Den 13-årige pige roder i en kasse med sex-legetøj. Knytter sin lille hånd om en relativt stor, sort påspændings-dildo.

Forfatter: Marcus
marcus1historier@gmail.com
Læs forrige afsnit
eller læs fra begyndelsen

Jeg har engang læst, at der findes mange kvinder og mænd, der tænder på sex med folk med amputerede lemmer. Well, any takers? Jeg har en tommeltot på min venstre hånd. That’s it. Resten har Alba skåret af, mens Melissa onanerede til synet i forgårs. Er det hot? Kan det noget? En nøgen, trænet, skamferet og ydmyget mand?

Så kom og find mig. Please.

Jeg er lidt ophængt, så jeg kan ikke hjælpe til, men jeg er et sted i det midtjyske. Hvis du finder den rigtige markvej og gårdspladsen for enden med det gamle, stuehus hvor jeg bliver holdt fanget, og den nybyggede villa hvor de bor, så tag dig i agt for den lille 13-årige pige der sjipper ude foran. Jeg kan høre hende nu. Fødderne i gruset. Sjippetovet i luften. Hvis du har samme lyster som mig, så vil du have lyst til at kneppe hende. Don’t. Hun har en sprøjte i sin lille hånd med noget der bedøver dig, før du kan nå at sige ‘sexet Lolita’.

Træf hende på siden af hovedet med en baseball-kølle. Slå indtil hun ikke rør sig. Håndjern på hende. Så kan du kneppe hende.

OG MØDER DU en slank, adræt, smuk, blond kvinde i slutningen af 20’erne med markerede, skarpe kindben der smiler indladende og virker hjælpsom, så går du bare fucking Walking Dead på hende. Hæver dit overskårne jagtgevær og blæser hovedet af hende. Specielt hvis du ikke kan se hendes hænder. Hun har et sort hjerte, og en automatisk Glock i linningen af sine lavtaljede jeans, i præcis den vinkel hvor du ikke kan se den. Blinde vinkler. Tag dig i agt for dem her på matriklen.

Hun har nok knappet ned i sin skjorte, og du vil blive afledt af hendes udskæring, dine tanker vil kortvarigt forsvinde og vikle sig ind i hvidt linned og dig og hende og bløde kys og nøgenhed og sitren og orgasmer og BUM. Så erstatter jeg døde Robert i stolen få meter væk. Græder blod fra tomme øjenhuler, når Melissa har fået sin vilje og vi bytter plads, og du hænger her. Som et svin. Så. Blæs hovedet af kællingen. Please. Anybody? Nej?

Fuck!

ALBA MÅ HAVE begyndt at kede sig, for jeg kan høre, hun smider sit sjippetov fra sig i gruset. Kommer ind gennem portalen af lys i væggen. En petit engel fra helvede i små, korte, forrevne demin shorts med en tynd, hvid top uden noget under. Det mørkeblonde hår er samlet i en enkel fletning ned ad hendes ryg. Glimmer-neglelak. ‘Hej fucking Marcus’ smiler hun. På trods af alt hvad hun har gjort mig, de dundrende smerter fra min skamferede, venstre hånd indbundet i hvidt, blodigt gazebind, så tænder synet af hendes lille, sexede krop mig.

Den 13-årige pige roder i en gennemsigtig kasse af plastic med sex-legetøj. Knytter sin lille hånd om en relativt stor, sort påspændings-dildo. ‘Nej’ stønner jeg. Et enkelt ord. Alba ser op. ‘Nej. Er den for lille?’ En metallisk, kold, psykotisk røst. Hun finder en lidt større dildo med et frækt glimt i de smaragdgrønne øjne, laver trutmund. ‘Bare rolig, Marcus. Jeg har dig!’ Jeg holder min kæft. Bider min stønnen i mig. For, de findes endnu større i kassen, dildoerne, end den hun har fundet nu. Det ved jeg.

SPILLET KØRER. MIN krop drives frem. Mit ene håndled spændes fast til en ribbe som dem fra en gymnastiksal, som er monteret i væggen. Jeg står bøjet fremover. Det andet håndled spændes fast. Kan høre hende bag mig. Det er ikke første gang, hun gør det. Langt fra. Men, jeg har ikke vænnet mig til det. Smerten. Ydmygelsen. Hvor mange piger og kvinder har jeg pulet analt? Alba spænder den sorte dildo om sit underliv uden på de små shorts. Nu en lille pige med døde øjne. Og en pik.

‘AGHHHH’ STØNNER JEG, som hun presser den store, indsmurte dildo mod min endetarm. ‘Du er sådan en tøs, Marcus. Du kan jo godt lide det’ driller Alba, som min ringmuskel sitrende giver adgang, hun glider op og så blokker mig ud. Jeg har åben mund. Spyt der hænger i tråde. Og et fremmedlegeme af gummi i røven. Dybt oppe. Hvis jeg er stille, begynder hun hurtigt at kede sig. Sluger smerten. Bider alt i mig. ‘Ughmmm…god lille hest’ mumler Alba bag mig, men, hun keder sig, kan jeg høre.

Og ganske rigtigt. Efter tre-fire minutter trækker hun den ud af mig. Kan mærke jeg er udspilet. Kan mærke hende blik på min krop. Hvor mange kvinder har jeg set på i samme situation? Alba træder hen til mit ansigt. Ser på mig. Tyve centimeter væk fra mig. Så tæt på at hun blot er øjne, fyldige læber og en lille næse. Ansigtstræk der er for nært på, til at jeg kan se hende rigtigt. Hun kysser mig. Giver mig tunge. Snaver mig. Jeg snaver igen. Får halv rejsning af at snave med den smukke 13-årige pige. ‘Go dreng’ hvisker hun. Vi er i hovedhøjde, som jeg står bøjet forover. Jeg kan se på hendes øjne, at hun er blevet lidt tændt. At hun er våd til mig. Hun knapper sine jeans op, fører en hånd ned i sin trusse. Gnider. Får en finger helt op. Så er fingeren i min mund. Jeg sutter hendes fisse af hendes glinsende finger. ‘Go dreng’ hvisker hun igen. Så mister hun al interesse for mig. Forlader mig.

Lader mig blive i den ydmygende stilling med halvfed pik og et nedbrudt selvværd. Hvorfor kyssede jeg hende igen? Er jeg bare drifter?

ALBA KOMMER OVERRASKENDE hurtigt tilbage ind i rummet. Hun kører en trillebør ind til mig. På ladet en gammeldags slibesten som hun med yderste besvær får rettet op, efter hun har væltet den ud af trillebøren og ned på gulvet. Hun ser overhovedet ikke min vej. Går. Kommer igen efter nogle minutter. Slæber en spade efter sig over betongulvet. Gnistrer springer efter hendes fjedrende skridt i de sorte støvletter fra stålets glid hen ad gulvet.

Albas blik hviler dovent på mig. Hun tager sin top af med ligeglade øjne. Flere gnistrer i mit hoved, som jeg tager hendes små, hvælvede bryster ind. Hun fugter dovent sine læber. Nyder mit blik. Min liderlighed. Slipper spaden der skramlende rammer betongulvet. Gnider sine små bryster. Krammer dem. Kærtegner dem, mens hun ser på mig med knep-mig-Daddy-øjne. Så fniser hun. En fnisen der får det til at simre koldt ned ad ryggen på mig. For der er et regnestykke og ubekendte. En slibesten og en spade. Hvad skal Lolita-pigen fra helvede med en skarp spade? Min pik rejser sig over synet af hendes halvnøgne krop, men, jeg har lyst til, at den kunne forsvinde ind i kroppen på mig i stedet, som en skildpaddes hoved. Forsvinde uden for fare. For. Hvad fuck skal Alba med en skarp spade?

Bilen er kørt for nogle timer siden. Louises afskedsord var, at Alba ikke måtte lege med mig, tømme mig, at hun havde lyst til at ride slave-manden i sengen, når hun kom hjem. Så vi er alene på matriklen lige nu. Jeg er i Albas vold. Oh Mercy.

ALBA SPARKER EN taburet hen ad gulvet. ‘Ud med tungen’ hvisker hun. Jeg stikker min nubrede tunge ud. Hun presser sit lille højre bryst mod min tunge. ‘Go dreng’ hvisker hun med tomme øjne. Så sætter hun sig ned på taburetten. Begynder at bevæge hjulet på slibestenen via en fodpedal, sliber spaden. Gnistrer slår op. Igen. Fulgt af ord.

‘MOMSE HAR FÅET nyt pas. Og hun har købt en flybillet til Maldiverne. En enkelt. Ingen til mig. Og jeg har heller ikke noget pas. Hun stikker af. Uden mig. Og hvorfor skal jeg ikke med, Marcus?’ ‘Det… det ved jeg ikke’ hvisker jeg. ‘Jeg kan ikke flyve noget sted hen!’ Albas stemme er hæs. ‘Så når hun skal afsted uden mig, så må det være fordi Momse har tænkt sig at slå mig ihjel, når vi ofrer dig til Gorm Den Gamle. Lukke shoppen ned. Bruge pengene langt, langt væk. De penge jeg har tjent til hende.’ Albas øjne skinner nu, som hun hæver hovedet i en sky af gnister. Ser på mig, omkranset af fyrværkeri. ‘Men, sådan slutter det ikke, Marcus. Hun har en blind vinkel. Og det er ikke min lille, fine, døde krop, der skal pules af Gorm Den Gamle. Vel?’

Jeg aner ikke, hvad hun snakker om. Alt er sindssygt. ‘Hvis du sladrer til mor, så hakker jeg pikken af dig. Før jeg slår hende ihjel. Og så dig. Forstået?’

Nej, ikke forstået. Jeg fatter intet. Men, jeg ved bedre end ikke at nikke. Så jeg fucking nikker. Hvordan en så smuk pige, en engel i det ydre, kan være et psykotisk freaking monster? Hvordan kan livet gå så galt på 13 år? Et andet godt spørgsmål.

ALBA LADER BLOMMEN på en tommel glider over spadens spidse ende. Virker tilfreds. Stopper. Får med besvær tippet slibestenen op i børen på trillebøren og laver et forsvindingsnummer med den og spaden. Kommer tilbage igen. Stopper en meter foran mig. ‘Shhh…’ formaner hun, med en delikat finger pegefinger op foran sine fyldige læber. Jeg nikker igen. Bare for at være på den sikre side.

Hun løsner mig. Spillet kører. Igen står jeg op ad væggen.

HUN LEGER EFTERTÆNKSOMT med min overkrop. Lader så sin lille hånd glide ned, hele vejen ned, og fatte sig om min halvfede pik. Gnider let på den mens hun betragter den med et blik jeg ikke kan tyde. Så tænder hun for lyset bag de tomme øjne. Ser flabet og drilsk ud. ‘Tror jeg vil drille momse lidt’ fniser hun. ‘Kom, Marcus, eller jeg fucking skærer i dig.’ Og så kan hun ikke snakke mere, for hun har munden fuld, om jeg så må sige. Af pik. Hold kæft hun gnaver godt. Det er helt uvirkeligt. Jeg stønner. Tungt. For en gangs skyld af lyst. Det er jeg ikke vant til. Det plejer at være smerte og begær viklet sammen i en psykotisk symfoni som mest rimer på tragedie. Dette er noget andet. Liderlighed.

Jeg giver mig hen. Ser ned på den lille pige som spiller mig hurtigt og hårdt af i sin mundhule med lukkede øjne. Hun ser op på mig. Trækker sig væk fra mig. ‘Ogh ja. Kom i min lille mund, Daddy’, min pik bliver lidt mere fyldig og vild af hendes få, frække manipulerende ord. Alba har halvåben mund og kører mit lem rundt i sit ansigt, imens hendes grønne øjne fornøjet spiller smut op imod mig. Nu laver hun betuttet trutmund. ‘Daddy…’ hvisker hun. Og jeg giver mig hen. Giver mig selv lov til at nyde det. Og da jeg kommer i hendes lille, bløde 13-årige mund sitrer hele min krop, mens hendes blik blot hviler udtryksløst på mig.

Ikke triumferende. Ikke psykotisk. Mere sådan… ligeglad. Hun tømmer mig. Helt. Sutter alt i sig.

HJUL PÅ GRUSET på gårdspladsen. Bilen der glider i stop. En dør der åbnes blot få meter væk. Smækker i. Skridt. Alba rejser sig op i hvad hun kalder fuld højde, men som blot er en undermåler-størrelse på 155 centimeter. Petit Lolita style. Og så harker hun mig i ansigtet. Min egen sæd glider fra panden og ned over mine kinder og halvåbne mund. Jeg ved ikke, hvilken reaktion hun fisker efter, så jeg gør det eneste, jeg kan i situationen. Jeg hænger tavst ned fra lænkerne. Min krop hevet ud som i et X.

Alba stikker sin tunge forførende ud mellem sine bløde, tykke læber. Slår ud efter min pik. Smerten fra hendes knyttede hånd lige på min glans kan noget, men, altså, hun har en Santoku-kokkekniv af japansk stål, så det er relativt billigt sluppet. Hun bøjer sig ned, får fat i sin hvide top, tager den på og så går hun fra mig med et drilsk smil om læberne.

‘HVAD HAR DU lavet, Alba?’ Jeg hører hvordan Louises skridt stopper i gruset udenfor. ‘Ik noget.’ Louise bander lavmælt. Må være fyldt af de værste bange anelser i de få sekunder. Der er rumsteren. ‘Jo, du kommer med her’ hvæser Louise og er den første af de to der materialiserer sig gennem døren. Hun trækker Alba efter sig. Louises blå øjne scanner rummet. Hun puster lydeligt ud, da hun ser mig stå oprejst. Med puls og sitren. Og sæd i ansigtet.

Louise trækker Alba hen foran mig. Slipper hende. ‘Se på mig’ siger hun lavmælt med en vred, skarp, metallisk stemme. Alba ser op. SMASK. Louise slår Alba med flad hånd i ansigtet. Alba siger ikke noget. Ikke en lyd. Drejer blot sit hoved tilbage i neutral. SMASK. En lussing så det hviner i rummet. Igen ikke en lyd fra den 13-årige pige. ‘Jeg sagde, du skulle lade ham være, ik?’ Alba nikker. Louise løsner spillet, ser sigende på mig, og jeg er blevet god. Til at aflæse hende. Og til at lystre. Så jeg falder på knæ.

‘Slik ham ren’ hvisker Louise. Og Alba går hen til mig. Sutter og slikker spermen af mine træk. Sluger løbende. Til sidst er jeg helt ren. ‘Kig på mig, Alba.’ Trodsigt drejer Lolita-horen sig rundt. SMASK. Tager eftermiddagens tredje og sidste lussing. Fuck nu af, hvor jeg elsker, når de slår på hinanden. Jeg ligger på knæ på gulvet. Tager alt ind. Louises vrede der for en gangs skyld ikke er rettet mod mig. Albas trodsighed. Den simrende farlighed der ligger som en sinuskurve lige under overfladen i dybet af hendes smaragdgrønne øjne. Jeg er den eneste voksne, der ved, at Alba har slebet en spade skarpere end en bøddels økse. Og jeg siger sgu ikke noget. Slutspillet må de fandme selv ligge og rode med.

Louise tager fat om Albas hage. Holder hende fast. ‘Så. Nu er vi gode venner igen. Gå ind og tag dine smækbukser på. Vi skal have Robert ud til Gorm Den Gamle.’ Alba lyser op. Som et barn juleaften. ‘Åghhh…. Må Jeg Mor?’ I en vinkel da hun drejer sig, som ikke er synlig for Luise, ændres hendes træk. Og i den blinde vinkel ser jeg direkte ind i Albas sjæl. Hun har måske 17 forskellige tanker. Alle er de sorte. En bid af en Billie Eilish sang vækkes til live i mit hoved: ‘My lucifer is lonely…’

Alba går. Med en imaginær djævel på skulderen der hvisker hende i øret.

TI MINUTTER EFTER er jeg ude i solen for første gang i fire eller fem dage. Svært at sige. Det hele morpher ligesom sammen for mig. Dagene. Her. Mit nye liv. Eller den sidste del af det.

Jeg er helt nøgen og har fodlænker på, der er forbundet med mine sammenspændte hænder. Som en straffefange på dødsgangen. Vel et meget godt billede. Gruset skærer under mine bare fodsåler. Men, august solens stråler føles så godt. Jeg har det som en iPhone i opladeren. Føler hvordan mine batterier og min energi går opad blot i de få sekunder. Louise er ved min side. Hendes Glock er synlig i linningen på de lavtaljede jeans. Hun er hele tiden uden for min radius. Aldrig tættere på end to meter, aldrig længere væk end tre. Jeg kan ikke bevæge mig mere end tredive centimeter frem ad gangen, al min motorik er hæmmet. På det her tidspunkt er de ikke begyndt at skære mine tæer af, så det eneste der hæmmer min gang er lænkernes rækkevidde. Eller mangel på samme. Så jeg pønser ikke på noget. Tænker tanken. Selvfølgelig gør jeg det. BANG.

JEG HOPPER SITRENDE så meget i luften som kæderne tillader. Ser mig til siden med angste øjne. Louises høje kindben. De kolde øjne. Den udstrakte arm. Pistolen der nærmest gløder fra den sorte ende. BANG. Jeg spjætter. Mere mus end mand. Skuddet er for højt og rettet forbi mit venstre øre denne gang. Og jeg forstår budskabet. Vi er så langt fra naboer, at hun kan skyde, så meget hun har lyst til. Og jeg kan skrige. Klynke. Tigge. Alt hvad hjertet begærer. Ingen der vil mig det godt vil høre mig. Jeg er fucking alene. Jeg nikker til hende. En tåre ud af mit venstre øje. I know. Ynkelig. Hvad havde du gjort i mit sted? Og sorry. Men, der kommer ikke et eller andet genialt fra min side. (Nej, heller ikke her.) Situationen er som den er. Jægeren blev byttet.

I mine hænder har jeg håndtagene på trillebøren som jeg giver Robert den sidste tur i hans liv. Jeg løfter op igen. Går videre. Nu forstår jeg i øvrigt for første gang rigtigt udtrykket ‘dødvægt’ for hold da fast den nøgne, kolde, og meget døde mand vejer til.

ALBA GÅR FORAN mig med spaden fra før over sine spinkle, nøgne skuldre. Hun har denim-smækbukser på og støvletter. Og intet andet. Jeg kan se hendes bryster i udskæringen fra siden. Og ja. Det syn går stadig i pikken på mig. Hun leder mig ned ad græsset mod et solidt bygget hegn ved en lille bygning halvt omkranset af træer. Det er super idyllisk. Det er helvede på jord.

På vejen passerer vi fire solide pløkker der er slået ned i græsset. Ved hver pløk er der lænker med læder-manchetter monteret. Mærker i græsset efter en krop som en engel i frisk, uberørt sne. Drejer hovedet. Ser mod Louise. I horisonten trækker det op med skyer. Luften er ladet med spænding. Sol før uvejr. Hun smiler af mit blik mod først pløkkerne og så hende. Ser jeg forstår det. ‘Du lugter som et svin, Marcus. Er du et svin?’ Alba grynter fnisende foran mig. ‘Tid til rensning.’ I det fjerne buldrer det. Himlen formørkes. Billedligt og bogstaveligt talt.

Jeg ser på læder-manchetterne i græsset som vi går forbi. Havde det været mig med pistolen og dem i lænker, så var det præcis, hvad jeg havde gjort. Lænket dem fast her. Nøgne. Brugt dem i uvejret. Stået i tørvejr med en joint og set ud på dem inde fra den hyggelige stue i flere planer, med de mange bøger, mens de lå fastspændt med spredte lemmer i græsset. Så, kan jeg klage?

ALBA ÅBNER EN forsvarligt lukket låget i hegnet. Der er to hasper. Tremmerne er solide, pælene i hegnet tykke og sikre. Jeg undrer mig over hvad der kræver den sikkerhed. ‘Oink-oink’ grynter Alba, som jeg tipper Roberts nøgne, kolde, afsjælede legeme af i noget halm inde bag indhegningen. Hans næsten pailletbesatte krop glitrer i solen. Det er, som har han en disco-jakke på. Aftrykket fra Alba som brændt ind i ham i hans dødsøjeblik. Ser mod hende. Hun er så smuk, Alba. Har et græsstrå mellem sine fyldige læber. Spiller Lolita-bondepige til perfektion.

Det hamrer på en stålplade inde i den lille tilbygning ved træerne. En larm af den anden verden. Et mareridt. Metal og kød der banker. Jeg forventer det værste. ‘Marcus, jeg ville gå ud nu, hvis jeg var dig.’ Louise står bag hegnet. ‘Tag trillebøren med.’ Jeg griber om børen, får rejst den, kommer ud. Alba står stadig derinde. ‘Må jeg, mor?’ spørger hun med spaden hævet. Louise nikker. Hviler nonchalant med sine arme på hegnets top. Alba støder spaden ned. Hugger Roberts hoved løs fra hans krop med et glidende, hårdt stød. Hun fniser.

Robert? Han siger ikke noget. Er dødstille.

ALBA SLENTRER UD. Louise lukker lågen igen bag hende, mens Alba går hen, kravler op på hegnet tæt på bygningen, får fast om et reb der er fungerer som løfteanordning for den massive stålplade mod bygningen. Louise hasper lågen til.

‘Må jeg, mor?’ Louise nikker. Alba hiver i rebet. Larmen fra bygningen tager til. Så skyder et lyn ud. Eller et langsomt et af slagsen. Den løber, mens den skriger, hviner, storker direkte mod Roberts døde krop, puffer ham halvt omkring, finder hans hoved og begynder at gnave i kinden på Roberts ansigt. Flår huden fra. Sluger. ‘Ta et øje, Gorm’ hujer Alba.

Mit hjerte står vitterligt stille. Det er det mest rædselsvækkende syn, jeg nogensinde har set. Og jeg ved, jeg ser mit eget endeligt, som den gamle, store, halvblinde orne æder af Roberts ansigt. Blodet er drænet fra mig. Selv ikke jeg havde kunnet udtænke noget så grotesk som dette. Louise er på alle måder min overmand.
Historien fortsætter under reklamen

Hun møder mit blik med et halvt smil. Som tager hun imod komplimenten:

‘Marcus, mød Gorm Den Gamle.’

Fortsættes/afsluttes i 2021 i kapitlerne:
Må Jeg Mor? IV (No Time To Die)
Må Jeg Mor? V (Time To Die)