Guderne er misundelige.
Tillader ikke den absolutte lykke

Forfatter: Kaptajn Bligh

Ensomt vandrer jeg gennem dagen.
Alene sidder jeg i natten.
Sidder der, hvor jeg altid sad.
Under dit sprudlende, varme, tindrende stjernelys.
Jeg kigger op på stjernehimlen.
Ser den lille plet, der engang var min.
Den stjerne, som ingen kendte.
Den stjerne, der funklede for mig. Kun for mig.

Ingen andre kendte dig.
Ingen gav dig et navn.
Ingen bekymrede sig om dig.
Du var et nummer i systemet.
6 cifre, så en streg. Yderligere 4 cifre.
Ingen regnede dig.
Ingen navngav dig.
For mig var du altid Prinsessestjernen.

Jeg har siddet i lyset af stjernerne.
Uendelige myriader af stjerner.
Men mellem dem alle, så jeg kun dig.
Dit sprudlende lys.
Din svage glans, der virkede så sårbar.
Men jeg så styrken i dit væsen.
Dit sprudlende, livsfulde lys.
Din tindrende diamantglans.

Jeg udforskede dig.
Behøvede intet observatorium.
FØLTE dit indre, dit væsen.
Blev et med den tindrende stjerne.
Din forblændende livsgnist.
Vi forenedes. Blev selve eksistensen.
Jeg smilede i berusende lykke.
Du tindrede, så levende og oprindelig.

Guderne er misundelige.
Tillader ikke den absolutte lykke.
Fristeren blev placeret på din sti.
Du opsøgte den, og blev draget.
Selve strålerne fra dit glimtende lyshav,
Blev bøjet og drejet med magt.
Et sort hul fortærer stjerner,
Og slukker den pragfuldeste glans.

Jeg så dig forsvinde i mørket.
Opslugt af det sorte hul.
Jeg så lyset forsvinde.
For aldrig at funkle igen.
Alene er jeg på stedet.
Ser op, hvor du engang var.
Millioner af stjerne hilser.
For mig er himlen dog tom.

Op søger mit øje.
Mod pladsen der tilhørte dig.
Kun tomhed stråler imod mig.
Mit indre martres i sorg.
Jeg græder i sjæl og i tanke.
Dog med tårer så tørre som Tøkks.
Sorg og længsel har drukket mine tårer.
Den lindring er mig ikke forundt.

Jeg stirrer igen op med længsel.
Ved godt, at jeg intet vil se.
Kun tomheden stirrer tilbage.
Fra det, som det sorte stjal.
Jeg lukker øjne og smiler.
Kun her har jeg lykken endnu.
For brændt dybt i mine øjenlåg,
Vil din skønhed for evigt bestå.

Mine fingre drejer den rose.
Den rose, der blev vort symbol.
En blå rose i hånden.
Jeg loved at lægge den, hvis…..
I mindet stråler min stjerne.
I hjertet har den sin plads.
Der vil den for evigt funkle.
Prinsessestjernen Malene.
Historien fortsætter under reklamen

7 kommentarer

1. tøsen

   23/08/2024 kl 18:07

   Kære Kaptajn.
   Digte er ifølge min erfaring rigtig gode til at komme ud med følelser i, selvom det dog er første gang jeg har set Dem forfatte et, men igen viser De Deres overlegenhed i det skrevne ord på fornemmeste vis.
   De formår at forfatte et dybt personligt, rørende og sørgmodigt digt hvor betydningen virkelig rammer læseren der er åben for det der ligger bag. Du får mig til at mærke alt fra kærligheden, kemien mellem to, fortvivlelsen da hun lod sig friste og forsvandt, savnet og ikke mindst håbet om at stjernen var okay.
   Læser man som jeg først “en blå rose” og derpå dette digt, så sidder tårerne i øjenkrogen.
   Virkelig flotte skildringer.
   Jeg er imponeret over, at De formåede at lave det om til fortællinger der via ting (en stjerne her og et skib og en slæbebåd i “En blå rose”) beretter om to menneskers rejse.
   SÅ smukt beskrevet.
   Og historien bag understreger det blot endnu mere. Er glad for det hører fortiden til, at stjernen har det godt og er tilbage i Deres omgangskreds i god behold.

   3+

   Besvar kommentar
2. Månestråle

   08/10/2018 kl 20:34

   Det er sårbart smukt,og det berører,du er bare så god til at formidle. Tak for du deler,det er som du
   henter innsiden af dit hjerte og vi for en lille “stor” bid . Knuz. Stjernestøv til dig fra Månestråle.

   7+

   Besvar kommentar
   • Kaptajn Bligh

     09/10/2018 kl 0:23 - som svar på Månestråle

     Tak, Månestråle, for din smukke kommentar til mit digt.
     Ja, når det gælder “Malene”, så er jeg helt åben og ærlig, og jeg forestiller mig, at læsere, der har læst “3 vilde dage med en ung slavinde i Blokhus”, “Det store gensyn” (om end Malene i denne historie kun er en figur mellem mange) , “En blå rose” og nu “Tindrende stjerne” VED lidt om, hvilken plads “Marlene” indtager dybt i mit hjerte.

     Hun inspirerede mig i hvert fald til et digt, som jeg selv er særdeles glad for.

     11+

     Besvar kommentar
   • Steen

     14/08/2024 kl 17:43 - som svar på Månestråle

     Tindrende Stjerne osede af en særlig form for hengivenhed og fortvivlelse og dyb medfølelse med den fortabte pige, som gik ind til destruktionen. Tydeligt at det rev i kaptajnens hjerte at være vidne til dette. Kærlig medfølelse og med-lidenhed.

     2+

     Besvar kommentar
     • Kaptajn Bligh

       17/08/2024 kl 10:08 - som svar på Steen

       Tak for den positive kommentar, Steen.

       Det lille digt “Tindrende Stjerne” betyder stadigt noget helt særligt for mig, også selv om hele situationen omkring “Malene” nu heldigvis har ændret sig, således at hun i dag har et godt liv og trives dejligt

       2+

       Besvar kommentar
3. Kaptajn Bligh

   06/10/2018 kl 1:19

   Tusind tak for din flotte omtale af mit lille digt.

   Det glæder mig meget, at der i det mindste er en læser (og forfatter) der kan lide det.
   Jeg er selv meget glad for mit digt, og det betyder rigtigt meget for mig.

   Jeg ved godt, at et digt af denne type ikke rigtigt har en plads på denne side, men jeg valgte alligevel at indsende det, fordi en del af mine faste læsere nu kender en del til personen “Malene” og mit forhold til denne pige.

   11+

   Besvar kommentar
4. Jøsse

   05/10/2018 kl 15:55

   Vel sagtens uden overdrivelse noget af det smukkeste jeg har læst herinde, har berørt mig dybt. Stor tak for det pragtfulde digt.

   12+

   Besvar kommentar