Du forestiller dig dem under bruseren. Vandet over Albertes stærke skuldre og Emmas blødere kurver. Du har ejet dem begge i dag

Forfatter : Hans K

Læs forrige afsnit

Metalfløjten ligger koldt mod din underlæbe. Smagen af jern blander sig med den svage sødme fra Emma, der stadig sidder på din tunge. Duften i hallen er skarp af sved, gammel harpiks og gulvvask, men i dit eget hoved er luften stadig tung af fugtig hud. Det er knap tre timer siden, du forlod pigernes værelse.

Du står med armene over kors på sidelinjen. Dit domæne. Truppen kører en øvelse tre mod to. Det skarpe loftlys burde afsløre alt, men ingen af de tyve andre spillere aner, hvad der foregik bag den låste dør.

Alberte trækker op med bolden. Hun sætter et aggressivt pres ind over midten, brutal og spændstig. Idet hun slipper bolden i en perfekt indspilning, lander hun og jogger baglæns hjem.

Hendes øjne fanger dine. Der er ingen ordrer i hendes blik længere, kun et blødt, vidende smil. Hun ser på dig, som om I deler verdens mest beskidte hemmelighed. Hun er ikke længere instruktøren, der kommanderer med dig, men en muse, der har vækket noget dyrisk i dig og nu bare nyder at se det brænde.

Ude på venstre fløj står Emma. Normalt er hun holdets mest eksplosive kontraspiller. I dag er hun et halvt skridt bagefter. Du ser det med trænerens blik. Balancen er forkert, afsættet mangler kraft.

Men som mand ved du præcis, hvorfor hendes lår syrer til. Hver gang hun tvinger sig ned i en dyb sideforskydning og spreder benene over det klistrede gulv, ved du, hvor øm og åben hun føles. Tanken om, at hver bratte bevægelse må klemme små dråber af din sæd ud i hendes sportstrusser, rammer dig som et slag i maven. Blodet pumper tungt ned i din pik, og du bliver stenhård midt på sidelinjen.

Du lader fløjten skære skingert gennem larmen af knirkende sko.

“Stop,” råber du ud over hallen. “Samling. Nu.”

Pigerne jogger ind mod midten. Alberte stiller sig skråt foran dig, tager en slurk af sin dunk og lader en dråbe vand løbe ned over kravebenet uden at fjerne blikket fra dig. Emma stiller sig i baggrunden. Hendes ansigt er blussende rødt, og hun stirrer ned i gulvet.

“Vi mangler aggressivitet,” siger du stramt og lader blikket falde på Emma. Hun krymper sig mikroskopisk.

“Emma,” fortsætter du. Tonen er klinisk. “Du er tung i dag. Du kommer ikke dybt nok ned i knæ. Du skal tvinge dig selv ned.”

Det er en basal trænerinstruks, men for jer tre er ordene elektriske. Emma rykker uroligt på sig. Da hun endelig løfter hovedet, er hendes øjne store af nervøsitet og mindet om, at hun var presset præcis lige så dybt ned i madrassen få timer forinden.

“Ja… ja, Jesper,” fremstammer hun. Hendes stemme knækker let på dit navn. Et lille, sitrende brud på den professionelle afstand.

“Hvis benene er ømme, skal det arbejdes væk,” konstaterer du iskoldt. “Videorummet efter træning. Vi skal kigge på din fodstilling. Og strække dig ud.”

En synkning glider tydeligt ned gennem Emmas hals. Hun ved udmærket, hvad instruksen i virkeligheden betyder.

“På pladserne,” kommanderer du.

Holdet spreder sig. Alberte går langsomt forbi dig for at samle bolden op. Hun læner sig ind og indånder din duft.

“Det lyder som en god idé,” hvisker hun med et æggende smil. “Jeg tror godt, du kan få hende åbnet meget mere op. Skal jeg sørge for, at hun er der?”

Du når ikke at svare, før hun jogger tilbage på banen og efterlader dig med et begær, der truer med at flå din selvkontrol i stykker.

Træningen er slut. Hallen er tømt for tilråb og erstattet af udluftningsanlæggets summen samt bruset fra bruserne i pigernes omklædningsrum.

Du sidder i det lille videorum for enden af gangen. Lyset er slukket. Den eneste lyskilde er projektoren i loftet, der kaster analyseprogrammets flimrende menu op på væggen. Rummet lugter af indelukket luft, kridtstøv og stærk kaffe.

Din krop er spændt som en bue. Du forestiller dig dem under bruseren. Vandet over Albertes stærke skuldre og Emmas blødere kurver. Du har ejet dem begge i dag, men overtrædelsen af grænsen her på skolen gør kun sulten mere akut.

Et tøvende bank på døren bryder stilheden.

Dørhåndtaget trykkes langsomt ned. Først træder Emma ind med hænderne begravet dybt i sine grå joggingbukser. Bagefter kommer Alberte, der glider lydløst ind og lukker døren med et tørt klik. Låsen falder i. Lyden afskærer jer øjeblikkeligt fra anstændigheden.

Duften af varm, nyvasket hud og billig kokosshampoo rammer dig. Deres hår er vådt. De bærer begge store bomuldstrøjer og ligner to almindelige gymnasiepiger. Kun du ved, hvor åbne og brugte de er under stoffet.

“Sæt jer,” siger du. Din stemme er skrabet for varme.

Emma sætter sig på den yderste plastikstol foran skrivebordet og trækker ærmerne ned over knoerne. Alberte sætter sig ikke. Hun læner sig op ad væggen, krydser armene og indtager rollen som tilskueren.

Du klikker på musen. En klipsekvens af Emma i forsvaret ruller på væggen. Den flimrende belysning tegner skarpe skygger i hendes ansigt.

“Se her, Emma,” siger du og læner dig frem. “Du står på flade fødder. Dit bækken giver sig slet ikke.”

“Jeg prøvede at lukke af for vinklen,” mumler hun, mens hendes ene knæ vipper nervøst.

“Du absorberer ikke slaget,” siger du hårdt. “Du skal åbne op i hoften og tvinge dig selv ned. Rejs dig op.”

Emma tøver et brøkdel af et sekund, men rejser sig usikkert. Stående i strømpesokker er hun lav foran dig. Videoen af hende selv projiceres direkte over hendes ansigt som en lysende tatovering. Du træder rundt om skrivebordet og stopper få centimeter fra hende.

“Vis mig din stilling,” siger du blødt. Trænerens råb er afløst af noget insisterende og intimt.

Emma bøjer i knæene. Hendes bevægelser er unaturlige. Hun er skrækslagen for den situation, hun har længtes efter.

“Hun er helt anspændt, Jesper,” brummer Alberte silkeblødt fra skyggen. “Skal du ikke hjælpe hende med balancen?”

Du løfter hænderne og lægger dem på Emmas hofter. Hun gisper skarpt. Dine fingre griber fat i bomulden og presser ind mod hendes bløde kurver.

“Ned,” siger du lavt og lægger din vægt på hende.

Emma spænder imod et halvt sekund. Det er et svagt, instinktivt oprør mod din magt, men hendes knæ giver hurtigt efter, og hun synker dybere. Du rækker en arm ud, lader hånden glide langsomt op ad bagsiden af hendes lår og lader den hvile, hvor ballen buer ud.

Hun udbryder et klynk og falder en anelse tilbage, så hendes bagdel støder let ind mod dine bukser. Gennem stoffet kan hun utvivlsomt mærke din rejsning.

“Hold hende fast der,” hvisker Alberte. “Hun har brug for at mærke dig bestemme.”

Du flytter hænderne fra hendes ben, lægger dem fladt på hendes mave over buksekanten og trækker hende bestemt tilbage mod dig. Hun står nu helt klistret til din front.

“Så dygtig,” lyder det. Alberte er gledet lydløst frem. Hun kiler sig ind på den trange plads foran Emma, så tæt at projektorens lys samler dem til én mørk figur. “Kan du mærke, hvor klar hun er? Hun lod endda være med at vaske sig grundigt, bare for at holde på duften af dig.”

Alberte lader en knogle på sin pegefinger glide ned over Emmas trøje, til den hviler over brystvorten, der øjeblikkeligt knoppes stenhård under stoffet. Alberte tvinger venindens ansigt op. Emmas øjne er slørede og ufokuserede.

Du lader uendeligt langsomt hænderne glide forbi hendes elastik og presser håndfladen fladt ind mod hendes underliv. Stoffet er allerede tungt af fugt.

“Jesper,” stønner Emma. Hun gnider sig instinktivt tilbage mod dit skridt.

Så gør hun pludselig noget, der bryder mønsteret. Hun rækker en skælvende hånd bagud, griber hårdt fat i dit lår og trækker dit bækken endnu tættere ind mod sine egne baller.

“Gør det,” hvisker hun hæst, en pinlig, ærlig bøn rettet mod gulvet. “Bare tag mig nu.”

“Stille,” knurrer du og griber hårdere om hende. Du ruller hofterne rytmisk mod hendes bagdel. Spændingen i rummet strækkes til bristepunktet. Det tørre pres gennem tøjet driver hende til vanvid.

“Jeg er så våd,” gisper hun og kaster hovedet tilbage. Hendes ben ryster ukontrollabelt.

Alberte trækker sig et skridt tilbage med glinsende øjne og lader sin ene arm forsvinde under sin egen buksekant. “Tror du ikke, forsvaret er åbent nu?”

Du griber fat i kanten af Emmas joggingbukser og trusser i et samlet greb. “Det er tid til at se, hvor dybt vi kan komme.”

Med et ryk trækker du tøjet ned om anklerne på hende og blotter hende. Den kolde udluftning rammer hendes ben og rejser gåsehuden, men mellem hendes lår hænger en mørk og pulserende varme.

Lyset fra projektoren maler stadig flimrende håndboldspillere over hendes hvide hud. Duften af rå ophidselse blander sig med kridtstøv.

Du lyner dine træningsbukser ned. Den metalliske lyd får Emma til at spænde op. Hun forsøger at kigge sig tilbage, men du lader en bred hånd falde tungt over hendes nakke.

“Kig fremad,” kommanderer du. “Se på skærmen.”

Du fisker dit lem frem, træder helt ind til hende og lader spidsen glide dræbende langsomt ned mod indgangen til hendes køn. Hun skyder bagdelen bagud for at sluge dig.

I stedet griber du hendes hofter, løfter hende en anelse og skubber hende brutalt fremad. Hun mister fodfæstet, retter benene ud og må lade overkroppen falde tungt ind over skrivebordet. Papirerne krølles under hendes hænder. Den grå trøje glider op. Lyskeglen, der før ramte hendes ansigt, falder nu som et flimrende tæppe over hendes blottede ryg og løftede baller. Vinklen er uanstændigt perfekt.

Alberte runder skrivebordet. Hun læner sig ind over bordpladen foran Emma, griber fat i venindens våde hårknold og tvinger hendes ansigt op. “Se på mig, mens han tager dig.”

Du bøjer let i knæene, finder den præcise vinkel og lægger vægten bag. Du glider ind i hende i én glidende bevægelse. Hun er stram, men fugten får hende til at suge dig ind uden modstand. Et tungt, slaskende smæk lyder, da dit bækken rammer hende.

Emma spærrer øjnene op til et uhæmmet skrig, men Alberte klasker en hånd over hendes mund.

“Shh,” hvisker Alberte intenst. “Vi er på skolen. Nogen kan høre os. Træk vejret.”

Du trækker dig næsten ud og hamrer ind igen. Emmas rygsøjle spænder op som en flitsbue. Du arbejder dig ind i en erobrende, dyb rytme. Skrivebordet knirker faretruende over gulvet. Hvert stød sender chokbølger op gennem hendes krop.

Rummet forvandles til et ekkokammer. Dit kød mod hendes. Bordets klagen. Projektorens summen. Emmas kvalte, varme stød mod Albertes håndflade. Dine fingre borer sig så dybt ind i Emmas hofter, at det med garanti vil efterlade blålige mærker – synlige beviser på dit ejerskab.

Emmas øjne ruller halvt tilbage. Tårer af ren fysiologisk overstimulering pibler frem. Mellem hendes ben er hun badet i den jævne strøm af sine egne safter.

Alberte fjerner hånden fra hendes mund og kysser Emmas tårevåde kind. “Mærk, hvordan han bruger dig. Du er ingenting lige nu. Du er bare hans.”

“Ja,” gisper Emma. Hendes hofter begynder at møde dine stød af sig selv. “Jesper… tag mig!”

Bønnen river de sidste rester af trænerfacaden af dig. Du hamrer ind i hende med præcis og afmålt kraft. Projektorlyset maler de to hold hen over hendes hud, mens I bedriver jeres eget skjulte spil.

“Kom for ham. Nu,” beordrer Alberte stolt.

Ordren antænder krudttønden. Emmas krop låser sig i et gigantisk krampeanfald. Hendes negle kradser lange rifter i kampskemaet. Hun kaster hovedet ned og bider i sit eget trøjeærme for at kvæle skriget. Hendes indre trækker sig sammen om dig i voldsomme, pulserende bølger. Det malker dig skånselsløst.

Orgasmen river i din rygmarv. Du presser dig så dybt ind, at du nærmest rører hendes rygsøjle, limer dit bækken fast til hende, og giver slip. En skoldhed flodbølge pumper ind i hende. Hvert tungt pump tømmer dig og føles som at efterlade en del af din sjæl i mørket. Hun skælver omkring dig og flår den sidste dråbe ud.

Sekunderne efter er øredøvende tavse. Du bliver stående begravet i hende, lænet ind over hendes ryg. Emma ligger mast mod træet og hiver anstrengt efter vejret.

På den anden side af bordet betragter Alberte jer. Hun stryger Emma over håret, som man beroliger et kæledyr. Så møder hun dit blik.

“Perfekt,” konstaterer hun. Det er ikke et kompliment, det er punktumet for hendes plan.

Med en sugende lyd trækker du dig ud. En tyk stribe af blandede safter falder og begynder sin afslørende rejse mod hendes knæ. Du lyner bukserne op. Lyden bryder tryllebindelsen og lader virkeligheden sive ind. Du er på din arbejdsplads.

Emma famler nede ved sine ankler og trækker tøjet op i én bevægelse. Stoffet klistrer sig øjeblikkeligt fast. Hun kommer til at mærke dig for hvert skridt, hun tager ud af skolen. Uden at møde dit blik børster hun kridtstøv af maven.

Du sætter dig tungt i kontorstolen. Din urørlige maske falder på plads, men den føles tungere nu. Du fryser videoen af Emma ude på banen.

“Din balance er meget bedre nu,” siger du roligt.

Emma rødmer voldsomt, stum af overvældelse, mens Alberte lader et hæst grin rulle gennem rummet.

“Vi fik i hvert fald arbejdet spændingerne ud. Vi ses i morgen, Jesper,” siger Alberte med et brændende blik på din lukkede lynlås.

De forlader rummet. Døren lukker med et lille klik, og låsen falder på plads.

Du sidder alene tilbage i mørket, badet i blåt lys. Adrenalinen siver ud, og virkeligheden står tilbage. Du kigger på dit skrivebord. Kampskemaerne er revet over. Midt på pladen ligger en massiv, fedtet plet af sæd og pigesved.

Du rejser dig tungt. Du trækker groft papir fra dispenseren og begynder at skure træet rent. Papiret opsuger beviserne på din ulovlige magtudøvelse. For hver gnidning går det op for dig, hvor langt over stregen, du er trådt.
Historien fortsætter under reklamen

Da du dumper papiret i skraldespanden, hører du yderdøren gå i nede ad gangen. Emma træder ud i virkeligheden, mærket af dig. Og bag hende går Alberte.