Jeg satte farten op på maskinen og dildoen kørte ind og ud af ham som et stempel ..

Forfatter: Lester Crest

Læs forrige afsnit
eller læs fra begyndelsen

Da jeg kom tilbage til lejren, ventede doktor Rothmann på mig. Han trøstede mig og mente nok, at Karl-Friedrich skulle blive god igen. Han havde kendt Karl-Friedrich i mange år som en mand, som lod sig styre af impulser, men også som en der kendte værdien af andre mennesker. “Et kvinde som dig, Gisela, smider man ikke væk”. Han kyssede mig. Jeg følte mig lidt roligere.

En dag, da jeg gik gennem lejren, så jeg pludselig Renate, som jeg havde arbejdet sammen med hos BDM før krigen. Jeg gik ind til Frøken M, som var lederen af lejren og spurgte ind til hendes sag. Det viste sig at hun havde delt materiale ud, som krævede at Tyskland stoppede krigen. På grund af hendes forældres position i samfundet, var hun sendt til lejren, mens det blev besluttet, om hun skulle for domstolen. Hvis det skete, var der en risiko for at hun ville miste hovedet. Jeg var rystet, men kunne godt forstå, hvis det endte sådan. Hvordan kunne man svigte sit land på den måde?

Jeg talte med doktor Rothmann og han havde en idé. “Hvis hun blev en del af projekt Lebensborn, kunne det tale hendes sag”, sagde han.

Jeg gik til lederen af lejren igen og bad om at Renate blev gjort klar til projektet. Marie var skeptisk, men jeg insisterede og tænkte vel nok, at det ikke kunne skade.

Jeg skrev til hendes forældre og fik at vide at hun var blevet forlovet med Heinz. Han var blevet rystet, da hun blev arresteret, for han troede at et giftermål var lige om hjørnet, men nu var alt tabt. Jeg lavede nogle aftaler og fik aftalt med lederen af lejren, hvornår jeg skulle have Renate over.

Nogle vagter kom over med hende. Hun var forbløffet over at se mig. Hun ville ikke være en del af den løsning, som jeg foreslog fordi hun troede på sin sag, men vi andre vidste jo godt at hun var forkert på den, så jeg beordrede vagterne til at holde hende fast. Uanset hvor meget hun protesterede, så var der ingen vej udenom, for hun kunne ikke matche vagternes styrke. Hun fik en læderhætte over hovedet og et bidsel i munden, efter hun var blevet barberet en ekstra gang, hvorefter jeg førte hende hen til en buk, som hun blev lagt ind over fikseret på håndled og ankler, mens jeg gjorde klar til at rense hende ud. Vi havde fået lavet en lille analplug med en slange på, så vi kunne lade 2 liter vand løbe ind i hende, så vi var sikker på at hun var helt udtømt i tarmen, før vi skulle arbejde.

Hun klagede en del, mens vandet løb ind i hende. Jeg tænkte, at det nok var mavekramper på grund af det kolde vand, men det måtte hun leve med. Da posen var tømt, lod jeg hende ligge med maven fuld i 5 minutter. Jeg fornemmede en svag klynken, mens hun lå der. Derefter hjalp jeg hende op og stå.

Hun fik mulighed for at tømme sig på toilettet, hvorefter hun fik en tur til. Jeg kunne se på indholdet efter anden tur, at hun nu var klar. Jeg førte en analplug op i hende og fulgte hende hen til stolen.

Doktor Rothmann kom ind og vi fik hende spændt fast, hvorefter han gik igen. Den kolde dildo af stål blev ført op i hende, og hun kom med et skrig, da den gled ind. Jeg begyndte at bruge en vibrator på hendes klitoris og hun begyndte at trække vejret tungt. Hun blev godt fugtig forneden og jeg startede dildoen. Hun kom med et lille skrig da den startede, men begyndte så at spænde op og grynte, mens hun vendte og drejede sig i stolen den lille smule som de svære læderremme tillod det.

Jeg satte farten op på dildoen og pressede vibratoren hårdt mod hendes klitoris. Trods bidslen kunne jeg høre at hun skreg. I det samme gik døren op og Heinz kom ind sammen med doktor Rothmann. Han var i chok, men doktor Rothmann tyssede på ham, så han ikke sagde noget. Renate fik en voldsom orgasme. Hun var klar til at modtage den gave som ville give liv fra Heinz. Hun kollapsede midt i et skrig og faldt bevidstløs sammen.

Vi løftede hende op og placerede hende hen over en buk. Manchetterne på håndled og ankler blev gjort fast og et bredt læderbælte holdt hende ned over bukken. Jeg begyndte at bruge vibratoren på hende igen, mens at doktor Rothmann holdt noget lugtesalt hen foran hendes mund. Hun vågnede med et sæt. Heinz gik om bag hende og trak sin bukser ned. Hans lem var allerede stiv. Renate begyndte at sukke og stønne. Hun var stadig våd, så Heinz lod sin lem glide ind i hende. Hendes krop gav et sæt og hun mumlede noget, som nok var nogle protester, men på grund af bidslet kunne vi ikke høre hvad hun præcis sagde.

Heinz var meget ophidset og kneppede hende hårdt, mens jeg brugte vibratoren. Snart begyndte hun at brøle som et sikkert tegn på, at hun igen havde fået en orgasme. Heinz udstødte et suk og bankede sin lem i bund. “Jeg kommer”, stønnede han.

Renate sank sammen over bukken. Heinz trak sig ud. Doktor Rothmann checkede om alt var vel. “Vi kan desværre ikke være sikker på, at hun bliver gravid”, sagde han. “Det ville være bedst hvis vi kunne få to omgange mere”

“Men jeg kan ikke mere og jeg skal snart tilbage til min deling i hæren”, sagde Heinz.

“Vi skal redde Renate og spørgsmålet er om du vil yde lidt ekstra”, spurgte jeg Heinz. Jeg kiggede over på doktor Rothmann og han nikkede. “Hvis man vil landet det bedst, siger man ja.”

Heinz tænkte sig om og indvilligede. Vi løsnede Renates manchetter fra bukken og gjorde dem fast til et spil som hang ned fra loftet. Manchetterne som hun havde om håndleddene, gjorde vi fast til hinanden på ryggen. Så blev hun hejst op, så hun hang nedad med hovedet. På den måde ville de dyrebare safter ikke løbe ud af hende.

Heinz fik besked på at tage tøjet af, hvilket han tøvende accepterede. Så blev han placeret i den gynækolog-stol, som vi brugte til at malke vores test-patienter i. “Nu er det vel ikke farligt?”, spurgte han, da han så mig komme med en læderhætte. “Ikke spor, men det er bare for en sikkerheds skyld at du får denne hætte på, så du kan fokusere på at levere.”

Da han var blevet helt fastspændt og intet kunne se på grund læder-hætten, som blev suppleret med et bidsel, så pressede doktor Rothmann en ståldildo mod hans lukkemuskel. Vi hørte øjeblikkeligt protesterende lyde inde fra hætten og hvad der lød som et skrig, da lukkemusklen gav efter. Dildoen, der var smurt ind i fedtstof, blev gjort fast til maskinen og så begyndte dildoen så småt at køre op og ned. Heinz gryntede af besvær. Jeg begyndte at drille hans brystvorter. Jeg syntes at jeg forstod noget der lød som “Lad være”, men på grund af bidslet, som gjorde tale umuligt, var det sikkert noget jeg bare forestillede mig. Doktor Rothmann førte et rør ned over hans penis, som var blevet stiv.

Jeg satte farten op på maskinen og dildoen kørte ind og ud af ham som et stempel. Derefter gik jeg over til Renate og begyndte at bruge vibratoren på hende igen, så hun blev våd. Hjun begyndte at klynke, men overgav sig hurtigt til hendes krops lyster. Heinz udstødte et skrig, og jeg kunne se hvordan safterne begyndte at løbe ud af ham.

Doktor Rothmann fyldte safterne på en metal dildo, som var hul indeni, som han så pressede ind i Renate. Jeg hørte et skrig, og hendes krop sitrede. Jeg kunne se på Heinz, at det var hårdt. Hans muskler i hele kroppen var spændte. Dildoen måtte føles varm, nu hvor den fortsatte med at pule ham. Doktor Rothmann gik tilbage til ham og satte nogle klemmer på hans brystvorter, så der kunne sendes strøm igennem dem. Heinz skreg inde bag bidslet og jeg kunne se savlen rende ud af mundvigen. Doktor Rothmann tændte for strømmen og skruede op. Kroppen sitrede og jeg kunne at hans penis voksede. Doktor Rothmann stod klar med røret, da Heinz skød den sidste ladning af.

Safterne blev hældt i en metaldildo, som doktor Rothmann brutalt pressede ned i Renate. Jeg havde fortsat med at bruge vibratoren på hende, og hun skreg sin sidste store orgasme ud, da dildoen blev ført i bund.

Heinz blev befriet fra stolen. Han var helt udmattet. “Hvis jeg havde vist hvor sygt det ville være, var jeg ikke gået med på det”, sagde han

“Men du har nok reddet Renates liv, for man henretter ikke en gravid kvinde”, svarede jeg. Doktor Rothmann supplerede. “Nu skal hun bare til et hjem i Norge og om 9 måneder har alle glemt hendes gerninger.”

Renate var overrasket, men skiftede til vrede miner, da hun så mig. Først en halv time senere kom hun endelig op og stå. Hun kunne næsten ikke støtte benene. Vagterne kom med en spændetrøje, som hun fik på, inden turen gik mod Norge. Hun fik også et bidsel i munden, for hun blev sur da hun så Heinz. Jeg fulgte Heinz til toget. Han skulle til østfronten, hvor en sejr var indenfor rækkevidde, hvilket både hans chefer og landets ledelse var overbevist om.

Jeg skrev efterfølgende til Renates forældre og fulgte hendes fremskridt via breve fra familien. For stakkels Heinz gik det knapt så godt. Det var med stor sorg at jeg lærte at han var faldet ved fronten et halvt år efter.
Historien fortsætter under reklamen

I det mindste har hun dog barnet som minde om tapre Heinz, tænkte jeg. I det hele taget fik det handlingerne i laboratoriet til at fremstå som noget positivt i en tid med så mange forfærdelige ting, der skete ude i verden.