nu hvor hans magtfulde stang voldtager min røv, og brutalt hamrer ud og ind, forplanter stødene sig til min fisse ..

Forfatter: Kaptajn Bligh
kaptajnbligh1789@Gmail.com

Læs forrige afsnit
eller læs fra begyndelsen

Jeg får ordre til at gøre rent efter min fejl, så godt som dette er muligt i en fart. Derefter fortsætter måltidet, som om intet er hændt. Warren nævner ikke med et ord min kommende straf.

Selv om jeg er rystet, får jeg taget mig sammen. Og trods det, at jeg til stadighed bliver pirret af smidige fingre på mine lår, omkring min fisse og ved mine bryster, lykkes det mig at servere resten uden at spilde. Jeg får endda også mulighed for selv at spise. Det er dog ydmygende at skulle sidde og drikke min egen lunkne mælk til maden.

Faktisk er jeg en smule stolt af, at jeg under resten af serveringen holder balancen elegant på de næsten uvirkelige stiletter. Det er selvfølgeligt vigtigt i form af min præstation denne aften. Men langt vigtigere som en forberedelse på min store ildprøve to dage senere. Den dag må intet kikse.

Warren kalder mig ind i en ny stue, da jeg har gjort rent efter spisningen. Det er et stort rum. Ikke særligt mange møbler, men med et pragtfuldt, tykt og blødt gulvtæppe. De tre andre slavinder står lige bag Herren. Jeg synes stadigt, jeg kan se glæde og forventning i deres øjne, og det giver mig en følelse af at være alene og fortabt. At jeg skal straffes, det ved jeg jo. Men jeg havde set de tre slavinder som mine venner. Mine allierede. Og nu ser det ud til, at de fryder sig over de straffe, jeg vil blive tildelt. Det føles koldt og ensomt.

”Tag forklædet af, slavinde.”

Jeg skynder mig at sige ”Javel, Herre,” og tage forklædet af. Jeg lægger det pænt sammen, og ser mig rundt efter et passende sted at lægge det. Mine øjne finder et lille bord i et hjørne, og jeg ser Herren nikke. Så hurtigt, som stiletterne tillader, lægger jeg klædningsstykket der, og stiller mig foran min herre, kun iført den alt, alt for korte nederdel.

Warren træder frem til mig. Jeg ser, at han har en sort læder hætte i hånden. Der er et hul ud for munden, så jeg frit vil kunne trække vejret. Men øjnene er dækkede. Han trækker den ned over mit hoved.

Med det samme føler jeg mig desorienteret. Jeg er rystende nervøs for at falde. Det er så meget sværere at holde balancen på stiletterne nu, hvor jeg intet kan se. Min eneste lille fordel er, at jeg jo har ordre til at stå med benene godt spredt. Masken dæmper alle lyde, men jeg kan alligevel høre hvad Warren siger.

”Fold fingrene bag nakken, slavinde. Og skub så brysterne flot frem. Lige meget hvad der sker, når din straf begynder, er det din opgave at blive stående der, uden at røre dig. Har slavinden forstået dette?”

Det skynder jeg mig med at bekræfte. Dog tror jeg afgjort ikke, jeg vil klare at blive stående ret længe, hvis han pisker mig hårdt. Jeg forsøger at skjule det, men kan alligevel selv fornemme, at mine knæ bæver under mig.

Der sker intet. Fornemmelsen er forfærdelig. Jeg venter hvert sekund det første grusomme piskeslag. Ved at jeg skal stå stille, men ved også, jeg ikke vil kunne opfylde min Herres krav. Jeg vil vælte omkring, sikkert ved det første slag. Det er allerede så svært at holde balancen, nu synet er taget fra mig.

Hvorfor sker der intet?

Selvfølgeligt frygter jeg straffen. Men det at stå her, isoleret i mørket, og hvert eneste sekund at forvente, at en ødelæggende smerte skal eksplodere mod min hud, det er ikke til at bære. Jeg ønsker næsten at føle det første piskeslag.

Så føler jeg et slag. Jeg farer sammen af overraskelse. Det er ikke et bidende, hudflænsende piskeslag. Men et relativt mildt klask mod mit venstre brysts yderside. Slaget bringer mig lidt ud af balance, men det er så roligt, at jeg uden større vanskeligheder får genvundet ligevægten.

Hvad sker der?

Slaget kunne selvfølgeligt være udført med en lille slapper, men jeg er sikker på, det er en flad hånd. Og ikke Warrens store, stærke hånd. Det må være en af slavinderne, der har slået mig.

Jeg står undrende. Hvad skal der ske?

Så mærker jeg et tilsvarende, måske lidt hårdere slag på siden af det andet bryst. Selvfølgeligt svier det i huden af slaget, men i forhold til de piskeslag, jeg har forventet, er smerterne jo ingenting. Jeg må bare kæmpe for at holde balancen.

Med regelmæssige mellemrum kommer slagene. Efterhånden bliver de hårdere, men jeg er overbevist om, at det kun er de tre slavinder, som spanker mine patter. Der hvor de er ramt mange gange, begynder huden at blive varm og øm. Og nogle af slagene kommer ikke fra siderne, men direkte forfra, lige på brystvorterne. Første gang jeg bliver ramt på den måde, er jeg lige ved at sætte mig på røven.

Dæmpet af masken hører jeg pigerne fnise. De har det åbenbart sjovt, og morer sig ved at klaske mine kæmpebryster. Det sårer mig. Nok gør de fleste af slagene næsten ikke ondt, men jeg er ked af, at de piger synes det er sjovt at deltage i afstraffelsen af mig. Jeg har troet, at jeg nu havde nogle gode veninder.

En af pigerne slår fra siden. Men ikke mod det tunge bryst. Hendes hånd strejfer kun den forvoksede brystvorte. Jeg klynker i smerte og overraskelse.

Nu skifter slagene mellem de tre typer. De næsten dejlige klask af flade hænder mod siderne af mine tunge patter, de slemmere slag, hvor en hånd rammer brystet og brystvorten direkte forfra, og de overraskende smertefulde slag, hvor hånden kun rammer kæmpevorterne fra siden. Det værste ved situationen er mine tanker om, at jeg åbenbart ikke har fået veninder alligevel. Jeg er lige ved at græde. Smerterne er ikke noget alvorligt. Kun brystvorterne gør ondt, især når de hurtige slag fra siden rammer. De slag gør ondt og jeg klynker hver gang.

Mit egentlige problem er at undgå at vælte. På de vanvittige stiletter, og uden hjælp fra synssansen til at holde balancen, er opgaven virkeligt svær. Jeg fornemmer, at det er den test, som Warren udsætter mig for, og bider tænderne sammen i en fast beslutsomhed om ikke at fejle. Havde jeg kunnet se, og derved vide, hvor det næste slag kommer fra, ville det have været let. Men det er selvfølgeligt derfor, jeg har hætten på.

Jeg begynder at fornemme en rytme. Hver tredje slag er ligesom tungere. Måske ikke så sviende, men slået med mere vægt. Jeg er sikker på, at disse slag er slået af nr. 4, der, selvom hendes talje er slank, er både højere og tungere end de to små husslavinder. Og hun rammer altid siderne af mine bryster. Aldrig forfra eller på siden af vorterne.

De skifter altså i en fast rytme. Det gør det i det mindste muligt at forberede mig lidt på, hvad der kommer.

Pigerne hviner og hvisker sammen. Ivrige stemmer, tænker jeg. De ønsker at jeg skal vælte, mindst lige så meget, som jeg selv ønsker at blive stående.

Nu er slagene hårdere. Der er ingen tvivl om, at de tre piger nu slår af alle kræfter. Og det er jo de samme områder af brysterne, de rammer hele tiden. Huden er meget varm, og nu gør hvert slag ondt. Lidt som en meget hård røvfuld med flad hånd. Flere gange er jeg lige ved at snuble, men hver gang kommer jeg igen op i den rigtige stilling.

Det næste slag vil være fra nr. 4, hvis de holder rytmen. Langt de fleste gange slår hun mod ydersiden af mit venstre bryst. Selvfølgeligt fordi hun kan gøre det med den højre hånd. Skulle hun ramme ydersiden af det højre bryst med den højre hånd, skulle hun enten stå bag mig eller slå med ydersiden af hånden, og hun gør ingen af disse ting. Selvfølgeligt må jeg være forberedt på, at det kan være et af de sjældnere slag med hendes venstre hånd, men jeg forbereder min balance på hendes normalt tunge slag mod mit venstre bryst.

Overrasket føler jeg et hårdt klask mod det højre bryst. INDERSIDEN af det bryst. Hun må have slået lidt forfra, og fået slaget ind mellem mine bryster. Slaget drejer mig lidt rundt. Jeg forsøger at flytte en fod, men stiletten hænger i det tykke tæppe. Med et skrig fornemmer jeg, at min krop er på vej ud til siden, og at mine fødder ikke vil flytte sig. Jeg styrter mod jorden, dødsens ræd. Jeg kan jo ikke se, hvor jeg falder. Det lykkes dog at tage fra med hænderne, og tæppet er så tykt og blødt, at jeg faktisk ikke slå mig. Fortumlet ligger jeg på det dejlige tæppe.

Jeg føler, at masken bliver fjernet. Warren står over mig og smiler.

”Det blev nr. 4, som vandt vores udgave af at slå katten af tønden.”

Alle tre piger ler højt, og de to husslavinder krammer nr. 4.

Jeg lægger mærke til, hvor lykkelig hun ser ud. Måske er det første gang jeg har set den søde pige være glad?

Warren hjælper mig op.

Han smiler varmt til mig. ”Så er du blevet straffet for din fejl ved serveringen. Men gentage den ikke ved selskabet i overmorgen.”

Var det straffen? Jeg er så overrasket og lettet. Havde forventet noget meget værre. Det var jo nærmest en leg. Ikke en straf. Og han smiler så venligt.

Hvis han altid er sådan, vil det jo ingen sag være at være slavinde her hos ham. Jeg vil kunne klare de følgende måneder så let som ingenting. Men noget fortæller mig, at Herren godt kan straffe mig alvorligt, hvis han føler, der er behov for det.

Jeg gyser. Kan jeg være sikker på, at Warren vil overholde min aftale med Patrick om, at slaveriet ”kun” skal vare 365 dage? Det må jeg finde ud af.

Herren omfavner mig, og trykker mig hårdt ind mod sin stærke krop. Jeg føler, mine enorme bryster blive mast ind mod ham, og ved, han mærker dem tydeligt. Men han har jo også både sagt og vist, at hans kvinde ideal er en pige med helt overdrevent store patter, så jeg regner med, han nyder fornemmelsen. Til min egen overraskelse, føler jeg selv virkelig glæde ved hans omfavnelse. Jeg ryster lidt. Han er så tiltrækkende, at jeg føler mig som en lille pige.

”Der er lige en bestemt ting, vi skal nå nu.” Warren slipper mig, og lidt forvirret står jeg tilbage, mens han forlader rummet.

Et øjeblik senere er han tilbage. Med et målebånd tager han nogle mål af min hals og mine skuldre. Bagefter presser han en blød plasticmasse mod mine skuldre på hver side af halsen. Han tager åbenbart to aftryk.

”Tak slavinde. Det var bare det, jeg ønskede.”

Hvad skulle det til for?

Kan det være til et halsbånd? Men Herren havde jo sagt, at en kvinde skulle gøre sig fortjent til det, før han ville overveje at give hende et halsbånd.

Det kildrer i mig. Først nu forstår jeg, hvor meget sådan et halsbånd vil betyde for mig. At der næsten intet er, jeg ønsker mig højere.

Det er jo latterligt. Jeg er her som slavinde mod min vilje. Hvorfor vil sådan et symbol så glæde mig så meget? Er jeg ved at blive skør?

Resten af dagen går hurtigt. Jeg skal hjælpe med rengøring, sammen med B1 og B2. Derved får jeg set det meste af den enorme, slotslignende bygning.

Sidst på eftermiddagen kommer Patrick kørende i en lastbil. Oppe i den står de 5 ponyer, som jeg kender så godt fra stalden. På en måde er det, som at se gamle venner igen. Derimod prøver jeg at undgå at se på Patrick.

Jeg deltager i madlavningen sammen med B2. Megen erfaring har jeg ikke indenfor kogekunsten, men jeg forsøger at suge så meget viden til mig, som det er muligt.

Også ved aftensmåltidet er det mig der serverer, og igen i samme påklædning. Og trods deres ivrige fingre, lykkes det mig denne gang at undgå at spilde. Fuldstændigt at være upåvirket og roligt at fortsætte serveringen, kan jeg ikke være. Men Herren kritiserer ikke mit arbejde.

Efter måltidet bliver jeg sat til at rydde op og til at ordne opvasken. Men da jeg efterfølgende kommer ind i stuen, bliver jeg virkeligt overrasket. Warren modtager mig smilende, og beder mig sætte mig ned sammen med ham i sofaen. Forvirret takket jeg høfligt.

B2 kommer med små skåle med slik og kager, og B1 kommer med kaffe og portvin.

B2 bliver bedt om at sætte sig på den anden side af Warren, og B1 satte sig lige op af mig. Med det samme følte jeg hendes små hænder søge ind under det smalle forklæde og nulre mine allerede stive brystvorter. Herrens hånd har længe været i gang oppe under den diminutive nederdel, og jeg har i et stykke tid haft svært ved at holde en stønnen tilbage. Hans hænder er så følsomme og så dygtige.

Jeg ser, at B2 knapper hans skjorte op, og begynder at kæle med hans stærke, behårede brystkasse.

Nr. 4 kommer ind i stuen. Hun kigger lige på os, kun et hurtigt glimt, der antyder, at hun ser, præcist hvad hun har forventet. Så ser jeg, at hun sætter en DVD på, og stuens store fladskærm, som jeg antager mindst er 75 tommer, lyser op. Så kommer hun over til os.

”Knæl ned mellem sofaen og bordet, slavinde. Du ved, hvad jeg kan lide.”
Historien fortsætter under reklamen

Lydigt knæler den smukke kvinde med de frodige yvere ned foran sin Herre. Et øjeblik rejser han sig, og giver nr. 4 mulighed for at knappe hans bukser op, og trække dem ned om hans ankler. Så snart han igen har sat sig mellem B2 og jeg selv, tager hun bukserne helt af ham, og folder dem sammen. Også trusserne. Jeg ser, at hans pik, trods det at han længe har siddet og kælet dygtigt for min fisse, ikke er helt stiv. Stor, men halvblød.

”Tænder jeg ham slet ikke?” tænker jeg skuffet. Det gør helt ondt inde i mig.

Nr. 4 lægger sin ene hånd forsigtigt ind under mandens tunge nosser og kilder dem blidt. Så sænker hun sin mund ned over pikken, og begynder at sutte. Jeg når at se, at hun tager munden helt væk, og i stedet slikker pikken med tungespidsen. Men kun kort, før pikken igen er inde i hendes mund. Nu er hans kongekæp stiv som en jernstang.

”Kan han bedre lide hende end mig?”

Min logik siger mig, at dette ikke er tilfældet. For så ville han jo ikke sende hende væk. Jeg må tro på, at min Herre simpelt hen elsker at få slikket pik.

Usikker på, hvor meget jeg selv må tage initiativ til, begynder jeg at kæle med hans overkrop. Efter kort tid, lader han B2 tage skjorten af ham, så han sidder helt nøgen.

Hvor er han lækker.

Min drivvåde fisse får en lille orgasme, selvfølgeligt fremkaldt af hans erfarne fingre, men også hjulpet godt på vej af synet af hans sexede krop.

Nu kan jeg bedre kæle for ham. Jeg koncentrerer mig om hans nakke, hals, bryst og brystvorte. De steder, hvor jeg regner med, at han er mest følsom. Pikken kan jeg jo ikke komme til, den forlader ikke et sekund Nr. 4´s ivrige mund. Af og til lykkes det mig at kysse ham på munden.

Jeg har altid fået at vide, at jeg kysser pragtfuldt. Det har alle mine mange fyre sagt. Og overfor Warren gør jeg mig mere umage, end jeg nogensinde før har gjort. Min følsomme tungespids udforsker hver millimeter af hans læber, tænder og mund, og jeg studerer nøje hans reaktioner, for at finde lige de ting, der giver Ham mest glæde.

Hans fingre er nu nået til min stive tap. Alene ved at kæle med mine skamlæber, har han givet mig 3 små orgasmer, men nu ophidser hans blide berøringer af min lystknop mig så meget, at jeg spænder i hele kroppen. Jeg bekæmper orgasmen, men har ingen chance. Hulkende og klynkende kommer jeg. Kun med besvær undgår jeg at sprøjte ud over os alle.

Kæleriet fortsætter. Da Warrens fingre flytter sig fra min fisse til mine bryster, tror jeg, at jeg skal have en lille pause. Men det får jeg ikke. B1 overtager pladsen i mit våde lysthus. Hendes fingre føles helt anderledes, men bestemt ikke mindre ophidsende.

Kun i glimt ser jeg filmen.

”Silkwood”.

Jeg fornemmer, den er superspændende. Og har forstået, at den er delvist autentisk. Den kvindelige hovedperson udviser et fantastisk mod i kampen mod et gigantisk forretningsforetagende. Jeg vil gerne se det hele, men igen og igen bliver jeg tvunget ud i nye orgasmer.

”Herre, må slavinden bede om noget?”

Det er nr. 4, som på den mest høflige og ydmyge måde tiltaler sin Herre. Hun har selvfølgeligt været nødt til at tage Warrens pik ud af munden for at spørge. Jeg kigger på, inderligt spændt på at se Herrens reaktion.

”Det må du bestemt, søde slavinde.” Warrens smiler varmt til kvinden, der sidder ved hans knæ. ”Du har suttet så pragtfuldt. Hvad ønsker du af mig?”

”Herre, jeg vil så gerne opfylde Deres ønsker. Mit dybeste ønske er at behage Dem. Men min kæbe er ved at gå af led. Det er så svært for mig at sutte pik i så lang tid.”  Den knælende slavinde sænker blikket mod gulvet.

Godsejeren klapper blidt kvinden på hovedet. ”Når du har det sådan, skal du selvfølgeligt ikke slikke pik længere. Nogle få kvinder kan slikke pik en hel aften. De fleste kan ikke. Sådan er det bare, og jeg synes, du har gjort en pragtfuld indsats i aften.”

Han kigger smilende på os andre. ”B2, du kan sætte dig ned mellem mine lår. B1, gider du flytte dig over ved siden af mig? Og så kan du sætte dig op bag min nye slavinde, nr. 4. På den plads kan du bruge dine fingre, og lade din ømme kæbe hvile.

De tre andre piger flytter rundt, og da filmen i det samme slutter, skynder nr. 4 sig at sætte den anden udvalgte fim på. Jeg ser, den hedder ”En flænge i himlen.”

Jeg synes aftenen er så dejlig. Selv om Herren selvfølgeligt arrangerer det hele med henblik på sin egen nydelse, viser han også hensyn til os piger. Og han er hele tiden venlig og opmærksom. Både han selv, og den pige, der til enhver tid sidder bag mig, sørger for at holde mig seksuelt ophidset. Ikke sådan at jeg eksploderer i sindssyge orgasmer, som splitter mit nervesystem. Men jeg holdes på et skønt niveau af uafbrudt nydelse, i hvilket den ene lille, kildende orgasme afløser den anden. Jeg har det aldeles vidunderligt.

Selv nr. 4 ser ud til at være virkeligt glad og afslappet. Både B1 og B2 nyder aftenen. Det er tydeligt at se.

Trods det, at jeg uden pause er stærkt ophidset, og hele tiden får nye, små orgasmer, kan jeg ikke undgå at følge med i filmen, der handler om 2 unge mennesker, der begge er alvorligt syge af kræft. Hvor er den historie dog sød og rørende. Jeg føler, det siger noget smukt om Warren, at han har udvalgt lige de to film.

Under hele filmen sutter først B2, siden B1 på hans skønne pik. Den forbliver stenhård, men på intet tidspunkt sprøjter den. Det er åbenbart ikke det, Herren ønsker.

Filmen slutter.

”Så må vi nok se at komme i seng. I tre rydder lige op her. Derefter kan I gå til jeres værelser.” Warren taler til B1, B2 og Nr. 4.

Han rejser sig op, fuldstændigt nøgen, og vinker til mig, som tegn til at jeg skal følge ham. Jeg skynder mig at rejse mig op, og følge med ham ud af stuen. Mit tøj er jo blevet pillet af mig i løbet af aftenen. Forventes jeg at tage det med? Han siger intet, så jeg vælger at lade det ligge. Jeg når lige at se de blikke, de tre øvrige slavinder sender mig. Ikke uvenlige blikke. Men måske misundelige?

Herren fører mig gennem det enorme hus, og da han åbner døren til et rum står jeg et sekund som lammet.

Hans soveværelse er pragtfuldt. Mindst lige så stort som min stue, og smagfuldt møbleret. Alt i værelset er smukt og viser en gennemført god smag.

Jeg samler mig, og træder ind i rummet, lidt usikker på, hvor Herren ønsker at jeg skal være.

I den ene side af soveværelset åbner Warren en dør, bag hvilken der viser sig at være et helt vidunderligt badeværelse.

”Kom her slavinde. Vi skal have et bad, før vi går i seng.”

En vidunderlig smuk brusekabine. Selvfølgeligt med masser af varmt vand. Jeg føler, jeg er kommet i himlen.

Det må jo være en slavindes opgave at bade og vaske sin Herre?

Det går jeg i hvert fald ud fra. Så snart vores hår er blevet vådt af de varme, dejlige stråler fra det enormt brede bruserhoved, griber jeg shampooen. Selv om han er højere end jeg selv, kan jeg sagtens nå at fordele den gyldne masse i hans hår. Jeg gnider det grundigt ind, og fortsætter med at massere hans hovedbund, mens vandet skyller det hvide skum ned over hans flotte krop.

Da han har fået vasket håret grundigt, siger han, at jeg også skal ordne mit eget hår.

Jeg elsker jo de sjældne øjeblikke, hvor jeg kan forkæle mig selv under en varm bruser. Og mit lyse, bølgende hår er enormt langt, så jeg er tilbøjelig til at bruge vildt lang tid med at vaske det. Men i denne situation er det nok bedst, at jeg gør det hurtigere. Vasker mit hår grundigt, men undgår at bruge mere tid, end højest nødvendigt. Min Herre forventer jo sikkert, at jeg også vasker hans krop.

Da jeg føler, at mit hår nu er skinnende rent, tager jeg badesæben, og begynder at fordele den ud over Warrens velbyggede, muskuløse krop. Han er en flot mand, og jeg kan ikke nægte, at det føles dejligt, at gnide mine håndflader med sæben ud over hans solbrændte hud.

Hans balder er faste og hårde. Jeg vasker dem grundigt, og skiller dem ad, for også at kunne vaske hans røvhul. Lige den del er ikke så lækker, men resten af arbejdet nyder jeg. Jeg vælger at vaske mandens stærke ben, før jeg slutter af med pikken.

Den er ikke helt stiv, men stadigt ret stor. Og nosserne føles tunge. Jeg kæler for den, og omgående reagerer den ved at rejse sig og hilse på mig. Hvor er hans pik dog vidunderlig. Den har været stiv i mindst 4 timer, medens vi har hygget os i sofaen. Og i al den tid har den været inde i munden på de tre slavinder. Og alligevel bliver den stenhård, så snart jeg kæler lidt for den.

Jeg trækker forhuden tilbage, og renser omhyggeligt pikhovedet. Nu er hans krop fuldstændigt ren.

Han trækker mig ind mod sig, så mine gigantiske bryster mases flade mod hans brystkasse. Det føles skønt. Jeg kan mærke, at min fisse dirrer af forventning.

”Nu får du fred til at vaske dig selv færdig, og til at sætte hår og børste tænder. Når du er færdig, kommer du ind i mit soveværelse.”

”Javel, Herre.” Idet han går, smiler jeg. Jeg kan jo ikke undgå at komme ud i soveværelset, idet døren fra badeværelset jo fører derud. Jeg tager hans ord som et udtryk for, at han vil sætte pris på, at jeg når at gøre lidt særligt ud af mit udseende. Min makeup er hentet op på badeværelset, og det må jo betyde, at han ønsker, jeg skal bruge det.

Badet er hurtigt klaret. Jeg er jo allerede ren, og skyller mig bare med sæben. Så tørrer jeg mig grundigt, før jeg børster mit hår. Det er skønt, at der er det fald i håret, der gør, at det helt naturligt bølger smukt, så snart det er børstet og redt. Jeg drejer mig foran det store spejl, og glæder mig ved at se håret dække min ryg og en del af min røv. Jeg er heldig at have så smukt hår, og jeg ved, at det vil glæde Herren.

Med håndfladerne løfter jeg lidt op i mine tunge bryster. Jeg hadede, da Patrick tvangsfodrede mig med den medicin, som fik de i forvejen enorme bryster til at vokse så vildt, men nu er jeg stolt af dem. Jeg vil nyde synet af dem i den, desværre nok meget korte periode, hvor de kan stritte sådan frem fra kroppen med dyb foragt for tyngdekraften. Snart vil de miste den spænding, og støtte naturligt mod min krop, sådan som nr. 4´s store bryster gør. Det er også smukt, men lige nu er mine bryster unaturligt pragtfulde.

Hele mit makeup sæt ligger på badeværelsets makeup bord. Et sekund overvejer jeg at lægge en fuld makeup, i håb om at fremstå så smuk som muligt for min Herre. Men vi skal jo elske. Faktisk håber jeg det selv. Min lyst er helt vild. Det er nok bedst med en meget let, næsten usynlig makeup. Men selv om den ikke skal dominere billedet, gør jeg mig rigtigt meget umage alligevel.

Et sidste blik i spejlet fremkalder et lille, tilfreds smil hos mig. Jeg lider ikke af falsk beskedenhed, og ved, at jeg er en helt usædvanlig smuk kvinde. Det får jeg at vide ved hver eneste opgave som fotomodel. Og lige nu er jeg endnu smukkere. Det er let at forstå, at alle kalder mig Barbie. Jeg er en levende barbiedukke, dog kun på de gode måder. Jeg håber så meget, at Warren vil elske synet af mig.

I soveværelset sidder han afslappet i sengen, lænet op ad et bjerg af puder. I hånden har han et glas med en ravgul Whisky.

Han smiler varmt til mig, og slår dynen til side. Tilfreds ser jeg, at hans pik står stejlt op langs hans mave. Jeg ville afgjort være blevet fornærmet, hvis den havde hængt slap ned.

”Du er virkelig usædvanlig smuk. Patrick havde både beskrevet dig og vist mig billeder af dig, dengang han fortalte, at han agtede at tage dig som sin egen slavinde. Selvfølgeligt i håb om, at du ville tænde mig. Og trods de fejl, den mand bestemt har, må jeg indrømme, at hans evne til at finde smukke piger aldrig svigter. Du er den smukkeste slavinde, jeg nogensinde har haft.” Sådanne smigrende ord har jeg ofte hørt. Men noget i mandens stemme overbeviser mig om, at han mener det ærligt. Hans øjne stråler af begejstring.

Hvorfor glæder jeg mig sådan til det der skal ske?

Sådan burde jeg ikke føle. Jeg er her jo under tvang. Jeg er blevet bortført, eller i hvert fald tvunget til at tage af sted under alvorlige trusler. Og selv om det er Patrick, der fremsatte truslerne, har Warren jo nok været indblandet hele tiden. Jeg burde hade ham.

Min fisse er bare ikke enig. Jeg er så liderlig, og føler mig så tiltrukket af den flotte, myndige mand. Jeg forsøger at forstå mine følelser, men kan ikke.

Er mine reaktioner overfor Warren påvirket af den frygtelige tid hos Patrick?

Kan ensomheden på loftet og i stalden have ændret min personlighed totalt?

Jeg ved ingenting. Forstår ingenting. Jeg ved blot, at safterne driver ud af min liderlige fisse, og at jeg glæder mig til det, Warren nu vil gøre ved mig. Jeg ved jeg intet har at skulle have sagt. Og jeg ønsker det ikke anderledes. Selv om jeg har fået den ene lille orgasme efter den anden hele aftenen, er min krop kogende af ophidselse.

Warren griber om mit håndled, og river mig ned i sengen. I samme sekund hvor jeg rammer madrassen med ryggen, griber han mine ankler og presser dem op mod mine skuldre. Og næsten i samme bevægelse tvinger han sin stive lanse op i min liderlige grotte.

Ingen blidhed.

Ingen hensyn til hvad jeg måtte ønske.

Intet blidt forspil.

Han tager mig bare. Betragter mig kun som sin ejendom. Min krop eksisterer kun for at opfylde Hans ønsker. Og jeg er så vild af kogende sexlyst, at jeg skriger af fryd over hans brutale indtrængen i min dampende fisse. Intet kunne have tilfredsstillet mig mere, end hans kompromisløse brug af min hjælpeløse krop. Jeg skriger næsten med det samme den første orgasme ud. Han trækker endnu hårdere i mine ankler, og jeg føler min røv blive trukket fri af madrassen. Så glider hans vidunderlige, tykke, lange og potente pik ud af min fisse. Jeg er ved at græde. Jeg har så meget brug for at føle min fisse helt udblokket igen.

Men det ønske opfylder Herren ikke. Jeg føler den stærke pik presse på mod mit stramme røvhul. Min mund åbner sig for at tigge ham om at bruge det rigtige hul. Men jeg når det ikke. Han presser hårdt på, og selv om mine egne kussesafter er det eneste glidemiddel, maser den massive stang sig uden nåde helt op i mine tarme. Analsex har aldrig ophidset mig særligt, men nu hvor hans magtfulde stang voldtager min røv, og brutalt hamrer ud og ind, forplanter stødene sig til min fisse.

Jeg skriger aftenens vildeste orgasme ud. Hvordan kan man blive så fuldstændigt tilfredsstillet uden en pik i fissen? Og uden pirring af klitoris. Mit røvhul gør ondt. Rigtigt, rigtigt ondt. Men nydelsen er endnu større. Jeg får en ny orgasme, og tror et øjeblik, at den vil udvikle sig til en vild sprøjteorgasme. Det gør den dog ikke, men min ophidselse er måske endnu større end den har været ved mine sprøjteorgasmer. Jeg skriger og klynker. Jeg er mast sammen under den store mand, og vrider mig alligevel vildt. Orgasmen raser i mig, og kan ikke ophøre.

Pludselig trækker han sig ud af min røv, og rejser sig op på knæ. Jeg når lige at se hans mægtige pik, før mit ansigt bliver badet i tykke stråler af sperm. Aldrig har jeg set en mand sprøjte så meget sperm ud. Det minder mere om hestene i Patricks stald.

Hvor er den pik dog fantastisk. Den har været pirret hele aftenen uden at sprøjte. Og været stiv i 4-5 timer. Og nu bader den mig i tykke stråler af pragtfuld sperm. Helt uden opfordring fra Herren slikker jeg begærligt hans safter i mig. Selv smagen af de små rester af lort fra mine tarme generer mig ikke nu.

Warren smiler til mig.

Triumferende.

Men også med venlighed. Måske ligefrem kærlighed?

Bare det er kærlighed. Lige i dette øjeblik holder jeg så vanvittigt meget af manden. Han er så skøn.

Han flytter sig nok til, at jeg kan strække benene. Og så glider han ned ved siden af mig, og trækker mig op over sin ene arm. Han ligger fuldstændigt afslappet, og kigger mig dybt i øjnene, medens hans frie hånd blidt kæler med min smidige krop, som jeg villigt presser ind mod hans.
Historien fortsætter under reklamen

Vi kysser og hvisker sammen. Jeg kæler med hans stadigt halvstive pik. Og langsomt glider vi sammen ind i søvnen, stadig i hinandens arme.

Læs næste afsnit

6 kommentarer

1. sub

   17/01/2021 kl 19:22

   Rigtig god spændende serie, som jeg glæder mig til at følge med i 🙂

   1+

   Besvar kommentar
   • Kaptajn Bligh

     18/01/2021 kl 8:39 - som svar på sub

     Dejligt at du også er med, Sub.
     Det er mit indtryk, at “Barbie” har mange følgere. Og jeg kan love, at der sker en masse i de fælgende kapitler

     2+

     Besvar kommentar
2. Just me

   16/01/2021 kl 10:00

   Det er blevet min fredags fornøjelse at læse Barbie

   1+

   Besvar kommentar
   • Kaptajn Bligh

     16/01/2021 kl 17:15 - som svar på Just me

     Jamen så er det jo dejligt, at du kan have den fornøjelse i endnu 16 uger.

     Desuden arbejder jeg på to andre projekter, som jeg er sikker på, du vil kunne lide.

     1+

     Besvar kommentar
     • Just me

       16/01/2021 kl 20:13 - som svar på Kaptajn Bligh

       Du skriver rigtig godt og dækker hele paletten af SM verden og lader ikke tabuer styre dine historier.

       1+

       Besvar kommentar
       • Kaptajn Bligh

         17/01/2021 kl 9:02 - som svar på Just me

         Takker fro de flotte ord.

         Jeg har skrevet til dig på mail

         1+

         Besvar kommentar