Han gisper, da hans sanser fortæller ham at han er helt omfavnet, mens hun sidder på hans skød og ..

Forfatter: Dragemis
del 1 – del 2 – del 3 – del 4 – del 5

Det er en eftermiddag midt i august, ungerne er begyndt i skole igen og det er bare en af de her varme, varme dage hvor man sveder uanset om man bevæger sig eller ej. Ungerne er som sagt i skole, men hendes mand Jens er hjemme. For første gang i nærmest en måned er han hjemme en hel dag, en hverdag, sammen med hende og har ikke noget at lave med arbejdet. Han skal afsted til Schweitz og se på et portefølje om to dage og hun nyder at have ham hjemme. Sonja og ham har det hyggeligt, småsnakker, kærtegner hinanden en gang imellem, han ser lidt fjernsyn og hun smålæser men ikke mere end at de hele tiden lige har en ting at vende, noget at snakke om. Sådan sidder de da Maja og Mikkel kommer fra skole. Ungerne cykler til skolen, der ligger fem seks minutter væk, og efter de har lavet det nye med lektiecafe har de fri samtidig to af dagene, selvom Maja går i niende og Mikkel i fjerde. Maja hilser, mens Mikkel går ud i køkkenet. De plejer begge at tage en bolle eller sådan, når de kommer hjem, og i dag hjælper Maja Mikkel med at få ost på. Knægten har en tendens til kun at tage chokolade hvis han er alene, men med Maja kan han godt finde både osten og pølsen frem. Lidt efter kommer de ind i stuen, og det er ren hjemlig hygge.

Sonja er glad for sin familie og bruger da også meget af sin ellers rigelige tid på at få den til at fungere. Mikkel er efternøleren, måske ikke den sidste men alligevel. Maja er den klogeste af hendes børn, med den store pige som nummer to, og Troels på nitten sådan lidt i den tungere ende, helt gennemsnitlig på mange punkter. Knægten er som sagt nitten og bor stadig hjemme, og det passer ham alt for godt. Hun har overvejet at lade ham få lidt opgaver derhjemme så han kan vænne sig til at være ansvarlig, men i første omgang skal hun have ham til at lave sin lektier; han er begyndt på polyteknisk efter gymnasiet, og gider ikke røre en finger, blot fordi niveauet i matematik er lavere end han havde det før. Men der er mange andre fag at tage fat på, og dem rører han heller ikke, tænker Sonja.

Maja er begyndt at fortælle sin far om kung fu, det er den seneste ting hun har kastet sin interesse over. Pigen har gennem en tid trænet med en af veninderne, men på egen hånd. Nu er hun begyndt at gå til kampsporten i en klub, hvor hun da rigtigt får lov at udfolde sig. Hun træner i klubben tre gange om ugen og bruger sikkert en time eller mere på det hver dag, nede i hendes træningsrum i kælderen. Før sommer var det svømning og styrketræning, nu er det kung fu og hvem ved hvad det er næste gang.

– Og Marie-Louise er begyndt at gå til kickboksning, som er bedre fordi hun er større og har længere ben og ikke er helt så smidig og hurtig, men det er mere med styrke, siger Maja, og Jens nikker. Han har alle dage haft meget travlt med arbejdet og tjene alle deres penge, men han interesserer sig da for ungerne af et oprigtigt hjerte, også selvom det er Sonja der har stået for det meste af arbejdet. Af og til har han lagt vægt bag hendes ord, men hun har taget de hårde kampe med pigerne, da de var yngre og sloges på livet løs.

– Skal I begge to så spille skak i klubben, spørger Jens, da Maja fortæller at den store også er begyndt at gå til skak i Jennys klub. Jenny er Majas kæreste men går i klasse med Marie-Louise, 3.G.

– Nej, jeg spiller bare lidt med dem herhjemme, Marie-Louise og Jenny, når vi har lyst. Jeg har ikke lyst til at få et ratingtal. Selvom det er nødvendigt for Marie-Louise for ellers er der nogen af dem, hun gerne vil spille med over nettet, der ikke gider, forklarer Maja.

Mikkel har fået fat i fjernbetjeningen og spørger om de må se tegnefilm. Jens siger ja, og knægten klikker over på en af de amerikanske, de store piger og Troels også har været vilde med. Ja, Jens kan da også grine ad serien. Sådan hygger de en stund og Sonja føler sig hel.

Efter maden, som de spiste i den store stue fordi de for en gangs skyld var samlet alle seks, beordrer Sonja Troels til at rydde af og vaske op. De har maskine, så det er en let opgave for ham. Men han brokker sig alligevel. Sonja vender det døve øre til, og tager et glas vin og byder rundt til Jens og Marie-Louise. Maja er i kælderen hvor hun træner med sin russerkugle, en kugle på over tyve kilo med håndtag, som man skal lave alle mulige øvelser med i atletiske positioner. Sonja har da set ungen træne med den. Den har Maja haft siden hun var tretten, men nu begynder pigen for alvor at kunne tumle den.

Marie-Louise slænger sig i sofaen.Jens og hende småsnakker, om politik. Jens stemmer på regeringen, og støtter altid op om den, mens Marie-Louise er blevet mere og mere rød på det seneste. Sonja ved at den store læser brochurer og sådan som hun henter fra de små grupperinger på den yderste venstrefløj over nettet. Det er også gået op for pigen hvordan farmand egentlig tjener de mange penge. For husfredens skyld skændes de to ikke, men Sonja kan høre at de er kommet langt fra hinanden. Nu den her sag med flygtningene der strømmer til deres del af verden, det syntes Sonja da også er forfærdeligt. Men ligefrem at anklage regeringen for at have skabt krisen, det kan man vel ikke helt, mener Sonja.

– Jo, far, se på det. Hvor kommer de fra ? Hvis man ser på de lande de kommer fra, er det alle sammen lande vi og vores tætte allierede har været i krig med den seneste halve snes år eller mere. Hvordan hænger det mon sammen, siger pigen.

– Tja. Jeg ved bare at man ikke løser problemet ved at de alle sammen er her, siger hendes far. Maja kommer op fra kælderen, svedig, men i stedet for at tage et bad kommer hun ind i stuen. Pigen er snart seksten, halvandet år yngre end sin storesøster, men af og til er hun en smule hjælpeløs på trods af alt. Sonja kan se at Maja har lyst til at være med, med vin og hygge, men hun står der bare og venter på at blive inviteret. Sonja skænker hende et glas vin op, og byder pigen at sætte sig ved hende. De har en stor sofa, hvor Sonja og Jens sidder, og tre store lænestole, hvor Troels sidder og ser lidt bold i den ene, mens Marie-Louise sidder i den anden. Maja sætter sig ved siden af Sonja.

– Far, se sådan her på det. Der flygtede ikke særligt mange før vi gik i krig, og så går vi i krig, og så flygter de i milliontal. Mon ikke det hænger sammen, siger Marie-Louise.

– De flygter fordi deres præsident og Rusland bomber dem, siger Jens, der da følger med i nyhederne, når han har tid. Det er i hvert fald hvad Sonja også har hørt i fjernsynet, med tøndebomber og det hele.

– Ej, det er løgn. Dem han bomber i Syrien er ikke syrere, det er folk fra hele vores del af verden og nabolandende, der er trænet som terrorister og forsøger at skabe en ny fasciststat, siger Marie-Louise. Sonja ser på pigen.

– Så, så man må godt være uenige, men vi anklager ikke nogen for at være løgner her, siger hun. Marie-Louise ser på Sonja og hun bliver i et kort sekund overvældet af styrken i det blå blik. Sådan er det med pigen, hun dølger sine evner og holder sig normalt tilbage, så Sonja af og til nærmest glemmer hendes styrke.

– Vi burde rydde parlamentet og ministerierne og bruge dem til at få hus til flygtningene. Så ville der være plads til ti tusind, siger Maja. Maja er anarkist, og har sine meninger. Marie-Louise ser på hende, med et lille smil. Sonja har da set den store læse bøger af kommunister, og hun ved da at kommunister og anarkister historisk set har været meget i hinandens struber.

– Så skulle de måske også lede vores land og lave en flygtningeregering, siger Jens, til Maja.

– Det kan være de er bedre til det end de pampere og korrupte egoister, der skiftes til at lege regering, siger Maja bare, og nipper til sit glas. Jens smiler til pigerne.

– Dem der kommer, skal man selvfølgelig tage godt imod. De kan ikke gøre for at der er borgerkrige i deres lande. Jeg mener bare at nabolandene skal tage mere imod, som for eksempel Sverige under besættelsen, da vores folk skulle flygte, siger Jens så.

– I Libanon er der en syrisk flygtning for hver tre libanesere. De tager vist rigeligt og det er ikke en borgerkrig, siger Marie-Louise. Maja siger noget i retning om at man burde tvangsrydde parlamentet nu, og Jens kommenterer et særligt sjovt klip på fjernsynet, der nu viser stand-up. Marie-Louise spørger Sonja, om hun må tage mere vin. Sonja ser at flasken er nærmest tom, og rejser sig for at hente en ny. Med fire der drikker går der hurtigt svind i dem.

– Mor, det kan jeg da gøre, siger den store, og hopper op og henter en flaske i skabet. Sonja går med, og ser hvor mange der står, af hverdagsvinen. En enkelt flaske, hun må købe seks mere i morgen.

Sonja mærker, hvordan Marie-Louise er i godt humør. Nogle gange, sådan rent privat og hun gør i hvert fald ikke noget ved det, nogle gange kan Sonja mærke at den store er en rigtig lækkerbisken. Det er hendes udstråling, der af og til skinner igennem hendes lidt afdæmpede væsen. Men som nu, hvor hun giver lidt los og slipper musklerne løs, i flere henseender, er hun sgu en dejlig pige. Sonja smiler til hende og får et varmt, rent smil tilbage.

Inde i stuen igen topper hun op i glassene, mens den store sætter sig ved siden af Maja og spørger lidt afdæmpet, hvem der egentlig har sagt at man skal tømme parlamentsbygningen og bruge den til at indkvartere flygtninge.

– Det er bare Maja, der mener det, siger Troels.

– Og så er det måske ikke en god mening, siger Marie-Louise.

– Jo jo, men lidt, urealistisk, siger Troels så.

– Klart, men en bedre løsning end at putte dem i telte, siger Maja.

Det med at indkvartere flygtninge i telte syntes nu hele familien er at gå over grænsen, tænker Sonja. Hvordan det skal se ud når det bliver vinter, ved hun ikke. Hun sætter sig yderst på sofaen, den er lavet til tre men er bred nok til at man kan sidde fire, hvis man ikke kræver for meget plads. Jens rykker lidt og beder hende sætte sig der, og hun dumper ned, midt mellem Maja og Jens og med hans arm om livet.

– Jeg har tænkt på, at vi burde holde en ordentlig avis. Der er en jeg har læst lidt af på nettet, siger Marie-Louise så. Jens spørger hvad det er for en.

– Jo. Det er Arbejderbladet. Jeg har set den på nettet. Man kan få den i tre måneder for fem hundrede, men jeg syntes at hvis alle skal læse den, at det skal være en fælles ting, siger Marie-Louise så.

– Hvad koster den hvis det ikke er på tilbud, siger Sonja, og pigen siger knap ni hundrede for tre måneder. Det er vel ikke alverden, Sonja troede at aviser var dyrere.

– Vi kan prøve den i tre måneder, og hvis den ikke bliver læst, så lader vi den gå ind, siger Sonja. Maja nikker.

– Jeg gider godt se den, siger Maja bare. Marie-Louise ser på Jens, der klør sig i hovedet.

– Det var måske ikke den avis jeg selv havde valgt, men OK, siger han. Sonja ved at han læser Financial Times samt et schweizisk økonomisk magasin og har abonnement på nettet. Men ikke i papir. Ellers har de ikke haft avis siden Sonja læste Information da ungerne var helt små.

– Fedt, så bestiller jeg den med det samme, siger den store pige og tager sin telefon frem. Sonja sidder med Jens arm om livet og en bette vin i glasset og følger halvt med fjernsynet, halvt med i pigernes snak. Marie-Louise beder om Jens kort og han giver hende det, og så er de vist igen blevet avisabonnenter. Den store siger, at hun købte til den almindelige pris fordi det har de altså råd til, men i hendes navn. Sonja nikker og Jens får sit kort tilbage.

De snakker og ser lidt fjernsyn, indtil det bliver tid at sende Mikkel i seng. Han er snart ti og går pænt i seng ved en halv ni tiden. Troels er gået ind på sit værelse for at spille sine skydespil på computerne, mens pigerne er gået i gang med et slag dobbelt blindskak. De sidder bare og har brikkerne i hovedet, og Sonja kan ikke lade være at være imponeret over dem, men for dem er det naturligt nok. Det virker til at den store er presset, hun kommer da af og til med lyde i den retning, men de spiller også på tid og i den sidste ende bliver det remis. Sonja mærker vinen under tankerne og sætter glasset ned, mens Jens ikke har nippet til sit en times tid. Lidt efter går pigerne op, klokken er halv ti, og det er trods alt hverdag. Hun nikker dem godnat. Da de sidder ene i stuen farer en tanke igennem hende, om hvad sofaen blev brugt til sidst, upassende at tænke på nu. Hun kysser på sin mand, kysser ham i nakken og tager fat om den, hans lange, slanke nakke som hun elsker. Han tager langsomt fjernbetjeningen og slukker for tv’et. Hun kysser ham langs nakken og ned mellem skulderbladene, men skjorten er i vejen og hun får hænderne frem for brystet på ham, og åbner de tre øverste knapper mens hun let lader sine bløde læber glide over hans nakkehud. Hun ved han er tændt af det, det er han altid og hun nyder at gøre ham tændt, nyder ham. Hun fejer atter tanken om hvad hun sidst lavede, med hvem, væk.

De nyder begge det hurtigt improviserede forspil og kysser og kærtegner hinandens kroppe, som de kender så godt og pludseligt længes så meget efter. Sonja nipper og kysser Jens på brystet og han favner hendes bryster, og hun slikker ham med en varm, våd tungespids op ad halsen til munden og kysser ham godt og gammeldags til de begge må pruste og hive efter vejret. Jens smager af vin og mand og lugter dejligt af krop og aftershave, og hun nyder hans hænder, der kender hendes frodige krop så godt. Hurtigt tager hun sin bluse og den store BH af, og han begraver ansigtet i hendes barm, mens hun får åbnet bukserne og trukket den ned om anklerne. Jens smiler til hende og tager sit eget tøj af, og de er nøgne med hinanden på sofaen. Dulgte lyde kommer fra dem, mens de begraver sig i hinandens kroppe. Kender hun Troels ret er han oppe endnu og det er kun en ti minutters tid siden pigerne gik op, kun Mikkel kan sove på det her tidspunkt, tænker hun, men tanken er ligesom af honning, tyk og flyder bare forbi.

Sonja kommer op at sidde på Jens skød. Han har en prægtig, tyk og rank pik og hun tager den med sine hænder og fører den langsomt og glidende op i sit våde dyb. Han gisper, da hans sanser fortæller ham at han er helt omfavnet, og han lukker øjnene og glider tilbage i sofaen, mens hun sidder på hans skød og med begyndende vuggende bevægelser rider ham.

Da de først er i hinanden går det hurtigere, og mens hun mærker Jens fine hænder om sine hofter og hans bryst på sin barm og hans nakke under hænderne, rider hun ham taktfast op og ned med en glidende bevægelse i hofte og lår. Jens stønner, og snart efter ved hun at hun har ham netop i sin hule hånd, og han begynder at arbejde sig hen mod den velkendte orgasme, så de kan komme i takt eller så tæt på, det nu kan lade sig gøre. Hurtigere går det, Sonja trækker vejret tungt og i sin ridende rytme, mens Jens sveder og pruster lavt og primalt.

Men hun får en tanke netop som hun ved at han spænder og slapper mest af, og hun hopper af og bøjer sig ned og tager ham i munden. Alle mænd kan lide en mund, ved hun men Jens nyder det ekstra meget og han stønner forsigtigt, mens hun favner ham med sine brede, bløde læber og varme tunge. Hun sutter men lader ham gøre det meste af arbejdet, og han kommer med sin varme sæd ud i Sonjas indbydende mund i et rolig, stærk udløsning. Sonja nyder den varme fornemmelse af sin mands håndgribelige kærlighed svinde ud i munden og flyde ned i halsen, hvor hun synker de sidste dråber.

Jens kysser hende varmt og de rejser sig. Hun går på toilettet mens hendes mand går ind i soveværelset. Langsomt lukker Sonja døren halvt i. Der mangler noget og hun ved godt hvad det er. Overrasket over sig selv og med fingeren på kussen pisser hun ned i sin hulede hånd og tager en slurk af den varme væske, inden den forsvinder ud mellem hendes hænder. Det hjalp. Hun føler sig pervers, men da Jens kommer ud for selv at gå på toilettet, står hun blot med fingrene i håndvasken og vandet kørende. De falder i søvn med hinanden i favnen.

Læs næste afsnit

1 kommentar

1. Sofie

   22/08/2016 kl 12:34

   Du skriver altid så dejligt Dragemis 🙂 <3

   4+

   Besvar kommentar