Pludselig fik jeg lyst til, at han skulle kysse mig. Lyst til et kys som var fuldt af begær ..

Forfatter: Jyden

Læs første afsnit

”Jeg bliver nødt til at ringe tilbage til dig, Emilie”

Han gik bare uden at sige noget. Jeg kunne se den lille skuffelse, men der var noget mere i hans blik. – noget andet, men jeg kunne ikke sætte fingeren på hvad det var.

Det var sødt af ham at invitere mig ud på min fødselsdag, men jeg forstod det ikke. Hvorfor ville han det, når vi slet ikke kender hinanden.

Jeg ved ikke ret meget om ham. Vi havde gået i skole sammen og vidst nok boet i samme kvarter, men jeg var ikke sikker.

“Hey Marie, så du ham drengen som var her lige før?”

Marie er bibliotekaren her.

Jeg kender ikke hendes alder, men hun er et godt stykke oppe i årene.

Der er ikke den bog, hun ikke kender til og hun kan fortælle den eksakte bogreol og hylde, hvis man spørger.
Computersystemet er helt overflødigt, hvis man spørger Marie. “Fuldstændig overflødigt”

Hun er sådan en hyggelig dame.

Sådan en bedstemor, som jeg bare VED er hyggelig og som forkæler sine børnebørn. Hun læser sikkert for dem. Jeg blev helt misundelig et øjeblik.

Bøger havde aldrig sagt min familie noget. Far læser avisen og mor læser et dameblad i ny og næ.

Det er Marie jeg spejler mig i og deler bøgernes verden med.

Biblioteket har altid været mit fristed, mit helle og en form for safe space. – Et sted fyldt med alskens eventyr, som jeg kunne leve mig ind i. Søge tilflugt i.

Ikke fordi virkeligheden var strid ved mig, men eventyrlige fortællinger er bare sjovere at blive suget ind i, end dagligdagens til tider, kedelige trummerum.

Det er privilegeret at kunne kede sig, er Maries svar til den slags udtalelser.

“Ja da, det er Lasse! han har et godt øje til dig”

Marie fniste, sendte mig et stort smil og kom hen til skranken, ved siden af mig.
Hun duftede altid lidt af kaffe og kærlighed.

“Hvad så da, du ser lidt forvirret ud, min pige”
Hun tog fat om min skulder og gav den et klem.

“Et godt øje? hvad skal det betyde?”
Jeg fik sagt det i en lidt for spids tone

“Ja, at han synes du er sød. Han kigger altid kærligt på dig og slipper dig ikke af syne, når han er her. Desuden kommer han kun og låner bøger, når du er her. Jeg er her jo selv hele tiden og han er aldrig at se, bortset fra onsdage og lørdage hvor du er på arbejde. Jeg har bare tænkt, at det måske ikke var et tilfælde”

Marie trak på skuldrene, gav mig endnu et klem inden hun trissede tilbage til bogreolerne.

Hun var fjollet. Gamle skøre kvindemenneske, tænkte jeg.

Alligevel hang hendes ord fast, på vejen hjem fra biblioteket og jeg tænkte over dem hele aftenen.

Jeg havde bare tænkt at han læste meget. Jeg læser selv hele tiden, så det har ikke været påfaldende for mig. Vi snakkede jo aldrig om andet end den specifikke bog han lånte på dagen.

Jeg vågnede den efterfølgende morgen, med en underlig fornemmelse i kroppen.

En nysgerrighed jeg ikke havde følt længe, nysgerrigheden omkring et andet menneske.

Jeg prøvede at finde ham på Facebook, men jeg kunne ikke huske efternavnet. Heldigvis bor vi i en lille by, så Lasse + bynavn var nok. Hans profil afslørede ikke meget, kun et enkelt profilbillede og få oplysninger om ham.

Jeg fik et stik i maven, da jeg så hans fødselsdato.

Niende juli. Vi har fødselsdag samme dag.
Jeg huskede ikke at have været til Lasses fødselsdag og nu forstod jeg slet ikke hans invitation.

Skulle vi fejre “os” sammen?

Jeg fik en lille dårlig samvittighed, over ikke at kende hans fødselsdag. Havde jeg været klar over det, så havde mit svar på invitationen nok været anderledes.

Jeg havde stadig afslået, men ønsket ham tillykke.

Jeg klikkede tilbage og kiggede på profilbilledet.

Han er egentlig en flot fyr. Det så jeg først nu.

Han er lidt mørk i huden, da hans far er fra Colombia, hvis jeg husker rigtigt. Flotte brune øjne, med et stort karakteristisk modermærke under det venstre øje. Efter en masse søgning på Google, fandt jeg frem til, at den type af modermærke hedder Naevus Flammeus og er medfødt.

Han har meget hvide tænder, som er så skæve, at det ligner de er skovlet ind i munden på ham. – det var nu ret charmerende.

Håret er skulderlangt og mørkt med masser af krøller. Et vildt hår, ligesom mit eget. Han er slank, men uden at se ranglet ud og så er han ret høj, måske 190 cm.

Han havde pludselig noget mystik over sig og jeg tog mig selv i at sidde og fantasere om denne mystiske Lasse. Lidt som med Marie, at jeg har forestillinger om hendes person og digter mine egne små historier inde i hovedet. Jeg har ofte en forestilling om folk.

Jeg tillægger fremmede mennesker en hel masse, som jeg ikke kan vide noget om. Deres kvaliteter, interesser, fortid, nutid, værdi.

Måske er det derfor, at jeg så ofte bliver skuffet.

At jeg søger tilbage til mine eventyr.

Når jeg bliver rigtigt voksen, så vil jeg ud og leve mit eget eventyr. Flytte væk herfra, afsted på egne ben. Ud og opleve verden. Det rå, ærlige og ægte. Se lykken og se elendigheden. Jeg vil have det hele med.

Min interesse og nysgerrighed i andre mennesker, har det med at komme rigtig hurtigt, for så at forsvinde igen, lige så hurtigt som den er opstået.

Men lige nu, så har Lasse min nysgerrighed.
Jeg ville vide mere om ham.
…

Jeg havde inviteret en gruppe af gamle venner til grill og hygge nede i parken. Intet fancy, bare helt afslappet og med en kom-som-du-er tilgang til det hele. Jeg var egentlig ikke særlig glad for at være i centrum, men det kan nok ikke helt undgås når man holder fødselsdag.

Der var købt alt for mange øl og sodavand. Men vi skulle jo nødig mangle noget. “Altid bedre med for meget, end for lidt” havde min far sagt, imens han slæbte den ene ramme efter den anden.

Jeg havde drukket lige tilpas, til at være bedugget, men uden at være fuld. Jeg havde en rar, summende fornemmelse i hele kroppen. Rundbold havde været både svært og uansvarligt, taget betragtning hvor påvirkede vi allesammen efterhånden var blevet.

Nu sad jeg på græsset, lidt væk fra alle mine gæster. Jeg havde brug for en pause og lidt ro. Det var energikrævende at snakke så meget hele tiden, at være “på” og i fokus. Klokken var efterhånden blevet mange og det begyndte at blive mørkt.

Alt imens jeg sad fordybet i egne tanker, så jeg en skikkelse henne ved gaverne. Mit syn var sløret og jeg var nok blevet en smule fuld, men det lignede Lasse.

Enten efterlod han noget på gavebordet, eller så snuppede han et eller andet. – det var jeg ikke i stand til at vurdere.

Nu havde jeg chancen!

Jeg kom på benene og ville kalde på ham, gøre opmærksom på min tilstedeværelse, møde ham i andre rammer end på biblioteket.

Men han var væk, før jeg havde set mig om. Hvad gik det ud på? Så han mig ikke komme, eller var det netop derfor han forsvandt?

Han havde efterladt en gave til mig. Der lå et kort oven på pakken, i en lille konvolut uden skrift på.
…

Kære Rain,

Jeg vil stadig gerne invitere dig på date,
hvis du har lyst.
Min plan var at give dig gaven på vores date, så jeg kunne se glæden i dit ansigt.
Men nu får du den her i stedet for.
På vores fødselsdag.
…

Snedronningen. Den bog havde jeg ønsket mig i en evighed og nu stod jeg med den i hånden.

Da jeg kiggede op, stod Lasse der.

Jeg havde været i min egen verden, var allerede begyndt at bladre i mit nye eventyr, uden at ænse hans tilstedeværelse. Jeg lagde bogen fra mig igen og kunne mærke at jeg rødmede. Jeg fik et sug i maven og en følelse af, at være blevet “opdaget” i noget jeg ikke måtte.

“Jeg er glad for at du kan lide min gave. Den har været lidt svær at opstøve i den udgave”

Han udtalte hvert et ord på en måde, som fik mig til at føle mig ufortjent forkælet. Men følelsen forsvandt med det samme, da jeg så smilet og varmen i øjnene.

Stemmerne bag mig forstummede og jeg følte at vi var de eneste to i verden. Pludselig fik jeg lyst til, at han skulle kysse mig. Lyst til et kys som varede i lang tid, som var fuldt af begær, et vådt og intenst kys. – sådan ét, man bliver ved at kunne huske. Det kildede mellem mine ben og jeg fik endnu et sug i maven ved tanken.

Jeg turde ikke sige det højt, men håbede, at han på magisk vis kunne mærke det.

Lasse gik rundt om bordet og jeg mærkede for alvor beruselsen nu, fordi jeg så en smule dobbelt, da han pludselig var i bevægelse.

Jeg skulle til at sige noget, men han tyssede på mig. Han greb fat i mig og jeg blev hvirvlet ind i hans lange arme og holdt helt tæt. Mit øre var presset ind mod hans brystkasse og jeg kunne mærke hjerteslaget. Hans hjerte slog hurtigt og jeg blev rolig.

Han var også nervøs. Jeg mærkede en overvældende tryghed og en følelse af, at høre til, lige her.

“Hvad er det der sker, Lasse?”

Han holdt mig stadig tæt og kyssede mig på håret inden han tog en dyb indånding, pustede ud og sagde

“Kom med, lad os finde ud af det sammen”

Lasse tog fat i mit ansigt, kiggede mig i øjnene og kyssede min pande, hvorefter han trak mig med sig ud i mørket, væk fra fødselsdagen.

Jeg gik med ham, med en følelse af, at efterlade alt jeg havde kendt, op indtil nu.
Historien fortsætter under reklamen

Måske behøvede jeg ikke at vente.

Måske er det Lasse, som er mit første rigtige eventyr.

3 kommentarer

1. Hansi

   06/02/2021 kl 8:23

   Så smukt skrevet. Og den behøver ikke en opfølgning. Det vil ødelægge magien i historien.

   Lad nu bare fantasien arbejde.

   5 store stjerner herfra

   1+

   Besvar kommentar
   • Sofie

     06/02/2021 kl 14:30 - som svar på Hansi

     Forfatteren har  nu altså selv nævnt at der kommer et tredje afsnit, så jeg synes da at  der skal opmuntres til at fortsætte 👍 fremfor til at stoppe 👎

     (Du kan jo bare stoppe læsningen her 😉)

     9+

     Besvar kommentar
2. Sofie

   31/01/2021 kl 17:51

   👍Meget spændt på næste afsnit! 🙂

   4+

   Besvar kommentar