Æblet falder ikke langt fra stammen

Han sugede af hendes bryst…Drak af hendes mælk. En tåre piblede frem…Så to…De løb ned ad hendes kinder ..

Forfatter: Niecen

Hun sad i sofaen i skrædderstilling. Hendes brune hår var samlet over hendes venstre skulder. Drengen lå ved hendes højre bryst og suttede lystigt med højlydte, veltilpasse synkelyde.

Han kiggede på det venstre bryst bag blusen. Vorten var rejst, så man tydeligt kunne se den gennem stoffet. Kunne han ane en dråbe? Hun rømmede sig usikkert. Hendes øjne mødte hans.

“Spiser du med i dag?” spurgte hun igen.
“Mmm… Det vil jeg gerne,” svarede han og kiggede over på Michael, hendes nye mand. Barnets far.

Han trak på smilebåndet, og Michael nikkede smilende tilbage. “Fedt,” sagde Michael. “Jeg skal videre. Jeg har en opgave for en ny klient. Jeg kommer senere, men så kan I få samlet op.”

“Perfekt,” svarede han, næsten mere henvendt til hende. Straks efter blev hans øjne igen opslugt af det venstre bryst. Han håbede, det ville lække. Bare en enkelt dråbe.

Hun så på ham og bed sig i læben. Bare han ville lade være med at være så åbenlys. Så fangede hun hans blik. Det var mørkt og liderligt… Han rettede på sin pik i bukserne. Den var stiv. Det gipede i hende, og hun så nervøst på Michael ved sin side. Han kiggede bare kærligt på barnet, som var faldet i søvn i hendes favn.

“Skal jeg lægge ham i seng?” spurgte Michael kærligt, uden at tage øjnene fra sin søn.

“Jeg skal nok,” svarede hun hurtigt, som om hun derved kunne undgå at blive alene med ham. Hun rettede benene ud og rejste sig forsigtigt fra sofaen. Barnets læber slap den brune vorte.

Hun så over på ham. Han så det hele. Og han så, at hun bemærkede, at han så det. Hun trak stropblusen op over det blottede bryst, rettede sig op og gik ovenpå.

Han så efter hendes røv. Den var blevet bredere, men bestemt ikke mindre lækker. Han lod blikket glide over på Michael, som kiggede lykkeligt efter hende og drengen, før han vendte sig mod ham.

“Jeg fatter simpelthen ikke vores held,” sagde Michael indforstået. “Jeg mener, jeg er 53, og hun er 45. Hvad er oddsene?”

“Mm…,” sagde han medgivende. “I er heldige.”

Han lænede sig tilbage i sofaen med begge arme hvilende oppe på ryglænet, mens han betragtede Michaels byhus.

“Skal I så flytte ud af byen?” spurgte han og lod som om, han var ligeglad med svaret.

“Nej, nej…,” svarede Michael. “Sarah vil ikke flytte for langt væk fra dig. Ikke nu hvor du er optaget på hoveduddannelsen her.”

Han nikkede ligegyldigt, som om svaret ikke glædede ham.

“Har du fundet en pige, eller er du ikke klar til at se noget fast endnu?” spurgte Michael med den der næsten faderlige tone. Som om han stadig var 15 og ikke 22.

Han smilede skævt og spillede med på tonen. “Jeg har fundet et par stykker,” svarede han og så, hvordan Michael nikkede nysgerrigt og rykkede sig frem i sofaen.

“Men ikke nogen, som kan sammenlignes med hende.” Han nikkede mod trappen.

“Nej… Nej, det bliver svært,” svarede Michael. “Hun er fantastisk.”

I det samme kom Sarah frem på reposen, og de så begge op på hende. Hun havde samlet sit hår oppe i en knold og taget en løs cardigan på over toppen.

Hun gik med lette trin ned ad trappen, mens hun observerede de to mænd i sit liv. Michael smilede lykkeligt til hende, og Daniel så roligt og mørkt på hende.

“Jeg må hellere komme i gang med maden. Spiser du ikke lidt med os, inden du går?” spurgte hun Michael. Hun omfavnede ham kærligt bagfra, mens hun håbede, at Daniel ville fange hendes signal.

Daniel smilede. Han forstod udmærket, at hun forsøgte at vise, at det var nye tider. Drengen, Michael – kernefamilien.

Og ham selv. Han passede ikke ind. Ikke hvis han ikke legede med. Pænt.

“Desværre skat, jeg må gå nu.”

Michael rejste sig, gik om på den anden side af sofaen og omfavnede hende. Hun skævede over mod Daniel, som afventende kiggede på dem. Han observerede hende. Som et rovdyr observerer sit bytte.

Hun fulgte Michael ud til døren og kyssede ham kærligt. “Skynd dig hjem,” sagde hun, og hun mente det. Jo mindre tid de havde alene…

Hun gik tilbage til stuen og over i det åbne køkken, som fyldte det meste af endevæggen. Han fulgte hende med øjnene. Så rejste han sig hurtigt og fulgte efter hende. Hun vendte sig brat mod ham.

Han gav et lille, undertrykt grin fra sig og smilede. “Rolig, lillemor.”

“Vi tager det i dit tempo.”

“Hold nu op, Daniel. Vi har ikke tid til det. Jeg vil heller ikke mere,” prøvede hun.

Hun åbnede køleskabet og begyndte at tage ingredienserne til en sommerpasta ud og vendte sig mod køkkenbordet, og han trådte hen bag hende, helt tæt på. Han snusede ind i hendes hår. Hun greb hårdt om bordpladen. Det begyndte at svimle for hendes øjne.

Han pustede ud og sagde så: “Drengen ligner ikke Michael…”

Hun kneb øjnene sammen. “Daniel, lad os nu bare få lavet noget mad. Jeg har glædet mig sådan.”

“Mmmm… Jeg har også glædet mig,” svarede han.

Han lod hånden glide forbi cardiganen og trak ned i toppen, så hendes venstre bryst blev blottet. Hun kunne mærke hans stive pik mod sine baller.

“Daniel…,” hviskede hun, men der var ikke længere nogen kraft bag hendes forsøg på at afvise ham.

Hun gav et støn fra sig, da hans fingre greb om hendes brystvorte.
Han vendte hende om og så hende direkte i øjnene.

“Vi må ikke…,” klynkede hun.

Han greb om hendes bryst, bukkede sig og lod sin tunge slikke hen over brystvorten, før han lod sin mund omslutte den helt. Han lod derefter sit knæ glide ind mellem hendes ben for at tvinge dem åbne.

Hun gispede over scenen. Over gentagelsen. Over tabuet.

“Vi kan ikke… Du må ikke,” prøvede hun.

Han sugede af hendes bryst. Drak af hendes mælk. En tåre piblede frem. Så to. De løb ned ad hendes kinder, mens hun agede ham over håret.

“Daniel…,” hviskede hun.

Hun trak sine lyse hørbukser ned, og dernæst trusserne. Så fiskede hun ham ud af hans bukser. Stor og stiv. Hun kørte ham rutineret af, som var han en gammel elsker.

Endelig slap han hendes bryst, kyssede hendes hals og lod hånden finde hendes fisse. Våd. Åben og klar, som den altid havde været for ham.

Hun gispede. “Åh, Daniel. Fuck.”

Hun førte ham selv det sidste stykke af vejen. Op i sig. Der, hvor han altid var velkommen. Hendes hulk, støn og tårer smeltede sammen, mens hun tog imod ham,

Han tog hende i tunge stød. Bollede hende som den voksne mand, han var blevet.

Tempoet tog til. Hun kunne mærke, hvordan han blev endnu hårdere, indtil han eksploderede inde i hende og fyldte hende under de sidste, tunge stød.

Hun pressede sig mod ham, mødte hvert et stød og ville have ham helt op i sig. Tanken om en lillesøster til drengen fór forbi i hendes bevidsthed.

Han faldt ind mod hendes hals, stønnende, mens han indåndede hendes duft. Hun tog hånden op bag hans nakke og kyssede ham kærligt i håret.

“Daniel. Vi er nødt til at stoppe med det her.”

Han løftede ansigtet og så på hende. Så rettede han sig op og vendte hende om mod køkkenbordet. Hun vidste udmærket godt, at hun ikke var den, der ville få det sidste ord.
Historien fortsætter under reklamen

Han trak cardiganen op og blottede hendes fyldige røv, hvorefter han lod et hårdt slag falde.

“Nej, mor!”

Giv forfatteren en kommentar - KLIK HER