“Hvad siger du Dyrlæge? Kan de der små patter komme til at levere nok mælk til at jeg kan bruge hende som malkeko?”

Forfatter: Slaveejeren

Læs del 1 – del 2

Alt gør så forbandet ondt. Selvom nålene for længst er blevet kolde, sidder de stadig inde under mine negle. Bare jeg bevæger fingrende det mindste brager smerten løs, som var de lige blevet sat i, hvilket er konstant, for mine hænder ryster, som havde jeg Parkinson. De dybeste af sårene efter ståltrådspisken, bliver også ved med at gå op, når jeg bevæger kroppen, men det er næsten en befrielse, for det tager en lille smule af fokusset fra neglene.

En slave jeg ikke har set før, kommer flere gange og holder et glas vand op til min mund, så jeg håber at det betyder de ikke ønsker at jeg skal dø. Jeg er ret sikker på at jeg ikke længere kun ryster af smerte, men også af feber.

Da der er gået 3 dage, kommer slaven heldigvis med noget mad hun fodrer mig med. Hun er åbenbart vandt til at fodre sultende slaver, for hun sørger for at jeg kun får en lille skefuld af gange, hvilket er godt, for min mave kramper sindssygt, efter at have været tom i så lang tid. Sådan fortsætter den næste uge, og heldigvis opbygger min krop nok kræfter til at stå imod feberen, og da den er gået væk, kommer Flemming sammen med 2 Herrer, hvor af den ene er en af dem som jeg serverede for.

De ser på mig med afsky, og holder sig for næserne. Efter at jeg er begyndt at få mad, er jeg også begyndt at skide igen, men har jo ikke haft andre muligheder end at gøre det hvor jeg sidder. Jeg lugter forfærdeligt, og Herrerne er tydeligvis enige, for de holder sig hende ved døren til båsen, og den af Herrerne jeg ikke har set før siger:
”Føj for satan en klam sæk. Jeg kan sagtens se hvad du mener med at det ikke giver mening at lade hende prøve at trække ploven, for det kommer der sgu ikke noget brugbart ud af.

Jeg har prøvet at lægge hovedet i blød om, hvad man kan bruge en lille svækling som hende til, men jeg kan sgu ikke finde på andet end en form for kreatur. Avlshoppe bliver hun ikke, for der sgu ikke noget af det jeg ser, der er værd at avle på. Mejeriet bliver ved med at klage over at de mangler mere mælk for at kunne følge med efterspørgslen, så jeg er i gang med at udvide produktionen. Hvad siger du Dyrlæge? Kan de der små patter komme til at levere nok mælk til at jeg kan bruge hende som malkeko?”

Malkeko? Jeg kan godt huske at Flemming nævnte noget om at jeg kunne ende sådan, hvis ikke han selv kunne bruge mig til noget, men hvad i alverden betyder det? For det første er der ikke noget mælk i mine bryster, men hvad skulle et mejeri dog også bruge min mælk til?

”Tjoh Bonde, jeg ved jo at du kæmper lidt med at finde ellers ubrugelige slaver, som samtidig har et stort yver. Jeg har leget lidt med tanken om at prøve og fordoble dosen af lakteringspiller, men med de der myggestik, tror jeg sgu at du er nødt til at tredoble dosen. Normalt stopper vi jo også med pillerne når mælken først er kommet, men jeg tænker også at vi kunne eksperimentere lidt med at blive ved med at give dem, og så se om ikke det kan øge produktionen. Der er selvfølgelig den mulighed for at hun dør af alle de hormoner hendes krop bliver bombarderet med, men hvis vi kan fordoble produktionen, synes jeg at det er det værd. Så slipper vi også for at spilde flere slaver end højst nødvendigt.”

Jeg er virkelig ikke andet end et ynkeligt dyr i deres øjne. Ikke nok med at de ødelægger min krop udefra, nu vil de også til at smadre den fuldstændigt indefra? Men en del af mig kan ikke lade være med at tænke på hvad en malkeko mon har af pligter. Bonden tænker sig om et øjeblik og siger:
”Hmm, det kunne godt lyde som en god forretning. Jeg plejer at kunne presse en 2-3 liter ud af hver malkeko om dagen, men de holder kun et par år inden produktionen svinder ind. Hvis hun kunne komme op på omkring 5 liter om dagen, og så holde minimum et år inden hun drætter om, vil jeg allerede have tjent ekstra på hende, alene på alt det foder jeg sparer. Og hvis hun kan holde lige så længe som de andre, kunne det jo ende med at blive en hel guldgrube. Hvis hun overlever, tror du så at der er en mulighed for at pillerne vil gøre for at hun kan producere i længere tid end normalt?”

”Det er da selvfølgelig en mulighed, men der er vel ikke andet og gøre end at prøve og se hvordan det går. Men husk nu, at hvis mælken skal være af ordentlig kvalitet, skal du sørge for at hun har nok vitaminer og mineraler, så du er nok nødt til at give hende lidt mere foder end du giver til de andre. Og så skal hun selvfølgelig også drikke mere vand end de andre, men det burde vel ikke koste dig noget.”

Jeg tør ikke sige noget efter min fars trussel, men jeg kan ikke lade være med at side og hulke. Jeg er kun 16, og de tror allerede at jeg dør om max et år. Og hvis jeg overlever lakteringspillerne, hvad sker der så med mig når jeg ikke kan producere nok mælk? Han sagde ikke noget om at de andre malkekøer døde, så måske jeg har en chance for at overleve? Bonden tænker sig om igen, og siger til sidst:
”Ok, vi gør det. Hvis ikke det virker, er det jo heldigvis ikke noget tab. Flemming, vil du sørge for at få hende renset? Så kan Dyrlægen få hende brændemærket og øremærket nu han alligevel er her.”

”Selvfølgelig, og tak for at tage hende af min hænder. Jeg var ikke sikker på om aflivning var den eneste løsning, men det er da perfekt, hvis du kan tjene lidt på hende. Nr. 7, hent noget sæbe og ståluld, og få skrubbet hver en plet af hende ren”

Lidt efter, kommer den slave som har fodret mig, og begynder at sprøjte på mig med iskoldt vand. Da hun har fået skyllet det værste lag møg af, smører hun mig ind i sæbe, og så begynder torturen med stålulden. Hun skrubber alt hvad hun kan til jeg skriger, mens der bliver slidt et lille lag hud af min krop, men da hun begynder at skrubbe mine hænder og fingre, skriger jeg helt hysterisk, og gør alt hvad jeg kan for at komme væk fra hende. Men det er ikke rigtigt muligt når minde hænder stadig er bundet omme bag min ryg, og mit halsbånd er bundet fast til væggen. Det var over de sidste par dage lykkedes mig at få fjernet 4 af nålene fra mine fingre, men resten sad så langt inde at jeg ikke kunne få fat i dem. Det havde taget en hel dag at kæmpe igennem smerten med at få fat om anal hook’en, og hive den ud, men hvis ikke det var lykkedes, ville mine tarme være sprængt.

Flemming kommer stormende, og tvinger mine hænder op, så jeg bliver nødt til at læne mig forover. Han tager en tang op af lommen og begynder at flå mine negle af. Heldigvis tager han nålene med, men det gør så ondt at jeg falder sammen oven i mit eget lort, og får tværet det ud over hele overkroppen. Endelig bliver han færdig, og Nr. 7 starter forfra med at vaske og skrubbe mig. Selvom det har været ren tortur, er jeg lykkelig over at nålene endelig er væk. Flemming tager mit reb, og fører mig ud på gårdspladsen.

Dyrlægen og Bonden står klar, den ene med et elektrisk brændejern, og den anden med en stor tang. Flemming holder mig fast, så Bonden kan komme til at øremærke mig med tangen. Det gør heldigvis ikke så ondt, som jeg havde troet, men mærket er samme type som man bruger på en rigtig ko, så det er så stort at det rammer min skulder hver gang jeg drejer hovedet.

Flemming bøjer mig ind over et havebord, og Dyrlægen kommer op bag ved mig, og sætter brændemærket på min venstre balle. Det brænder så forfærdeligt, og han holder det der længe nok til at der begynder at komme en kvalmende lugt af stegt bacon. Han fjerner endelig brændemærket, men rædslen er ikke slut endnu, for de vender mig om, og så bliver jeg mærket midt på maven. Denne gang kan jeg se røgen der kommer op af mit brændte flæsk, og jeg er nu næsten for hæs til at skrige mere.

Da han er færdig, siger Bonden:
”Det var da utroligt, så meget larm der kan komme ud af sådan en lille ko. Du havde godt nok advaret mig om at hun ikke kan finde ud af at tage imod en straf som en slave skal, men det her slår da alle rekorder.
Dyrlæge, har du ikke din tang med, så du kan klippe hendes stemmebånd? Jeg gider simpelthen ikke at hører på det spektakel hver dag?”

Nu er jeg virkelig rædselsslagen. Jeg gør alt hvad jeg kan for at komme væk, men Flemming er alt for stærk, og han lægger mig op på bordet, så Dyrlægen bedre kan komme til. Dyrlægen kommer over med en sprøjte, som han resolut stikker ind i halsen på mig, og tømmer. Gudskelov. Jeg havde ikke forventet at de ville bedøve mig, men det er nok for at jeg skal ligge helt stille. Men til min rædsel falder jeg ikke i søvn. Jeg mister al kontrol over min krop, og bliver i lam. Alle smerterne er der stadig, og jeg kan også mærke tårerne der fosser ned ad mine kinder. Dyrlægen kommer over med en lang og krum tang, der ender i en lille saks, og Bonden holder min mund åben, mens Dyrlægen går i gang med at maltraktere min hals, mens jeg kan mærke hvert et klip han laver inde i min hals.

Dan han endelig bliver færdig, tager Flemming mig op i håret, og trækker mig hen ad gårdspladsen, over til en pickup, hvor han smider mig op på ladet. Jeg kan som sagt ikke bevæge noget som helst, så jeg må bare ligge som jeg er landet, med ansigtet ind i siden af ladet, så jeg ikke kan se hvad der sker. Lidt efter begynder bilen at bevæge sig, og jeg kan regne ud at Bonden må have en anden gård et eller andet sted på øen. Bonden tager mig i håret ligesom Flemming, og trækker mig ind i den store stald han er parkeret ved siden af. Stalden er fuld af nøgne, bagbundne kvinder. Der er ikke en af dem der siger et ord, men de kigger alle sammen på mig. Mange af dem mangler enten et lem eller er vansirede. De må være blevet valgt fordi de ikke kan tiltrække kunderne mere. Jeg håber i hvert fald at de allerede så sådan ud da de kom hertil, for ellers venter der mig endnu mere lemlæstelse.

Alle kvinderne står i bittesmå båse på måske halvanden gange halvanden meter på hver sid af stalden, og langs midten, er der malkemaskiner, hvor flere af kvinderne er i gang med at blive malket. Bonden trækker mig over til en tom bås, hvor der er et skilt med nummer 47. Så blev det min tur til at få et nummer. Vi er kun ca. halvvejs nede ad gangen, så der må være omkring hundrede kvinder herinde! Der er ikke noget og sige til, at han har svært ved at finde flere. Bonden får bugseret mig ind i båsen og lukket lågen. Der er ikke et rigtigt gulv i båsene, men bare en form for gitter med store aflange huller, store nok til at jeg kan træde ned i dem. Der kommer en fæl stank op, så jeg kan regne ud, at jeg åbenbart ikke færdig med bare at skide hvor jeg er. Bonden kalder de andre mænd i stalden hen til os.

”Nå gutter, Nr. 47 her er vores nyeste malkeko. Hun ser ikke ud af noget, men jeg har aftalt et lille eksperiment med Dylægen, som forhåbentligt gerne skulle resultere i at hun giver mere mælk end de andre kører. Hun skal have 9 lakteringspiller hver dag, 3 ved hvert måltid, og når hun begynder at give mælk, stopper vi ikke, men fortsætter og ser hvor længe hun kan holde. Dyrlægen siger at vi skal holde os fra at straffe hende med strøm, men hun skal satme ikke slippe for straf, så vi må bare være kreative. Der går normalt en månedstid inden en ko er klar til at give mælk, fra vi giver dem pillerne, men Dyrlægen forventer at den store dosis burde gøre koen klar i løbet af en uges tid.”

De andre mænd går tilbage til deres arbejde, og jeg kan nu bevæge kroppen en lille smule, nok til at jeg kan dreje hovedet, og se at de alle sammen straffer kvinderne mens malkemaskinerne kører. De bliver alle sammen ved, indtil deres respektive maskiner, giver en høj biplyd, som må betyde at der ikke kommer mere mælk. Kvinderne må være vandt til det, for de flest af dem ser nærmest ud som om de ikke lægger mærke til at de er ved at blive gennempisken, flået i deres skamlæber, og hvad Staldkarlene nu end finder på. Det er stort set kun dem der bliver straffet med en cattle prod, som man kan se det på, men kroppen kan vel heller ikke lade være med at reagere på at få stød.

Bonden kommer på et tidspunkt tilbage, og hælder noget der ligner slam ned i et fodertrug, og tager et pilleglas op af lommen. Han tager tre piller fra glasset, og putter dem ind i min mund og holder mig for næse og mund, indtil jeg har slugt dem bagefter hier han pikken frem og pisser ned i mit fodertrug.

”Her har du en dejlig portion mad, og du skal slubre det alt sammen i dig, så du kan få alle de vitaminer du har brug for. Hvis ikke du selv spiser det, bliver du stopfodret som en fransk and. Hvis mig så at du ikke er dummere end at du selv kan finde ud af at spise”

Jeg kan ikke spise på anden måde end ved at bukke mig forover, og stikke hovedet ned i truget. Det smager mere ulækkert end noget andet jeg nogensinde har smagt før. Det er lige før hans pis får det til at smage bedre. Bonden holder øje med at jeg sluger det hele. Alle båsene har åbenbart sin egen vandautomat, som kan aktiveres ved at skubbe til den med næsen. Jeg drikker en masse vand, og prøver at gå den grimme smag væk. Det viser sig at Staldkarlene kun står for at malke, afstraffe og give piller, resten bliver klaret af gårdslaver. Det er dem der fylder vore fodertrug, og muger ud under vores båse, og hver morgen, vasker de os i koldt vand, og skrubber os rå, så vi er rene til når Staldkarlene skal røre ved os.

De første dage prøver de ikke at malke mig, men jeg får ikke lov til at slippe for straf, så 3 gange om dagen, bliver jeg hevet ud på gulvet og pisket. Nu efter en uge, er mine bryster allerede dobbelt så store. De er stadig mindre end de andre kvinders, men jeg er stadig helt plaf over hvor hurtigt det går. En af Staldkarlene prøver at se om han kan presse noget mælk ud min brystvorte, og da der kommer noget ud, bliver jeg hevet hen til en malkemaskine og tænder den på fuld styrke. Vakuummet er ikke ligefrem rart, men det er begyndt at stramme helt vildt i mine bryster, så det er dejligt at få lettet trykket. Som alle de andre, bliver jeg også pisket imens maskinen kører. Da den bipper, kan jeg se at jeg har produceret en halv liter mælk. Jeg bliver smidt tilbage i min bås, og jeg nyder at mine bryster ikke gør ondt mere.

Der er nu gået 14 dage siden jeg fik pillerne første gang, og jeg er nu nået op på 800 ml 3 gange om dagen. Bonden er nu begyndt selv at stå for min malkning, men han er ikke tilfreds med hvor hurtigt min produktion stiger, så han straffer mig ved at piske huden af mig, indtil jeg efter 3 uger endelig producerer 3 liter i løbet af en dag. Mine bryster vokser og vokser, og efter halvanden måned er de blevet de største i hele stalden. I dag sker der noget nyt, mens jeg er i gang med at blive malket. Malkemaskinen kommer med en lyd den ikke plejer, og der er en lampe der lyser, og kort tid efter slukker den selv. Måske den er gået i stykker?

Bonden rejser kalder glad på alle Staldkarlene:
”Så for satan drenge. Tanken på vores gedemalkemaskiner har en tank på 2 liter, og nu siger den satme at den er fuld, og koen har stadig mælk i yveret! Det bliver over 6 L om dagen, og hun har kun fået pillerne i 2 måneder, og jeg tror sgu ikke at hendes yver er færdige med at vokse endnu. Det skal sgu fejres gutter. Skal vi ikke belønne den dumme ko, for rent faktisk at have gjort noget rigtigt for en gangs skyld?”

Min ’belønning’ er at blive spændt fast på en briks, hvor siderne i den ende kan skubbes ud til siderne, så der er fri adgang til mit røvhul. Bonden og alle 11 Staldkarle tager alle en tørn, og gennemknepper min røv uden nogen form for barmhjertighed. Hver gang en af dem kommer i mig, stikker han sin pik ind i min mund, så jeg kan slikke den ren for lort og sæd. Nu er jeg blevet kneppet af dem alle sammen, men Bonden og de første af Staldkarlene, er allerede klar igen, så de starter bare forfra. Nu er der efterhånden ikke så meget lort på deres pikke, når jeg skal rense dem, men til gengæld kan jeg se, og smage, at de har kneppet mig til blods. Da de endelig er færdige med anden runde, håber jeg at de har mistet interessen, men der tager jeg fejl. En af Staldkarlene henter en dildomaskine med den største dildo jeg nogensinde har set, og sætter den til bagved mig. Dildoen er så stor at han kæmper lidt med at få den ind, men det lykkes ham, og han skruer helt op for maskinen. Jeg ville have skreget for fuld kraft, hvis jeg stadig havde haft mit stemmebånd, men det eneste der kommer ud, er lyde, som ironisk nok sagtens kunne være kommet fra enten en ko, ged eller et får.

”Hør hvordan koen muh’er af glæde drenge. Det er jo Nr. 47’s belønning, så vi må hellere lade hende nyde det den næste times tid.

Jeg overlever heldigvis timen med anal destruktion, men det samme kan ikke siges om min ringmuskel. Min røv er nu så ødelagt, at jeg ikke længere kan mærke når jeg skal skide, og for det meste lægger jeg først mærke til det, når lorten løber ned ad mine ben. Bonden må have forudset at gedemalkeren snart ville være for lille, for dagen efter, bliver jeg ført hen til en ny malkemaskine, som ser ud til at være beregnet til rigtige køer. Som med min gamle malkemaskine, bliver der skruet helt op for vakuummet, og nu er det ikke bare ubehageligt, det gør nu sindssygt ondt. Ugerne og månederne går, og mine bryster vokser stadig, men jeg synes de vokser mindre og mindre, så jeg håber snart at jeg har fået grænsen for hvor store de kan blive. Jeg kan bedst beskrive min krop, som en 8-årig med Linse Kesslers bryster. Hvert bryst er dobbelt så tyk som min krop, og de er vildt tunge. Det rædselsfulde vakuum har også gjort at mine brystvorter blevet længere end min lange finger

En dag kommer Bonden med min far, Flemming og Dyrlægen, og viser mig frem.

”Vores eksperiment er blevet en stor succes. Nr. 47 er på bare 5 måneder, gået fra et ikke eksisterende yver, til de groteske badebolde i kan se her. Mine andre malkekøer giver på en god dag godt 3 liter mælk, mens Nr. 47 nu giver minimum 15 liter. De virker imidlertid til at være nået enden for hvor store de kan blive med den nuværende dosis, så jeg her sagt til mine Staldkarle, at de skal øge hendes dosis til 12 piller om dagen, så vi kan prøve at få hende op på 20 liter om dagen. Jeg er dog løbet ind i den udfordring, at uanset hvor meget jeg straffer hende, spiser og drikker hun ikke nok, så jeg har været nødt til at dedikere en gårdslave til slange i halsen på hende hver halve time, og fodre hende. Det er derfor det ligner at hun er drægtig. Jeg ved jo stadig ikke noget om hvor længe hun holder, men jeg har besluttet mig for at udvide eksperimentet til 20 af de andre køer, og krydse fingre”

Selvom jeg for længst har affundet mig med min skæbne kan, jeg ikke lade være med at kigge på min far og det passer mig vildt dårligt at det er lige nu, at jeg kan mærke lort, løbe ned ad mine ben. Min far ryster Bondens hånd, og takker ham, for at have givet mig et værdigt, formål, når nu jeg ikke duede til andet.

Det hjælper at øge min dosis af piller, som Bonden håbede på, når jeg det magiske tal, 20 liter om dagen. Han er nu fuldt overbevist om at jeg kan komme til at give 30 liter om dagen, som en rigtig ko. Mens Bonden venter på at de 20 andre køers yvere vokser nok til at de skal bruge en større malkemaskine, bygger han om bagerst i stalden, men 25 større båse, hvor jeg so den første bliver flyttet ned. Hver bås er indrettet med en stol af metal med hul i sædet, så jeg kan skide og pisse, som jeg bliver lænket fast på. Der hænger 2 malkere ned fra loftet, som alle sammen ender i den samme maskine med en stor tank. Jeg får malkemaskinen sat på, og så tænder Bonden for min bås, og maskinen begynder at malke mig. Jeg bliver nu malket i døgndrift, og der bliver ikke slukket for den på noget tidspunkt, bortset fra hver 14 dag, hvor jeg bliver vasket, og jeg ser ikke andre mennesker end de slaver der tvangsfodrer mig og vasker mig. Efter en måned, begynder de andre båse at få nye beboere med samme skæbne som mig, selvom deres bryster ikke er i nærheden af at være på min størrelse.

Der er ikke længere noget menneske tilbage i mig, kun malkeko Nr. 47.

En dag kommer Bonden og Dyrlægen, og brændemærker mig med et romersk et tal, for at markere min 1- årsdag som malkeko. De har for lang tid siden sluppet mig fri fra stolen, men jeg er en dygtig ko, så jeg bliver selvfølgelig i min bås, og spiser al den dejlige mad de hælder i mit fodertrug. En gang imellem bliver jeg forkælet med en dejlig lort i min mad, så hvorfor i alverden skulle jeg dog ville væk herfra? Jeg bliver så stolt, da Bonden siger at han øger min dosis igen, så jeg kan komme op på 35 liter om dagen.
Historien fortsætter under reklamen

Jeg er så lykkelig for at kunne glæde ham. Jeg kan desværre ikke sige hvor taknemmelig jeg er til ham, men jeg håber at han kan se det i mine glædestårer og mit store smil. Bonden tager malkemaskinen af, og de tager hver en pat, og slubrer min dejlige mælk i sig. Da de er mætte, knepper de mig på skift, og jeg nærmest skælver af lykke. Tænk at jeg engang var bange for om mine vidunderlige piller ville gøre noget dårligt ved mig. Der kan da umuligt findes lykkeligere dyr end mig.

Slut.

6 kommentarer

1. Kaptajn Bligh

   03/02/2021 kl 11:49

   Et forslag til forfatteren:

   Du KAN naturligvis prøve at opfinde en udvikling i malkekoens liv. Jeg er bare bange for, at en sådan udvikling måske vil virke unaturlig, set i forhold til hvor nedbrudt hendes hjerne er, der hvor du slutter kapitel 3.

    

   Alternativt KUNNE du lade en ny slavinde ankomme til øen. Beskrive HENDES udvikling. Og så lade hende møde “malkekoen”. Og så finde ud af, hvad de to slavinde derfra oplever.

    

   Bare et forslag, som du kan bruge eller lade ligge.

   Under alle omstændigheder er jeg spændt på fortsættelsen

   0

   Besvar kommentar
   • Slaveejeren

     03/02/2021 kl 23:50 - som svar på Kaptajn Bligh

     Jeg leger lidt med tanken om at en bonde selvfølgelig skal have en hund, og om det ikke kunne blive hendes belønning for at tjene ham så mange penge.

     Du har ret i at det bliver temmelig unaturligt, men det tænker jeg allerede, at især del 3 har været, så jeg giver det et skud.

     Jeg havde allerede planlagt at næste historie, kunne være fra en herres synspunkt, som kommer til øen for at købe sig en slave.

     0

     Besvar kommentar
     • Kaptajn Bligh

       04/02/2021 kl 6:41 - som svar på Slaveejeren

       God ide. Det lyder spændende

       0

       Besvar kommentar
2. Den lykkelige

   02/02/2021 kl 15:39

   Ku da også godt tænke mig og vide hvad fremtiden er på denne farm når man ikke ka være malkeko mere

   1+

   Besvar kommentar
3. fdf er

   02/02/2021 kl 14:21

   hej lækker historie men savner mere hvad enden bliver for når der ikke er mere mælk  af malke.

   1+

   Besvar kommentar
   • Slaveejeren

     02/02/2021 kl 21:58 - som svar på fdf er

     Mange tak 🙂

     Jamen, så må jeg jo se om jeg ikke kan finde på lidt mere og lave en del 4.

     Kan man få Totalsex til at fjerne “Slut.” nederst i del 3?

     1+

     Besvar kommentar