Nicolaj greb hende om halsen, ikke hårdt nok til at kvæle, men nok til at holde hende på plads, mens han ..

Forfatter: Trylle

Læs forrige afsnit
eller læs fra begyndelsen

Begærets London del.8

Den kolde efterårsluft strøg ind gennem det åbne vindue i lejligheden på Fyn, mens Emma stod ved køkkenbordet og skar æbler i små stykker til deres datter, Clara. Den lille pige, knap et år gammel, sad i sin højstol og klappede begejstret med hænderne, hver gang Emma lagde et stykke frugt foran hende. Emma smilte træt, men varmt. Søvnmanglen som nybagt mor havde efterladt mørke skygger under hendes øjne, men der var en nyfundet styrke i hendes bevægelser—en ro, der ikke havde været der før graviditeten og fødslen.

Lars stod ved det store panoramavindue i stuen, en kop kaffe i hånden, mens hans blik hvilede på udsigten over de rolige marker, der strakte sig ud mod horisonten. Han havde været tavs siden morgenmaden, og Emma kunne næsten mærke tankerne, der arbejdede bag hans blå øjne. Han drejede sig langsomt om, lænede sig mod vindueskarmen og foldede armene over brystet. ”Vi skal til London i weekend,” sagde han pludselig, stemmen lav og bestemt, som om det var en beslutning, der ikke kunne diskuteres.

Julesjov

Emma løftede øjenbrynene, men fortsatte med at skære æblerne. ”London? På så kort varsel?” Hun tørrede hænderne af på et viskestykke og vendte sig mod ham. ”Hvem skal passe Clara?”

”Jeg har talt med dine forældre. De kan godt tage hende fra fredag aften til søndag.” Lars tog en slurk af sin kaffe, hans blik fast på hende. ”Det er vigtigt.”

Emma mærkede, hvordan hans tone sendte en lille gysen ned ad hendes ryg. Der var noget i den måde, han sagde vigtigt på—noget, der ikke handlede om arbejde. Hun lagde kniven fra sig og tørrede hænderne ordentligt af, før hun gik hen til ham. ”Hvad er det for noget, Lars?” spurgte hun, stemmen blød, men med en understrøm af mistro. Hun kendte ham for godt til ikke at genkende, når han planlagde noget, der ville udfordre hende.

Han satte koppen fra sig og greb hende om hoftepartiet, trækker hende tættere til sig. Hans hænder var varme, næsten brændende gennem det tynde stof i hendes bluse. ”Jeg vil vise dig noget. Nogen.” Hans ånde strejfede hendes kind, og hun kunne dufte den svage lugt af kaffe og noget andet—noget mørkere, mere mandligt. ”Nicolaj bor der.”

Emmas hjerte sprang et slag over. Nicolaj. Navnet lød som en advarsel, en lovelse. Hun huskede ham fra fortællingerne—Lars’ tidligere elsker, den mand, der havde deltaget i deres mest intime, mest forbudte fantasier, før alt var gået i stå. Hun føltes, hvordan hendes krop reagerede alligevel, en varme, der samlede sig mellem hendes ben. ”Du vil have mig til at…” Hun turde næsten ikke sige det højt.

Lars’ smile var langsomt, næsten ondskabsfuldt. ”Jeg vil have dig til at give slip. Til at lade dig tage.” Hans tommelfinger strygede over hendes underlæbe, og hun åbnede munden lidt, vejrtrækningen pludselig tung. ”Du ved, hvor meget du nyder det. At blive taget. At blive brugt.”

Hun skulle have protesteret. Skulle have sagt, at hun var mor nu, at hun ikke kunne bare forlade Clara, at hun ikke var den samme pige som før. Men ordene udeblev. For i stedet for modstand føltes der kun en dyb, pulserende længsel i hende—en længsel efter at blive fyldt ud, efter at miste kontrollen, efter at blive set på den måde, kun mænd som Nicolaj kunne.

Clara blev afleveret hos Emmas forældre fredag eftermiddag, og alligevel føltes det som om, tiden siden da havde været en sløret drøm. Flyveturen til London var gået i en tåge af forventning, Lars’ hånd på hendes lår under hele turen, fingrene, der langsomt bevægede sig højere op ad hendes inderside, indtil hun havde måttet bide sig i læben for ikke at stønne højt i kabinen. Taxikøren, der havde kørt dem til hotellet, havde kigget dem efter i bakspejlet med en blanding af misbilligelse og nysgerrighed, mens Lars’ fingre havde arbejdet hende op, indtil hendes undertøj var gennemblødt.

Nu stod de i suites værelse på det eksklusive hotel i Mayfair, og Emma føltes, hvordan hendes hjerte bankede hårdt i brystet. Lars havde åbnet en flaske champagne, men hun havde nægtet et glas. Hun ville være ædru. Ville mærke alt.

Døren åbnede, og Nicolaj trådte ind.

Han var højere, end hun havde forestillet sig, bredere i skuldrene, med mørkt, næsten sort hår, der var klippet kort, og øjne så blå, at de næsten virkede usædvanlige. Hans krop var muskuløs under den mørke skjorte, der spændte over hans brystkasse, og hans hænder—store, med tykke fingre—var foldet løst foran ham, mens han lukkede døren bag sig.

”Emma,” sagde han, stemmen dyb, næsten en growl. Han gik ikke hen imod hende. Ventede.

Lars skubbede hende let fremad. ”Sig hej til Nicolaj, skat.”

Hun samlede sig. ”Hej,” hvesede hun, stemmen knap hørlig.

Nicolajs blik gik fra hendes ansigt ned ad hendes krop, langsomt, som om han allerede udklædte hende med øjnene. ”Du er endnu smukkere, end Lars har beskrevet.” Han tog et skridt frem, og pludselig var han foran hende, hans krop tæt på, men ikke rørende. ”Men du ved, hvorfor du er her, ikke?”

Emma slikede sig over læberne. ”Jeg…” Hun kiggedes hurtigt over på Lars, der stod og iagttog dem med en blanding af stolthed og grådighed. ”Jeg er din denne weekend.”

Nicolajs hånd skød ud, greb hende om hagen, og hans tommelfinger pressede sig mod hendes underlæbe, tvingede hende til at åbne munden. ”God pige,” mumlede han, før hans mund ramte hendes, hårdt, krævende. Hans tunge skubbede sig ind, og Emma stønnet mod hans læber, hendes krop reagerede øjeblikkeligt, som om den havde ventet på dette i årevis.

Hans hænder greb hendes hofter, løftede hende næsten af gulvet, mens han pressede hende op mod væggen. Hans krop var solid, umulig at flytte, og hun kunne mærke, hvordan hans lår pressede sig imellem hendes ben, tvingede dem fra hinanden. Lars’ stemme lød fjernt, opmuntrende, mens hun hørte ham trække lynlåsen ned på sine buksers, den velkendte lyd af stof, der blev bevæget.

”Fuck, se på hende,” hviskede Lars, og Emma vidste, at han stod og stimulerede sig selv, mens Nicolajs hænder rev hendes bluse op, knapperne sprængte af og faldt til gulvet med små, metalliske kling. Hans mund forlod hendes for et øjeblik, lige nok til at han kunne trække hendes bh ned, frigøre hendes bryster. ”Sådan nogle smukke, fyldige bryster,” mumlede han, før hans mund lukkede sig om hendes venstre brystvorte, sugende hårdt, indtil hun skreg.

Hendes fingre gravede sig ind i hans skulder, negle, der skar ind i stoffet, mens hans fri hånd skubbede hendes nederdel og undertøj ned ad hendes ben. Kølig luft strejfede hendes våde fold, og så var hans fingre der, tykke, ru, skubbende sig ind i hende uden varsel. ”Du er våd,” sagde han, stemmen en growl mod hendes hud. ”Våd for en fremmed.”

”Ikke fremmed,” stønnet hun, hovedet kastet tilbage mod væggen. ”Din. Jeg er din.”

Hans fingre krøllede sig inde i hende, fandt det ømme punkt, der fik hende til at bukke sig imod ham. ”Ja, du er,” hviskede han. ”Og du vil tage alt, hvad jeg giver dig, ikke?”

Hun nikket, ordene ude af stand til at danne sig. Hans fingre forsvandt, og så var det hans kønslem, der pressede sig mod hendes åbning—tyk, varm, enorm. Hun åbnede øjnene og så ned, så ham guide sig selv ind i hende, centimeter for centimeter, indtil hun føltes, hvordan hendes krop strækkede sig for at tage ham imod, brændende, næsten smertefuldt. ”Fuck,” udbrød hun, stemmen brudt.

Nicolaj greb hende om halsen, ikke hårdt nok til at kvæle, men nok til at holde hende på plads, mens han begyndte at støde ind i hende—hårdt, uforsonligt, hver gang hans hofter ramte hendes, sendte en bølge af smerte og nydelse igennem hende. ”Du tager min pik så godt,” stønnet han, mens hans greb om hendes hals strammedes lidt. ”Lars har trænet dig godt.”

Emma kiggedes over på Lars, der stod og masserede sin egen stive lem, hans øjne mørke, fastlåst på det sted, hvor Nicolajs krop mødte hendes. ”Gør du ikke, skat?” spurgte Lars, stemmen hæs. ”Nyder du at blive fucket af en anden mand?”

”Ja,” hviskede hun, tårer pressende sig frem i hjørnene af hendes øjne. ”Gud, ja.”

Nicolajs tempo øgedes, hans åndedræt blev hårdere, og pludselig trakkes han sig næsten helt ud, før han ramte hende igen, dybere denne gang, så hun skreg. ”Du er min denne weekend,” gentog han, ordene slørede af lyst. ”Og jeg kommer til at fylde dig med min sæd, indtil du drypper af den. Forstået?”

Hun nikket, kroppen anspændt, tæt på at eksplodere. ”Ja. Ja.”

Hans hånd slap hendes hals og greb i stedet hendes hofte, løftede hende op, så hendes ben omkransede hans talje, mens han bar hende de få skridt hen til sengen og kastede hende ned på ryggen. Han rev det sidste tøj af hende, før han greb hendes ankler og skubbede hendes ben op, så hun lå åben og udstillet foran ham. ”Se, hvor smuk du er,” sagde han, mens hans hånd glidede ned over hendes mave, ned til hendes fold, hvor hans fingre igen begyndte at arbejde hende op. ”Se, hvor våd du er for mig.”

Lars kom tættere, knælede ved siden af sengen, hans egen kønslem rød og opsvulmet i hånden. ”Fuck hende,” sagde han, stemmen næsten en bøn. ”Fuck hende, indtil hun ikke kan gå.”

Nicolaj smilede—et farligt, sultent smil—før han positionerede sig selv og med ét hårdt stød skubbede sig selv ind i hende igen. Emma skreg, hendes krop buede sig op fra sengen, mens han begyndte at knalde hende, hårdt, ustandseligt, sengen knirkede under dem. Hans hænder greb hendes hofter, holdt hende på plads, mens hans kønslem hamrede ind i hende, hver gang dybere, hver gang mere brutalt.

”Jeg kommer til at sprøjte min sæd så dybt ind i dig,” stønnet han, ”at du vil mærke den i ugevis.”

Og så var der intet andet end hans krop, der ramte hendes, hans stemme, der fyldte rummet, Lars’ hæsende åndedræt ved siden af dem, og den voksende, uundgåelige fornemmelse af, at hun var tæt på at bryde sammen—at blive taget, på en måde, hun aldrig ville glemme.

Magten over Emma del.9

Emma lå udmattet på Lars’ store dobbeltseng, hendes krop glinsende af sved efter den intense aften. Hver muskel skælvede let, mens hun forsøgte at fange vejret, og hendes bryst hævede sig i ujævne, tunge åndedrag. Mellem hendes ben kunne hun mærke Nicolajs sæd, der langsomt dryppede ud af hendes fyldte skød, varm og klæbrig mod hendes indre lår. Hun rørte sig ikke, bare lå der, mens tankerne svømmede i en blanding af skam, lyst og en underlig, tom fornemmelse.

Lars stod ved siden af sengen, hans krop stadig anspændt, selvom hans ansigt var en maske af kold beregning. Hans pik stod stiv og glinsende fra, hvad der havde været en lang, hård nat. Han kiggede ned på hende, ikke med ømhed, men med en ejendommelig blanding af stolthed og foragt. Uden et ord bøjede han sig ned og greb en bunke sedler fra jakkelommen – tykke, nye sedler, der rustlede højt, da han smed dem ned på sengetæppet ved siden af hende. “Femten tusind,” sagde han, stemmen lav og uden følelser. “Det er, hvad han betalte for at få lov at være her. For at få lov at få dig.”

Julesjov

Emma løftede hovedet, hendes øjne mødt af de grønne sedler, der lå spredt ud som et bevis på, hvad hun lige havde ladet ske. Hendes mave snørrede sig sammen, men hun sagde ingenting. Hun vidste, hvad dette betød. Lars havde brugt hende som et redskab, og hun havde ladet det ske. Igennem tårerne, der brændte bag hendes øjenlåg, kunne hun mærke, hvordan hans fingre pludselig greb hårdt om hendes hofte, hans negle borede sig ind i hendes hud.

“Vi skal gøre dette, Emma,” sagde han, og hans stemme tillod ingen modsigelse. “Vi kan ikke overleve på de små penge, vi ellers kan tjene. Du ved godt, det er sandt.” Hans hånd glidede op ad hendes ryg, fingrene fulgte rygsøjlens kurve, før de sank ned og greb hårdt om hendes bagdel, klemmende, ejende. “Du er god til det. For god.”

Hun mærkede, hvordan hans ord ramte hende som slag, hver eneste en en påmindelse om, hvor dybt hun var sunket. Men alligevel, dybt nede, hvor skammen og lysten blandede sig, kunne hun mærke, hvordan hendes krop reagerede på hans berøring. Hun nikker svagt, en tåre ruller ned ad hendes kind og falder ned på sengetæppet. “Jeg ved det,” hviskede hun, stemmen brudt.

Lars trækker hende op på alle fire med en enkelt, brutalt effektiv bevægelse. Hans hænder låste sig om hendes hofter, fingrene gravede sig ind i hendes kød, mens han trækker hende tilbage mod sig selv, så hendes røv pressede sig mod hans lår. Hun kunne mærke hans pik, der stødte hårdt mod hendes bagdel, varm og tyk, klar til at tage hende igen. “Du er så lækker, Emma,” hviskede han, mens han med en enkelt, glidende bevægelse skubbede sig ind i hendes alligevel allerede ømme og fyldte fisse. Hun stønner, en lyd der var en blanding af smerte og lyst, mens han begyndte at hamre ind i hende, hans hofter slog mod hendes bagdel med en voldsom, uophørlig rytme.

Hver gang han stødte ind i hende, fyldte han hende helt ud, hans pik ramte dybt inde i hende, hvor det gjorde ondt, men på en måde, der fik hende til at skubbe tilbage mod ham, til at tage ham endnu dybere. Hans fingre greb hårdere, hans negle efterlod røde mærker på hendes hud, mens han pumpede hårdere, hurtigere. “Du er min,” stønnede han, hans ånde varm mod hendes nakke, mens han bøjede sig frem og bidt hende i skulderen, så hun skreg. “Min lille, lækre ludder. Min pige.”

Emma kunne ikke svare, kun stønne, mens hendes krop blev brugt, mens hans pik fyldte hende igen og igen. Hun kunne mærke, hvordan hans baller spændte sig mod hende, hvordan hans sæd begyndte at samle sig, klar til at sprøjte ind i hende. Og så kom han, med et dybt, gutturalt brøl, hans krop spændte sig, mens han pumpede hende fuld af sin varme sæd, fyldte hende op, så det dryppede ud af hende, mens han stadig stødte, trængte dybere ind i hende, som om han ville mærke hver eneste dråbe af sig selv inde i hende.

Han trakkede sig langsomt ud, hans sæd fulgte med, dryppende ned på sengetæppet, mens Emma faldt fremad, udmattet, hendes krop skælvende. Hun kunne mærke det inde i sig, varmt og tykt, og hun vidste, at det ville blive der, inde i hende, i timevis. Lars kiggede ned på hende, tilfreds, før han gik ud af værelset, efterladende hende alene med sine tanker og den klæbrige påmindelse om, hvad hun havde ladet ske.

Ugerne gik, og Emma bevægede sig gennem dagene som i en tåge. Hun gik til sine forelæsninger, passede sit barn, og om natten lå hun i Lars’ seng, mens han tog hende, igen og igen, som om han ville sikre sig, at hun aldrig glemte, hvem hun tilhørte. Men en morgen, da Lars var på arbejde, og barnet sov, fandt hun sig selv alene i badeværelset, stirrende ned på den hvide pind i hendes hænder.

To streger.

Hun var gravid. Igen.

Hendes hænder skælv, mens hun satte testen ned på vasken, hendes spejlbillede stirrede tilbage på hende, øjnene vide, chokerede. Hun trykkede en hånd mod sin mave, som om hun kunne mærke det, det lille liv, der vokser inde i hende. Men hvis? Hvis barn var det? Lars’? Eller Nicolajs?

Hun sank ned på kanten af badekarret, tårerne begyndte at strømme ned ad hendes kinder, ustandselige. Hun tænkte tilbage på den nat, på hvordan Nicolaj havde taget hende, fyldt hende, mens Lars så på. På hvordan Lars havde taget hende bagefter, som om han ville vaske Nicolajs berøring væk med sin egen sæd. Hun vidste ikke, hvem der havde vundet den kamp. Hun vidste ikke, hvem der havde sat sit frø i hende.

Uden for vinduet lå søerne stille, vandet spejlede den grå himmel, mens Emma sad der, hendes tanker en kaotisk virvar. Hun havde været så ung, så lækker, så begæret. Og hun havde nydt det, i starten. Nydt at blive set, at blive taget, at blive fyldt. Men til hvilken pris?

Hun trykkede hænderne mod sit ansigt, skuldrene skælvende, mens græden rystede hende. Hun vidste, at Lars ville være glad. Endnu et barn, endnu et bevis på hans magt over hende. Men hun vidste også, at hun ikke kunne sige, hvem der var faren. Og den usikkerhed, den skam, den ville hun skulle bære alene.
Historien fortsætter under reklamen

Hun stirrede ud over vandet, mens tårerne dryppede ned mellem hendes fingre. Hun havde solgt sin krop, sin værdighed, sin fremtid. Og nu bar hun konsekvensen inde i sig, et lille liv, hvis oprindelse var lige så forvrænget som hendes eget.