Barbie, kapitel 34

Langt oppe i min fisse føler jeg, at hestens pik svulmer endnu mere op. Jeg skriger af smerte. Men også af lykke …..

Forfatter: Kaptajn Bligh
kaptajnbligh1789@Gmail.com

Læs forrige afsnit
eller læs fra begyndelsen

Natten er forfærdelig. Jeg ved jo, at Nr.1 bestemmer, hvilken opgave vi skal starte med den næste dag. Og jeg har en stærk mistanke om, at hun nok skal finde noget, som kun hun kan klare.

Men samtidigt ved jeg, at jeg VIL vinde. Uanset hvad hun finder på, må jeg klare det. Og så gælder det jo om at have noget klar, som jeg ved, hun umuligt kan klare. Uroligt ligger jeg og vrider mig i sengen. Halvdelen af tiden sveder jeg af skræk over hvilken opgave hun vil vælge. Og den anden halvdel af tiden ligger jeg og grubler over, hvad jeg kan udfordre den stærke kvinde med. Men jeg finder intet svar.

Historien fortsætter under reklamen

VAGINAL KUGLER SEXDUKKER SEXGYNGER DILDO

Ganske udmattet vakler jeg ud af sengen, og tager et bad. Derpå går jeg på det krævede tidspunkt ind i den stue, hvor morgenmaden venter. Selv om jeg næsten er lammet af nerver, spiser jeg alligevel meget af det lækre måltid.

”Spis nu ikke for meget, kære,” lyder det drillende og med en ond undertone fra Nr.1. ”Der venter dig nogle lækkerier bagefter.”

Jeg forstår intet, men gyser. Det skinner så tydeligt igennem, at hun har en opgave klar, som hun føler sig helt sikker på, at jeg umuligt kan komme igennem. Men hvad mener hun med lækkerier?

Alle 200 gæster fra dagen før er stadigt på godset. Så mange gæsteværelser er der trods alt ikke, så mange af dem må have sovet andre steder. Men nu er de her i hvert fald, alle spændte på at overvære duellen om pladsen øverst i slavindehierarkiet. Det ser jeg, da Warren efter måltidet fører os ned i den store riddersal.

”Hvilken opgave ønsker du at i skal udføre nu?” Spørger Warren min stolte og meget selvsikre modstander.

”Jeg vælger toiletsex, Herre.” For en gang skyld lyder Nr. 1 virkelig ydmyg. Selv for hende er Warren en mand, man må vise den yderste respekt. ”Kaviar. Vi skal begge ligge på ryggen, og 3 gæster skal trykke en lort direkte ud i vores munde. Vi skal begge tygge og synke det hele.”

Chokeret er jeg ved at kaste op. Urinsex har jeg prøvet, og selv om jeg ikke kan lide det, så kan jeg klare det. Men at æde lort? Hvordan kan nogen betegne det som en seksuel leg? Det er for ulækkert. For vammelt. Og givet også usundt og farligt. Jeg ved med sikkerhed, at jeg aldrig, selv ikke med min største viljesanspændelse, vil kunne æde lorten fra 3 mænd. Men kan min modstander? Hvis hun kan, så er duellen tabt.

De 4 Herrer fra logen trækker sig lidt til side. Men Warren og Lemond kommer hurtigt tilbage til os. I disse dueller er det udelukkende Jørgen og Ernst, der optræder som dommere. De hvisker længe sammen, og kommer så tilbage. Det er Ernst der taler:

”Selv om både Jørgen og jeg selv synes, at det foreslåede er ulækkert, kan vi ikke nægte, at det er en lovlig udfordring. Men vi har bestemt at sige, at hver deltager kun skal modtage den såkaldte kaviar fra én mand.”

Nr. 1 ser rasende ud. Selv er jeg selvfølgeligt meget glad for, at jeg ”kun” skal gøre det frygtelige én gang. Men betyder det noget? Jeg tvivler meget på, at jeg vil kunne klare det. Jeg bider dog tænderne sammen, og er fast besluttet på at gøre det, uanset om mine indvolde slår knuder.

Jørgen tager ordet: ”Reglerne er, at begge piger skal ligge ned og modtage hver afføringen fra en gæst samtidigt. Ernst har fundet to mænd, som gerne vil deltage. Det kræves, at pigerne synker det hele, viser en tom mund frem bagefter, rejser sig op og bliver stående i mindst et minut, uden at kaste op. Når minuttet er gået, har pigerne tilladelse til at styrte ud på et badeværelse, hvor de må børste tænder og tage bad. Og brække sig, hvis de ønsker dette.”

Nu ved jeg i detaljer, hvor meget jeg skal udholde. Min mave er allerede ved at komme op gennem halsen på mig, bare ved tanken. Men jeg må afbryde alle tanker, modtage det ulækre stads, og tvinge det til at blive i mig, til Ernst eller Jørgen siger, jeg har klaret opgaven.

Vi er begge nøgne, og lækker os på to brikse. De to mænd, som skal deltage i prøven, træder frem. Jeg stirrer på fyren, som står ud for min briks. Hvordan kan det dog glæde ham at skide mig i munden foran 200 mennesker? Jeg kæmper for at undgå panikken. Men mine tårer kan jeg ikke stoppe. Det vil blive forfærdeligt.

Fyrene smider tøjet, og jeg ser med afsky, at fyren ved min briks er en lasket fyr med en kæmpe hængevom. Han smiler til mig og fortæller mig, at han glæder sig til at give mig en ordentlig ladning.

På signal fra Ernst kravler de to fyre op over vores ansigter. Jeg ser hans fede røv sænke sig ned over mig, og på Jørgens kommando åbner jeg munden, og føler, at hans halvåbne røvhul trykkes mod min mund. Jeg kan både lugte og smage hans lort, endda før han begynder at skide. Brækfornemmelsen er så kraftig, at jeg er ved at skrige. Et sekund lukker jeg munden, men tvinger mig omgående til at åbne den igen. INTET, jeg har gennemgået i mit slaveri, har været mere ulækkert eller mere ydmygende. Indvendigt er jeg fuldstændig ødelagt. Jeg mærker, at min krop ryster i panisk krampegråd.

”Slavinderne skal begynde med at slikke Herrernes røve.” Ernst giver ordren. Det føles forfærdeligt, men jeg ved jo, at det intet er imod, hvad der vil komme. Og jeg har prøvet det en gang tidligere, da Patrick havde tvunget mig til det. Længe før mit forhold til ham blev ændret til tvunget slaveri. Rimming skal jeg nok klare.

Han stinker utroligt, og før lorten presses ned i min mund, slår svinet en enorm skid. Jeg kan føle, at opkastet er på vej op gennem min hals, men i sidste sekund lykkes det mig at stoppe det. Så mærker jeg, at en voldsom, klæbrig masse presses ned i min mund. Og det bliver ved med at komme. Hvis det ikke lykkes mig at synke noget af det, vil det ikke kunne være i min mund. Det vil blive tværet ud over mit ansigt. Og meget værre. Jeg vil have tabt. Det må ikke ske. Fuldstændigt syg indvendig lykkes det mig at få det smattede lort til at glide ned gennem min hals. Hvor længe kan jeg klare det, uden at kunne ånde? Jeg når i et splitsekund at spekulere på, om Nr.1 har det lige så svært som jeg?

Hvor meget lort kan en mand skide ind i munden på en pige? Det forekommer mig, at jeg har spist et helt måltid. Og jeg er ved at være kvalt. Det føles som en ufattelig befrielse, da svinet omsider løfter sin fede røv op fra mig. Gennem næsen lykkes det mig at få en smule luft. Min mund er fuldstændigt proppet af lort, og jeg ved, jeg må synke det, hvis de skal godkende min præstation. Og det skal ske meget hurtigt, for jeg ved, at jeg ikke kan styre brækrefleksen ret meget længere. Jeg laver tygge bevægelser, selv om hans smattede lort selvfølgeligt ikke behøves blive tygget. Og det lykkes mig at få det allermeste til at glide ned gennem halsen. Jeg åbner munden, for at vise Jørgen, at jeg har sunket det hele.

”Der er stadigt nogle klumper mellem dine tænder. Slik dem af, og synk dem. Når du har gjort det, må du rejse dig.” Hans krav føles hårde. Der kan ikke være ret meget tilbage i min mund. Men stemmen er varm og rar, og den venlighed støtter mig så godt. Jeg samler min sidste styrke, slikker min mund og får svineriet ned gennem halsen. Nu nikker Jørgen som et tegn på, at jeg må rejse mig.

Lige da jeg rejser mig, ser jeg, at Nr.1 står helt afslappet ved siden af sin briks. Hun griner hånligt ad mig. Og jeg føler, at indholdet i min mave er på vej op. Jeg kan ikke holde det tilbage, men alligevel strammer jeg musklerne i min hals, så det ikke kan stige op. Hvert sekund føles som et døgn.

Omsider lægger Jørgen en arm blidt over mine skuldre. ”Du har klaret opgaven, Nr. 3. Meget flot klaret.”

Jeg ser det rasende udtryk på ansigtet hos min modstander. Ønsker at smile triumferende, men i det samme står en vild stråle af bræk ud af min mund. Det meste af det rammer Nr.1.

Nu er hun rødglødende af raseri. ”Hun brækker sig, før vi er gået til badeværelserne. Hun har tabt.”

Jørgen kigger roligt på den vrede slavinde. ”Reglerne for denne konkurrence var fuldstændigt klare. Deltagerne skulle klare et minut, målt fra det tidspunkt, hvor de havde rejst sig op. Klarede I det, ville I have bestået opgaven. Og Det gjorde Nr.3. Jeg havde fortalt hende at opgaven var bestået, før hun kastede op. I kan begge gå til badeværelserne. I har en time, før i igen skal stille her, og Nr.3 skal fortælle, hvilken dyst i nu skal mødes i.”

Det er en enorm lettelse, at jeg ikke har fejlet opgaven. Jeg kigger kort på min Herre, og glædes ved hans tydelige tilfredshed med min indsats. Så styrter jeg ind på mit badeværelse.

Derinde kaster jeg op igen. Den ene gang efter den anden. Jeg er så syg. Men omsider føler jeg, at min mave er fuldstændig tom. Jeg skyller munden 1000 gange og børster tænder igen og igen. Til sidst er der lige tid til et hurtigt bad, inden jeg skal gøre mig klar til at gå tilbage til riddersalen.

Under badet arbejder mine tanker panisk. Selv om jeg har ligget vågen næsten hele natten, har jeg ikke fundet nogen opgave, som jeg for alvor kan tro på, kan knække min utrolige modstander. Min eneste styrke, set i forhold til hende, er at jeg ville have kunnet kneppe betydeligt flere mænd end hende. Men den udfordring valgte jeg i første runde, hvor der af Herrerne blev indsat snævre rammer for, hvor mange deltagere, jeg måtte vælge. Den fejl gør, at jeg nu ikke kan finde en ny opgave, i hvilken jeg kan overvinde den tilsyneladende ubesejrlige slavinde. Jeg har, i løbet af natten valgt to opgaver. Men jeg ved på forhånd, at ingen af dem vil knække min modstander. Og jeg klarer ikke hendes næste udfordring. Det føler jeg mig fuldstændigt sikker på.

Jeg forlader badeværelset og går i retning af riddersalen. Lige da jeg træder ind, slår det mig. Det er så latterligt simpelt og indlysende. Hvorfor har jeg ikke tænkt på det for længe siden. Jeg ler højt, hvilket får alle til at stirre forbavsede på mig. Lettelsen gør, at jeg slet ikke kan styre mig. Nu VED jeg, at sejren vil blive min.

Det bebrejdende blik fra min Herre får mig til at tage mig sammen. Roligt går jeg frem, og stiller mig ved siden af Nr.1 lige foran Jørgen og Ernst, som stadigt skal styre begivenhederne. Jørgen byder os velkomne, og spørger så mig:

”Hvilken opgave skal i dyste i nu, Nr.3?”

Jeg tillader mig hurtigt at kigge på min modstander. Jeg er ikke i tvivl om, at mit ansigtsudtryk afslører den sikkerhed jeg føler. Min absolutte overbevisning om, at jeg nu vil besejre hende. Det glæder mig at se, at der kommer en smule usikkerhed i hendes stolte ansigt. Overvejer hun omsider muligheden af, at selv hun kan tabe en konkurrence?

”Vi skal kneppes af ponyerne. I fissen. Vi opdeler alle godsets ponyhingste i to lige store grupper, og hver af os skal kneppe med alle ponyerne i vores gruppe.” Jeg siger det med stolthed og sikkerhed.

Ved siden af mig blegner Nr.1. Forfærdelsen viser sig i hendes ansigt. Jeg gør intet forsøg på at skjule min triumf. På vej mod riddersalen var jeg kommet i tanke om, at Lemond havde fortalt, at kun hendes røvhul er blevet udblokket. At han aldrig har tilladt noget lignende med hendes fisse, som han har ønsket at holde næsten jomfruelig stram. Derfor kan jeg slå hende. Måske ville jeg aldrig kunne knække hendes vilje. Men den opgave jeg her har givet, KAN hun ikke udføre. Hendes fisse kan ikke rumme de store hestepikke. Og selv hvis de kunne, ville antallet af ponyer knække hende. Jeg selv derimod vil kunne klare rigtigt mange. Det har jeg jo allerede prøvet.

Jørgen og Ernst kigger på hinanden og går afsides. Det varer længe, før de kommer tilbage. De vil vel ikke afvise opgaven? Den er min eneste chance.

”Ligesom vi begrænsede opgaven med afføring til kun at bestå af en mand til hver slavinde, har vi sat samme begrænsning på antallet af ponyer. Kun en pony pr kvinde. Nr. 3 skal udvælge de 2 ponyhingste, og derefter skal det afgøres ved lodtrækning, hvilken der skal kneppe hvilken deltager.”

Jeg ser håb i min modstanders øjne. Hun må have samme følelse, som jeg havde, da jeg fik at vide, at jeg kun skulle sluge lort fra en mand.  Selv er jeg skuffet. Men tager mig hurtigt sammen. Min største triumf er jo, at hendes skede ganske enkelt ikke kan rumme de største af ponypikkene. Så én pony er nok, bare det er den med den allerstørste pik.

”Kom med os over i staldene, Nr.3. Du skal udvælge de to hingste, som skal bruges. Når du har valgt dem, fører vi dem udenfor. Jeg får nogle karle til at flytte de stativer, der skal bruges, når ponyerne knepper kvinder derud.”

Jeg følger lydigt bag Ernst og Jørgen over i stalden. Mine tanker tumler med, hvilke dyr jeg skal vælge. Jeg har jo oplevet at blive kneppet af den pony, der næsten ligner en rigtig hingst i størrelsen. Dens pik er så forfærdelig stor, og den havde næsten sprængt min fisse. Men jeg havde klaret det, og vil kunne udholde det igen. Den skal klart med i dysten. Men hvilken anden pony skal jeg vælge? Det sikre valg vil være at vælge den, jeg havde stirret så betaget på, under hele mit fangenskab i stalden hos Patrick. Også den pony er jo urimeligt veludrustet, selv om dens pik er en smule mindre end den største ponys. Men min Herre havde jo senere anskaffet en pony, der ikke i sin legemsstørrelse er større, end min ”ven” fra tiden hos Patrick. Men hvor pikken er direkte vanskabt stor. Det ser næsten ud til, at der sidder en elefantpik under den pony.

Tager jeg det sikre valg, vil jeg med sikkerhed selv klare opgaven. Men valgte jeg den store pony og den nye med elefantpikken, så ville jeg være helt sikker på, at Nr.1 ingen mulighed havde for at bestå opgaven, uanset hvilken pony lodtrækningen gav hende. Men kunne jeg klare den nye? Synet af dens pik skræmmer mig. Men på en syg måde ophidser den mig også.

Jeg ved, hvad mit valg bliver. Og jeg forsøger desperat at bilde mig selv ind, at jeg har truffet valget for at sikre, at Nr.1 er sikker på at tabe. Men dybt i mit sind erkender jeg, at beslutningen er taget ud fra min egen sygelige, dyriske ophidselse ved synet af den enorme dyrepik.

Jeg udpeger den store pony og den med elefantpikken. Ernst kigger forbavset på mig. Jeg læser bekymring i hans venlige øjne. Hos Jørgen, der jo normalt er venligheden selv, ser jeg kun den vildeste ophidselse. Jeg husker, hvor meget han nyder, at hans nymfoman bliver udblokket på de vildeste måder.

De to dyr bliver trukket ud foran de ivrigt ventende tilskuere. Begge hingste er åbenbart godt ophidsede, og går med pikkene dinglende under bugen. Tilfreds ser jeg hendes åbenlyse panik ved synet af pikkene. Et øjeblik venter jeg, at hun vil opgive. Hendes vidtåbne øjne søger hendes Herre. Men hans strenge blik får hende til at samle sig. Tavs står hun nu roligt ved min side.

Jørgen kalder Warren og Lemond frem. Vores Herrer skal trække lod om, hvilken pony der skal tage hvilken pige. Jeg lukker øjnene. Hvis Warren trækker den største hest til mig, så har jeg vundet. Den anden ponys abnormt store pik vil ødelægge Nr.1. Det kan der slet ikke være tvivl om. Mit hjerte hamrer og jeg tænker kun:
”Ikke den med elefantpikken. Ikke den med elefantpikken.”

Men selvfølgeligt bliver det mig, der skal have den. På en eller anden måde har jeg vidst det hele tiden. Jeg er lammet af skræk, men hvorfor driver mine safter ned af mine inderlår?

Vi bliver begge anbragt i stativerne. Det er åbenbart meningen, at vi skal forsøge at klare opgaven på samme tid. Hvad nu, hvis vi begge kikser, men jeg har holdt ud længere end Nr.1? Vil det være nok til at gøre mig til vinder?

Ernst besvarer mit tænkte spørgsmål, da han taler til forsamlingen:
”Slavinderne skal lade deres fisser kneppe af de to store ponyer. Og de skal kneppes indtil hingstene sprøjter oppe i dem. Når ponyerne har trukket sig ud, bliver pigerne løst. Hvis de så kan stå selv uden støtte, har de klaret opgaven. Og naturligvis er opgaven kikset, hvis de enten råber at de opgiver, eller hvis de besvimer.”

Jeg skal altså klare det hele. Lade den ubeskriveligt store pik kneppe mig til hingsten sprøjter. Jeg er som lammet af skræk, men samtidigt dunker min fisse af manisk lyst. Jeg kan knapt huske, at jeg tidligere har været så vildt ophidset. Selve konkurrencen tænker jeg ikke på. Jeg er fuldstændigt sikker på, at Nr.1 vil kikse udfordringen.

Ernst dirigerer Warren hen, så han kan holde øje med, om Nr.1 besvimer. Tilsvarende holder Lemond et skarpt øje på mig. Så fører nogle af karlene hestene op bag os. Jeg føler at stativet gynger, da min pony hopper op og får forbenene over den tværbare, der skal holde den oppe og samtidigt beskytte mig. Og så mærker jeg pikken slå ind mod min røv og mine inderlår, mens ponyen febrilsk forsøger at ramme min fisse. Ud af en øjenkrog kan jeg se, at den meget store pony kæmper på samme måde bag Nr.1.

Mændene lader ponyerne forsøge sig i nogle minutter. Jeg når at føle det enorme pikhoved alle steder. 2 gange har det hvilet mod min fisse, men trods hårde stød lykkes det ikke hesten at presse pikken ind i mig. Kan det enorme pikhoved være oppe i mig? Vil den opgive? Eller flække mig fuldstændigt?

Så ser jeg, at en mand bag Nr.1 griber om hestens stive pik, og holde det mærkeligt formede pikhoved mod hendes fisse. Den voldsomt store pik ser frygteligt truende ud mod den ret spinkle kvinde. Og et øjeblik senere føler jeg også, at nogen styrer en hestepik op mod min egen fisse.

Jeg gyser. Husker, hvor enormt tyk denne pik er. Og ved jo, at pikhovedet med sin flade forside er endnu bredere. Og jeg har jo erfaring med, hvilke enorme kræfter disse ponyer har. Det abnormt store pikhoved vil blive mast op i mig med kræfter, meget større end hvad nogen mand ville kunne præstere. Hesten har rigeligt både styrke og vægt til at flække mig på langs og samtidigt smadre mine organer.

Et frygteligt skrig lyder ved siden af mig. I første omgang kan jeg ikke engang opfatte det som en menneskelig lyd. Men ud af øjenkrogen ser jeg, at Nr.1 har bøjet hovedet bagover, og ligger der med vidt åben mund. Hun skriger stadigt som et dyr, der bliver slagtet. Jeg ved, at hesten har hamret sin pik ind mod hendes fisse. Og smerterne har bragt hende i en tilstand, hvor hun ikke længere er et menneske. Men desværre er hun så langt ude, at hun ikke kan bruge ord til at give op.

Jeg hører tummel derovre, og mere fornemmer end ser, at mændene kæmper for at holde hesten i ro. De vil åbenbart give Nr.1 en pause. Men hesten vil kneppe, så det er meget svært for dem.

”Jeg giver op. Jeg giver op, Skån mig. Den slår mig ihjel.” Den grådkvalte stemme fra Nr.1 er næsten ikke til at opfatte, men jeg er alligevel sikker på, at hun har opgivet at klare den udfordring, jeg har valgt. Nu afhænger alt kun af, om jeg selv kan rumme den næsten deformt store pik fra min pony. Jeg fortryder, at jeg ikke havde nøjedes med den pony, der nu har fået Nr.1 til at opgive, og så den, jeg kendte allerbedst fra tiden hos Patrick. Jeg har jo alligevel vidst, at Nr.1 aldrig ville have kunnet klare nogle af de hestepikke. Men i min ophidselse har jeg valgt den værste udfordring. Og nu er der ingen vej tilbage. Jeg skal lade den pony kneppe min dunkende fisse. Hvordan kan jeg være svimmel af liderlighed, når jeg risikerer at blive flækket totalt?

Så mærker jeg, at ponyen støder fremad. Ikke med den forsigtighed, som jeg havde oplevet hos den største pony. Pikken hamrer vildt op i mig og banker luften ud af mig. Aldrig har jeg haft noget så stort oppe i mig. Og aldrig er en kæmpepik blevet hamret op i mig med en sådan brutalitet. Den trækker pikken næsten ud af mig, og hamrer den i bund igen. Jeg gisper af smerte. At få den pikhoved hamret ind mod min livmoderhals gør så frygteligt ondt. Og hele skeden gør ondt. Er jeg flækket hele vejen op? Det tror jeg dog ikke, for jeg kan stadigt føle, hvordan skeden er udspændt til bristepunktet. Måske er det faktisk til min fordel, at dens pik er så enorm tyk. For kraften i dens onde stød må jo være dæmpet lidt af, at min skede i den grad maser elefantpikken.

Det føles, som om dyret knepper mig i det uendelige. Denne pony er meget mere udholdende end nogen af de andre, også selv om min fisse er så snæver omkring dens pikhoved. Men omsider virker det som om, dyret slapper en smule af. At den ikke støder helt så vildt mod bunden i min skede, og som om dens kneppebevægelser bliver rytmiske.

Pludselig skriger jeg min vildeste orgasme ud. Nu hvor dyret knepper mig rytmisk, er det det mest vidunderlige, jeg har oplevet. Min fisse føles som om den er fyldt med rødglødende jern. Men trods smerterne, er min seksuelle ophidselse på utrolige højder. Jeg bliver ikke kneppet af en mand. Ikke af en enorm dildo. Jeg opfatter det ikke engang som et dyr der knepper mig. Det er selve det maskuline princip. Som om jeg er en repræsentant for alle fisser, og bliver kneppet af en guddommelig pik.

Hesten knepper uforstyrret videre, og jeg skriger skingert igen. Den ene orgasme afløser den anden, indtil jeg ikke kan skelne længere. Nu ved jeg, hvad jeg kæmper med. Jeg forstår, at min fisse har klaret at rumme elefantpikken. Faktisk glider mine febrilske drømme i retning af, engang at prøve en virkelig elefant. Men nu må jeg kæmpe mod mine orgasmer. Jeg må jo ikke besvime. Og jeg ved jo, at jeg kan besvime af så voldsomme orgasmer.

Jeg mærker, at jeg bliver mere og mere uklar. Svæver på skyer af nydelse og guddommelig, uendelig ophidselse. Jeg bider mig hårdt i løben, og koncentrerer mig om smagen af blodet i min mund. Men hvor længe kan jeg kæmpe mod, at de uendelige orgasmer vil kortslutte min hjerne og få mig til at besvime?

Langt oppe i min fisse føler jeg, at hestens pik svulmer endnu mere op. Jeg skriger af smerte. Men også af lykke. For nu føler jeg, at mit indre bliver spulet af store strømme af sperm. Hesten sprøjter og sprøjter. Det er ufattelige mængder af sperm som strømmer op i mig.

Omsider hænger hesten slapt over baren, og hopper så ned. Jeg mærker, at den halvslappe pik glider ud af min udspilede fisse. Men selv er jeg så langt væk, at jeg ikke opfatter situationen klart. Jeg svæver på lykkens og vellystens vinger.

To mænd løsner mine bånd. Gennem tågerne opfatter jeg, at Jørgen beordrer mig til at rejse mig op. Men jeg forstår alligevel ikke ordene rigtigt. Jeg fornemmer hans blide hænder på mine skuldre, og den varme berøring trækker mig en smule tilbage i virkeligheden. Jeg kæmper mig op at stå, og på usikre ben stavrer jeg lidt væk fra stativet.

Lidt derfra opdager jeg, at Nr.1`s øjne klistrer til mine vaklende ben. Hendes sidste håb er jo, at jeg vil falde sammen. Men det gør jeg ikke. Jeg står usikkert, men jeg står.

Jeg er Logens nye Nr.1  !!!!

De 4 loge Herrer tvinger mig til at blive i riddersalen, hvor alle vil kramme mig, klappe mig på røven eller kysse mig. Alle lykønsker mig med min flotte præstation. Selv ville jeg helst bare ind og sove. Kun rosen fra min Herre er vigtig for mig. Den varmer og glæder mig ud over alle grænser. Men hyldesten fra alle de fremmede, ville jeg gerne have undværet. Mange af dem piller ved min fisse, som om de ikke indser, hvor øm og ødelagt den er.

På et tidspunkt er jeg lidt alene med Nr.4, Jørgens søde nymfoman. Hendes oprigtige glæde over min succes gør mig præcis lige så glad, som da min Herre roste mig.

Den næste tid på godset er så spændende. Først skal jeg vænne mig til, at mit navn nu er Nr.1. Og at min Herre faktisk behandler mig anderledes. Selvfølgeligt er jeg stadigt Hans slavinde, og skal på alle måder adlyde Ham. Men han behandler mig med stor respekt, og spørger tilmed nogle gange om, hvad jeg selv har lyst til. Jeg bliver kun pålagt ret få arbejdsopgaver. Og dette passer rigtigt godt i rytmen på godset. For Karine, der nu kaldes B3, har det nu lidt bedre, og vil så gerne tjene Warren. Det glæder hende kun, at hun nu får mange arbejdsopgaver, som jeg tidligere ville have skullet løse.

Også seksuelt kan jeg mærke forskellen. Jeg har meget ofte sex alene med min Herre. Eller med Ham og Karina. I det hele taget lever jeg et pragtfuldt liv på godset.

Herren har jo tidligere fortalt, at jeg, hvis jeg blev Nr.1 muligvis ville få rettigheder til at forlade godset, selvfølgeligt med løfter om, at jeg vil komme tilbage. Og at jeg så måske kunne besøge min familie og mine tætteste veninder. Jeg vil det så gerne, men endnu har Herren ikke bragt emnet på bane.
Historien fortsætter under reklamen

SEXMASKINER PUMPER SEXGYNGER BONDAGE

Forholdene på godset er pragtfulde. Og for hver uge der går, ser jeg, at Karina har det bedre. Så længe hun er ved Herren, virker hun tryk. Men så snart hun ikke er i hans umiddelbare nærhed, blegner hun. Og til stadighed bruger hun de sætninger, som Patrick har hjernevasket hende med. Opfattelsen af hendes egen absolutte værdiløshed kan ikke fjernes fra hendes sind.

GIV STJERNER:
1 Stjerne2 Stjerner3 Stjerner4 Stjerner5 Stjerner (92 har stemt, 4,28 af 5)
Loading...
SKRIV EN KOMMENTAR
KLIK HER!

3 kommentarer

  1. eigil

    30/04/2021 kl 15:59

    fedt hun får hest op i sigog dennes sæd

    dejligt

    synd dette i kan ske i dk, ville jeg nyde se

    kvinde få

    eigil.andersen@jubii.dk

    1+
  2. Stefan

    30/04/2021 kl 10:12

    5 stjerner

    grene mere

    0
    • Kaptajn Bligh

      30/04/2021 kl 14:09 - som svar på Stefan

      Tak Stefan. Der kommer to kapitler mere

      0

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.