gratis dating sexdating

Sandras Julefrokost

Ujulefrokost utroskab udnyttelsender ædruelige omstændigheder havde Sandra for længst fået nok af Kristians indiskrete påskønnelse af hende, men lige nu kunne hun godt se igennem fingre med, at han grådigt …

Forfatter: Læsehæsten

Note fra forfatteren om historien: Sandras Julefrokost er en julehistorie i samme univers som Katrines Webcam-serien, og foregår tidsmæssigt på et tidspunkt i løbet af Katrines Webcam del 7, der i skrivende stund hverken er skrevet eller udgivet endnu. Det anbefales, at man læser Katrines Webcam til og med del 6 eller 7, før man kaster sig over denne spin-off. 🙂

Klorvandet bølgede og skvulpede op over bassinkanten, da Sandra med en elitesvømmers rutine dykkede og vendte for at svømme tilbage langs banens længde. Mens hendes krop skød frem gennem vandet, følte hun sig på en gang afslappet og fredfyldt, men også opbrugt og udmattet. Det var vist ved at være på tide at stoppe for i dag, hvis der også skulle være energi til julefrokost med arbejdet senere på dagen.

Siden dengang hun valgte at skrue ned for svømningen og hellige sig studierne, havde hun sørget for stadig at klemme én til to gange svømmetræning ind om ugen, om end ikke andet så for at holde sig i form. Med årene siden beslutningen havde hun dog indset, at de ugentlige svømmeture mere gav hende en slags mental velvære, en art mindfulness kunne man vel kalde det, og så var motionen egentlig blot en belejlig bonus. Det var som om, at vandets omfavnelse og svømmehallens grotteagtige rungen gav hendes sind ro og plads til at reflektere over hverdagen og livet.

Egentlig syntes Sandra, at hun havde et godt liv. Hun var gift med Troels, som hun havde kendt i over tolv år, og de havde endnu ingen børn. Et semibevidst fravalg, var de blevet enige om, idet at lysten til at få børn endnu ikke havde meldt sig hos nogen af dem. De havde begge to gode jobs inde i byen, et pænt hus og manglede generelt ikke noget. Derfor var det også lidt et mysterie for Sandra, hvorfor hun var begyndt at knalde med hendes bedste venindes kæreste, Laust.

Måske var det fordi, at Laust var en helt anden type end hendes mand; hvor Troels var akademisk, lidt nørdet og nød at fordybe sig i noget komplekst og avanceret, så var Laust en mere ligefrem og energisk type. Han var også meget simpel og utålmodig, excellerede inden for arbejde og opgaver, der ikke krævede den store træning eller uddannelse, og grinede blot af de ting, som han ikke forstod. Og så havde han en håndværkers rå tiltrækning og en veltrænet krop. Sandra kunne på én gang godt forstå, at hendes bedste veninde, Andrea, var kærester med Laust, for han var fræk, lækker og vanvittig god i sengen. På den anden side kunne hun overhovedet ikke forstå det, for udover sit ydre og evner på lagnerne, så var Laust elendigt kærestemateriale på både kort og lang sigt. Hvis hun skulle se bort fra skyld og skam, så syntes Sandra, at hun i virkeligheden fik det bedste fra begge verdner ved at være gift med Troels og knalde med Laust. Nærmest utopi, hvis ikke det var for den høje pris betalt med bedrageri og dårlig samvittighed.

Men uha, hvor kunne Laust få hende op og ringe i sengen. Så var det til at overleve, at han ikke var så kvik og til tider opførte sig som en afstumpet idiot. Ingen er perfekt – det havde hun for længst affundet sig med.

I omklædningsrummet var hun lige trådt ud af bruseren, havde tørret sig og skulle til at hoppe i tøjet, så hun kunne nå at komme på arbejde, da hun kom til at se sig i spejlet. Sandra var ikke utilfreds med, hvad hun så. Sandra tog sig ikke særlig meget af, hvordan andre syntes, hun så ud, men kunne alligevel ikke lade være med lytte, når andre roste hende og komplimenterede hendes slanke krop. Mange af hendes veninder og kvindelige kolleger varierede fra at være forsigtigt beundrende til at være åbenlyst misundelige over hendes sunde og atletiske krop. I modsætning til mange af dem, havde Sandra hverken været overvægtig eller gennemgået graviditeter eller fødsler, hvorfor hun i en alder af 31 år stadig havde en fast og spændstig krop, der kunne have tilhørt en ti år yngre kvinde. Med et veltilpas smil trak hun i den lille stramme nederdel og knappede den kortærmede skjorte så langt op, at den ikke virkede åbenlyst upassende eller uprofessionel, inden hun nynnende tog hen på kontoret.

Julefrokosten skulle starte kl. 17 og med en halv times kørsel hver vej, gad Sandra ikke at skulle tage hjem fra arbejde. Efter at have taget sig tid til en morgensvømmetur, kunne hun alligevel dårligt argumentere for, at hun så også skulle kunne tage sig tid til at nå hjem, inden det gik løs. Tiden fløj af sted, og da tiden nærmede sig festens begyndelse, kunne Sandra efterhånden ane flere og flere muntre stemmer og latter fra gangen uden for sit kontor. Et kvarter før tid nåede Annette fra nabokontoret og Kristian fra trykkeriet hen til hendes kontor med hver sin juleøl i hånden og en sixpack på slæb, mens de feststemt sang en julesang.

”Kom så, Sandra, vi går ned i kantinen nu”, kaldte Kristian lystigt, inden han blev hevet med videre til næste kontor af Annette. Hovedrystende og med et smil på læben gemte Sandra sit arbejde på fællesdrevet og fandt nissehue og en broche med juleklokker frem og tog dem med sig. Brochen satte hun på skjorten lige over det ene bryst, mens huen blev skruet ned over hovedet og det lange mørkblonde hår. I samme ombæring blev den øverste knap i skjorten løsnet, så hun ikke kom til at se så stram og forretningsagtig ud.

Kolleger fra de andre kontorer slog følge med Kristian, Annette og Sandra ned til kantinen på etagen nedenunder, og flere af dem var allerede i gang med de våde varer. Den årlige julefrokost blev ofte en noget vild affære og det var sket mere end én gang, at deltagere var blevet sanseløst berusede, havde brækket sig alle vegne og kommet til skade med hæmningsløs fuldemandsdans. Rygterne ville også, at der rundt om i krogene også var foregået ting, der havde givet anledninger til moralske tømmermænd, men det følte Sandra ikke længere, at hun kunne tillade sig at være særligt fordømmende overfor.

For at undgå klikeopdeling ved det lange julefrokostbord havde festudvalget fundet det vældig morsomt at lave en lille selskabsleg, hvor man så skulle parres to og to ud fra ren tilfældighed; kvinderne fik udleveret en lille lap papir med et billede af et dyr på, og det samme fik alle mændene, og så skulle man gå rundt blandt hinanden og sige som det dyr, man havde fået, indtil man fandt sin mage. Sandra sukkede opgivende for sig selv, inden hun trådte ud blandt sine kolleger og muuh’ede småfnisende til alle de fyre, som hun stødte på. Hun var allerede blevet træt af legen, da Kristian fra trykkeriet besvarede hendes kalden og viste hende det lille billede af en tyr.

Skæbnen ville, at Sandra kom til at sidde lidt adskilt fra de af hendes kolleger, som hun snakkede mest med, og måtte erkende, at Kristian var den eneste interessante at snakke med under spisningen. Kristian var en del af festudvalget og fortalte stolt om, hvordan den indledende selskabsleg havde været hans idé, og hvor sjovt det havde været at finde på alle de mærkelige dyr, man kunne vælge i mellem. Efter at der havde været sild og snaps på bordet, kunne Sandra egentlig godt se, at det var en sjov idé.

”… Og så sagde jeg til Annette, at vi simpelthen SKULLE have hvaler med – bare for at se, om der var nogen, der ville gå rundt og snakke til hinanden som Dory fra Find Nemo! Det ville bare være totalt grineren!!” Snapsen fik Kristian til at fnise hysterisk over sin egen finurlige humor, og da Sandra selv gengav scenen fra filmen, hvor den skøre kirurgfisk forsøgte at kommunikere med en hval, for sit indre lærred, kunne hun heller ikke selv undgå at grine fjollet. Det VAR faktisk en sjov idé.

”Hva’ så, kommer din mand og henter dig senere i aften, eller crasher du på et kontor?”, spurgte han henslængt.

”Altså, jeg skulle egentlig have kørt med Janni, men jeg har ikke set hende endnu.” Hun var dog ikke så bekymret – i værste fald kunne hun tage en taxa, selvom det var lidt pebret. Hun skulle i hvert fald ikke til at ulejlige Troels, når hun først havde fritaget ham fra opgaven.

”Hende har jeg ikke set hele dagen. Er du sikker på, at du stadig har en aftale med hende?”

Lidt senere, da hun skulle på toilet, tog hun et kig på telefonen og skrev til sin kørelejlighed, men blev hele tiden nægtet at sende noget af sted. Først, da hun genstartede telefonen, kom der hul igennem, og så væltede det ind med blokerede beskeder og opkald. Lang historie kort, så var Janni blevet syg og kunne hverken komme på arbejde eller til julefrokost, og hun havde derfor forsøgt at komme i kontakt med Sandra hele dagen, så hun kunne finde en anden kørelejlighed hjem fra festen. Sandra mumlede noget olmt om elektronik for sig selv og sendte en ny besked til Janni med en forklaring om situationen og et ønske om god bedring. Tilbage ved bordet sad Kristian snakkede lystigt med sin sidemand, men rettede øjeblikkeligt og nærmest uhøfligt opmærksomheden tilbage til Sandra, da hun satte sig på sin plads.

Varm leverpostej, røget medister, grønlangkål og flæskesteg var ikke gyldige undskyldninger for ikke at drikke snaps, og der blev jævnligt skålet i den destillerede nervegift. Bevidst om, at hun ikke ville være så sanseløst beruset, at hun ikke selv ville kunne ringe efter en taxa (eller, Gud forbyde det, at hun skulle komme til at brække sig i taxaen), prøvede Sandra at beherske sit indtag af den stærke drik, men Kristian var hele tiden over hende med den grønne Aalborgflaske.

Efter maden og inden risalamanden skulle hele bordet spille det berygtede terningespil: pakkeleg. Som udgangspunkt var det hyggeligt og fornøjeligt, og kantinen rungede fra tid til anden af begejstrede udbrud, når nogen slog den eftertragtede sekser og måtte tage en pakke hen til sig. Da alle pakker var delt ud, ændrede legen dog totalt karakter med anden runde. En sekser gav nu én lov til at stjæle en pakke fra en af de andre deltagere, og flere aspekter kunne nu spille ind.

For den uerfarne pakkelegsspiller, kunne runde to være en voldsom og forvirrende affære, men det var muligt at betragte det med en vis systematik. Deltagere ville højst sandsynligt stjæle pakker hinanden ud fra én af flere forskellige motiver: 1) den kollega, man ikke kan udstå, hvor man kan få lidt hævn og afløb for indestængte frustrationer; 2) den kollega, som man er lidt vild med, hvor man driller på bedste skolegårdsfacon, eller; 3) man går efter den mest interessante/største/tungeste pakke uafhængig af, hvem der har den.

Kristian rejste sig nærmest aldrig for at stjæle pakker, men rakte blot over efter Sandras pakker, når hun havde nogen. Sandra kunne ikke undgå at bemærke, at han i processen også gjorde sig umage med at strejfe hende eller nogle tilfælde endda slet og ret røre ved hende, men juleøl og snaps fik hende tilsyneladende til at sige ”pyt” og bare se det som sjov og spas. Som ventet endte Sandra med at sidde uden nogen pakker, da æggeuret ringede og legen var slut.

Uden den store appetit til risalamande eller den forsvindende lille chance for at vinde mandelgaven sad Sandra blot og snakkede med Kristian, der med store armbevægelser og indlevelse berettede om, hvordan han havde måttet skille den ene store trykkerimaskine ad og samle den igen på en formiddag, fordi de havde brug for den til at gennemføre en stor ordre inden kl. 16 samme dag.

Sandra havde nu egentlig altid syntes, at den højrøstede fyr midt i tyverne var lidt kikset og prøvede lidt for hårdt, men når man først fik lidt at drikke, så var han måske ikke så træls. Kristian var høj og ellers ret almindelig og virkede overhovedet ikke hæmmet eller forsigtig i sin omgang med andre mennesker. Det var dog almindeligt kendt, at han også var lidt en stodder, der havde svært ved ikke at stirre på sin kvindelige kolleger og snige sig til glimt af bare lår og kavalergange. Under ædruelige omstændigheder havde Sandra for længst fået nok af Kristians indiskrete påskønnelse af hende, men lige nu kunne hun godt se igennem fingre med, at han med grådige øjne havde svært ved at vriste blikket væk fra hendes tynde og let åbne skjorte. ”Liderlige svin”, tænkte hun for sig selv med et medlidende smil.

Mandelgaven viste sig såmænd at være en stor kulørt flaske Gajol, som hurtigt blev sendt rundt om bordet og var tom, inden den nåede at blive sendt rundt for anden gang. Det blev startskuddet til musik og dans, og Sandra følte sig ikke længere så bundet af at blive på sin plads ved siden af sin bordherre.

Sandra var flere gange ude på dansegulvet – mest med veninderne fra kontorgangen – men enkelte af de mandlige kolleger fik også slæbt hende med. En enkelt gang var det Kristian, der greb hendes hånd og førte hende igennem en rodet dans, hvor han både formåede at gribe hendes ene bryst og støde sit skød mod hendes bagdel, og hun ville i sin nuværende tilstand halvt om halvt formode, at han nok havde gjort det med vilje. Efter dansen trak han hende ned til bordet og tilbød at hente en drink til hende.

”Bare en vodka og juice, tak”, smilede hun med tanke på, at dén kunne han nok godt lige klare.

Da Kristian kom tilbage, var Sandra fordybet i en samtale med Annette, der godt lakket til brokkede sig i saftige gloser over både mand, børn, chef og mere eller mindre alle, der ikke sad lige ved siden af hende. Sandra skænkede ikke den mindste tanke til hvorfor, at Kristian havde taget sig så god tid til at lave den ellers så simple drink, men greb den tørstigt og taknemmeligt fra hans hånd og begyndte ukritisk at suge den i sig. Hvorfor skulle hun også være kritisk? Selv, da en svag bismag af noget bittert begyndte at pirre hendes smagsløg, var hendes tanker og fokus så fjernt fra mistanke og mistro, at hun kun semibevidst registrerede det. Det kunne jo bare være mængden af vodka i drinken eller et andet mærke appelsinjuice, end hun var vant til – ingen grund til bekymring.

Halvvejs igennem drinken begyndte det at snurre for Sandra, der måtte kæmpe for ikke at blive skeløjet. Kristian virkede resolut og slæbte hende beredvilligt ud på dansegulvet for at vække hende og få lidt gang i hende igen, men efter et minut var hun ved at falde omkuld. Spøgelsesagtige stemmer rungede i hendes ører med et underlæg af skinger sang og musik, inden Kristians stemme langt, langt borte forsikrede, at han nok skulle hjælpe hende. Stærke arme hægtede op i hende og tog hende på en surrealistisk rejse gennem arbejdspladsens gange og korridorer.

Gåturen havde nok i virkeligheden ikke været så lang, men det var alligevel som om, at Sandra blev lidt mere klar i hovedet undervejs, og hendes sanser nåede lige at registrere, at Kristian var alene om at hjælpe hende, inden de trådte ind af døren til det fælles ”afstressningsrum”. Kristian manøvrerede dem uden om bordtennisbordet midt i lokalet, inden han forsigtigt satte Sandra i en sofa.

Sandra måtte erkende, at hun aldrig følt sig så groggy og bedøvet af at drikke, og en spirende bekymring begyndte at snige sig ind på hende; havde nogen puttet noget i hendes drink? Og i givet fald hvem og hvorfor? Hendes hjerte hoppede en gang, da hun hørte døren til afslapningsrummet blive låst, og forskellige mulige og skræmmende svar på hendes spørgsmål begyndte langsomt at trænge sig frem i hendes påvirkede sind.

”Hold da op – så gik prinsessen godt nok ud som et lys. Kan du høre mig?” Sandra ville gerne have svaret ham, forsikret ham om, at hun var vågen og bevidst, men forsøget døde, inden det nåede til hendes mund. Til sin rædsel blev hun opmærksom på, at hun hverken kunne tale eller bevæge sig.

”… Nej, det tænkte jeg nok. Det var sådan set heller ikke meningen. Det er jo ikke som om, at jeg har slæbt dig hele vejen her ind for at sidde og snakke med dig, vel?” Panikken og forfærdelsen begyndte at sprede sig i Sandras krop, men der var intet, hun kunne gøre, da Kristian satte sig ved siden af hende. Længe sad han bare og kiggede på hende, indprentede det berusende billede af den hjælpeløse kvinde, der sad afslappet og leddeløst i sofaen ved siden af ham med tøjet i uorden. Nederdelen var gledet op og afslørede kanten af de selvsiddende strømper, mens skjortekraven var krænget ned og til siden, så Sandras kavalergang var både voldsom og tydelig. Med en forsigtig og let rystende hånd rakte Kristian frem mod den øverste skjorteknap og begyndte at løsne den.

”… Lille luderprinsesse…”, mumlede han næsten uhørligt. ”… Sidder fandme altid og skubber dine små fitnesspatter op i hovedet på folk. Du be’r selv om det. I virkeligheden så vil du jo gerne…” De sidste par knapper løsnede han nemt og kunne uhindret trække den åbne skjorte til side.

Sandras lave puls modsvarede ikke de bølger af rædsel og panik, som rasede i hendes krop, da Kristians kølige hånd greb om først det ene bryst, derefter det andet og sluttede af med at glide fingrene over brystvorten og nulre den hårdt. Meget uventet kunne Sandra mærke, at den håndfaste behandling af hendes bryst skød lyn igennem hende og ebbede ud i en forræderisk kilden i hendes skød. Var det en sideeffekt af det stof, som Kristian havde puttet i hendes drink? Kunne det virkelig passe, at hun skulle blive liderlig af Kristians misbrug af hende? Igen snurrede det, og hun følte en blanding af ophidselse og kvalme, da Kristians hånd vendte tilbage til det første bryst og gav det endnu en tur. Kristian mumlede med en grødet stemme.

”… Fuck, nogle lækre patter. Dine nitter er helt stive! Kan du lide, at jeg tager på dig, Luderprinsesse?” Sandra havde lyst til at skrige af ham og flå hans hånd væk, men Kristians ”date rape”-stoffer og hendes hypertændte krop gav ham intet andet indtryk end, at hun nød det trods sin bevidstløshed.

Kristian lagde en arm om bag hende og trak hende hen på skødet af sig – noget der virkelig fik Sandra til at indse, at hun absolut intet kunne gøre for at yde modstand. Hun kunne kun se til som en indflydelsesløs tilskuer gennem halvt lukkede, slørede øjne, hvordan Kristians hænder favnede begge hendes bryster og æltede og nev dem.

Sandra var ved at blive vanvittig over sin magtesløshed – at hun ikke kunne forhindre Kristian i at lege med hendes krop efter behag, men til dels også over den intense stimulans, som hendes brystvorter kanaliserede til hendes efterhånden brandvarme køn. Skammen og nederlaget var komplet, da hun mærkede en hånd glide ned og under nederdelen, hvor især Kristian var overrasket over, at trusserne var plaskvåde, og hun ville være brudt sammen i panik og gråd, hvis ikke stofferne havde forhindret hende.

”Holy shit, du er sgu mere liderlig, end jeg er! Er du virkelig så desperat efter at få noget pik? Er du, lille luder?” Kristian hvæsede sin ølånde ind i Sandras udtryksløse ansigt, som forventede han at kunne skræmme hende til et svar på trods af bedøvelsen. Sandras kvalme tog til, da den bittersøde hørm fra Kristians vrængende mund ramte hendes næsebor, men hendes fokus blev igen forstyrret af de ubønhørlige hænder.

Kristians fingre havde fundet vej ned i de små trusser, og én af dem blev hensynsløst stukket op i hende. Under normale omstændigheder – selv sammen med hendes mand – ville den insensitive indtrængen så tidligt i akten have medført svie og ubehag, men i denne specifikke situation gav det blot en pludselig følelse af fylde, der langt fra var ubehageligt – tværtimod. Sandra håbede inderligt – nej, hun bad til – at det var stoffernes skyld, at hun var så nem og modtagelig. Tanken om, at det måske skulle være hendes egne utilregnelige drifter, der sådan bød hende at tage imod Kristians manipulation, var ikke til at holde ud.

”… Liderlige møgso, fucking liderlige møgluder…” Kristian mumlede indædt, mens han udforskede hendes våde skede. Kort efter tilføjede han en ekstra finger og proppede dem brutalt tilbage op i hende. Det svimlede for Sandra og sugede i hendes mellemgulv, så hun næsten glemte, at hun aldrig havde givet samtykke til Kristians hårde behandling af hendes glødende fisse. Hun var pinligt opmærksom på, hvordan den fugtige, svuppende lyd af Kristians fingre, der pumpede hårdt og hurtigt ind og ud af hendes mest intime sted, fyldte det lille afstressningsrum.

Efter, hvad der føltes som en uendelighed, trak Kristian sine fingre ud af hende og lagde hende forsigtigt om på siden, så han selv kunne komme op og stå. Igennem sløret af sine halvt lukkede øjne, kunne Sandra se ham stå og pruste ophidset, mens han stirrede manisk på hende og klemte sin hårde pik gennem bukserne. Langt om længe, da Sandra troede, at bukserne snart ville revne, var det som om, at der sprang en sikring i Kristians hoved, og han flåede hårdt i lynlåsen for at åbne sine bukser. Inden længe hang bukser og underbukser i en dynge om anklerne på ham, og han møvede sig hurtigt tæt på hende med pikken lige ud for hendes ansigt.

Sandras panik voksede mangefold, mens Kristian begyndte at skubbe sit lem ind mellem hendes læber. Hun havde aldrig brudt sig om at sutte pik – ikke en gang på Troels – men hendes største frygt lige nu var, at hun på grund af stofferne måske kunne få problemer med at trække vejret og derved blive kvalt. Kristian tog sig god tid med at smøre sin pik rundt på den bedøvede kvindes læber, inden han forsøgte at stoppe den ind i munden på hende. For Sandra føltes det som en akavet tur hos lægen eller tandlægen og kunne til sin lettelse snart mærke, at Kristian ikke længere gad at skrabe sin pik mod hendes tænder og tog den ud af munden på hende igen.

Ublidt blev hun skubbet om på ryggen og kunne mærke, hvordan hendes kollega gned sin erektion henover hendes bryster og særligt hendes brystvorter. Nok en gang blev hendes nederdel skubbet op, og Sandra måtte til sin forfærdelse erkende, at hendes forræderiske skede havde savnet de to fingre, som nok engang blev most op i hende. Igen fløj der kometer og stjerneskud bag hendes halvt lukkede øjenlåg, og nok engang forsvandt tidsfornemmelsen i takt med de pumpende fingre.

”… Mmm, prinsessen er vist ved at være klar til at mærke en rigtig mand”, mumlede Kristian og gnækkede lystigt. ”Hæ, prinsessen har vist været klar længe! Fucking, liderlige luder…” Med det slap han hende for at flytte rundt på hende igen. Han virkede voldsom og utålmodig, og Sandra blev med et bekymret for, om han uforvarende ville komme til at gøre skade på hende.

Hun blev smidt om på maven i sofaen, og trusserne forsvandt hurtigt ned af de slanke ben. Herefter moslede han en sofahynde ind under hende og skubbede hendes knæ op, så hendes numse strittede indbydende og forsvarsløst op i luften. I skarp kontrast til Sandras angst for det kommende trin i akten, var hendes underliv ved at brænde op af forventning. Hvad var det dog for en sindssyg situation, hun var havnet i?

Og så blev det alligevel lidt mere sindssygt, da blitzen fra Kristians smartphone badede hendes nøgne balder og sultne fisse i et iskoldt blåligt lys. Og én gang til.

”Hæ hæ, så er der lige til scrapbogen”, gnækkede Kristian muntert. Ydmygelsen var total.

Sandra var ved at vælte, da Kristian langt om længe stillede sig bag hende i sofaen og lagde sine kølige hænder på hendes smalle hofter. Skam og fornedrelse brusede igennem hendes krop, og Sandra kunne kun svagt forestille sig, hvor fristende og villig hun så ud, som hun lå der med røven i vejret, kussen til fuld skue og benene spredt grotesk ud til siderne.

Tusinde tanker tordnede kaotisk rundt i hendes hoved; tanker om voldtægt og voldtægtsofre; tanker om misbrug og traumer for livet; tanker om kvindehad og tingsliggørelse af andre mennesker; tanker om knuste drømme og smadrede liv. Hun ville have hyperventileret af angst og rædsel, hvis hun ikke havde været bedøvet af Kristians stoffer, og tankerne om, hvordan hendes kollega bagved lige om lidt ville ødelægge hendes liv og selvværd ved at bruge hende som en simpel ting, ville have fået hende til at tude af magtesløshed. Han ville tilsidesætte hendes ret til at sige til eller fra og bare reducere hende til et sexlegetøj, som han kunne onanere i – en perversion af hans hormoner og urinstinkters påbud om, at han skulle forplante sig for artens overlevelse. Denne akt kunne næppe have noget med forplantning at gøre; Kristian måtte være syg i hovedet og i sine drifters vold.

Frygten og leden ved Kristians forbrydelse intensiveredes, da Sandra kunne mærke hans brede pikhoved glide op og ned mellem hendes fedtede skamlæber, som var det tungen på et stort dyr, der vellystent lappede hendes klæbrige safter i sig.

”Fuck, nu sker det, Luderfisse. Nu flækker jeg dig fandme!” Ordene spiddede Sandra som lange syle, inden hun reelt blev spiddet bagfra.

Enhver tanke, frygt og bekymring frøs, da Kristian med ét drøjt stød plantede sin pik dybt i hendes indre, og gjorde plads til det ægte mareridt ved situationen; hun var allerede ved at komme, som hun aldrig havde kommet før.

Den søde smerte ved den uindbudte gæst og den pludselige følelse af at være komplet fyldt ud blandede sig i et sirligt virvar af vellyst og dyb, dyb tilfredsstillelse. Alle tanker om misbrug og knuste drømme blev fejet væk af en intens orgasme, der skyllede fra hendes udfyldte hul op igennem centralnervesystemet og tvang hendes øjne til at rulle tilbage i hovedet. Med det hvide vendt ud af øjnene, måtte Sandra erkende, at hun i dette øjeblik i sandhed var reduceret til Kristians sexlegetøj og ikke besad kræfterne til at skamme sig over, at hendes voldsomme udløsning skyldtes kollegaens totale magt over hendes krop.

Hun væmmedes dog over sin forræderiske krop, og hvordan muskelsammentrækningerne i hendes velsmurte skede malkede Kristians tykke jern og sugede det tilbage ind i varmen, når han forsøgte at trække det ud. Der kunne ikke være nogen tvivl om, at Kristian måtte føle, at han fik det fulde udbytte ud af sin forbrydelse, sådan som hendes krop lå der og vibrerede i orgasmens efterskælv og gav ham den bedste penismassage, han nogensinde havde oplevet. Som nævnt; et ægte mareridt for en voldtaget kvinde.

”Fuck, shit, hvor er du en go’ luder. Dejlige, lille luderprinsesse. Liderlige møgfisse…” Kristian udtrykte sin påskønnelse af Sandras villige og malkende kusse ved at spy en lind strøm af eder og ukvemsord ud over sit passive offer. Sandra registrerede nærmest ikke de fornedrende fornærmelser, men havde størstedelen af sit fokus rettet mod den rytmiske og hypnotiserende pumpen af det solide lem ind og ud af hendes følsomme fisse, og kunne ikke forhindre sig selv i at nyde de hårde klask af Kristians underliv mod hendes eksponerede bagdel. Dette måtte virkelig være himmel og helvede på samme tid.

Endnu en gigantisk orgasme var under opbygning i Sandras misbrugte køn, da hendes forulemper med et støn lænede sig ind over hende og greb hårdt om hendes bryster, og hun kunne mærke, hvordan den tykke pik pludselig virkede til at vokse i hende. Med brystvorterne hårdt klemt mellem de grove fingre, stormede Sandra tættere på den eksplosive orgasme i takt med, at Kristian satte tempoet mere og mere i vejret og huggede sig ind i slutfasen.

Sandra kunne mærke den knugende fornemmelse i maven – følelsen af, at Kristian var ved at nå fuldbyrdelsen af sin forbrydelse, opnå sin tilfredsstillelse med hendes hjælpeløse og tvungne krop og bruge den til at tømme sin sæd i.

Kristian huggede hidsigt ind og ud af hendes fedtede hul, inden han med et brøl kom og tømte sig med adskillige tykke sprøjt dybt inde i hendes undertvungne underliv. Til Sandras egen overraskelse hørte hun sig selv stønne tungt i gennem bedøvelsens tåger som respons på Kristians klimaks, hvorefter følelsen af den fede sæd, der blæste dybt ind i hendes skede, satte gang i kulminationen af den vildeste udløsning, hun nogensinde havde oplevet.

For Kristian måtte det have føltes som om, at hun forsøgte at klemme pikken af ham med skedemusklerne, og Sandra kunne mærke sin krop spænde og vibrere på trods af de bedøvende stoffer. Et kort øjeblik fyldte nydelsen og euforien hele Sandras verden, men lykkefølelsen kollapsede, da Kristian trak sofapuden væk under hendes hofter og klappede hende på røven, så hun gled ned og landede fladt på maven i sofaen. Hendes øjne var lukkede, men hun kunne høre, hvordan Kristian skramlede og fumlede med at få sit tøj på.

I den fade efterdønning af hendes livs bedste orgasme, afskåret fra den liderlige rus, som Kristians pik og date rape-stofferne havde påtvunget hende, fyldtes hun igen med følelsen af væmmelse og opdagede til sin afsky, at en klæbrig substans var begyndt at løbe ud af hendes vidtåbne køn. Hun hørte en kort latter, som havde Kristian lige opdaget noget meget underholdende, hvorefter det umiskendelige glimt af en kamerablitz oplyste indersiden af hendes øjenlåg i et skarpt rødt skær.

”Sådan, Luderprinsesse, nu er du en rigtig pornomodel. Sig, ’tak for sperm’, din liderlige so.” Kristian nynnede muntert og selvtilfreds for sig selv, mens han skramlede med nogle flere ting.

Sandra kunne mærke, hvordan søvnen og bevidstløsheden var ved at overmande hende, inden Kristian tog fat i hende og begyndte med nogen besvær at klæde hende på. Det var umuligt for Sandra at fornemme, hvor lang tid der gik, eller hvordan Kristian fik det ordnet, men pludselig ramte den kolde decemberluft og vækkede hende. Hun havde alt sit tøj og overtøj på og alle sine ting med sig og blev blidt hjulpet ind i en taxa. Da hun vågnede igen, var Troels i gang med at gelejde hende fra taxaen og hen til huset, mens han bandede anstrengt og gispende over firmajulefrokoster og teenagedruk. Noget tid efter var hun blevet klædt af, puttet i seng og fik et blidt godnatkys på kinden, inden hun faldt i en dyb og drømmeløs søvn.

Glædelig jul fra Læsehæsten! 🙂

Giv feedback:

Giv stjerner: - Skriv en kommentar
1 Stjerne2 Stjerner3 Stjerner4 Stjerner5 Stjerner (86har stemt 4,42 af 5)
Loading...

20 kommentarer

  1. Jonas

    9. maj 2017 kl 9:55

    Virkelig, virkelig god historie! Kommer der en opfølger på Sandras del? 😊

    2+

    • Læsehæsten

      22. maj 2017 kl 19:41 - som svar på Jonas

      Det kan jeg ikke love, men det er ikke usandsynligt. 🙂

      1+

  2. Luffe

    17. marts 2017 kl 11:40

    Jeg har nu læst alle dine historier. De er blandt de bedste! Det er ikke kedelige historier som bare er” pik, kusse og patter”- her er noget til hovedet
    ( – begge….) og Katrines webkamera havde den erotiske fantasiforventning som er god. “For hvad sker der næste gang ? ” Og så er ens fantasi jo tændt!.
    Altså godt gået, og nu venter jeg spændt på et nyt udspil.

    4+

  3. Herren

    26. december 2016 kl 0:45

    godf skrivestil. god histprie indtil han smed stoffer på hende. personlig smag vil jeg tro.
    håber der kommer en dejlig lille opfølger hvor ham kristian knaldperle kommer til at se indersiden af hotel gitterly i Meget lang tid.

    2+

    • Læsehæsten

      26. december 2016 kl 21:58 - som svar på Herren

      Tak for din kommentar. 🙂

      Jeg synes, at historier skal vække følelser; min historie har tilsyneladende vækket nogle i dig – missionen er lykkes. 😛

      1+

      • Læsehæsten

        18. januar 2017 kl 12:16 - som svar på Læsehæsten

        Hov; gammel, gammel kommentar, som vist aldrig er blevet godkendt af moderator. 🙂

        0

        • Totalsex.dk

          18. januar 2017 kl 12:23 - som svar på Læsehæsten

          Hermed godkendt (det kan jo smutte 😀 )

          1+

  4. MarLou

    17. december 2016 kl 18:59

    Lækker lækker julehistorie 💋

    1+

    • Læsehæsten

      17. december 2016 kl 19:32 - som svar på MarLou

      Tak! 😍

      1+

      • MarLou

        17. december 2016 kl 22:08 - som svar på Læsehæsten

        Glemmer vist at rose dig, du skriver rigtig godt.
        Med nogle dejlig malende beskrivelser

        1+

        • Læsehæsten

          18. december 2016 kl 6:59 - som svar på MarLou

          Endnu en gang tak. 😄

          Som jeg før har debatteret med Jann om, så er ros og anerkendelse den gældende valuta her, og det behager mig ego (og booster min produktivitet), når folk viser deres påskønnelse af mit arbejde. 😊

          3+

  5. Misskat

    15. december 2016 kl 8:05

    Nøj. jeg nyder altid dine noveller Læsehæsten. Der er altså noget i dine skrivestil der rammer hver gang,kan ikke sige hvad det er,men det er supergodt 😉

    1+

    • Læsehæsten

      15. december 2016 kl 16:13 - som svar på Misskat

      Tak, det er jeg glad for at høre. Hvis du på et tidspunkt kan indsnævre, hvad det er, der rammer, så må du endelig sige til. 😉

      1+

      • Misskat

        16. december 2016 kl 5:17 - som svar på Læsehæsten

        Din skrivestil er noget der får en tsunami til at ligne en vandpyt. Altså når man tænker på trusser og dine historier. 😋

        2+

        • Læsehæsten

          16. december 2016 kl 9:13 - som svar på Misskat

          Haha, den metafor/kompliment ved jeg ikke, om jeg har fantasi til at forstå. 😉

          Med fare for at komme til at virke dum; er det noget med, jeg får noget plaskvådt til at se mindre… vådt ud? Eller er jeg helt på afveje?

          Jeg vil gerne forstå dig, så jeg måske kan destillere dét, som du godt kan lide, og prøve at putte mere af det ind i mine historier. 🙂

          1+

          • Misskat

            17. december 2016 kl 10:50 - som svar på Læsehæsten

            Nej det modsatte.. 😊 Du er helt perfekt som du er. Elsker din stil i dine historier,og husk nu der er ingen der er dumme,man gør bare dumme ting indimellem.. 😉

            1+

            • Læsehæsten

              17. december 2016 kl 18:00 - som svar på Misskat

              Godt at høre, tak. 😌

              Jeg må snart komme i gang med del 7 af min serie.

              4+

              • MetteMusen

                5. januar 2017 kl 3:26 - som svar på Læsehæsten

                Jeg glæder mig til del 7, din skrivestil danner utroligt detaljeret billeder, og den måde du lever læseren ind i fortællerens verden, utroligt med detaljer, håber du snart frigiver næste del af Katrine 😀

                3+

  6. Jann

    15. december 2016 kl 0:07

    Ja, de bedste gaver er dem man ikke i sin vildeste fantasi… 😜
    Altid godt skrevet, sikkert formuleret, altid en sucker for krakkeleringer i den pæne facade – læsehæst og skriverkarl 👍

    4+

    • Læsehæsten

      15. december 2016 kl 16:17 - som svar på Jann

      Tusinde tak for de pæne ord. Jeg må indrømme, at udvikling og produktionstempoet (“kun” tre dage) bar meget præg af, at det her er en historie, der læner sig ekstremt tæt op af de kategorier og temaer, som jeg selv holder allermest af – det var bare en historie, som jeg ikke kunne lade ligge! 🙂

      2+

Send kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

sexlegetøj til mænd diskret fisse vagina fleshlight