Hvert minut kom et svirp henover ryggen, Jørgen slikkede alt, hvad han kunne, åd af den fisse, som han selv var blevet født af. Hans pik dunkede forræderisk

Forfatter: Ole Poulsen

”Og således vil det gå os alle…..! – det er præcis, sådan det skal gå os!”, øser han udover menigheden og suger deres forstummet miner i sig med ekkoet fra sin egen aldrende røst, der buldrer ham i møde fra de tre romanske hvælvinger, der udgør størstedelen af pynten i den gamle middelalderkirke, en kirke, der er bygget på fattige bønders slid og slæb med granitblokke, som sidste istids kæmpegletsjer elskværdigt har knækket af de nordskandinaviske bjergtinder og båret hele vejen til det land, vi nu kalder Danmark, og efterladt granitblokkene rundt om i landskabet til bronzealderens gravhøje, eftertidens stendysser til landsbykirkerne med de smukke changerende granitkvadrer i grå, gråblå, lysebrune og rødorange tone.

Hvad kan være mere stabilt og ærligt end et Guds hus, der er bygget af et så slidstærkt materiale, der danner selveste fjeldene i Norge og bjergene i Sverige? Trods det menneskelige pynt og stadsen op med malerier, træskæringer og romanske buer, der er muret som skuestykke, da den slags kom på mode, er grundkirken fra 1300-tallet. Præsten har selv helt fra barnsben drømt sig væk i de store franske katedraler, og når han på teologstudiet i sine drømme forsvinder væk i fremtidens dis af drømme, og ser sig selv som ung flot og maskulin præst på prædikestolen og tordner Biblen ord ud over den forarmet menighed, mens Vor Herre sender solens gyldne stråler ind gennem de katedralstore vinduer med farvet glas, som får hele kirkeskibet til at funkle. Han ved i dag, at det var blot en stor drengs inderste ønske og en ung mands manglende realitetssans, for sit aldrende jeg har fundet kærlighed i den ærlige, enkle, mørke og stærke landsbykirke.

Nu er det 40 år siden, Jørgen, som ungkarl, blev sat fast i dette embede med passende bolig til privatlivet og embedsførelsen; en gulkalket præstegård placeret på en terrasse lidt over terræn med facade ud mod byens ældste bydel og kun et stenkast fra den stabile landsbykirke (der har fulgt med tiden, jovist) med kirketårn, våbenhus, 15 bænkerækker og et brusende orgel doneret midt i 1920’erne af egnens førende Korn- og Hestehandel ved Orla Lebeck, ”Orla var vel denne egns Fernando Møhge”, tænker Jørgen tit, når dennes donation til sognet vækker i live som en slumrende drage og vælder sine melodiske varme udover folket, der stemmer i med salmernes budskaber om: livet, kærligheden, evigheden og håbet.

Trods store drømme om noget større – er Jørgen blevet i byen. De sidste fem år er han blevet venligst spurgt til sine fremtidsplaner. Ironisk nok er det, imens man er ung, og stadig husker barnets fantasier og har evnen til at forme fantasier til virkelighedsnærer drømme, at man skal stræbe efter dem. Det er næsten vanvid at starte en stræben, når livets efterår får løvfald og begyndende frost, der tegner hvide linjer i håret og stiver ens led og gang. ”Kan man stræbe efter bare at blive?”, har Jørgen ofte tænkt, og menigheden og bysbørnene må i den grad vide, at han stadig evner at holde dem fast i sine mørke fortolkninger af Biblens forkyndende (nogen vil sige: forskønnende) ord. Jørgen har heller ikke følt, at menighedsrådet har presset på for hans afgang, det er mere en slags undskyldende gestus for, at de gerne vil forberede sig i god tid. Han er udmærket selv bevidst om, at livets uret tikker og næste gang han fylder år, bliver det rundt for syvende gang.

Kirkeskibet er indhyllet i lovsang til treenigheden i det høje. Jørgen tager højtidelige trin ned af prædikestolens stejle trappe og tager opstilling ved alteret med ryggen mod menigheden, mens de blæser deres lunger igennem til yderlige tre strofer. Jørgen står høj og bred. 196 cm i soldatertiden tilbage i 1935, stadig uden for meget fedt på maven og et stadig virksomt værktøj, der kan imponere de fleste unge piger og sørgende enker. Det skjuler præstekjolen ganske vist, og den kan skjule meget, for Jørgen har leget med menigheden. Hvem kan se, hvad præsten bære under en ankellang præstekjole, så længe sokkerne er mørke og skoene sorte? Er det; shorts, nøgenhed, Bilkas jeans eller en T-shirt med Black Sabbath trykt på maven, præstekjolen skjuler?

Jørgens sjæl er lige så sort og dyster, som denne menighed er mørk. Ingen i denne by på kanten af den jyske hede kaster unødvendige skygger eller opsøger andet lys, end den Vor Herre lader gennemskinne deres mørke stuer og den klippefaste kirke. Med 40 år i samme by kommer man til at kende dens hemmeligheder, og Jørgen erfarer hurtigt i sin præstegerning, at lige her i byen starter det jyske bibelbælte, og her hepper man kun på byens hold.

I begyndelsen følte Jørgen en klaustrofobisk ensomhed i byen, en fornemmelse han havde glemt, at han kun kendte alt for godt. Årene i Aarhus og senere rundt i vikariater i større byers kirker fik ham til at glemme alt for den ensomme barndom på præstegården lidt syd for Nyborg. I 1915 kom han til verden fra en ung piges skød på et tjenestekammer bag et spisekammer. Jørgens mor, Minna, var 16, da han blev født, og hun fik lov til at blive i huset til en måned efter, at hun havde født, derefter var det ud! Havde Jørgens far blot været gårdejeren eller en af karlene, så var der måske håb, men han var en daglejer, som rejste rundt fra gård til gård med sine to Nordbakker’er, sin stivvogn og plov og tilbød sin hjælp for mad og dagsløn.

Daglejeren var dukket op i slutningen af høsten, havren stod stadig i neg på engen, og han blev hyret ind til at køre negene hjem på sin stivvogn og for at bringe møddingen ud i marken. En tidlig morgen stod Minna op og gik i brændestakken for at hente brændsel til komfuret. På sin vej rundt om hønsehuset med brændekassen fyldt til randen med store brændeknuder, stod daglejeren klar til angreb. Den 15-årige Minna fik et knytnæveslag, der hev hende ud af morgentrætheden, knækkende hendes knæ sammen og sendte hende og brændekassen i retning mod jorden. Støttende på knæene henover den tunge brændekasse lå Minna fortumlet for at finde hoved og hale i, hvad der lige var hent. Dagslejeren var over hende, hev hende rundt, så hun lå på ryggen. Minna nåede at se et strejf af skuffelse glide over hans blik.

Han havde ventet en anden, men lysten til sex var ikke blevet mindre. I tre hårde ryk flåede han den grå tjenestepigedragt op, Minnas unge struttende pigebryster peger op imod ham, og vantroen lyste ud af hendes øjne. I samme øjeblik de paniske gisp i Minnas vejrtrækning blev samlet til et skrig, hev han et knytnæveslag igen, som farvede hende ene kind mørkerød og fik underlæben til at hæve op. Han brokkelede sit nusset lommetørklæde i hendes mund, flåede trusserne ned og tonsede på for at få sine 23 cm tykke pæl op tjenestepigens jomfrufisse.

Lommetørklædet kvalte Minnas ivrige forsøg på at gøre opmærksom på sin situation. En alm. 15-årig pige med langt blondt hår og mørkeblå øjne, struttende faste bryster og velformet krop på 158 cm høj med lys sparsom behåring forneden og kun menstruation et halvårs tid. Forenet med en grov voksen mand midt i 30’erne, 190 cm og 80 kg, store muskler af hårdt slidsomt arbejde og store grove hænder, der holdt Minna fast i et jerngreb, mens han arbejdede sin ynglekæp dybere og dybere op i hende, mens liderligheden og triumfen lyste ud af hans brutale øjne. til han i et kæmpe brøl fyrede sin ladning af i bunden af Minnas gennemkneppede pigefisse.

Man eftersøgte manden for at han kunne tage sit ansvar, og han blev fundet på en kirkegård i november kun to dages ridt fra gerningsstedet. Rygterne gik på, at han var død løbet af efteråret, da kartoflerne og roerne skulle op af jorden. I en brandert havde han smidt sig i sin stivvogn for at sove rusen ud, nattefrosten havde krøbet over hans leje og tappet livet af ham, og han blev fundet livløs næste morgen. I hvert fald var Jørgen faderløs inden sin fødsel, og nabobyens præst, der var blevet enkemand, manglede en husholdeske. Et par uger gammel flyttede Jørgen med sin mor ind på præstegården i nabobyen, hvor hun passede huset og Jørgen, og senere også den 28 år ældre præst.

Når Jørgen vender blikket indad og analyserer selvets mørke, så finder han svaret både i den moderne tids læren om genetik og den mere HC. Andersensk tilgang til arvelighedslære. Halvdelen af ham er fra sin mor, der fik sin sorgløse livsglæde smadret en mørk efterårsmorgen af den mand, som udgør den anden halvdel af Jørgens gener. Derpå flytter de på en præstegård med hemmeligheder folk kun tør hviske om. ”Kan vores største danske forfatter virkelig mene, at en svaneunge, der opvokser i en andegård, kan blomstre som en yndefuld voksen svane, uden arv fra andegårdens påvirkninger?”, har Jørgen ofte tænkt. En hver landmand ved da, at et dyrs samlede præsentationer skyldes både arv og miljø. Det gælder vel også mennesker? Med halvdelen af sine gener fra en fordrukken voldtægtsforbryder, og en barndom med en dominerende og kolerisk stedfar med en uduelig pik giver ikke kim til et lyst sind.

Postludium bruser varmt ud fra den store drage på bagvæggen. Jørgen vandrer ned gennem den smalle kirkegang mellem de to rækker bænke med afmålte nik til sin menighed og tager opstilling i våbenhuset til et håndtryk og fortsat god søndag til hver og en af sine sognebørn. Tankerne rejser afsted og blikket flakker.

Stedfaderen Johannes tog imod den 16-årige Minna med åbne arme og venlighed. Sorgen over tabet af sin kone stod malet i hans ansigt i begyndelsen, da den unge Minna gjorde tjeneste i det store hus, og så længe hun holdt Jørgen ude af Johannes åsyn og sarte øre, var livet på præstegården fredsommeligt og en simple tjeneste. De fik varme, mad, sikkerhed og lommepenge. Byens sladder fortonede sig i nogle år, og Johannes påmalede sorg (som nok snarere var anger) aftog, når han viste sig i kirken eller i byens gader. Konen døde i barselsengen og tog deres ufødte barn med sig.

I virkeligheden var der mange bud på, hvad der reelt skete på præstengården, der førte til Johannes første kones død. Graviditeten var et sandt mirakel, Johannes var 44 og fruen 39 år, i 18 år var de lykkelig gift, bort set fra at ægteskabet var frugtløst. Timeglasset var ved at løbe ud for muligheden for at få børn, og så skete det alligevel i 11. time. Højgravid i 33. uge forsvinder Johannes kone fra offentligheden, hun havde ellers passet sine ting som normalt. To uger efter bliver hun båret ud af præstegården i en sort kiste. Dommen var fosterforgiftning, som tog barn og moder med i døden. Minna og Jørgen lærte først om Johannes koleriske træk, da Minna 21 år gammel takkede ja til giftemål med den 49-årige præst, og de første otte år, forblev deres ægteskab barnløst trods jævnlig aktivitet i sovekammeret, og byens borgere begyndte igen at hviske og tiske, om præstens manglende ægteskabelige evner, og den tidligere kones bortgang måske ikke var så uskyldigt.

De små gryder havde også øre dengang, og selv om livet på præstegården foregik bag formummeret vinduer og Johannes sygelige dominans, kunne Jørgen sidde i stuens bedste stol, kigge opad trappen til sovekammeret og de andre værelser ovenpå og forestille sig, hvordan den forrige frue i huset blev skubbet nedad trappen i en af Johannes raserianfald. Hun døde ikke af det, men barnet løsnede sig og blev slået ihjel og forgiftede sin ulykkelige mor (det blot er Jørgens konklusion), men Marinus fra klassen i folkeskolen har hørt sine forældre snakke om, at præstens afdøde frue havde set lidt for meget til den nye brugsuddeler, som muligvis gjorde hende gravid.

”Far-vel, og god søndag”, gentager Jørgen, imens han tydeligt afmåler den unge konfirmationsaspirant smalle pigeskikkelse med de allerede fremtrædende pigebryster. ”De bliver gode i konfirmationskjolen om et halvårs tid”, tænker han for sig selv, inden næste unge pige fra 7. klasse genert smilende rækker sin spinkle hånd frem mod den aldrende præst. Han nyder synet af hendes smalle vippende numse i stramtsiddende Lewis jeans. Jørgen elsker de unge konfirmandinder, de får blodet til at suse og pikken til at dunke dovnet uden præstekjolen.

Jørgen takker god søndag til kirketjeneren, degnen og organisten og begiver sig henover kirkegården mod sit lune hjem. Tager sin præstekjole af og afslører sine blå cowboybokser og mørkerøde T-shirt. Så slynger han termokanden imod kruset og fylde det op til randen. Han sætter sig i sin læsestol i hjørnet af stuen og falder tilbage i sin udflugt i minderne.

Stedfaderen uduelige nosser og ynkelige pik gav nærigt til hans dominans, koleriske adfærd og rigide husregler. Udadtil fremstod Johannes flegmatisk måske melankolsk – venlig, afmålt, tilbageholden og behagelig. Den tilgang gavnede ham i forhold til sladren, om den afdøde kones skæbne, for stille behagelige mænd gør vel ikke ulykke på deres utro kone? Men når døren blev lukket og mørket faldt på vågnede dæmonen op. At stå med bukserne nede om anklerne før aftensmaden og modtage slag i den bare røv, imens stedfaderen manisk reciterer passagerer fra biblen, blev hurtigt hverdag efter giftemålet. Minna kunne stå skræmt og passiv og se på, imens sin mand dominerede sig over for sønnen, og hendes blik formørkedes i minderne om den morgen, Jørgen, med vold blev skabt i hendes livmoder.

Johannes dominans blev ikke mindre, som Jørgen blev ældre. Minnas madgryder fik Johannes præstekjoler til at stramme over maven. Hos den efterhånden fedladen sognepræst var det ikke kun nosserne, der svigtede. Den ynkelige piks stabilitet svigtede også, samlejet blev til en prustende omgang uden egentlig tilfredsstillelse for nogle af dem. Frustrationerne gik ud over den 10-årige Jørgen med livremsslag i den bare med sin mor som tavst vidne. En nat blev Jørgen hentet op af sin søvn og trukket med op ad den morderiske trappe og til sovekammeret. Jørgen ser sin mor spændt ud midt på sengen, bundet fast på hænder og fødder, så hun lignede at stort X.

Minna lå helt nøgen med striber fra en ridepisk tegnet over det meste af kroppen. De røde streger var brændende røde og sad over hendes bryster, maven, skødet og ned til knæene. Hun havde bind for øjnene, så Jørgen ikke kunne se om hun græd, men det gættede han på, at hun gjorde. ”Jeg har altid hadet den gamle idiot”, mindes Jørgen, mens han tager en slurk af sin lunkne kaffe og glider tilbage i minderne.

Jørgen betragter sin mor ligger der spændt ud om en edderkop imellem nysgerrige drenges fingre, mens den venter på sin skæbne. Ridepisken sang over Jørgens rygstykker, så han naturlig gik fremover og ned på knæene. Minnas fisse var dækket med lyse hår, hun var en ung kvinde med kønt ansigt, smukke former og en god håndfuld bryster. Huden er lys og de spredte ben giver frit udsyn mod hendes blottede skød med fyldige skamlæber, som danner en bred revne uden synlige indre skamlæber.

Johannes hvisker til Jørgen, at han vil få et piskeslag for hvert minut, der går, indtil han har gjort sin mor glad. Jørgen turde ikke spørge, men hvordan glad, skulle han løsne hende, hvad skulle han? Johannes kom helt tæt på, så Jørgen kunne lugte dæmonens dødsånde vælde ud af præstens mund. ”Du skal slikke hendes kusse til hun skriger af nydelse”, raspede dæmonen hæst, og Jørgen mærkede sin mave snøre sig sammen. Pisken hvislede faretruende tæt på, men nøjedes med at smælde i luften. Jørgen lagde sig mellem sin mors ben, og duften af hendes fisse ramte imod ham. Maven knugede sig sammen, og Jørgen tøvede et kort øjeblik for længe. Pisken lagde sig brændende henover ryggen, fokusset blev flyttet og uden at vide, hvad han egentlig skulle, fandt Jørgens tunge vej op i sin mors tørre revne.

Hvert minut kom et svirp henover ryggen, Jørgen slikkede alt, hvad han kunne, åd af den fisse, som han selv var blevet født af. Hans pik dunkede forræderisk imod madrassen, uden han følte rigtig nydelse. Minna fornemmede den uøvede tunge, der ledte rundt oppe i hendes revne og gættede trods bindet for øjnene, hvem der var sat på opgaven. Hun var først flov, så blev hun forlegen, og så tændt op. En forbudt fremmed varme sneg sig ind på hende, den udøvet tunge fandt med held følsomme steder, der gav lyst til mere. Johannes havde aldrig slikket, det her var nyt, og hun var straks fan. Langsomt blev tilfredsstillelsen bygget op, og til sidste lykkedes det. Jørgen mærkede sin mors underliv blive mere og mere livligt. Safterne drev ud af hende og trofast hvert minut blev der tegnet en ny rød streg henover ryggen. Som dæmonen havde lovet, så sluttede det, når hun skreg i fryd og efter 30 slag over ryggen, brød skriget ud og Jørgen blev hevet væk og sendt i seng.

Stirrende ud i den lune stue rammer en kuldegysning alligevel Jørgen. Hans egen bolig er forblevet tom bort set fra ham selv. Der er ellers børn nok på samvittigheden, tænker han smilende, men han har ingen kontakt med nogle af dem. Helt fra første gang Jørgen lå og slikkede imellem sin mors ben, så stedfaderen den lange stive pik stå ud i luften, da Jørgen blev hevet væk fra hende og sendt i seng.
Historien fortsætter under reklamen

Ugen efter mærker Jørgen så for første gang den kildende fornemmelse, når pikken forsvinder op i en varm lysten fisse, og Minna tager taknemmeligt imod sin søns stålstive drengepik, der arbejder ivrigt for at tilfredsstille hende, imens den impotente ægtemand står og onanerer med pisken i den ene hånd og sin lille rynket pik i den anden, som afslutningsvis drypper mosevand på sovekammerets plankegulv.

Jørgen slumrer hen. Rejsen i minderne dør ud for denne gang.

Læs næste afsnit

10 kommentarer

1. Ole Poulsen

   10/09/2020 kl 23:46

   Som altid bliver jeg glad over at se glædelig respons på mine noveller, også denne om “den faderløse”.

   3+

   Besvar kommentar
2. Damernes Ven

   10/09/2020 kl 14:02

   en Damernes VEN af Ole ER mere end enig..!!

   1+

   Besvar kommentar
3. Henrik

   10/09/2020 kl 13:20

   Du gør det igen Ole! Blændende!

   1+

   Besvar kommentar
4. Anonym

   06/09/2020 kl 16:39

   Glæder mig til en fortsættelse

   /El lúpulo

   3+

   Besvar kommentar
   • ModM

     07/09/2020 kl 9:31 - som svar på

     Fantastisk godt skrevet. En spændende indledning til forhåbentligt mange noveller om præsten og hans sex rejse. Der er mange muligheder åbne.

     2+

     Besvar kommentar
5. jørgen

   06/09/2020 kl 8:40

   Usædvanlig historie, men en mors kusse er altid dejlig for enhver dreng/mand at få sin pik ind i.

   3+

   Besvar kommentar
   • Mor-syg fræk fyr

     13/09/2020 kl 4:35 - som svar på jørgen

     Jørgen, har du haft fornøjelsen af at prøve det selv??
     Og vær nu ærlig!

     Ole, du har en fantastisk evne til at skrive!
     Så indlevende at du kunne være en professionel forfatter?? 😉
     Lidt lang indledning, men det har nogle af mine historier også været.
     Så jeg håber på en god og lang fortsættelse!
     lyder ualmindeligt frækt! 😜

     2+

     Besvar kommentar
     • Jørgen

       18/09/2020 kl 20:36 - som svar på Mor-syg fræk fyr

       Ja da jeg var 16 år fik jeg fisse for første gang og det var i min mors dejlige rødhårede kusse.

       4+

       Besvar kommentar
6. Glat tøs

   06/09/2020 kl 8:18

   Forfatteren fører mig på en flot rejse tilbage i tiden og ja, hvad gemmer en præstekjole?

   4+

   Besvar kommentar
7. Damernes Ven

   06/09/2020 kl 7:35

   bare skimmet… og kopieret til læsning ord for ord..!!

   tænker med GLÆDER: “Jørgen”..!!

   2+

   Besvar kommentar