Med sæd i ansigtet og ned ad inderlårene gik hun hen til køkkenbordet. Hun vendte sig om ..

Forfatter: Den korthårede

Læs del 1 – del 2

De sad tavse, og tænkte med spænding hver især på, hvad det mon var, at de var ved at bevæge sig ud i.

Telefonen ringede, og Lærke rakte ud efter den. Det var Jan, som lige ville fortælle, at han var på vej hjem, og at han håbede, at hun var klar til at tage imod, når han trådte ind ad døren.

Lærke kunne høre på Jan, at han i hvert fald var klar til sin belønning for næsten en uges afholdenhed. Lærke var også selv ved at koge over. Aftenens indledning med Albert og udsigten til at have en viril ung mand, som tændte på hende og ville følge hendes mindste vink, gjorde hende endnu mere opstemt end udsigten til en hyggeaften med sin mand, alene gjorde det. Hun var sig meget bevidst om, at hendes længsel efter en udløsning, var en simpel nødvendighed for en stund at kunne tænke klart nok, til også at få lavet en nærmere aftale med Albert om hans tjenester. Lige p.t. kunne hun ikke tænke rationelt, men næsten kun på at udøve sin magt, og på pik og udløsning.

Hun tog igen skoen på den fod, som ellers igennem længere tid, havde været placeret i Alberts skridt.

Albert sad uroligt på stolen. Nervøs ved, hvad der ville ske, når Jan kom hjem. Lærke forstod dog, hvad der spøgte i Albert, og forsøgte at berolige ham.

Bare slap af Albert. Jeg har fået lov til at finde mig én at lege med, så jeg er sikker på, at Jan vil blive glad, hvis vi to kan blive enige om, at jeg kan bruge dig til min egen fornøjelse.

Albert følte sig dog ikke helt overbevist, men påvirkningen af alkohol, sin egen opstemthed og Lærkes overbevisende attitude, gav ham dog forhåbninger om, ”at det nok skulle gå”.

Jan måtte have ringet, da han næsten var hjemme, for døren til entreen gik op kort efter. De kunne høre hans højlydte ankomst. Han tog sin frakke af og sparkede sine sko hen ad gulvet, kunne de høre. Han kom stort smilende ind ad døren og så sin kone og sin nabo ved bordet. Jan gik hen og klappede Albert på skulderen.

Velkommen Albert. Jeg håber at I har hygget jer. Jan fremstod oprigtig i både sin velkomst til Albert og i sit ønske om, at de havde hygget sig. Albert slappede af og var spændt på, hvad der så ville ske.

Lærke lod, som om hun var helt upåvirket, og afbrød Jans forsøg på at tage hende i sine arme, og ordstrømmen om, i hvor høj grad han trængte til hende, og hvor fantastisk lækker hun så ud.

Jan undertrykte sin skuffelse. Nå, har I kunnet finde noget at tale om?, spurgte han. Jooo, da. Sagtens, sagde Lærke. Det meste af det helt fortroligt, som du ikke får noget som helst at vide om, men jo da. Vi har hygget os.

Vi sidder her og er næsten nøgne begge to. Hvis du vil træde ind i vores selskab, må du også tage dit tøj af. Du har ikke nød at tage noget andet på, sagde Lærke med et stort smil.
Jan tøvede et øjeblik, men vendte sig så resolut om og gik hen mod soveværelset, mens han begyndte at tage sit tøj af.

Han havde været i bad og klædt om på arbejdet, inden han kom hjem. Jan havde været den sidste til at forlade arbejdspladsen, og havde været alene i omklædningen og badet, og havde givet tankerne og sine fantasier frit løb, mens han stod under bruseren. Fristelsen til spille den af, var tæt på grænse til det uimodståelige, men var dog lykkedes.

Jan kom af tøjet, og gik ind i stuen. Nøgen og med en forventningsfuld rejsning. Jan havde ondt i underlivet, at ugens utallige rejsninger og hyggespillerier uden udløsning. Endelig – endelig – endelig, skulle der snart ske noget.

Jan satte sig på stolen for enden af bordet. Han havde ikke lyst til at spise noget, og protesterede, da Lærke øste op på tallerkenen foran ham. Lærke overhørte ham, og sagde blot, at han skulle få lov til at arbejde for ”sin sag”, og derfor selvfølgelig skulle have lidt at stå imod med.

De vidste begge, at en portion – efterhånden halvkedelig – salat ikke ville gøre nogen forskel overhovedet, men at det blot var en magtdemonstration fra Lærkes side. Jan både elskede og hadede det.

Albert selvsikkerhed fik lige et boost, da han så Jans rejsning. Albert konstaterede med en vis tilfredshed, at han selv var større.

Jan gik hastigt i gang, men fik at vide, at han ikke havde nød at sluge maden. Der var lige noget, som de skulle tale om, og måske tænke lidt over.

Jan mente nok, at der var talt og ikke mindst tænkt nok de seneste dage, og han kunne næsten ikke bære en længere udsættelse. At Albert var der, synes han bare øgede spændingen, og hele hans hoved og krop nærmest skreg på fisse, og den sidste rest af selvkontrol hængte i en tynd tråd.

Lærke mindede Jan om, at han havde lovet hende en elsker, til at tage sig lidt kærligt af hende, når han selv var optaget af andre ting. ”Ja, ja selvfølgelig”, afbrød Jan, nærmest automatisk.

Hør nu efter, bød Lærke. Albert vil gerne hjælpe mig, så godt han formår, når jeg har brug for det. Er det OK med dig?

Jan vendte hovedet først mod Lærke, og så mod Albert, som mødte Jans blik. Jan forsøgte at få sin hjerne til at virke og ville gerne sige noget begavet. Det lykkedes ikke at finde, ”det rigtige”. Der var ikke noget på ”hylderne” overhovedet. Derfor nikkede han blot. Hvis I kan finde ud af det, så er det fint med mig, sagde Jan så. Han fandt det spændende, og det var jo kun sex. Alene Alberts og Lærkes alder taget i betragtning, anså han det for umuligt, at det skulle kunne udarte sig til andet.

Tak, sagde, Lærke og strøg ham over den ene kind, med bagsiden af sin hånd. Også Albert takkede. Tak, sagde han, og tak for tilliden. Jan syntes, at det lød flot. ”Tak for tilliden”. Han smilede lidt, hvilket forstærkede de to andres opfattelse af Jans accept.

Nu hygger vi os i aften, sagde Lærke. I morgen mødes vi, og aftaler nærmere om, hvad og hvordan, hvis ikke nogen af jer har fortrudt forinden. Så har I lige lidt tid til at tænke jer om i. At hun evt. selv skulle fortryde, var tilsyneladende ikke med i overvejelserne.

Albert for sin side kunne ikke forestille sig overhovedet, hvordan han skulle kunne fortryde og håbede inderligt, at Jan ikke gjorde det. Han kunne ikke helt fatte sit held, og nærede en bekymring for, om Jan ville trække sit tilsagn tilbage.

Nu skal vi have dessert, udbrød Lærke og slog hænderne sammen………….

Jan kunne først dårligt skjule sin skuffelse, men lyste straks efter op i begejstring.
Jeg er desserten, tilføjede Lærke, og rejste sig op. Hun drejede rundt om sig selv. Lagde hovedet lidt på sned, bed sig i underlæben, imens hun åbnede sin morgenkåbe og æggende lod den glide ned over sine skuldre og arme. Hun tog den af, og kastede den hen på gulvet.

Hun vendte sig om med ryggen imod dem, spredte sine ben og bukkede sig forover. Hun lagde hænderne på knæene og vrikkede lidt med numsen. Lidt efter, lagde hun hænderne fladt ned på gulvet, og blev stående. Hun hørte dybfølte suk fra de to mænd, da de fik et fantastisk udsyn til hendes herligheder. Hun vidste, at hun var hævet og grundigt våd i skridtet og det øverste af lårene. Hendes egen liderlighed var til at dufte, se og smage på.

Lærke rejste sig langsomt op og stillede sig tæt ved bordet mellem de to mænd. Hvis I vil prøvesmage, må I gerne tage lidt på en finger, sagde hun. Gæsterne først. Hun vendte sig om mod Albert. Han førte en krum pegefinger ind mellem lårene på Lærke og trykkede den ind mellem hendes skamlæber, og trak den så opad hen over klitten. På fingeren balancerede en smuk hvid creme. Albert førte den op til sin næse og nød synligt duften. Så førte han med en langsom bevægelse fingeren ind i sin mund og lukkede øjnene, mens han nød den liflige smag af fisse. Du må gerne smage én gang til, hvis du har lyst, sagde Lærke kælent, og til frustration for Jan.

Albert gentog, hvorefter Lærke vendte sig mod Jan. Jan rakte på samme måde spændt en finger ud mod Lærkes fisse. Hov, hov. Du må lige vente, til det bliver din tur, sagde hun bebrejdende. Jan, der troede, at ”det var hans tur”, så lidt undrende op på Lærke. Ja, jeg vil da også selv smage, sagde hun så. Ryk dig lidt ud.

Jan rykkede stolen lidt ud. Du holder dine hænder på stolesædet, hvis der skal være flere lækkerier til dig i aften, sagde Lærke. Lærke vendte sig og bukkede ned i knæene ind over skødet på Jan. Hun tog om hans lem og lod sig synke ned over det. Hun kæmpede i sit hoved med intentionen om blot lige ville sætte sig over ham og så rejse sig igen. Hendes fisse skreg på pik. Alligevel lykkedes det hende ganske langsomt at stige af igen, og inden Jan overhovedet registrerede det, trådte hun et skridt væk.

Nej, nej, nej, for fanden da, råbte han og rakte ud efter hende. ”Hænderne”, hviskede hun, og Jan tog hårdt fat i stolesædet. Århhh. Han rystede i stemmen, og hans skuffelse var stor.

Lærke så udfordrende på Jan. Jeg sagde jo til dig, at du skal vente på, at det bliver din tur. Nu er det da lige min tur først, sagde Lærke. Hold så hænderne for dig selv. Hun knælede ned foran Jan, og tog hans lem ved roden. Langsomt nærmede hun sig pikken med sin mund. Lemmet var vådt og fedtet af hendes safter. Hun slikkede med tungen hele vejen rundt om skaftet for til sidst at sutte hovedet ind i munden. Jan gav sig lydeligt. Det var bare så godt. Han lukkede øjnene og gav sig hen. ”Bare hun dog ville være lidt mere håndfast”, tænkte Jan. Han havde virkeligt brug for en udløsning.

Lærke kommenterede sit slikkeri. Jeg forstår godt, at I gerne vil have mere. Det smager rigtigt dejligt, og da især når det kan slikkes af en dejlig pik. Der er vist lidt mere dér. Nå uhmmm, der er da også lidt der. Det må jeg da ikke glemme………………. Øv. Nu er der vist ikke mere.

Albert fik jo lov at smage to gange. Det vil jeg da også, sagde Lærke. Hun rejste sig og gled atter ned over Jans pik. Hun kørte op og ned ad den et par gange og bare nød kødets lyst. Hun steg af igen. Hun havde lyst til at fortsætte, men lysten til at dominere Jan, overvandt lysten til at fortsætte med at kneppe. Hun slikkede den igen ren, med højlydte smask, og kommentarer.

Da den var helt ren, og hun havde slikket bollerne også – for en sikkerheds skyld – satte hun sig tilbage på Jans pik. Hun sad stille lidt – eller, så stille, som hun kunne, for små bevægelser kunne hun ikke undgå. Så bevægede Lærke sig op og ned. Jan fik besked på at sidde stille. Efter meget roligt og behersket at have nydt pikken i hende, i henved et par minutter, var Lærkes lår ved at syre til. Hun rejste sig og lagde sig skråt ind over bordet. Knep mig så for fanden da, nærmest råbte Lærke. Hun bandede meget sjældent, men her røg det bare ud ad hende.

Samtidig med at Jan førte sin pik op i Lærke, rakte hun ud efter Alberts jern. Han rejste sig, og mens Jan pulede løs, suttede Lærke på sit nye legetøj. Hun havde dog svært ved at koncentrere sig om sutteriet, og hurtigt kom både hun selv og Jan under dybfølte støn og gisp. Under deres orgasme spillede Albert det bedste han kunne selv på sit lem, og da Jan og Lærke var ved at vende tilbage til virkeligheden, sprøjtede han ud over Lærkes ansigt. Hun kneb øjnene sammen, for at undgå, at få noget i dem, men sansede der ud over ikke andet end sin egen tilfredsstillelse.

De stod og lå tavse en tid, og kom hver især langsomt til sig selv.

Lærke var den første til rejse sig. Jans lem gled ud ad hende. Med sæd i ansigtet og ned ad inderlårene gik hun hen til køkkenbordet. Hun vendte sig om. Hold da helt op. Det gjorde I rigtigt godt. Uhhh, hvor var det rigtigt godt. Det trængte jeg virkeligt til. En klat drev ned langs næsen og fortsatte ned ad overlæben. Lærke slikkede den i sig og smilede til mændene, og sagde:

Nu er det vist kaffetid. Jan gik hen og strøg sin kone hen ad ryggen og ned på ballerne. Tak i lige måde, skat.

Stemningen var god. Ingen af dem sagde så meget ud over det nødvendige, mens de fik ryddet af bordet og var på badeværelset for at blive frisket lidt op, og indtil de sad med kaffekopperne i hænderne.

Lærke indledte: Inden vi sender dig hjem Albert, skal vi lige være enige om, at du selvfølgelig til enhver tid kan melde fra, og at du sover på det. I stedet for at mødes i morgen, tror jeg, alligevel at det er bedre, at du får god tid til at tænke dig om i. På søndag formiddag kan jeg få en sms fra dig, hvor du tilkendegiver, at du gerne vil være mig underdanig og affinde dig med, hvad jeg finder på, for at forlyste mig selv. Eller besked på, at du har fortrudt. Det er m i n lyst, det handler om. Hvis du ikke gør som jeg siger, er der selvfølgelig nødt til at være en konsekvens, og du må forvente at blive straffet.

Jan er hjemmefra hele næste uge, og da både du og jeg jo har ferie, forventer jeg, at du ellers stiller her ved min seng mandag morgen kl. 9, nøgen med min morgenkaffe og stiv pik. Du kan bare gå ind. Du skal være helt klar til at stille dig fuldt til rådighed, i hvad jeg kan finde på at bruge dig til, og resten af ugen er du min.

Så kan du godt gå hjem. Dit tøj ligger i tørretumbleren i sidebygningen. Dér kan du tage det på. Jeg glæder mig til at høre fra dig på søndag. De skiltes alle med et smil, og Albert løftede sin ene hånd, som om han ville sværge og sagde, da han gik ud ad døren: Vi ses på mandag.
Historien fortsætter under reklamen

Nå min skat, nu er vi vist klar til fredagshygge, sagde Lærke, da hun rejste sig og svansede over mod Jan og hans halvstive vedhæng.

Læs næste afsnit