Jeg er den store grumme morfar der bruger dig, som det passer mig. Og du kan jo lide det ..

ADVARSEL: Incest

Forfatter: Dragemis
Læs forrige afsnit – eller læs første afsnit

Det er den sidste tirsdag i august måned, og Christina er på vej på sin nye cykel, der er skide lækker, ind til byen hvor hun skal til sit første møde i de Røde Rebeller. Hun har skrevet en del med dem, og hun glæder sig helt vildt meget til at møde andre socialister, der gør noget i stedet for bare at snakke, som dem i Ungdomsfronten hjemme i Vejle.

De Røde Rebeller holder til i en kælder på Nørrebro, og døren står på klem, da hun kommer cyklende. Hun låser cyklen, går ind samtidig med at hun banker på, og siger hej, ind i lokalet. Der er lidt dystert. Væggene er malet sorte med røde stjerner på, og der er et slidt tykt, grønt gulvtæppe fra væg til væg. Hjemme har hun trægulve. Det er et kælderlokale og der kommer kun lys ind fra de to vinduer i front, og så fra en lampe midt i lokalet. Christina ser sig om. Der er flere mennesker derinde og de har alle sammen svaret hej, og vendt deres ansigter mod hende. To fyre og tre kvinder kigger på hende. Den ene fyr er en lille, lyshåret splejs, mens den anden er en stor, tungt bygget og lettere overvægtig en på en halvfems; han har halvlangt sort hår. To kvinder i sofaen har begge lyst hår, mens den tredje, på en stol ved siden af, har mørkebrunt.

– Jeg hedder Christina. Jeg har meldt mig ind over nettet, siger hun, og træder helt hen mod sofaen.

– Velkommen, siger den mindste af de to lyshårede kvinder. Hun rejser sig. Hun er en tynd pige, ganske køn, med blå øjne og naturligt glat hår. Pigen kommer helt hen og giver Christina en knuser.

– Hej, det er mig der har skrevet med dig, jeg hedder Tine, siger pigen. Christian nikker. På nettet har de brugt deres rigtige navne. Hun bliver sluppet af den anden, og den mørkhårede har også rejst sig, og giver en kort krammer. Hun præsenterer sig selv som Maria. Den tredje lyshårede hedder Nikita, hun bliver siddende, og den lyse fyr er Nicklas og den høje mørke hedder Gert. Christina ser sig om.

– Ja, jeg har været her ovre i et par uger, men jeg skulle lige på plads og begynde studiet, siger hun. Tine nikker.

– Det er fedt du kommer, siger hun. Christina nikker. Nicklas går hen ved siden af den høje Maria, og hun giver ham adspredt hånden. Så de to er kærester og hun vil lige gøre Christina opmærksom på det med det samme. Christina kender den slags bevægelser og respekterer dem.

De sætter sig, og det første der sker, er at Maria fortæller at de er ved at organisere et bannerdrop og er ved at diskutere hvad der præcist skal stå på det.

– Det skal være mod krigen, siger de. Christina nikker. Hun har selv forgæves prøvet af få Ungdomsfronten hjemme i Vejle til at lave et banner eller male lidt graffiti mod krigen i Irak, hvor Danmark bomber igen. Hun foreslår at der skal stå krig mellem klasserne, fred mellem folkeslag, som er et slogan hun har set på nettet. De griner lidt af hende, men nikker og beslutter det. Da de giver sig i kast med at male, spørger Tine om hun er rådskommunist.

– Hvad betyder det, jeg er socialist, siger Christina.

– Det er rådskommunisterne der bruger den slags slogan, siger Tine. Christina spørger hvad rådskommunister er, og Tine, Maria og Nicklas går ind i en længere forklaring. Men de maler pænt og ordentligt på banneret imens. De underskriver det med deres navn, de Røde Rebeller, og Gert maler med lidt klodsede bogstaver, at de kræver stop for bombningerne i Irak, nederst med blå skrift. Efter bannermaling diskuterer de hvor de skal hænge det op, og imens drikker de en stille bajer. Christina føler sig hjemme.

Klokken er halv elleve, da de bryder op. To af dem er taget af sted tidligere for at hænge banneret op ved et stort kryds ved Nørrebrogade, og de fire andre siger farvel. Igen får hun krammer af Tine. Hun cykler hjem i opløftet tilstand. Det her er bare så meget mere rigtigt end den tamme Ungdomsfront hjemme i Vejle, hvor det mest gik ud på at ryge hash. Hun kommer hjem og parkerer cyklen, og går ind.

Christina står i opgangen og er ved at lægge cykellygterne ned i tasken, da morfar kommer gående oppefra. Han er på vej ned på sit kontor, og da han nikker, vinker og spørger om hun skal med, går hun efter ham. Han siger ikke to ord til hende, mens han låser op og tænder lys, ser at hun er kommet ind og lukker døren. Han ser tungt på hende.

– Konen er skide sur. Ja, jeg har sgu skrevet lidt sammen med en tøs i Jylland, og nu har tøsen så skrevet til mig på facebook og sendt et vovet billede af sine patter. Hvem tror du ser det, siger morfar. Christina nikker bare.

– En fed kælling, men hun har sikkert gode patter. Ja, ikke som dine, siger morfar, og glor ugenert hen på Christinas barm. Hun har sin blågrønne trøje på, der faktisk viser deres form ganske godt, selvom der ikke er noget hud at se. Christina har en fast F-skål.

– Så må du give Lene en undskyldning og lade være et skrive med hende fra Jylland igen, siger Christina. Morfar grynter.

– Ja, ja. Jeg vil også hellere kigge på dig. Må jeg se dine patter, siger han.

Se, det kan han vel godt få lov til, tænker Christina. Hun tager og løsner sin BH under blusen, og tager den af gennem ærmet. Så løfter hun op i fronten af trøje og bluse og viser herlighederne frem. Morfar klukker. Christina ser ud gennem øjenkrogen at hun har hvid maling på det ene håndled.

– Se, det er sgu en tøs der vil noget. Lækre patter, og morfar må da gerne få sig en kigger, siger han. Han kommer ikke hen og tager på hende. Men hans ene hånd er nede og roder lidt ved skridtet, ganske diskret. Hun klemmer sammen med underarmene på siderne, og mærker løst de to lyserøde brystvorter støde sammen foran. De rejser sig begge to redebonne. Hun kan gætte at morfars pik er på vej til at gøre det samme. Hun slapper af og strutter bare med deres naturlige rundhed. Morfar klukker af hende.

– Så, min pige, kunne du tænke dig en tur mellem brysterne af morfars jern, siger han. Det er vel det, hun havde tænkt, nærmest, bare uden at formulere det for sig selv. Christina nikker. Men så tænker hun, at det er forkert og at han ikke bør udnytte hende. Hun siger det til ham.

– Jeg tror ikke det er så smart, siger hun. Morfar kigger med fornøjet blik på hende.

– OK. Vi har gjort det et par gange, ikke, men nu er det sidste gang. Jeg gider ikke have at du udnytter mig, siger Christina. Morfar ser på hende.

– Men jeg udnytter dig skam, min pige. Det gør jeg da. Du er min egen lille lækkerbisken, siger morfar. Christina ser hen på ham.

– OK, men det er jeg ikke mere, siger hun, og trækker blusen ned, så han ikke kan se brysterne mere. Morfar klukker, og kigger stadig på dem, bare bag blusens stof. Hun føler sig forvirret. Det er ikke en følelse hun plejer at have, og hun trækker vejret for at få den til at gå væk.

– Jeg er den store grumme morfar der bruger dig, som det passer mig. Og du kan jo lide det, siger morfar. Christina trækker på skuldrene, men får da sagt nej.

– Jeg gjorde det for at du ikke skulle smide mig ud, siger hun. Morfar klukker.

– Det kan jeg da nå endnu: men hvorfor skulle jeg gøre det, spørger han. Han træder hen til sofaen, og tager bukserne ned, bare sådan der. Underbukserne skjuler en kæmpe bule.

– OK, men det har vi aftalt at du ikke gør mere, siger hun. Han nikker. Han trækker underhylerne til side og hiver pikken frem uden at tage underbukserne ned. Den er stiv og lang.

– Sådan der kan man altså ikke bare gøre. Jeg er dit barnebarn, siger hun. Hun føler sig desperat, som om tiden er ved at rinde ud. Morfar ser hen på hende.

– Det er jo da det, der gør det så liderligt. Du er en lækkerbisken, men det er liderligt at du er født af min datter, siger han. Christina rødmer. Hun ved ikke hvad hun skal sige.

– Vi kan godt gentage truslerne, men det tror jeg ikke er nødvendigt. Jeg tror, at du kan lide at blive behandlet som en rigtig kvinde, siger morfar.

Det er bare så forkert, det han siger, at hun skulle være en rigtig kvinde ved at lade sig udnytte til hans beskidte sexfantasier, tænker Christina. Hun vender sig om, og går ud. Men inden hun når tre skridt, kan hun høre ham bag sig, Hun vender sig om. Morfar er kommet tættere på, men står stadig blot der, på gulvet, med sin fede pik fremme.

– Kom nu her, bette Christina, siger morfar og hans stemme er blød, varm, men også underligt indtrængende.

– Du kan få en gang mellem brysterne. De er skabt til den tur, siger han. Han ser på hende. Hun ved, at hun kan sige nej, men noget i hende ved også, at hun ikke magter ham.

– Så er det kun fordi, nej, jeg ved ikke, siger Christina. Han er trådt ud af sine jeans, der ligger i en bunke bag ham. Morfar kommer helt tæt hen til hende, og med den ene hånd tager han om hendes hage, og den anden om sin stive pik.

– Nu fungerer det hele bedre, siger han, og spytter hende, så den våde klat rammer hende på halsen, midt foran. Hun kan føle klatten af varmt spyt glide ned over sin bløde hud som vådt fløjl.

– Jeg ved, at du kan lide at blive set som en rigtig kvinde, jeg er jo den første der har set dig sådan, og det mellem os er fint, siger han. Han holder stadig hendes hage i et kærtegn.

– Vi kan ikke bare fortsætte sådan her, siger hun, men ved ikke hvad hun egentlig vil sige.

– Nu skal du se. Vi stopper for i dag, men så ser vi på det en anden gang, siger morfar. Han fører hånden fra hendes hage og pludseligt, uventet, ned mellem hendes ben, hvor han roder rundt i kussen bag de stramme buksers stof. Hun gisper, men morfar stopper, og Christina ser op i hans smilende øjne.

– Se. Du vil jo gerne, siger morfar, og træder så et skridt tilbage. Hun skal give en kraftanstrengelse for ikke bare at lade ham få ret, men hun mander sig op og får sagt noget om, at hun ikke bare vil lade sig udnytte.

Morfar træder hen til sine bukser.

– Det kan jeg såmænd godt forstå, bette Christina. Du er sgu for meget en selvstændig kvinde til bare at lade dig bruge. Men ser du, nu hvor vi begge ved, at du kan lide det, vi gør, er der jo ikke så meget snak om at lade sig bruge, siger morfar. Han bøjer sig ned, og begynder at tage bukserne på.

– Jo, siger Christina. Der er magt nok i det ord, men han ser blot på hende. Deres blikke mødes, og hun ved, hvad han ved.