Jens blev lagt over spisebordet, og fik trukket bukserne af. Den første mand smurte sin pik med madolie ..

Forfatter: eventyrfortælleren

Eventyret om den grimme ælling handler om ællingen, der bliver udruget i en andegård. Den passer ikke ind i den opfattelse, som omgivelserne har. Derfor skal den forfølges.

Eventyret om den mærkelige fyr kunne også være eventyret om den grimme fyr. Men grim var fyren ikke. Mærkelig – måske. I forhold til samfundets opfattelse -så ja.

Eventyret om den mærkelige dreng starter i en lille by ude i Danmark. Den var så lille, at man nok ville kalde det en landsby. Skolen var nedlagt, men der var en lille brugs. Folk handlede der – og sladrede. Alle vidste alt om alle – næsten.

I det pæne lille villakvarter voksede Jens op. En sød lille dreng, der gjorde sine forældre stolte. Han klarede sig godt i skolen. Gik til spejder og spillede fodbold.

Jens havde to ældre søstre. Den ene arbejdede også i den lokale brugs, mens den anden arbejdede på en fabrik.

De to ældre søstre havde i flere år gået til halballer. Kærester var de tit kommet hjem med. De blev vurderet af forældrene. Nogle var blevet forkastet, mens andre godtaget. Nu havde den ene søster fået en fast kæreste. De var blevet forlovet, og skulle snart giftes. Den anden søster havde skiftende kærester. Det gav anledning til store bekymringer hos forældrene. Hun var jo giftemoden, og skulle snart finde sig en god mand, tænkte de.

Jens havde prøvet at være til halballer, men det morede ham ikke. Så han sad meget på sit værelse og læste.

Hans forældre var bekymret for ham. Han ville ikke være håndværker. De fleste drenge i den lille by blev håndværker. Men de måtte indrømme, at han havde ti tommelfingre.

De var også bekymret for, om han var normal udviklet. Han gik ikke til halballer. Og han havde ikke fundet en kæreste.

”Jeg tror, der er noget i vejen med ham,” sagde moderen. ”Når jeg skifter sengetøj, er der ofte nogle stive pletter midt på dynen. Han har da ikke nogen sår dernede. Så hvad kan det være?”

Faderen vidste godt, hvad det var. ”Han er jo ved at blive voksen. Så kan der komme noget væske ud af hans tissemand. Noget hvidt noget. Når det bliver tørt, kan det godt blive lidt stift.”

”I mænd har måske ikke styr på, hvad der kommer ud af tissemanden?”
”Vi forsøger da at holde styr på det.”

”Det er det samme med hans underbukser. De kan både være lidt gule og stive. Tror du ikke, at vi skal få ham undersøgt hos lægen?”

”Nej. Det er helt naturligt, når han nu vokser så meget.”

”Ja, ja. Jeg vil nu alligevel holde øje med det.”

Jens kom i gymnasiet. Hver dag tog han bussen ind til den store by. Her oplevede han et liv, som ikke fandtes i den lille by. Han blev student. Nu skulle han studere. Men først måtte han tjene nogle penge, så han kunne flytte hjemmefra. Så han arbejdede i den lokale brugs. Flaskedreng var han. Ordnede flaskerne. Gjorde rent på hylderne. Vaskede gulvet. Og drømte om, at han en gang i fremtiden kunne studere.

En lørdag eftermiddag i februar havde han besøg af en, han havde gået i gymnasiet med. De var gået ind på hans værelse for at være i fred, og lukkede døren. Moderen ville forkæle dem. Kom med en bakke med to glas, en kande saftevand og nogle hjemmebagte småkager. Da hun åbnede døren, fik hun et chok. Tabte bakken, og al saftevandet løb ud på det pæne gulvtæppe. Hun skreg, og faderen kom løbende.

Han råbte: ”Ud. Nu.”

Moderen havde overrasket de to unge mænd. De var i gang med at dyrke sex. Begge havde trukket bukserne ned, og Jens var ved at få suttet pik af hans ven – der samtidig gned sin pik.

Vennen fik hurtigt trukket sine bukser op, og løb ud af huset. Jens fik også trukket sine bukser op. Fik med besvær puttet sin pik ind, men det lykkes til sidst.

”Hvad laver du?” råbte faderen.

”Jeg har sex med min ven,” svarede Jens, ”Han var i gang med at sutte min pik.”

”Har du gjort det længe?”

”Ja. Vi startede i gymnasiet.”

”Det er perverst!” råbte faderen. ”Du skal sige undskyld til din mor og mig. Og stopper straks med sådan noget svineri.”

”Det vil jeg ikke. Jeg kan bedst lide mænd.”

Moderen skreg. Faderen råbte. Jens holdt sig for ørene.

”Du må være syg i hovedet. I morgen tager du til lægen og får noget medicin for det. ” råbte faderen.

”Nej, jeg vil ikke.”

”Så er du ikke mere min søn! Forsvind, dit perverse svin.”

”Ak, se mit pæne tæppe. Mon saftevandet går af?” jamrede moderen.

Jens tog sin spejderrygsæk og proppede det mest nødvendige af sit tøj ned i den. ”Farvel,” sagde han. Hverken moderen eller faderen svarede. På vej ud mødte han sine søstre. Da de hørte, hvad han havde gjort, råbte de i kor: ”Ud af vores hjem, dit svin. Og kom aldrig tilbage.” Og de håbede på, at deres kærester aldrig vil høre om deres bror og hans svineri.

Sladderen løb hurtigt i den lille by, og snart vidste alle, at Jens var pervers. Farlig for alle.

Jens gik over til Ole, der var hans gode kammerat. Da han ringede på døren, åbnede faderen døren. ”Forsvind. Du skal ikke forføre min søn.” Jens forsvandt hurtigt.

Han ringede på hos sin fodboldtræner. De havde haft så mange timer sammen på fodboldbanen, tænkte han. Så han vil nok snakke med mig.
Da træneren så ham, sagde han: ”Du er smidt ud af fodboldholdet.”

”Hvorfor?”

”Vi kan ikke have sådan en som dig til at spille fodbold sammen med uskyldige drenge. Og bade sammen med dem. Du kigger vel på deres tissemænd og tænker på, hvordan du kan sutte på dem. Eller det, der er værre. Farvel.”

Da Jens ringede på hos spejderlederen, blev han også skældt ud.

”Sådan en som dig skal ikke være spejder. Du har i mange år været med på spejderlejre og sovet i samme telt som de andre drenge. Har du kunnet holde dine fingre fra dem? Eller skal jeg forvente mange klager over, hvad du har gjort?”

”Jeg har ikke gjort noget,” stammede Jens. ”Jeg er slet ikke interesseret i små drenge. Det er kun fyre på min egen alder, jeg er interesseret i.”

”Som om det ikke kunne være nok. Vis dig ikke mere hos spejderne.”

Da han gik ind i den lokale brugs, blev han straks smidt ud. ”Du skal ikke komme mere. Du er fyret. Forsvind med dig. Dit svin.” råbte lederen.

Alle steder, hvor Jens ringede på, blev han skældt ud.

Da mørket faldt på, gik han ud til den hule, han engang havde bygget sammen med nogle andre drenge. Han frøs, men faldt alligevel i søvn.

Næste morgen vågnede han. Han frøs stadig. Kravlede ud af hulen.

Alle her i byen hader mig, tænkte han. Jeg tager ind til den store by. Der kender folk mig ikke.

Da han kom til den store by, ville han købe lidt mad. Han var blevet sulten og tørstig. Da han ville betale ved kassen, virkede hans dankort ikke. Så han måtte gå uden varerne.

Han fandt en dankort-automat. Satte sit dankort i. Tastede sin pinkode. Heller ikke her virkede dankortet. Uden penge og sulten – hvad skulle han gøre.

Så huskede han, at supermarkederne smed mad ud, der var blevet for gammelt. Her kunne han måske finde noget mad.

Om aftenen stod han ved en affaldscontainer. Den var låst. Øv. Ingen mad.

En mand kom hen til ham. ”Det er min container.”

”Den er låst.”

”jeg har nøglen.” Manden låste den op.

”Hvorfor har du nøglen?”

”Jeg har fået den af bestyreren. Så kan jeg åbne den og tage alle de gode ting, de smider ud.”

”Hvorfor har han givet dig den?”

”Fordi jeg sutter hans pik. Tømmer hans nosser. Så kan han tage hjem til sin fine familie og spille fin mand. Men når jeg har fat i ham, er han en liderlig tyr. Han vil have sin pik suttet af. Du kan også få en tjans med ham. Han kan godt lide at kneppe unge røve.”

”Nej, tak. Men jeg vil gerne have noget mad.”

”Kom med mig hjem og få mad.”

Hjemme hos manden boede der fire andre mænd. De var modne mænd med ølvomme. Lidt nussede i tøjet.

”Se, hvad jeg har med hjem. En der er sulten.”

”Sulten efter hvad?”

”Mon ikke det er noget, vi kan give ham.” Og så grinte mændene.

Da de havde spist, sagde manden: ”Nu skal du betale for maden.”

”Jeg har ingen penge,” svarede Jens. ”Og mit dankort virker ikke.”

”Så må du betale med din røv. Vi knepper dig.”

”Nej, det vil jeg ikke.”

”Du skal.”

Mændene lagde Jens ned, og bandt hans hænder og fødder. Satte et halsbånd på ham, og lænkede ham til radiatoren.

”Nu er du vores lille tæve. Du skal tilfredsstille os, når vi har behov for det.”

Den ene mand trak sin pik frem. ”Sut.” Jens åbnede ikke munden.
”Han skal afrettes,” råbte en af mændene. ”Lidt pisk plejer at hjælpe.”

Jens fik trukket sine bukser ned. En pisk blev hentet. Mændene skiftedes til at slå på de bare baller. Det sved og gjorde ondt.

Jens forsøgte at tælle slagene, men opgav. Det fortsatte uendeligt, syntes han.

”Nu er hans røv helt rød. Skal vi ikke kneppe ham? ”

En flaske madolie blev hentet. Jens røv blev smurt, og den første pik blev presset ind. Hårdt. Jens mærkede en smerte. Manden kneppede ham hårdt, og sprøjtede inde i ham.

”Næste,” råbte han. En ny pik blev presset ind. Og sprøjtede. Sådan fortsatte det, indtil alle fem mænd havde kneppet Jens.

”Han bliver en god tæve. Skal afrettes, så han er villig,” sagde en af mændene. De andre nikkede.

”Læg dig her ved radiatoren. ” Manden lagde et tæppe på gulvet, og Jens lagde sig på det.

”Han skal ligge på tæppet, så han ikke sviner gulvet til. Der vil altid løbe noget ud fra hans røv, når han lige er blevet kneppet.”

Mændene satte sig og kiggede på Jens. ”En god ung tæve. Ham skal vi nok få fornøjelse ud af.”

”Ja, men vi skal afrette ham. Han skal være lydig, og lære at åbne munden, når vi vil have suttet pik. Og ikke bide i. Pisk skal der til på sådan en ung tæve.”

I de følgende dage fik Jens pisk hver dag. Han græd, mens mændene grinede. Mændene kneppede ham, når de havde lyst. Jens blev knækket. Han var blevet en lydig tæve. Så når en af mændene tog pikken frem, åbnede han munden. Han havde lært, at hvis han ikke gjorde det, ville han blive pisket.

Hver dag skulle han tilfredsstille mændene. Den ene pik efter den anden trængte ind i hans røv og spermede. Når de var færdige, løb spermen ud af hans røv.

Hvis det ikke var røven, der blev brugt, så var det munden. En efter en tømte de sig i hans mund. Han kunne ikke synke det hele, så spermen løb ud af munden og ned på hagen.

Om aftenen sov han sammenkrøbet ved radiatoren. Han ville gerne stikke af, men var lænket.

Det var blevet påske, og der skulle være frokost med mændenes venner. Halvgamle, usoignerede mænd.

Gæsterne kom om formiddagen. Fik straks øl i hånden.

”Er det jeres nye tæve?” spurgte en af dem.

”Ja. Til fri afbenyttelse.”

”Så vil jeg starte. Er der andre, der også vil prøve tæven?”

”Ja.” råbte mange med rustne stemmer.

Jens blev lagt over spisebordet, og fik trukket bukserne af. Den første smurte sin pik med den madolie, der stod på spisebordet. Pressede pikken ind i røven på Jens. Efter nogen tid spermede han.

”Det tager lidt længere tid, når man nu er gammel,” sagde han, mens han trak pikken ud.

”Så gammel er du da heller ikke. Du er da kun 48 år.”

”Rigtig. Men ølvommen får mig til at se ældre ud.”

”Så skal du se min vom. Jeg kan ikke se pikken mere. Må føle mig frem. Nå, her er den. Jeg knepper ham lige.”

Og sådan fortsatte det. Den ene pik efter den anden blev stukket op i Jens. Spermen dryppede fra hans røv.

”Han sviner på gulvet.”

”Skal vi ikke svine ham til? Jeg skal alligevel pisse, så jeg vil pisse på ham.”

”Ikke herinde. Du må gøre det ude i haven.”

Mændene gik ud. Jens blev puffet med, men kæden var ikke lang nok.

”Tag kæden af ham. Han stikker ikke af. Han er godt afrettet.”

Kæden blev taget af, og Jens kom ud i haven. Lagde sig ned ligesom en lille forskræmt hund. Blev vendt om, så han lå på ryggen.

”Åbn din mund. Så pisser vi på skift og ser, om vi kan ramme den.”

Jens åbnede sin mund. Den første begyndte at pisse. Det var svært at ramme munden, når man var fuld. Noget pis fik Jens da i munden.

Så kom den næste og pissede på ham. Og den næste. Inden længe var Jens overpisset. Hans tøj var vådt og klamt.

Da den sidste havde pisset færdig, gik mændene ind i huset. Jens var blevet glemt herude i haven. Nu stikker jeg af, tænkte Jens.

Han var hurtigt ude af haven. Og løb og løb. Han kom til en skov, og løb ind i den.

Det var smukt vejr, og mange var ude at gå i skoven. De første han mødte var en familie med børn. Forældrene kaldte straks på deres børn, da de så ham. Han hørte ord som fuld stodder, der lugtede. De næste, han mødte, var et ungt par. De kiggede på ham, og skyndte sig straks væk.

Ingen vil hjælpe mig, tænkte Jens. Ingen. Han kom længere ind i skoven. Satte sig under et træ. Der løb tårer løb ned ad hans kinder. Jeg er også et perverst svin, tænkte han. Ingen vil have med mig at gøre. Jeg kan lige så godt dø. Ingen vil savne mig.

Han rejste sig, og gik videre. En sø lå dernede. Han gik videre ned mod den. Ude i søen kan jeg lægge mig ned og roligt glide ned mod bunden. Få fred. Ingen vil piske mig. Ingen vil voldtage mig. Ingen vil stikke deres snavsede pikke i min mund. Freden vil sænke sig over mig.

Jens mærkede, at han var træt. Vaklede ned mod søen. Det hele sortnede for hans øjne. Han faldt lige før han nåede søen. Kiggede ud på den.
Historien fortsætter under reklamen

Jeg skal bare kravle lidt endnu, tænkte han. Så er jeg nede ved vandet. Så skal jeg fortsætte ud i vandet, og lægge mig ned. Og få fred. Han kiggede ud på vandet med længsel. Forsøgte at kravle videre, men kunne ikke.

Læs næste afsnit