Ulykken kostede 3 menneskeliv. Mathias mor, hans 3 år yngre lillebror, og lastbilens chauffør. Siden den fatale dag ..

Forfatter: Emil

Larm. Så meget forbandet larm. Det drev ham til vanvid. Skar igennem hans øre og forvandlet hans hoved til et inferno af glasklar smerte. Han kæmpede imod. Det gjorde han virkelig. Hver eneste muskel i den høje slanke krop spændtes og alt farve forlod det plagede ansigt. Men som han vidste det ville slog det fejl. Som altid.

Han sprang op fra stolen og fløj ud af klasselokalet, løb, løb hele vejen nedad gangen. Løb ud af bygningen og sank fortvivlet om på bænken. Det var sådan cirka det Mathias liv var blevet reduceret til nu. Et fucking helvede.

En eneste dag havde ændret alt. Fra at være fyldt med livsglæde. Fra at stryge igennem folkeskolen og starten af gymnasiet som var det en leg, var han gået til at være en skygge af sig selv. Han havde ingen energi at give af. Skolen betød intet længere. Som regel dukkede han ikke engang op. For hvad fanden var pointen når man intet overskud havde alligevel?

Livet var gået fra at være godt, ja ligefrem lykkeligt til at være regulær tortur. Det var 2 år siden nu. 2 år siden at lastbilen havde torpederet hans families bil med lidt over 80 kilometer i timen. Det var slemt nok. Men det faktum at sammenstøddet havde været frontalt og at deres egen bil havde lagt på 120 i timen hjalp jo ikke ligefrem på sagen.

Ulykken kostede 3 menneskeliv. Mathias mor, og hans 3 år yngre lillebror. Og lastbilens chauffør. Siden den fatale dag i januar for 2 år siden havde Mathias levet som en zombie . Mere død end levende. Han talte stort set ikke. Han spiste lidt, og søvnen var stort set ikke eksisterende. Ind til han begyndte at drikke. Vodkaen kunne slå ham ud. Give ham den fred han så desperat havde brug for.

Så han drak. Uhæmmet. Uden skam, uden tøven. Ulempen med denne potente form for medicin er naturligvis at den koster penge, og penge hænger som bekendt ikke på træerne. I og med at det var vinter hang der faktisk ikke det store på træerne.

Faktisk var træerne et fint billede på ham selv, tænkte Mathias bittert. Afpillet, trist og grim som arvesynden. Han trak med et suk, og nærmest mekanisk, en pakke chesterfield op af lommen og stak en smøg i kæften. Godt nok var det forbudt at ryge på skolens område, men såvidt Mathias vidste var det vidst også forbudt at flygte fra matematiktimen som var det en Kz-lejr så fuck det.

Han tændte smøgen og lod med lukkede øjne røgen trænge dybt ned i lungerne. Han sukkede. Den sidste i pakken, selvfølgelig. For helvede, can’t catch a fucking break. Og så alligevel. Turen til kiosken blev gjort nogenlunde udholdelig af pigen bag disken. Eller rettere, hendes røv som man altid havde lejlighed til at studere nøje når hun bøjede sig ned efter ens smøger i skabet.

Han tænkte ved sig selv at hvis bare han var lige så omhyggelig med at studere matematik som dette kvindfolks røv, så ville han sgu nok blive en eller anden professor. Dog var der ikke den store tvivl om hvad han fandt mest interessant.

Han tog et sidste hiv, knipsede kanserpinden ind i en busk, rejste sig og begyndte at gå mod kiosken. Han trådte ind i kiosken og opdagede til sin fornøjelse at han var eneste kunde i sigte, og til hans endnu mindre slet skjulte fornøjelse opdagede han at det var trunten med, sandsynligvis, århundredets bedste bagparti som stod bag disken.

«Nå, du er ikke holdt op endnu?« spurgte hun som det første da han stillede sig op ved kassen. «Med at få alarmerende stiv pik af synet af din røv hver gang jeg køber giftpinde, eller hvad?» tænkte han ved sig selv. Han vurderede dog at denne replik måske var lige frisk nok, især da han som benævnt, i egne øjne, var grim som arvesynden. Derfor valgte han det klassiske skuldertræk. «Havde du da regnet med andet?» spurgte han derfor.

«Man skulle jo næsten tro at der var noget her i kiosken du godt kunne lide at betragte siden du ryger smøgerne så hurtigt.»

Hvad satan. Flirtede skinken nu med ham? Fandeme godt at den forbistrede kasse gik ham til mit på maven.

«Tja, jeg kan jo spejle mig i vinduet der så, korrekt.» Hun smilede skævt. «Du vil vel ikke påstå at synet af mig ikke er fristende?»

Jep, nu viftede hun sgu også med øjenvipperne. Amen ih guder. Nå, hvis det var så’n hun ville lege, så gerne for hans skyld. Han lod demonstrativt blikket glide ned ad hende. Lige fra det lange, glatte, lyse hår, det symmetriske ansigt med de krystalblå øjne, høje kindben, lille næse, fyldige rødlige læber. Ned til de fyldige bryster som fyldte hendes skjorte godt ud. Han blinkede. Trunten havde enten glemt eller valgt at droppe bh’en.

«Tja, sagde han. «Du er da en del pænere end min matematiklære. Men han er også nogen og tres, har Nordeuropas største ølvom og et fuldskæg som jeg anslår holder på nok madrester til at brødføde en middelstor afrikansk landsby.» Un lo. En satans dejlig klingende latter. Hvem helvede skulle tro at pikken ville blive stivere af en latter? Enten var det latteren , eller også var det synet af skabet med smøger bag hende.

«Det er da altid noget at man kan udkonkurrere sådan en fætter,» lo hun. «Du skulle bare vide babe,» tænkte han. Hun lænede sig indover disken, hvilket ikke ligefrem gjorde brysterne mindre iøjnefaldende.

«Du, jeg har nogen kasser ude på lageret som jeg skal have flyttet. du kunne vel ikke give en lille hånd?» Hun blinkede sgu igen. «Får jeg så noget for det?» Igen gled blikket ned på hendes bryster som trykkede imod skjortens stof. Hun smilede svagt. «Havde du noget særligt i tankerne da?» Igen det der satans til blink. Fortsættes.
Historien fortsætter under reklamen

Kære læsere. De skarpe af jer vil nok have opdaget at der ingen sex er i denne historie. Skulle det faktum give jer lyst til at udsætte mig for en pinefuld død, så har i min dybeste forståelse. Det skyldes egentlig at min tiltro til egne skriveevner er begrænset. Derfor ønsker jeg ikke at begive mig alt for dybt ind i skriverierne før jeg har en ide om om folk overhovedet kan lide hvad jeg laver. Feedback er derfor selvsagt velkommen. Det være sig kritik, og roser, hvis men ellers tør håbe på det.

4 kommentarer

1. Alf

   06/03/2023 kl 11:53

   Meget gerne en fortsættelse! Du skriver pissegodt 🙂

   5+

   Besvar kommentar
   • Emil

     06/03/2023 kl 12:21 - som svar på Alf

     Jeg takker. Jeg ville også bukke men takket været et mindre styrt på trapperne forleden tror jeg ikke min ryg ville takke mig.

     2+

     Besvar kommentar
2. TSAA

   06/03/2023 kl 9:48

   Lovende. Men da bør du komme til saken. Hvor gammel er han ?

   0

   Besvar kommentar
   • Emil

     06/03/2023 kl 9:59 - som svar på TSAA

     Det er jeg klar over og næste afsnit, skulle der blive så’n et, ville selvsagt også blive mere saftigt. Han er gymnasieelev. Så alt mellem 16 og 20. Det er lidt op til hvad læseren foretrækker.

     1+

     Besvar kommentar