Hun bider læben sammen, men en enkelt gang eller to kommer der et uhh, når han humper hende ekstra hårdt

Forfatter: Dragemis

Læs mere Marie-Louise og Mikkel

Hun sidder i sofaen i stuen, den store af dem og flader ud med en bog, der var god de første halvtreds sider, men er dårlig nu. Hun hader sig selv for det her, at hun aldrig rigtigt kan holde ferie, men bare keder sig og glæder sig til skolen begynder igen. En ordentlig en som Troels kan da godt finde ud af at holde ferie, og hun havde endda glædet sig til den, for første gang i hun ved ikke hvor mange år. Hun lægger bogen og lukker øjnene, men hun beslutter at hun hellere må tænke på ferie end på Maja og hende i nat, for hun ligger jo bare der i stuen, og mor vimser om og småsludrer lidt. Da mor spørger om hvorfor de kom så tidligt hjem, siger hun at Troels syntes de skulle gå, fordi en af de andre havde snakket om at finde en fed at ryge. Mor stopper op med en potteplante i hånden, og det kan Marie-Louise da ikke huske at hun har set før, og kigger bare på hende.

– Nåh, nåh, siger mor så, og drejer planten om. Den ser lidt død ud. Det er en husfred, og de plejer ellers at kunne holde til det hele.
– Så knægten lokker ikke sine søstre til at ryge, siger hun så. Marie-Louise siger, at Troels altså aldrig har prøvet at lokke dem til noget. Mor nikker bare, og sætter planten ned.
– Den er vist til at redde. Er det ikke sukker, næh, mumler mor.

– Jo, lidt sukker og varmt vand. Lunkent, fingerlunkent, siger Marie-Louise. Hun har hørt om bagepulver også, men det er vist ikke alle planter, der kan tage det. Sukker hjælper i hvert fald, siger hun. Mor nikker, og smutter ud i køkkenet. OK, man kan vel tænke på Majas nøgne krop ved siden af en, uden at man nødvendigvis behøver at pille sig til en orgasme, tænker hun. Maja havde ligget helt tæt på hende, og de var nærmest lidt flove. Ikke generte, men de havde begge to ret meget lyst til den anden og det var bare lidt akavet.

OK, de har da pillet lidt og sådan, udforsket før i tiden, eller mest Maja der har udforsket Marie-Louise, men nu, der i går havde de lyst til at smage og slikke og kysse, og det var lige lidt for vildt for dem begge. I hvert fald blev det ikke til noget, og det er jo lidt kedeligt, syntes hun. Hun er lidt ked af det, faktisk, for hun tror ikke hun får ret mange af den slags muligheder med Maja. Lige nu er hun ude med Ingegerd, og det er en anden ting, for Ingegerd var faktisk Marie-Louises veninde, indtil Maja lærte hende at kende. Nåh, men Marie-Louise tog Anja fra Maja for to år siden, så det går vel lige op. Mor kommer tilbage og siger, at nu har den fået lunkent vand og sukker og så må guderne tage sig af resten. Hun ser tilfreds ud, som hun står der og kigger ud over Marie-Louise.

Marie-Louise har tænkt det med Ingegerd for Anja mange gange, det ved hun, men det er lidt underligt at tænke alligevel. Så er det bedre at mindes duften af Maja, ren og stærk, men så kommer mor over og sætter sig i enden af sofaen, så man kan kigge lidt på hende i stedet for. Hun har en løs hestehale, så hendes honningfarvede hår ligger ned langs hendes hals, og det ser altid så lækkert ud, så sofistikeret på en måde, den kontrast mellem halsens linje og det bløde hår. Så elegant lige der bliver Marie-Louise aldrig, det ved hun. Mor skotter ned til hende og hun gætter nogle gange alt for godt, så Marie-Louise skynder sig at tænke på noget andet, men det blev til Maja, og det går vel heller ikke. Hun skyder tankerne væk og gør hovedet klart og rent.

– Forstyrrede jeg mens du læste, siger mor, og det var så bogen, hun skottede til. Måske. Marie-Louise rejser sig ordentligt op. Mor har parfume på, men den diskrete, lidt lette der er en smule syrlig. Hun har en råhvid bluse i fed silke, der dækker skuldrene og armene, og kun en enkelt halskæde, en tynd guldkæde med den blå sten, og hmm, tænker Marie-Louise.

– Næh. Den er dårlig. Jeg læser kun fordi, nu har jeg læst de første par hundrede sider og vil se, hvordan den ender, siger hun. Mor kigger på den igen.

– Plejer du ikke at være glad for ham der, det er da spænding med lidt historie i og sådan, siger mor. Marie-Louise nikker.
– Jo, men, ja, den her er skrevet lidt for hurtigt. Og den er for lang, på en måde. Ideen holder til halvdelen, men OK, der er en spændende heltinde, man nok kunne være, siger Marie-Louise. Maja gider ikke læse ham, fordi han holder med apartheid i Sydafrika, og det skal man selvfølgelig ikke, det ved Marie-Louise godt. Men derfor er han spændende alligevel, syntes hun. Hun lægger den til side.

– Det er også bare mig og ferier, siger Marie-Louise. Mor nikker. Hun får et lille smil.

– Ja. Stakkels dig. Du skal ikke være skolelærer, i hvert fald, de har ferier som dem her resten af livet, siger mor. Marie-Louise ryster på hovedet.

– Faktisk er det første gang jeg har glædet mig til ferien. Men så, ja, nu har jeg festet og jeg har drukket og jeg har det ene og det andet, og der er mere end en måned tilbage, ja, nærmest to næsten. Så ligger jeg og læser dårlige bøger, siger hun. Mor nikker.

– Ja, Troels har lidt nemmere ved det med at feste en ferie igennem, og Maja er glad for at hun bare har mere tid til, ja, det hun nu laver. Sværd, for tiden, siger mor.

– Ja, og så skal vi heller ingen steder, du ved, så er det lidt længere også, siger Marie-Louise. Far har enormt travlt for tiden med at lave en stor kontrakt, så de skal ikke ud at rejse alle sammen, som de ellers plejer. Måske de skal ud til jul i stedet, har mor sagt, selvom det gør de nogle gange alligevel, eller de står på ski eller noget i vinterferien. Mor kigger på hende.
– Jeg har tænkt lidt over det. Du er jo en stor pige, siger mor, og kigger på hende.

– Og det er fornuftige veninder, du har. Er der ikke en af dem, du kunne tænke dig at tage ud med, siger hun så, – det kunne være Dyveke, for nu at tage et eksempel. Hun er jo fornuftig også, siger mor. Marie-Louise kommer til at smile så meget til mor, at det er svært at tænke, sådan.

– Jo, det ville da bare være helt vildt fedt, siger hun så. Mor smiler tilbage, og hun er bare skide lækker når hun gør det. Smiler uden at tænke over, hvad hun vil med sit smil.
– Nåh ja, det har jeg tænkt på. Du ved, det er jo ikke pengene, gud bedre det, der mangler. Og ja, de skulle vel række til en uge for dig og Dyveke uden at vi må gå på tvangsauktion, sige mor. Marie-Louise nikker.

– Dyveke er i sommerhus nu, det er noget med hendes mor og en kollega, siger Marie-Louise, men det ved mor jo selv, for Dyvekes far er mors bror.

– Ja, hun kommer hjem lørdag. Men du kan jo snakke lidt med hende. Mon ikke Anna giver hende lov at tage af sted, Dyveke er jo trods alt atten, siger mor. Marie-Louise bøjer sig frem og giver hende et stort kram. Mor smiler igen, så det kilder i maven, og det er da helt vildt fedt, det hele. Mor slipper, før Marie-Louise gør, men hun får alligevel lige et lille ekstra kram på vej væk.

– Ja, du kan jo se dig lidt omkring. I kan se efter rejser i en uge, og så se om der er et sted I kan blive enige om at tage hen, siger mor. Hun fortæller, at hun vil snakke med far om penge. Marie-Louise siger, at hun bare er helt vildt glad for den ide, og at det vil hun meget gerne. Hun er sikker på at Dyveke gerne vil med.

– Ellers blev det jo først i morgen eftermiddag, vi kan tage på stranden, men det hørte du jo, siger mor. Det er ved at blive til at de tager på stranden alle sammen, og det bliver hyggeligt, men nok ikke så fedt, hvis hun kan komme ud at rejse en uge, bare hende og Dyveke.

Mor og hende snakker lidt om hvor man kan tage hen og rejse. Men lidt efter siger hun, at hun vil tage ud at handle. Mikkel er kommet ned og sider og ser tegnefilm, men med lyden skruet ned, og han nyder da i hvert fald at have ferie ved hun. Han er glad nok for skolen, men han kan i hvert fald godt lide ikke at skulle noget. Mor spørger, om der er noget særligt hun skal tage med, og Marie-Louise er lige ved at sige at hun da kan tage med, men mor siger at hun lige kan se efter Mikkel så længe, og så bliver det ved det.

Der går ikke to minutter, efter mor starter bimmeren, til Mikkel ser over mod hende. Hun sidder med sin dårlige bog, der faktisk er skide racistisk og den dumme Maja skal have ret i alt, tænker hun. Han drejer hovedet tilbage til fjernsynet. Hmm, tænker hun. Hun lukker bogen sammen med et smæld. Han kigger tilbage på hende.

– Læser du ikke, siger han.
– Næh. Det er ikke en særlig god bog, siger hun. Mikkel kigger på hende.
– Du, Marie-Louise, siger han så, og kigger lige på fjernsynet, men så på hende igen.
– Ja, siger hun bare.
– Du, har du ikke lyst til at vi kan lege, siger han. Hun nikker.
– Jo, det kan da godt være. Hvad syntes du, det kommer an på hvad det er, siger hun. Han siger, at han hellere vil lege med hende end se fjernsyn, og slukker.

– Det kommer an på, siger hun bare. Han kigger mere på hende, og kommer over til sofaen, hvor han sætter sig i den anden ende.
– Du, Marie-Louise, gider du ikke lege at vi gør det der, den bolleleg, siger han så. Hun nikker.

– Jo, det gider jeg. Vil du gerne lege den leg, siger hun. Mikkel nikker. Hun tænker en del på at tage på ferie med Dyveke, for det er lækkert, og på Majas krop og på mor, der også er lækker. Men Mikkel er sød og det er dejligt, det de har. OK, det er måske lidt på grænsen, men så længe de har tøj på er det vel i orden, og i hvert fald er det altid ham, der spørger, tænker hun.
– Ja, men man kan ikke lege den når mor kigger på, siger Mikkel så.

– Næh, det kan man ikke. Det er en leg man leger, når man er alene, siger hun bare. Hun har aldrig sagt noget til ham om det, og hun ved med sig selv, at hvis nu det er at mor spørger, så vil Marie-Louise bare sige at det er ret uskyldigt. Hvis mor bliver sur, så er det det, men hun gør da ikke noget hun ikke må, syntes hun. Mikkel kigger mere på hende.

– Hverken når mor kigger på, eller når Maja eller når Troels eller når far eller når mormor og morfar eller når Lasse kigger på, siger Mikkel. Hun smiler bare til ham.
– Har du snakket meget med Lasse om den leg, spørger hun, og han nikker, men skærer ansigt.
– Nej lidt kun. Skal vi ikke gøre det nu, siger han, og hun nikker. Hun begynder at vende sig om i sofaen så hun kan vende bagen til, men han siger, at han gerne vil lege den som han så, man kunne i den tegneserie, hun gav ham. Hun stopper og kigger på ham. De havde da gjort det bagfra, syntes hun.
– Hvordan gjorde de, siger hun. Jo, der var selvfølgelig scenen på bordellet med den tykke kone, der sad på skødet af ham den ene skurk, tænker hun så.

– Tænker du på da hende den ene sad på skødet af ham, siger hun, og han nikker. Han er ved at blive rød i kinderne. Hmm, tænker Marie-Louise. Det mest interessante ved den tegning er vel, da manden har hendes kæmpe hængepatter i hænderne. Nåh ja, man kan vel se hvordan det her bliver, tænker hun.

– Nåh, men vi kan prøve. Det er en måde man kan gøre det på, men det er svært at humpe når jeg sidder på dig, siger hun. Mikkel nikker bare og kigger på hendes bryster, og er rød i hovedet. Tja, hun har jo blusen på, og BH og det hele, så det sker der vel ikke noget ved. Hun nikker til ham, og han sætter sig på kanten af sofaen, men hun beder ham sidde på bordet, fordi det ikke er så blødt. Han nikker bare og sætter sig på bordkanten, og hun sætter sig ind over ham. Man er nødt til at sprede benene en god del og hvis det havde været, havde det i hvert fald været en god stilling for dem, ved hun. Hun kommer til at fnise, da hun kigger ned på Mikkel, der sider en håndsbredde fra hendes bryster, der cirka peger ham lige på næsen.

– Så det er lidt svært at humpe, men man kan tage brysterne og kramme dem, så det var vel det du gerne ville, siger hun. Han nikker. Hun smiler bare til ham, men hans hænder bliver hvor de er. Hun giver forsøgsvis et lille hop i sædet, mest med vægten på sine egne ben, men det kilder ikke synderligt, når han ikke er ude af bukserne. Og det skal han så heller ikke, ved hun.
– Se, du, det kan man ikke, siger hun. Mikkel siger, at han så gerne vil prøve det med at kramme hendes bryster.

– Ja, det kan du godt, siger hun så. Han tager op, og tager faktisk ret godt fat med det samme, forfra og så hans håndflader rører brystvorterne og det kan de jo lide. Det er sjovt, mest bare morsomt og sjovt, men lidt lækkert er det også. Mikkel er fascineret og stirrer på hende. Blusen dækker over det hele. Mest fordi hun har de der blå mærker på hele armen, men han virker godt tilfreds alligevel. Hun tager forsigtigt sin ene hånd over hans, og klemmer en del mere for han har sluppet grebet og hviler bare hænderne.

– Se, ham i tegneserien, han tog sådan, og så skubbede han brysterne ind mod hinanden, siger hun. Mikkel tager godt fat og skubber ind, og det er da rart, i hvert fald. Han er fascineret af det og hun kan ikke lade være med at syntes, at det er sødt og at han er en lækker dreng. Han krammer igen, og siger at hun har pæne bryster.

– Jo, det har jeg, siger hun. Han klemmer dem igen. OK, så det kunne man godt uden at det blev akavet, tænker hun, men det er ikke så lækkert, som hvis han havde turdet gøre det rigtigt, eller havde vidst hvad han skulle. Hun viser ham lidt mere, og hans håndflader finder hendes brystvorter, men han bider ikke synderligt mærke i dem, det gør hun selv og det er lækkert, i hvert fald. Men han kan lide dem og han er stadig lige fascineret af hendes bryster. OK, og det er vel naturligt nok. Hun lader ham kramme dem lidt mere.

– Nåh, men jeg tror man skal være rigtigt stor, før man kan gøre det ordentligt på den her måde, siger hun, og kravler af ham igen. Mikkel nikker.

– Jo, men du har pæne bryster og jeg kunne godt lide at røre ved dem, siger Mikkel så. Hun kan se en smule skuffelse i hans ansigt. Hun sætter sig på sofaen.

– Ja, det er også dejligt. Men ikke lige sådan, det skal man være rigtig voksen for at kunne. Men du kan prøve at komme her, så kan vi lige se, siger hun. Hun løsner sin BH under blusen, og tager den ned om maven. Der er ikke den store forskel at se, sådan set, men hun ved der er en del forskel på at mærke. Hun beholder sin BH om maven, for det her med at mor lige skal handle sidder heldigvis i baghovedet endnu. Hmm, tænker hun. Men det var da Mikkel selv, der spurgte.

– Se, prøv at kramme dem nu, siger hun og kalder ham over ved siden af sig. Det vil han gerne, og han tager fat med begge hænder om det ene, og krammer det. Han kigger overrasket op på hende. Hun kan ikke lade være at grine.

– Ja, det er bedre, når der ikke er en BH. Kan du mærke forskel, siger hun. Mikkel har taget fat i dem begge to og klemmer dem sammen, og det er jo lækkert, i hvert fald. Hans tommelfingre ligger ved brystvorterne.

– Ja, for man kan meget bedre mærke dem, siger Mikkel. Han klemmer lidt mere, og hun syntes faktisk at det er ret lækkert.
– Det der dejligt i hvert fald, siger hun til ham, og giver lige sig selv lov at nyde det. Han nyder det i fulde drag, så det er vel rimeligt nok at hun får lidt selv. Han klemmer, slipper, klemmer, slipper, klemmer, slipper hele tiden, og det er fedt.
– Mikkel, jeg skal lige fortælle dig noget, siger hun, og ser på ham. Han stopper med det samme, nåh det havde han vel ikke behøvet, tænker hun, Hun lægger hænderne over hans hænder.
– Se, jeg kan lide, at man rigtigt kan mærke det, sådan, siger hun, og så klemmer hun til, så det faktisk kan mærkes meget. Mikkels hænder forsvinder lidt under hendes egen, men han stirrer stadig fascineret på hende.

– Så, prøv, siger hun, og han klemmer til, så det er endnu mere dejligt, slipper, klemmer til, slipper, klemmer til. Hmm, tænker hun. Måske en smule ærgerligt at man bare skal have bluse på, men det er en farlig tanke, at tage sin BH af var over stregen allerede, eller tæt på.

– Nogle kan bedst lide at man er mere forsigtig. Så når du bliver stor, skal du starte med at være forsigtig og så tage lidt mere, hvis hun kan lide det. Du ved, når du får en kæreste når du er voksen, siger hun. Mikkel nikker, og klemmer, slipper, klemmer, slipper. Hun kan mærke at hans hænder er ved at være fugtige og det kan nå at blive lidt sjusket, så hun siger, at han lige skal slippe. Det gør han med det samme. Hmm, tænker hun. Hun kan ikke lade være at grine til ham, og han smiler tilbage, og er stadig fascineret, nok endnu mere end før. Alt det klemme og slippe kan åbenbart godt gøre en pige en smule forvirret, tænker hun.

– Du, Mikkel, det her er ikke en leg, lige nu. Jeg viser dig lige noget, men du skal huske, lige nu er det ikke en leg og bare for at du kan se, siger hun. Han nikker, og stirrer på hendes ansigt. OK, der er ikke mærker på blusen, men mor ser bare den slags ting, og det er det. Hun hiver den op over brysterne, og Mikkel kigger endnu mere på hende. Hun kommer til at grine igen. Men han er sød og bliver ikke fornærmet, og det er jo godt, det.
– Så. Ved du hvad det her er, siger hun, og tager sine pegefingre hen ved brystvorterne, som i hvert fald også har fået lidt ud af den gode gang klemme, slippe, klemme, kan hun se. De er røde og hårde og peger lige ud på Mikkel. Han nikker.

– Ja, det er brystvorter. Som man kan sutte på hvis man er en baby og skal have mælk, siger Mikkel. Hun nikker.
– Ja, det er det, de er til. Men du er ikke en baby, og jeg har ikke mælk. Man har kun mælk hvis der en baby til at sutte og det er smart og ellers har man ikke mælk. Men se, siger hun, og tager fat med sine fingre, og hiver lige lidt i brystvorterne. Han stirrer stadig fascineret på hende.

– Se, når man gør sådan her, det er dejligt som at kramme brysterne. Men man skal huske, nogle kan ikke lide det er så hårdt, siger hun, og slipper. Mikkel kigger op på hende, og spørger, om han må prøve at klemme. Hun nikker. Han tager fat, med to fingre om hver, og klemmer en lille, bitte smule, så det nærmest er en fjer. Hans fingre er varme og bløde, og faktisk er hendes brystvorter tykke som hans fingerspidser. Han stirrer med koncentreret blik, og prøver at klemme en smule mere. Hun nikker.
– Ja, sådan kan man gøre. Se, siger hun, og tager fat i hans tommelfinger, mens han stadig holder fat i hendes brystvorter. OK, det her er så alt det, hun lige sad og tænkte at man ikke skulle, men det er altså bare dejligt og naturligt og uskyldigt. Hun har jo også sagt det ikke er en leg, og det plejer han at have ret godt styr på. Hun klemmer ham om tommelfingeren, og siger, at han kan prøve at klemme så hårdt. Det gør han, og det er jo noget andet, så man sådan lige kommer til at sige uhh, lidt, og han er nærmest helt forskrækket. Hun nikker.

– Jo, det er sådan man også kan, siger hun, og han gør det igen. Hun slipper hans tommeltot, og Mikkel klemmer en gang mere, inden han slipper brystvorterne, tager fat og klemmer om hendes bryster så der lige kommer et lille uhh mere. Hmm, tænker hun, det er alligevel interessant. Men Mikkel er stadig fascineret, og han er stadig bare sød, og nu har han taget fat i brystvorterne, og han klemmer ikke nær så meget. Hun lader ham lige prøve sig frem og få en føling med dem, og han lærer da ret hurtigt, og tager lige og begynder på sit klemme, slippe, klemme, slippe, så hun ser sine bryster gynge frem og tilbage. Han stirrer koncentreret på dem, men da han kigger op på hende, er det bare et lille smil om munden, og han siger at det er rigtigt dejligt, og at hun har pæne bryster. Hun nikker, og lader ham lige putte et klem mere ind, inden hun siger at nu har han set dem.

Han nikker og slipper med det samme, og hun tager sin BH på igen. Mikkel siger, at det var bedst uden den, og spørger hvorfor hun har den på. Hun viser ham, hvordan den støtter, men det er selvfølgelig lidt svært at se når den nærmest ikke støtter noget og det hele sidder af sig selv. Nåh, men hun får da forklaret, at hvis hun ikke går med sådan en, så vil de til sidst komme til at hænge helt ned på maven, og det vil hun ikke. Han siger, at det vil han heller ikke have at de skal. Hun trækker blusen ned over sig, og så kan man faktisk slet ikke se, hvad de har lavet. Han tager blikket væk fra brysterne og op på hendes ansigt.

– Tak, fordi jeg måtte prøve det, Marie-Louise, siger han, og han er alvorlig og velopdragen. Men han ser stadig glad ud, syntes hun. Hmm, ja selv tak, tænker hun.

– Ja, det er lidt andet end en bolleleg. Man skal i hvert fald være stor, før man kan bolle med en på den måde, siger hun. Mikkel nikker bare. Han fortæller om tegningen, og tjo, hvis de havde gjort det rigtigt ville det såmænd nok kunne lade sig gøre, tænker hun. Men det skal man ikke bevæge sig ind på. Mikkel sætter sig væk fra hende, men han kigger igen, og siger at hun er meget pænere end dem, der er i hans blad.

– Nåh, så du har lært at man skal smigre pigerne, siger hun. Han siger bare at man ikke skal smigre men at han syntes hun er pænest. Hun kan da se på ham at han mener det, og hun tror da sikkert, han har ret.

– Ja. Men du skal huske, det er en leg, Mikkel, siger hun, han nikker.
– Jo, men det er en dejlig leg. Jeg kan godt lide at lege, og så at du viste mig hvad man kan gøre hvis det ikke er en leg, siger han så. Hun nikker.
– Ja. Jeg syntes vi har leget nok for i dag, siger hun og det har de vel, men det er ikke noget hun syntes, tænker hun. Han nikker bare til hende. Men han rødmer en smule, og kigger ned. Lidt efter kigger han op, og ud mod hvor bilerne er og rundt og på hende igen.

– Du, Marie-Louise hvis vi nu bare leger bolleleg hurtigt en gang inden mor kommer, kan vi ikke det, siger han. Hun nikker til ham.
– Jo, den vi plejer at lege kan vi godt lege en gang, siger hun. Han nikker og bliver ivrig, med et skift i kropsholdningen.

– OK, men Mikkel, når vi leger den skal du ikke kramme brysterne, ikke lige nu, vel, siger hun. Han nikker bare og siger, at han vil lege bolleleg hvor han humper. Det er hende, der har lært ham at sige det. Hun vender bagen mod ham, men så igen, sofaen er lidt for blød og for iøjnefaldende, og hun smutter ned på gulvet, kommer på knæ og spreder benene, ret meget faktisk. Nåh, men det er vel fint. Mikkel finder hurtigt ud af hvor hun er, og han smyger sig ind mod hende, og nu, ja, så begynder han at humpe.

Uhh, hvor han lige rører ved det hele og hun kunne jo bare samle benene, men det gør hun ikke. Han humper hende hårdt, moser sig mod hende med små klask, men så hurtigt at der nærmest ikke er noget at lave klask med, og det går lige i hende og rammer rent hver gang. Hun bider læben sammen, men en enkelt gang eller to kommer der et uhh, når han humper hende ekstra hårdt. Og hun må faktisk koncentrere sig en hel del. Mikkel puster. Han humper mere, klask, siger det, og uhh, og klask og uhh igen og nu er det vel mere vigtigt ikke at give for meget slip, så hun holder mund og skyder det lige lidt til side, og mærker ham bare klaske hende, humpe hende, til han selv er forpustet og stopper.

OK, og hun har mistet fornemmelsen for hvor længe, men efter uret kan det kun være fire minutter. Hun trækker lige bagen til sig og Mikkel flytter sig lidt. Han puster stadig. Hun nikker til ham. Hun lader være at sige en masse, men de ser på hinanden.

Lidt efter sætter hun sig i sofaen. Mikkel har røde kinder, og hun er selv lidt rød. Han kigger bare på hende.
– Du, Mikkel skal vi lege slåsser lidt så vi kan blive lidt forpustede af det, inden mor kommer hjem, siger hun. Han nikker.
– Marie-Louise, jeg er forpustet, men så kan mor nok ikke se hvorfor, siger Mikkel. Hun smiler til ham.

– Tænd lige for fjernsynet, siger hun til ham, og han tænder for tegnefilm. Hun rykker ud på gulvet foran fjernsynet. Han sidder der med røde kinder og stirrer stadig lige fascineret på hende, og hun syntes han er så lækker lige nu, at hun faktisk nærmest skal binde sine arme for ikke at give ham et kys. Hun hører mors bimmer køre ind, og skynder sig at gribe fat i ham. De leger slåsser på gulvet lidt, og da mor kommer ind, sidder han og prøver at holde hendes fingre væk, mens hun moser ham ned mod en pude og kilder. Det er som de plejer, og mor siger bare, at hun gerne lige vil have en hånd inden de splitter huset ad, og hun er lige lidt vild med ham og smider ham ned mod puden, og han bliver bare liggende på ryggen og pruster og kigger fuldstændigt forelsket op på hende. Hmm, tænker hun, det kommer vel af den slags lege, og så smiler hun til ham, og smider ham lige ned i puden og skynder sig ud at hjælpe mor.

– Det var en kedelig bog og så skulle Mikkel have tæv, siger hun, og føler sig som en uartig pige. Hun skulle bare vide, og det skal man ikke tænke med mor, for pludselig ved hun alt muligt. Mor siger bare at hun er fjollet og at hun trænger til at komme ud og røre sig.

– Ja, det tror jeg, du har ret i, siger hun bare. For det gør hun faktisk. Hun er holdt op med at gå til gymnastik, mest fordi hun er ældre end de andre og der ikke er et hold for store piger, og det med at træne i kælderen med Maja, det er hun ikke så god til. Hun er bedst til at gøre det, når det er fast og et andet sted. Mor har købt to store kasser med alt muligt, og de hjælpes ad med at lægge på plads. Mikkel kommer ud og hænger og siger, at han slåssede med Marie-Louise.

– Ja, det kunne jeg høre. Kom naboerne ikke over og skulle se hvem I havde fanget, spørger mor. Mikkel siger at de gjorde de ikke, og at de slet ikke slåssede så højt. Han har stadig lidt røde kinder, men han opfører sig pænt, og der er nok lidt forelskelse i det blik, men han kigger da mest bare på hendes ansigt og ikke på brysterne. Hm, tænker hun, ja, man kan jo ikke tage tilbage og ændre ting, men det kan da være hun skal lytte lidt mere, næste gang hendes tanker siger, det her er en dum ide, pigebarn, lad være. Nåh, det gik jo og han ved det var en leg. Men han humper hende mere nu, og hun beslutter sig for at næste gang han får lov, vil hun ikke sprede benene og ikke selv sige uh.
– Jeg savner også at gå til gymnastik, siger hun så, da de er færdige med at rydde op. Mor kigger på hende.

– Der er vel andre hold, hvis du cykler. Eller du kan tage indtil byen, det er jo ikke længere end som så, siger mor. Marie-Louise nikker.

– Ja, de starter sikkert op efter sommerferien. Jeg tror jeg vil kigge. Det med at træne i kælderen, det er en Maja ting, og jeg skal have et hold at gå til, siger hun. Mor griner ad det.

– Jo, har du overhovedet været dernede, jo, det ved jeg nok du har, men jeg tænkte bare, det er ikke et gymnastiklokale, der er et træningscenter for vikinger eller sådan noget, siger mor. Marie-Louise nikker. Mikkel siger, at vikinger havde store skibe med årer og at sådan et har Maja ikke.

– Næh, det er da det eneste, der mangler, siger mor bare. Mikkel nikker.

– Næh, for vi har slet ikke et skib. Men hun har et sværd, af træ. Jeg har fægtet med hende, siger Mikkel så. Marie-Louise viser ham på armen, hvordan det ser ud når storesøster fægter med Maja. Han siger, at han slet ikke bliver slået så hårdt.

– Næh, men når man er stor kan man fægte anderledes, og når man er lille leger man mere, at man fægter, siger Marie-Louise. Mikkel nikker, og hun er lige ved at tro at han blinker til hende, men det lader han være med. Mor siger, at hun købte kakaomælk, og om han vil have en kop og en kiks. Det vil Mikkel gerne, mens Marie-Louise foreslår at hun laver en cappuccino til hende og mor. Mor nikker, og hælder kold kakao op til Mikkel, giver ham et lille sprøjt flødeskum og finder kiks frem. Mikkel sidder pænt ved bordet og kigger på.

De sidder der endnu, da Maja kommer hjem. Hun har ikke Ingegerd med, og det kunne hun vel godt have haft for hende kan man jo altid snakke med, men Maja er lidt mut. Hun sætter sig bare ved bordet og siger, at Ingegerd ikke gad være så længe på museum og at de var gået på cafe, og at hun nok tager der ind i næste uge igen. Majas blå blik kigger lige over Marie-Louise og Mikkel og mor og så smiler hun bare lidt, hemmeligt, og sætter sig lidt til rette. Man ved aldrig hvad hun tænker, og sådan er det bare.

– Jeg vidste da ikke at I skulle på museum, siger mor. Maja siger, at de kiggede på sværd ved hærens museum, ved siden af parlamentet, men at de ikke havde haft så længe som Maja gerne ville have haft.

Læs næste afsnit

6 kommentarer

1. jamie

   28/12/2013 kl 9:23

   kommer der ikke en forsættelse and hende og mikkel hvor de Humber uden tøj på

   0

   Besvar kommentar
   • Dragemis

     29/12/2013 kl 0:29 - som svar på jamie

     Det gør der nok, Jamie…

     1+

     Besvar kommentar
     • Bachus

       29/12/2013 kl 16:25 - som svar på Dragemis

       Ser frem til det med stor spænding 🙂

       0

       Besvar kommentar
   • Nordjyde

     29/12/2013 kl 15:49 - som svar på jamie

     Den her historie række lyder allerede nu tilpas gennemtænkt, til jeg bare tror du skal slå koldt vand i blodet og afvente
     Hele pointen er spillet på grænserne, så hvorfor ødelægge det ved at være offensiv.
     Det så hamrende ærgerligt folk altid har travlt med, at forslå besøg af 5 onkler og deres heste.

     – En af de mest ærlige og velovervejede historier herinde længe! Bliv ved med at skrive sådan

     1+

     Besvar kommentar
2. spar

   26/12/2013 kl 23:43

   Super – kom gerne med mere

   0

   Besvar kommentar
3. jamie

   26/12/2013 kl 15:04

   håber på en forsættelse hvor han Humber hendr ude tøj på

   0

   Besvar kommentar