamenDa Lasses hænder fandt hendes bryster, opdagede Frida, at hun var helt presset op mod væggen bag sig. I ren refleks krympede hun sig ved kontakten og kunne øjeblikkeligt fornemme misbilligelsen i Lasses øjne.
”Stå stille, Frida.”, hvæsede han, hvorefter han droppede enhver forsigtighed og greb hendes bryster, så hun blev mast op mod væggen.
Frida kunne mærke panikken vokse og fremkalde en kvælende fornemmelse i hendes hals, mens blodet susede i hendes ører. Hun havde lyst til at skrige, slå og stikke af, men hendes lærer havde jo ret – hvis hun dumpede, ville hun ikke kunne komme på gymnasiet næste år – i værste fald aldrig. Det var med det yderste af sin viljekraft, at Frida kunne holde sine knyttede hænder nede langs siderne og modstå lysten til at flå den voksne mands hænder væk fra sine følsomme fortrin.
”Godt, Frida…”, hviskede hendes matematiklærer med et tungt åndedræt. Frida havde ikke de mindste bryster i klassen, men i Lasses store hænder virkede de pludseligt ikke så imponerende. Hun stønnede ubekvem ved den grove behandling af hendes runde bryster.
Da Lasse løftede op i hendes bluse, lukkede hun sine øjne i et forsøg på at lukke det ude, men følelsen af de ru hænder mod hendes nøgne hud fik det til at gibbe i hende.
”Du er en god pige, Frida… Jeg skal nok hjælpe dig, når du er en god pige…” Lasse drævede liderligt og rettede særlig fokus på de små stive brystvorter.
Hun følte sig forrådt af den voksnes autoritet, som hun burde kunne være tryg ved og have tillid til, og hun kunne ikke lade være med at tænke på, hvor forbudt det hér var: en lærer, en voksen mand, der tændte på femtenårige piger, sine egne elever. Voksne mænd burde da ikke tænde på så unge piger, gjorde de? Var det normalt, eller var Lasse virkelig en syg mand?
Uventet begyndte den kvælende panik at blive blandet med en anden følelse – en følelse, som Frida kun havde oplevet rigtigt én gang før til en fest før sommerferien. Nogle gange, når hun lå under dynen om aftenen, kunne hun svagt genkalde følelsen, men det var ikke det samme som at opleve det rigtigt. Og lige nu kunne det ikke blive mere ægte.
”Kom hér – du skal med herhen…” Lasse havde et vildt blik i øjnene, mens han med sine hænder på hendes skuldre guidede Frida tilbage til bordet. Frida var et øjeblik usikker på, hvad der skulle ske, hvorefter hun fast og bestemt blev bøjet forover ind over bordpladen.
Et øjeblik stoppede Fridas hjerte med at slå – ville han virkelig tage hende nu, hér, på lærerværelset? Ville han virkelig gå så langt og bruge hendes fravær til at bolle med hende? Bag sig kunne hun høre ham åbne sit bælte og lyne bukserne ned.
”Bliv dér – jeg er klar… om lidt…” Frida kunne ikke fatte, at hun faktisk lå ind over et bord på skolens lærerværelse og pænt ventede på, at hendes matematiklærer skulle gøre… hvad end, han havde tænkt sig at gøre ved hende… Men havde hun et valg?
Tankerne blev afbrudt af ivrige hænder, der febrilsk tog fat i elastikkanten på hendes gamacher og forsøgte at trække dem ned over numsen på hende. Det var som om, at han forsøgte at afklæde en dukke i naturlig størrelse, og med besvær lykkedes det ham til sidst at få det mørke stof samlet i en bunke om anklerne på hende. Da trusserne fulgte samme vej, og hun mærkede ham stille sig tæt ind og læne sig ind over hende, hørte Frida sig selv klynke nervøst.
”Bare lig stille og lad det ske, Frida – bare lad det ske…” Med en hæs hvisken i øret mærkede hun til sin rædsel, hvordan noget varmt og hårdt begyndte at presse imod hendes unge køn. Lasse følte sig lidt frem, inden han med et lettet suk fandt hendes lille åbning og langsomt begyndte at presse sig op i hende.
Det skete virkelig. Lige nu. Frida lå klemt ind over et bord i et lille mødelokale bagerst i lærerværelset med sin matematiklærers krop bag og over sig, mens den voksne mands stive pik trængte længere og længere op i hendes lille teenagefisse. Det var voldtægt. Bortset fra, at hun teknisk set godt kunne stoppe det. Hvis hun ville…
… Men hun var nødt til at udholde det. Lasse havde ret. Han burde indberette hendes fravær og kontakte hendes forældre. Dumpe hende og fucke hendes fremtidsplaner op. Det ville være ydmygende og ødelæggende for hendes ry, hvis hun dumpede niende klasse. Hun ville blive til grin på hele skolen og i hele sin omgangskreds. Hun var nødt til at sætte noget på spil for ham, når han satte noget på spil for hende…
Frida følte Lasse støde helt i bund i hende, og en uventet varme bredte sig fra hendes invaderede underliv. Det gjorde ondt og fyldte vildt meget oppe i hende, men føltes også… godt. Hun havde overgivet sig til ham, fordi hun var nødt til det, og lod ham bruge sig. Ordet ’bruge’ rungede i hendes sind, alt i mens Lasse maste sine svedige hænder ind i mellem bordpladen og hendes krop og begyndte at klemme hendes bryster.
”… Nnh, hold kæft, du er stram, Frida…” Ordene, der indforstået udtrykte Lasses anerkendelse og velbehag ved hendes krop, borede sig ind i hendes lystcenter på samme måde som, at pikken nu borede sig ind i hendes skede. Den gled lettere nu, og ømheden erstattedes af en pirrende kilden, der rislede op ad hendes rygrad. Lasse lå helt inde over hende med sin mund tæt ved hendes øre.
”… Jeg har længe holdt øje med dig, og jeg har ventet længe på en mulighed for at kunne gøre dette ved dig…” Matematiklærerens hvisken var anstrengt og lød hæs og raspende i hendes øre. Det var nærmest som om, at den voksne mands pik voksede lidt inde i hende.
”… Nnh, du skulle bare vide, hvor lækkert det er at kneppe din lille teenagefisse… Du er en god pige, men hold kæft, hvor er du våd og stram. Er du overhovedet gammel nok til at tænde på at få pik?”
Der var noget helt frygtelig klamt og creepy ved, at den voksne mand i lang tid åbenbart havde tænkt på at udnytte hende seksuelt. Hun var jo kun femten! Havde Lasse også tænkt sådan på hende, da hun var yngre? Da hun var fjorten. Eller tretten…
… Og nu lå hun hér og var tvunget til at opfylde hans fantasi om at kunne kneppe en ung teenager, tilmed en elev, der aldrig før havde mærket en pik. Der var ikke andet, hun kunne stille op, end at lade ham gøre med hende, hvad han havde lyst til…
Skulle hun skamme sig over, at hun blev mere og mere tændt? Hun var bange og nervøs for, hvad hun var blevet nødt til at gøre til gengæld for hans hjælp, men magtesløsheden og hendes overgivelse til matematiklæreren gjorde hende liderlig og ør i hovedet. Burde hun overhovedet tænde på det her, når hun var så ung? Var det i virkeligheden hende selv, der var pervers? Fridas tanker blev afbrudt af Lasses hårde stød, og han satte langsomt tempoet mere og mere op.
”… Nu skal du være en rigtig god pige, Frida… Bare lad det ske. Bare lad mig bruge dig lidt…”
Den hårde pik pumpede hårdere og hårdere, hurtigere og hurtigere op i hende. Det svimlede for hende og hun begyndte at stønne let. Lasses hånd rakte frem og lagde sig over hendes mund for at dæmpe hende.
”… Shhh, lille pige… Du er sådan en god pige, men du må ikke ødelægge det nu. Bare lidt endnu, så er jeg færdig med dig…”
Erkendelsen af, at der nu ikke længere var nogen vej tilbage, at hun var nødt til at lade ham gennemføre sin udnyttelse og tilfredsstille sig selv i hende, fik hendes hjerte til at galopere, og hun følte sig tæt på sit eget klimaks, da det slog hende – Lasse kneppede hende uden kondom!
… Men hun turde ikke stoppe ham og bede ham tage et på. Hvad nu, hvis han blev vred og brød aftalen? Hvad nu, hvis han ikke var tilfreds og alligevel endte med at indberette hende? Hun havde ikke andet valg end at lade ham gøre det – bruge hende, som han havde lyst til…
”Fuck – nu kommer jeg! Nu er du min gode lille pige, Frida! Nu er du min…” De sidste ord blev sagt, mens Lasse afsluttede sine hurtige stød ved at trænge smertefuldt dybt op i hende og fyldte hendes femtenårige fisse med sprøjt efter sprøjt af varm sæd.
Frida kunne næsten ikke trække vejret igennem den voksne mands store hånd, der lå tæt henover hendes mund og forhindrede hende i at stønne sin skam, forfærdelse og liderlighed ud i lærerværelset. Følelsen af de store klatter sperm, der blev pumpet op og fyldte hendes umodne hul, frarøvede hende næsten bevidstheden.
Men hun følte sig komplet. Det var en nærmest ubeskrivelig følelse at have tilfredsstillet en voksen mand – at være stort set et barn, usikker og uerfaren, og stadig have gjort en mand, der var gammel nok til at kunne have været hendes far, glad og tilfreds med sin krop. Ved at lade ham bruge hendes lille fisse…
Lasse trak pikken ud af hende og begyndte at klæde sig på igen. Nu var han færdig med hende, og Frida kunne ikke undgå at føle lidt skamfuld over at have ladet ham bruge hende så nemt. Hun lå stadig ind over bordet, forstenet og udnyttet og kunne kun forestille sig, hvordan hun måtte se ud nu i sin matematiklærers øjne.
”Du har været en god pige, Frida… Jeg skal nok lade være med at indberette dit fravær, hvis du stadig holder din del af aftalen…” Hun rødmede og græmmede sig, da hun mærkede Lasses ru hånd lægge sig på hendes ene balde og give hende et hårdt og ukærligt klem.
”Kom op og stå og få noget tøj på. Jeg skal låse og slå alarmen til, når vi går ud.”
Lasses stemme var tilbage i sin professionelle og overlegne tone, og enhver rest af hans nylige, forbudte udnyttelse af hendes femtenårige krop var væk. Frida følte sig brugt og beskidt. Da hun rejste sig, kom hun til at skære ansigt ved den dunkende ømhed – men mest på grund af den udelikate fornemmelse af den voksne mands sæd, der langsomt begyndte at løbe ned og ud af hendes nykneppede køn.
Historien fortsætter under reklamenFrida mumlede blot sin respons, da de skiltes udenfor skolen, og Lasse ønskede hende god efterårsferie. Hun kiggede ikke én eneste gang tilbage, men skyndte sig hjem med et galoperende angstanfald i hælene, der først faldt til ro igen, da hun stod i entréen og havde taget sine sko af. Tasken blev smidt på gulvet, og Frida lod sig falde oven på dynen i sengen. En salt tåre løb ned af kinden og kildede hendes øreflip…
… alt i mens en hånd gled under buksekanten, ind i trusserne og fandt fissen varm og klæbrig af Lasses sæd. Hendes voksne matematiklærers sæd, som hun havde ladet ham sprøjte op i hende. Hun følte sig ulækker men kunne ikke afholde sig fra at gnide den fede substans ud over hendes varme skamlæber og bruge sine fingre til at putte noget af det tilbage op i sig. Da Frida hørte sin mor træde en i entréen senere på eftermiddagen, havde hun allerede bragt sig selv til klimaks to gange med en voksen mands sæd på fingrene…
Tak for inspirationen – du ved selv, hvem du er. 😉 ❤️
Giv forfatteren en kommentar - KLIK HER





Mr. Sex
13/11/2017 kl 10:12
Hvornår forventer du næste afsnit er klar?
Læsehæsten
13/11/2017 kl 17:54 - som svar på Mr. Sex
Jeg er ikke påbegyndt et næste afsnit. Overvejer stadig, om der er mere kød på historien.
Mr. Sex
21/11/2017 kl 15:41 - som svar på Læsehæsten
Ide til at komme videre.
Jeg synes at Frida og Mille (fra Katrines webcam) minder lidt om hinanden. Vil det være en ide at kombinere de 2 historier på en af 2 måder.
1. Troels og Lasse er gode venner, og sidder en aften og har en herre aften, hvor de ser fodbold og drikker godt med øl, hvilket så resultere i at enten Trols eller Lasse kommer til at tale over sig, og åbner sif fir hinanden, og det så ender med at Trols tager Mille med hjem til Lasse en aften, hvor Frida er der. Her kan Trols og Lasse så ende med at bruge Frida og Mille som det lyster dem. Prøv at forestille dig de 2 unge piger Frida og Mille blive taget af Trols og Lasse i sandwich. Katrine kan også være med, hvis du føler for det, men jeg kan sagtens se en forsættelse med Frida, Lasse, Mille og Trols.
2. En anden mulighed er at Mille og Frida er gode veninder og kommer til at betro sig til hinanden om hvad de har oplevet med Lasse og Trols og på den måde lagt en plan der involvere jer alle 4, idet Mille og Frida begynder at udforske deres seksualitet, igen her kan Katrine også være med, mens synes Mille og Frida skal være de bærende elementer i de kommende afsnit.
Læsehæsten
21/11/2017 kl 20:25 - som svar på Mr. Sex
Tusind tak for dine input.
Nu, hvor du nævner det, så er der faktisk et “Katrines webcam Easter Egg” i denne historie. Kan du finde det? ?
Jeg skal kraftigt overveje at tage dine idéer med til mit kreative tavlemøde.
Mr. Sex
22/11/2017 kl 10:24 - som svar på Læsehæsten
Må indrømme jeg ikke lige kan se dit Easter egg i denne historie 🙁
3 ide. Nu ved jeg ikke havd du havde tænkt dig med Laust, men en tredje mulighed kunne være at drage Laust ind i historien, og du lader Laust få Mille.
Så kunne det give noget af et bunke pull, hvor Laust tager Mille, Lasse tager Frida og du tager Katrine.
Skal det være virkelig uartigt og frækt så kan det være at Lasse, Laust og du tager Mille, Fridag og Katrine i munden, fissen og analt på skift på en gang. Er sikker på at piger vil få sig noget af et chock, når de opgaver hvad I har få 😉
denkaadekyk
22/11/2017 kl 11:03 - som svar på Mr. Sex
Du er ikke alene, der er fler’ lig’som dig ……
Læsehæsten
22/11/2017 kl 16:52 - som svar på Mr. Sex
Det betød dog også, at Frida i niende klasse med ét skulle omstille sig til ikke at kunne trække ”depressions-kortet”, når hun ikke følte sig oplagt til at tage i skole. Eller hvis Carina eller Mille eller en anden veninde pludselig havde brug for, at Frida fik et ”angstanfald”, så de kunne ”følge hende hjem” og hurtig derefter skynde sig ned og kigge på nye sko. Det var hårdere, end hun havde troet.
🙂
Mr. Sex
23/11/2017 kl 7:21 - som svar på Læsehæsten
Doh, det er øjnene man først bliver blind på 🙂
Læsehæsten
23/11/2017 kl 17:35 - som svar på Mr. Sex
Jeg har for i øvrigt snart en ny historie klar til at blive sendt ind, trofaste Mr. Sex. 😉
Mr. Sex
25/11/2017 kl 9:01 - som svar på Læsehæsten
Lyder godt
Mr. Sex
06/11/2017 kl 12:14
God historie, er spændt på hvordan den udvikler sig 🙂
Mand36
05/11/2017 kl 11:09
Sindssyg velskrevet og meget fræk historie. Topkarakter 🙂
Peter P
04/11/2017 kl 15:58
Frida er en meget god pige. Tak for introduktionen. 😉
denkaadekyk
04/11/2017 kl 8:32
og du synes at min tilgang til undervisning er hmmm på grænsen????
Læsehæsten
04/11/2017 kl 19:14 - som svar på denkaadekyk
Plot twist: JEG er Lasse og Sofie er Frida! ?
Kaptajn Kyk: Jeg tror, at det gør en markant forskel, at jeg i den virkelige verden IKKE ernærer mig ved undervisning af folkeskoleelever, i modsætning til dig! ?
Teenhoppen
05/11/2017 kl 15:08 - som svar på Læsehæsten
Hmm.. Læsehæst.
Jeg havde da ellers aldrig klaret afsnittet om andengradsligninger, hvis ikke det havde været for dig. 😛
Læsehæsten
05/11/2017 kl 16:16 - som svar på Teenhoppen
Du havde ellers ret godt styr på det, og jeg bistår da gerne med lektiehjælp en anden gang, hvis behovet opstår igen. ?
denkaadekyk
07/11/2017 kl 10:24 - som svar på Læsehæsten
så kan du jo passende gøre brug af konkrete materialer.
F.eks kan du fremvise en brøkdel af en …
Læsehæsten
07/11/2017 kl 8:17 - som svar på Teenhoppen
Jeg ser i øvrigt frem til at hjælpe dig med brøker.
Husk nu: Hvis du er god ved din lærer, så er din lærer god ved dig. ?
denkaadekyk
05/11/2017 kl 15:29 - som svar på Læsehæsten
Du ville også få det svært, da alkohol ikke er velset på de danske skoler
(med mindre man selv har fået eleverne til at lave det ….. )
Læsehæsten
05/11/2017 kl 16:17 - som svar på denkaadekyk
“Goddag, børn! I dag skal vi lave vodkaklovne og luderbenzin! Sæt i gang!”
denkaadekyk
05/11/2017 kl 16:31 - som svar på Læsehæsten
Noget i den retning, samt med informationen om at det ikke er at være fuld der giver hjerneskade. Det er når man holder op med at være det
Jann
05/11/2017 kl 17:03 - som svar på denkaadekyk
Frem for en tommel op, må der mere passende vedhæftes en lille tromme til kyk-linerne, gerne med lyd ?