Ikke Bedre Værd – 14

‘ER VI I gang?’ spørger Freja mod Evy, men kan se på hendes pumpende hånd, at ja, det er de.

Forfatter: Marcus
Marcus1historier@gmail.com
Læs forrige afsnit
eller læs fra begyndelsen

Aftenhimlen er koboltblå og helt skyfri over skateparken. Freja og Evy har den for sig selv, og det passer dem perfekt, for de har kun den her aften sammen. Og nat. Og morgen. Og formiddag. Og så bliver de adskilt af fem ugers ferie, før gymnasiet og 10. klasse venter. Fem uger? I deres verden føles det som, like forever, og som Prince synger, så er det ‘a mighty long time’. Som teenager? Uendeligt. Hvem ved hvad der kan ske i det tidsrum? Med dem? Deres kærlighed?

Evy skal til Kroatien med sin familie på sommerferie i tre uger, og to dage før hun kommer hjem, flyver Freja med ham og mor til Island. Det er Freja, der har fået lov til at vælge destinationen. Hun vil gerne se en vulkan. ‘Okay’ svarede han bare, og arrangerede alt på tyve minutter, på trods af hendes mors surmuleri.

‘OKAY’ SVARER FREJA, da Evy spørger om hun vil prøve og skramlende placerer sit board foran hende på asfalten. ‘Jeg skal nok hjælpe dig op, hvis du falder.’ Freja elsker alle ord i den sætning. Kysser Evys kind. Og hun får i øvrigt ret. Evy er ved Frejas side hver gang hun mister balancen eller falder. Gennem utallige somre. Gennem hele livet.

Like. Forever.

DET ER IKKE Frejas spidskompetence, at stå på skateboard. Som i overhovedet. Efter tyve minutter trækker de sig væk. Ind på græsset oven på deres jakker lidt tilbagetrukket fra asfalten og dækket af lavthængende grene og blade fra et stort bøgetræ ligger de halvt i skjul fra nysgerrige blikke på en lille høj. Ikke at de laver noget som folk ikke må se, tænker Freja. Så hører hun Evy banke en lighter mod sin telefon og sekundet efter den søde, let tunge duft, som Evy tænder op i en joint, og ændrer narrativet en anelse, for det behøver folk ikke se. At de ryger.

Freja læner sig op på albuen, støtter sin kind med den ene hånd, ser ned på Evy ved sin side. Så forbandet smuk. Hendes. Der er sket meget siden hun sad sammen med Andrea få meter herfra for næsten præcis et år siden.

EVY SER OP i træets kroner, mens hun ryger. Så rækker hun jointen mod Freja uden at se på hende. Freja ryster på hovedet, men det virker jo så kun hvis folk ser på én. Følger op. Med ord. ‘Nej tak. Jeg ryger ikke mere.’ Evy holder bare jointen mod hende. Ser op i træet. Freja tager jointen, fører den mod sine bløde læber, et drag, suger den tunge røg ned i lungerne, puster ud, væk fra Evy, der bare smiler krøllet uden at se på Freja. ‘Du så nem’ hvisker Evy. Freja smiler. Tager endnu et drag. Giver den til Evy, der fører den mod sine læber, fjerner den uden at tage et drag, tørrer noget tobak væk fra sin underlæbe, fører jointen mod sine læber, skærer en bekymret grimasse, fjerner jointen igen, ser på Freja: ‘Altså, det siger jeg lige tilbage. Jeg mente ikke, at du er nem, som i…’ Igen en uafsluttet sætning Freja kan tilgive Evy. Fletter sine fingre ind i hendes ledige hånd.

De ryger mens de ser op i træets krone. Når de er færdige med at ryge går de hjem til Evy og har sex, sover lidt, og har sex igen. Sådan kommer det næsten til at gå, men med et indskudt intermezzo som de ikke kender til lige nu. Okay, tænker Freja for sig selv, INTERMEZZO, dét er et fedt ord, smiler af den måde det ligesom ruller over tungen.

JOINTEN ER MILD, og de bliver ikke baskede, som i: ‘Jeg skal ligge i koma i aflåst sideleje, og når jeg vågner vil jeg frådespise hotdogs og slutte med femten chokoladeskildpadder til dessert.’ Mere sådan a la: ‘Ligge med sin kæreste i hånden og se op i et træs krone og tænke på alt. Eller intet.

EN SKRAMLEN AF gummihjul og træ mod asfalten afbryder deres tanker. De sætter sig begge halvt op, men vender sig så unisont rundt, lægger sig på maven med front mod asfalten samtidig med de dovent deler jointen. Lader den gå fra og til mens de betragter Noah og Victor fra deres klasse, som de ugenerte laver tricks og halvhøjt kommenterer hinandens skills på asfalten 30 meter væk. Eller, gamle klasse, retter Freja sig selv, i sine tanker. Justerer ordene. De er vigtige.

Drengene er frie i deres bevægelser, frie i deres tale. Bare frie. To gode venner der øver tricks helt uden parader eller nogen form for forstillelse, her hvor de er alene uden andre, og specielt uden piger. Freja kan godt lide, hvad hun ser. Det er to søde drenge. Evy betragter dem også interesseret, ser hun, da hun fisker den halvt røgne joint ud mellem Evys fingre.

EVY SKOTTER HEN på læskuret. Freja ser på læskuret, prøver at se bagved, om på bagsiden. Aflure det alle dets hemmeligheder, men, det er jo umuligt. Nemmere at spørger, ser på Evy. ‘Ku du lide det?’ Evy ved præcis, hvad hun sigter til. Nikker med et smørret grin mens hun tager imod jointen igen. ‘Hvor mange håndjobs var det?’ Freja er ligeglad. Hun spørger bare, fordi de faktisk aldrig har snakket om det. ‘To’ svarer Evy. Freja ser mod hende. ‘Evy!’ ‘Okay så. Fire’ hvisker Evy dvælende. ‘Evy’ svarer Freja igen bebrejdende. Det er ikke tallets størrelse, hun er ligeglad, men, Evy lyver, og det dur ikke, og her prøver hun ikke at komme ind på, at hun selv har noget usagt i sit liv, noget Evy ikke kender til.

‘Okay’ siger Evy næsten protesterende. ‘Otte. Nå nej, der var også Giovanni ved Gardasøen sidste sommer.’ Hun begynder at fnise. ‘Det har du da aldrig fortalt om?’ ‘Yeah, Frejse, som om du fortæller alt?’ replicerer Evy med en næsten tonløs stemme. Freja vrider sig over de ord, men prøver at slippe fri ved at spørge til det mest oplagte. ‘Giovanni? Det hed han ikke, vel?’ Freja kan slet ikke rumme det. Det er bare for meget, for stereotypt. ‘Gio-fucking-vanni?’ Evy fniser højlydt. ‘Jo. Det hed han. Han var 16, havde brune øjne, mørkt hår og så ud lige præcis som du forestiller dig. Han fik lige et håndjob sidste aften i en gyde med blafrende vasketøj. Sådan Lady & Vagabonden like.’

Evy smiler til Freja. ‘Nu har jeg jo så valgt side, men jeg ville virkelig gerne op på ti. Det var faktisk mit mål, men nu når jeg det jo ikke.’ Freja smiler, trækker ligeglad på skuldrene. ‘Hvor mange har du…’ når Evy at spørge, før hun tager sig i det. ‘Ej, undskyld’ hvisker hun. ‘Det okay’ Freja kysser hendes hånd. ‘Jeg kan faktisk godt lide det. Det er nemt, og lige dér…’ ‘når den popper?’ afbryder Evy hende. ‘Præcis’ hvisker Freja. ‘Det så fedt’ smiler Evy. ‘Jeg er faktisk mega god til det’. Freja ser på Evy. Hun ville klart vinde den konkurrence. Som i hver gang. Hun tænker det bare. Men, så siger hendes mund det. Højt. Evy får dét der blik. Det fandenivoldske. Det Freja ikke kan stå for. ‘Du ville så meget tabe’ svarer Evy.

Og den trold, den kan de bare ikke proppe tilbage i æsken igen.

DE RYGER FÆRDIG, mens de af aftaler reglerne. ‘Ingen kys’ siger Freja. Evy ser på hende. ‘Jeg… jeg har bare ikke lyst til at se dig kysse med andre’ forklarer Freja. ‘Nååhhhh’ siger Evy lavmælt med gnistrende brune øjne, kysser hende blidt, og Freja får så dårlig samvittighed, men ryster det af sig igen. ‘Bryster?’ ‘Whatever’ Freja kunne ikke være mere ligeglad. De må røre, så meget de vil. ‘De må ikke snakke om det til nogen’ siger Freja. Ser ud i luften i nogle sekunder. Så løser hun også den. ‘Vil du ha’ mere?’ Evy ryster på hovedet. Freja skodder jointen i jorden, samler skoddet op, putter det i brystlommen på sin læderjakke. ‘Vamos’ siger hun, da hun står op og tilbyder Evy en udstrakt hånd.

NOAH STOPPER MIDT i en sætning, da Freja og Evy kommer gående imod drengene hånd i hånd, Evy med sit bræt under den frie arm.

‘Hej’ siger Freja.‘Hey’ svarer Victor, for dem begge to. ‘Vil I med hen bag skuret?’ De to drenge med halvlangt hår og huer står helt perplekse i sommeraftenen. Victor har altid været lidt skarpere end Noah, så Freja er ikke overrasket. ‘Hvorfor, hvad skal…’ ‘Hold nu bare din kæft! Ja. Klart’ svarer Victor.

TELEFONERNE ER DET første Evy forlanger udleveret fra de to drenge. Placerer dem på en sten otte meter væk. Så er de ude af loopet. Freja forklarer reglerne. De er ikke svære at forstå. Først skal hun dog lige sikre en form for pant, for det der nu sker bag skuret, skal ikke ud og i omløb i Charlottenlund, men bare være én af skurets 1000 ufortalte hemmeligheder. Victor begynder allerede at knappe op, Noah protesterer: ‘Hvordan… hvordan kan vi vide, I ikke bare tager et billede, poster det og skrider?’ Victor har knappet sine halvlange, beige shorts op, viser de hvide underbukser indenunder. Han ser på sin ven. ‘Noah, det er Freja!’

FREJA TOLKER DET ikke som, at det der nu skal ske, i drengenes mytologi svarer til at se en enhjørning i en fold med heste, det at Freja står bag skuret og vil lege. Hun tolker det, som at man bare altid kunnet stole på hende. Hun har aldrig gjort eller sagt noget mod nogen, men været der for de fleste, når hun havde overskuddet. Og det er præcis sådan Victors udsagn skal tolkes. Noah ser på de to smukke piger, ryster på hovedet, knapper op, finder sig selv frem. ‘Stil jer lige tættere på’ siger Freja. De adlyder. Prøver ikke at se ned på hinanden. Freja peger sin telefon mod dem. Lader som om hun tager et billede. Viser den tomme skærm til Evy, der nikker.

Der kommer ikke noget godt ud af sådan nogle billeder. ‘Godt’ siger Evy. ‘Vi vil ikke høre om det her fra nogen som helst. Det er ikke noget, der skal ud. Hvis vi hører bare en hvisken om det, så…’ hun peger sigende mod Frejas telefon. De nikker begge.

‘Præferencer?’ spørger Evy. Freja ryster smilende på hovedet, bøjer sig ned, kysser dvælende Evy. ‘Held og lykke’ hvisker hun. Evys blik er determineret, som hun går mod Victor, tager ham i hånden og går hen langs skurets bagside, så der er ti meter mellem dem og Freja og Noah.

‘ER VI I gang?’ spørger Freja mod Evy, men kan se på hendes pumpende hånd, at ja, det er de. I den grad. Og Freja er bagud på tid. Hun tager det helt roligt. Den her har hun.

‘HVAD SÅ, NOAH’ hvisker hun, som hendes hånd vandrer ned over hans bryst. ‘Har du forestillet dig det her? Derhjemme? Mig? Sådan her?’ Han rødmer. Han nikker. ‘Du må gerne røre mine bryster’ mumler Freja som hun slutter sin hånd om hans stive drengepik. Ser ned. Han er lille med mørke kønshår. En drengetissemand. Ikke en mandepik, tung og fyldig, som hun er vant til fra funkisvillaen. Slipper tanken.

Begge hans hænder ryger op under hendes læderjakke, under den gulmønstrede, stumpe-Tshirt og krammer hårdt hendes store bryster under hendes top. ‘Ja…’ hvisker Freja, mens hun pumper ham blidt, så hårdere og hårdere. Hun ser hen mod Evy, der ikke snakker, samtidig med at hendes lille, højre hånd pumper om Victors strittende pik. Den eneste lyd derovre fra er lyden af Evys armbånd der rasler svagt under bevægelserne. Han har sine hænder under Evys T-shirt. Rager på hendes små bryster, som Noah rager på Freja, men, Evy bruger ikke ord. Tsk-tsk. Big mistake. Huge. Freja ryster næsten overbærende på hovedet af sin smukke kæreste, der koncentreret står og ser ned mod Victor mens hendes hånd spiller og spiller, pumper og pumper.

HUN LØSRIVER SIG fra synet. Ser på Noah. Han stirrer på hende. Freja skiller sine tykke læber. Slikker sin underlæbe. Noah stønner. ‘Kom med din hånd’ mumler hun. Han adlyder. Fjerner sin venstre hånd fra hendes bryst, holder hånden som en skål for spidsen af sig selv. ‘Så godt’ hvisker Freja. ‘God dreng.’ Viser tunge igen. Stemmen er hæs, næsten hviskende. Ordene? Velvalgte. Fra præcis den rigtige hylde:‘Tænk på du er oppe i mig, Noah. Noah, kig på mig!’ Han ser på hende. Hendes smukke ansigt, det blonde hår, de bløde læber. ‘Ja….kom Noah. Jeg ligger nøgen med vidt spredte ben i din seng, under dig. Du er oppe i mig. Pumper i mig. Du må kæle for mine bryster imens. Sperme i mig. Kom, kom, sperm i mi…’ ‘UGHHHHHH’ jamrer Noah, som Freja tømmer ham i hans egen hånd. ‘God dreng’ hvisker Freja hæst. ‘Rigtigt flot.’

‘NEJJJJJ’ NÆSTEN RÅBER Evy, som hun slipper Victor, drejer sig mod Freja. ‘Det er ikke rigtigt, vel?’ Freja holder sejrsstolt Noahs hånd op, viser det hvide sekret i håndfladen. ‘Boom’ svarer hun med bløde læber og drillende øjne. ‘Ej men…’ Evy næsten stamper i jorden ‘nu når jeg jo ikke op på ti!’

FREJA RETTER PÅ sit tøj. Ser på Noah. Han fatter intet af de sidste to-tre minutter, men han prøver at genopføre stykket i sit indre de næste mange, mange måneder hver aften før sengetid. ‘Tak for hjælpen’ siger Freja smilende til ham. Kysser ham på kinden. Et tantekys. Så går hun mod Evy, mens hun slår sine håndflader mod hinanden, for så at flette sine fingre ind i Evys.

Hun vil hjem til Evy. Kysse med Evy. Være nøgen med Evy. Falde i søvn med Evy. Vågne op med Evy. Hun vil bare Evy.

‘DU LAVEDE IKKE ‘looser’ med dine fingre, vel? Det gjorde du ikke?’ Freja ryster på hovedet, som de begynder at gå. ‘Men…’ starter hun smilende, ‘Hey!’ råber Victor efter dem ‘Hey, hvad med mig?’ ‘Men du tænkte på at gøre det?’ afslutter Evy Frejas uafsluttede sætning. ‘True that, men, jeg gjorde det ikke. Du er jo det kæreste, jeg har.’ Evy smiler. Kysser hendes hånd.

‘Hey!!’ råber Victor. De drejer sig begge rundt, allerede 25-30 meter væk fra drengene. Victor dækker sig halvt til, men det er umuligt at skjule den uforløste erektion. Drengepikken stritter lige frem.
Historien fortsætter under reklamen

Evy sukker. ‘Drenge…. altså for helvede…’ Freja trykker hendes hånd, som for at signalere at Victors råb om hjælp kræver en form for anerkendelse, for svar.

Evy råber til Victor: ‘Det har vi snakket om, det var en del af aftalen. Den der ikke kom først måtte klare det selv, er Ikke Bedre Værd.’

(I N T E R M E Z Z O)

Giv forfatteren en kommentar - KLIK HER