På lejerskole – i Nordsjælland et sted

lejrbål lejerturSå en dag kom læ’ren ind – og gav os den besked
At vi sku’ på lejrskole – op i nordsjælland et sted

Forfatter: denkaadekyk

Jeg sad ved andet bord i rækken – det var tredje skoledag
Vi var begyndt i 8. klasse – og vi havde samfundsfag

Fuck hvor ville jeg gerne have at sommerferien kunne fortsætte. Det var helt fedt bare at kunne bruge tiden sammen med Mikkel og Søren. Være på stranden eller bare tage ind til byen og gå rundt.

Men nu er vi i skole igen, 8 klasse. 3 dage henne og lærerne er allerede vildt psyko stressende at høre på. De snakker allerede om eksamen og uddannelsesparathed. Jeg mener, der er jo vildt lang tid til. Bare næste sommerferie er så langt væk at den nærmest ikke eksisterer.

Men nu sidder jeg midt i det hele, morgen seance med Peter og samfundsfag.
Peter står og fortæller hvad samfundsfag er, det lyder sgu lidt spændende. Jeg kan faktisk godt lide at diskutere om politik og sådan noget. Hvorfor vi skal passe på miljøet og sådan.

Pludselig gik døren op – der stod hun var ny
Hun hed Mona jeg blev hul og tom – og troede jeg blev syg

Peter står og fortæller allerede noget om eksamen, mens døren går op.
Dorthe, vores klasselærer står i døren med en ny pige.

“Hej 8B, det er er Mona, hun er ny i klassen”

Vi kigger alle sammen hen mod døren, godt det ikke er mig som skal starte i en ny klasse.

Hun havde store brune øjne – og hun gik i cowboytøj
Hendes hår var langt og lyst – og hun var ikke særlig høj

Pigen vil alle sammen kigger på, ser faktisk sød ud. Ikke så høj, med langt lyst hår, brune øjne og så kiggede på os på en lidt nysgerrig sød måde. Jeg mærker en underlig fornemmelse i maven af at se på hende. Ikke at det var helt dårligt.
Dorthe kigger lidt rundt i klassen, så peger hun på mig
“Du kan sætte dig der ved siden af Jesper”

Når vi mødtes midt i døren – var det li’som jeg fik stød
Det var egentlig ikke væm’ligt for jeg syn’s jo hun var sød

Mona begynder at gå de få meter hen til mit bord og jeg mærker at jeg stivner, mens jeg bare bliver ved med at følge hende med øjnene.

Det føles som om hun pludseligt står ved bordet, selv om jeg ved at jeg har set på hende hele tiden.

“Undskyld, men har du noget imod at flytte din taske”

Hun lyder også enormt sød. Jeg reagerer først da jeg får en papirskugle i nakken og sætter min taske ned på gulvet.

Men det var mer’ end det jeg husker – at hun spurgte om mit navn
Jeg blev stum og dum og kold og klam da jeg stammed’: “Jesper Ravn”

Mona trækker stolen ud og sætter sig, kigger på mig
“Hej jeg hedder Mona”

“Je- Jesper Ravn” får jeg taget mig sammen til at svare. Jeg kan høre Mikkel og Søren grine.

Resten af timen og ja, resten af dagen, kigger jeg mest ned i bordet eller lige op på smartboardet. I frikvarterene hænger jeg ud med Mikkel og Søren, uden rigtigt at deltage. Jeg kan se at Mona allerede snakker med pigerne og med Henrik.
Henrik er et år ældre end os andre, popsmart og snakker altid med pigerne.

Ugen efter vidste klassen alt – og helvede brød løs
De råbte du er varm på Mona – Gi’ hende nu det kys

Jeg har ingen ide om hvordan jeg er kommet igennem den første uge. Jeg kan erindre drømme om brune øjne og lyst hår. En fantastisk glæde over at skulle i skole og så total hjernefrys når jeg ankommer.

Den ene dag sad Mona allerede ved bordet da jeg kom, jeg nærmest frøs i døren da hun kiggede på mig og smilede. Søren skubbede mig grinende ind i klassen og Mona og resten af klassen grinede med.

Siden den dag, tager jeg tidligere i skole, så jeg kommer først. Det er meget nemmere at sidde på min plads når Mona kommer, end omvendt.

Jeg ved hvilken cykel Mona har, og jeg kigger rundt for at se den. Den er der ikke, endnu en dag har jeg nået det først. Så jeg går rimeligt sikkert op i klassen.

Nogle af pigerne sidder og snakker ved vinduet. Jeg mumler ‘godmorgen’ og vil gå hen på min plads. Caroline vender sig mod mig
“Hvad er det med dig og Mona” spørger hun og resten af pigerne fniser.

Jeg stopper, kan mærke at jeg bliver rød i hovedet, vender mig om, ser at Mona står i døren. En smilende drøm af lyst hår. Jeg fortsætter min bevægelse, drejer alle 360 grader rundt og sætter mig hurtigt ned, Mona går hen og snakker med de andre piger, jeg kan høre pigefnis og latter.

Så en dag kom læ’ren ind – og gav os den besked
At vi sku’ på lejrskole – op i nordsjælland et sted

Lidt efter kommer Søren ind, dasker mig på hovedet “hvad så Cassanova”. Jeg skulle til at sige noget til ham, da Dorthe kommer ind. For engangs skyld før klokken har ringet, men ser stadig ud som om hun er forsinket.
“Hej unger, skynd jer at sætte jer ned”

Hun begynder at snakke om lejrskole og straks begynder alle at råbe i munden på hinanden hvor de vil hen. Efter et stykke tid får Dorthe ro og fortæller os at vi skal til Nordsjælland. Jeg får ikke rigtigt fat i hvor. Jeg kommer til at få øje på Monas hånd, og bruger resten af timen på at se på hendes slanke fingre

Jeg ka’ huske vi sku’ mødes – under uret klokken ti
Jeg kom først i nye støvler – allersidste skrig

Der er en hektisk stemning på stationen. 24 teenager og 2 voksne, Dorthe og Helle, som desperat prøver at få styr på os. Jeg giver highfive til Mikkel og Søren, mens jeg lige ser mig omkring efter Mona. Hun står i pigegruppen og jeg skynder mig at kigger væk, da hun kigger på mig.

Vi står og skubber til hinanden indtil Helle siger at vi skal ind i toget.
Inden i toget, tager jeg en vinduesplads, mens Søren og Mikkel sætter sig overfor mig. Vi snakker og pjatter lidt inden jeg tager mobilen frem og fordyber mig i en podcast.

Jeg mærker at Søren sparker mig på benet og jeg kigger op. Jeg kan se at han sidder og griner. Jeg slukker for lyden for at høre hvad der er så sjovt. Han griner videre og peger på noget ved siden af mig, så jeg drejer hovedet og ser lige ind i nakken på Mona. I det samme modtager jeg en snap, fra Marcus
Jeg åbner den og ser et billede af mig og Mona, med et hjerte uden om og teksten
‘Tag dog lidt på Mona, når I nu sidder så tæt’

Jeg giver ham straks fingeren og ser vredt på ham. Alle drengene er flade af grin. Snappen er også kommet til pigerne, der fniser og jeg rejser mig hurtigt og løber ud. På vejen giver jeg Marcus et slag på hovedet.

Ude på toilettet står jeg og ser på mig selv i spejlet, pisseforviret og sur. Hvorfor kan de andre ikke lade være med at drille. Hvorfor kan jeg ikke gøre andet end at stå og se dum ud, når Mona er i nærheden??

Helle har hentet mig på toilettet og spørger om hvad der skete, jeg har ikke rigtigt lyst til at fortælle hende det, men jeg går dog med tilbage i togvognen. Der er plads nok til at jeg kunne sidde alene, mens jeg tænker på hvorfor Mona er så dejlig, hvorfor de andre altid skal drille og hvorfor helvede jeg ikke bare kan være cool og smile til hende.

Henrik, den nar, smiler altid til alle pigerne, og taler med dem – hele tiden.

Helle spilled’ guitar – det lød ikke særlig godt
Så vi var ni der gik til stranden – Månen var så flot

Det er egentlig gået meget godt på lejrskolen. Jeg har holdt mig på afstand af Mona, dog stadig inden for synsvidde. Vi har være ude og se noget hver dag, faktisk noget de fleste af os syntes var spændende, så der var ikke rigtigt nogle som har haft tid til at drille mig. Det er meget rart.

Her den sidste aften har Helle og Dorthe arrangeret en fest. De har taget vin med som vi får lov til at smage. Dorthe siger at nu er vi jo snart voksne, mens hun hælder op i papkrus.

Camilla siger noget om klimapåvirkning som vi alle griner af.

Det er en ganske god og hyggelig fest, men nu tager Helle sin guitar frem og vil have at vi skal synge sammen. Helle er sgu meget sød og en god lærer, men ikke så god med en guitar. Jeg ved ikke lige hvem der fik ideen om at gå en tur til stranden og sige farvel til havet, men jeg går med.

Jeg gik bagest lidt alene – jeg ku’ dufte Monas hår
Henrik spilled’ op – han var jo osse sytten år

Jeg går bagerst, lidt for mig selv. Kigger på Mona, som går oppe forrest sammen med Henrik. Mens jeg ser på Monas hår som bevæger sig når hun går, kan jeg høre hende grine af Henriks lamme vittigheder. Gid han dog ville falde i et hul og tage alle andre end Mona med sig.

Vi satte os i sandet – jeg ku’ mærke den der vin
Men pludselig ku’ jeg osse mærke Monas hånd i min

Nede på stranden, sætter vi os i sandet. Jeg er blevet lidt ør af vinen, det snurrer i mit hoved. Jeg følger ikke rigtigt med i de andres samtale eller hvem der sidder hvor. Jeg sidder bare og kigger ud over vandet i det tiltagende mørke. Pludselig mærker jeg nogen tage fat i min hånd. Jeg kigger til siden og opdager at Mona sidder lige ved siden af mig. Hun kigger og tysser på mig, jeg skulle lige til at sige noget.

Hun lagde sit hoved på min skulder – jeg fik pludselig selvtillid
Jeg glemte alt om tøj og bumser – i et stykke tid

Så rykker hun helt tæt på mig, og lægger sit hoved på min skulder. Jeg føler mig varm over det hele og tør ikke bevæge mig. Bange for at få skubbet hende væk. Hun klemmer min hånd og jeg klemmer igen. Bliver næsten høj at at høre og mærke hendes åndedræt, eller er det stadig den vin?? Jeg havde sneget mig til 3 glas.
Jeg er holdt helt op med at tænke på de andre, får lige set at Henrik fjoller med Signe. Jeg koncentrerer mig kun om at nyde Mona ved siden af mig med sin hånd i min.

Jeg lægger slet ikke mærke til at de andre rejser sig og går. Ikke før at Henrik råber om de skal komme tilbage med en dyne. Jeg bliver slet ikke vred eller ked af det. Mona og jeg rejser os bare op og går hånd i hånd tilbage til hytterne

Det første kys var dejligt – og der var ingen drilleri
Vi kom sammen flere måneder men nu er det forbi

Næsten henne ved hytterne, før vi rigtigt var kommet ind i lyset fra vinduerne, trækker Mona i mig. Vi står med ansigterne mod hinanden. Jeg kan se at hendes læber kommer nærmere og nærmere. Min næse er fyldt med hendes duft, og pludseligt kan jeg mærke hendes bløde læber trykke mod mine. Jeg holder vejret og håber at tiden vil standse lige nu. Vores læber skilles et kort øjeblik, bare for at mødes igen med det samme, mens vores arme kommer omkring os, trykkede os helt sammen.

Vi kysser 2 -3 gange mere inden vi går ind til de andre. Jeg kan se at Mikkel og Søren giver hinanden high fives og at nogle af pigerne smiler til Mona.

På vejen hjem i toget er der ikke nogen kommentarer selvom Mona sidder på skødet af mig og vi holder hinanden hånden. Jeg kan ikke vente til vi kommer hjem og kan være alene.

Giv feedback:

Giv stjerner: - Skriv en kommentar
1 Stjerne2 Stjerner3 Stjerner4 Stjerner5 Stjerner (33har stemt 3,91 af 5)
Loading...

4 kommentarer

  1. Mister_NO_identity

    5. juli 2019 kl 11:59

    Hej dkk.

    Fantastisk novelle der bringer minderne frem fra de skønne ungdomstider, hvor verdenen står klar for ens fødder. Fem lyriske stjerner herfra.

    Vh. MNi

    2+
  2. Ond Stedfar

    3. juli 2019 kl 18:42

    Bragte sgu gode minder frem 🙂

    En fin fortolkning og et godt bud på hvad der står mellem linjerne i den gode gamle klassiker 👍

    4+
    • OnkelWaldo

      4. juli 2019 kl 10:29 - som svar på Ond Stedfar

      Helt enig, Ond Stedfar! Fem fra meg!

      1+
      • denkaadekyk

        4. juli 2019 kl 14:49 - som svar på OnkelWaldo

        Jeg takker jer begge mange gange.
        Det glæder mig at andre også nyder det, når hænderne ikke er optaget af kønsorganerne

        1+

Send kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

sexlegetøj til mænd diskret fisse vagina fleshlight