Karin tog fat om mit slappe lem og daskede med ét til det med et ”Fy, for fanden” ..

Forfatter: Grissebasse

Jeg vågnede ved at nogen slog mig let på mine kinder. Lidt hårdere, så der vist nærmere var tale om små lussinger. ”Han vågner nu” Jeg ænsede lydene af dæmpede skridt, der kom nærmere. Èn prikkede til mig. ”Nåh, så fik vi fat på dig, hva!?”

Mine arme var tvunget bagud og bundet fast under det væltede bøgetræ, jeg altid var stoppet ved og havde brugt til udstrækning eller var kravlet op på under mine løbepas ind ad dyrevekslerne i underskoven ned mod den afsides sø for at smide tøjet og køle ned med en svømmetur. Det var et majestætisk træ, der dengang var væltet under en storm.

Jeg kunne mærke den ru bark mod mine balder og lænd. Rebene strammede omkring håndleddene og anklerne. Kun min t-shirt beskyttede huden på min ryg en smule. Mine ankler var bundet omkring en tyk gren, der hold mine ben spredte.

Jeg mærkede, mit underliv var bart. Jeg så ned. De havde bundet mig fast hen over den tykke bøgestamme. Der stod jeg sådan set lænet bagover og underlivet skudt fremad. Jeg så rundt. Det var dem. Men hvad fanden var det her lige!?

Hvordan de tøser havde fået mig arrangeret sådan, det anede jeg ikke. Jeg vidste bare, jeg havde hørt dem ved søen og var nysgerrig over de lyse stemmer og latteren. Jeg var løbet nærmere, nærmest ind i dem fra stien igennem sivene og havde overrasket dem på min vej og hurtigt kigget væk, løb imellem dem.

En enkelt af dem stod halvnøgen. Jeg genkendte Louise, der stod uden en trevl og febrilsk ville dække sig, mens tre de andre var begyndt at løbe efter mig og råbe ad mig. ”Hva’ laver du, mand!?”Jeg ændrede retning væk fra søen og var løbet videre op mod træet. Det var sgu’ dem. Jeg sprang vist lige min sædvanlige svømmerutine over den dag og ærgrede mig lidt, løb fra dem.

Men de fem piger stod nu foran og så tavst på mig. Min pande dunkede og jeg følte mig ør i hovedet. Deres ansigter var lagt i alvorlige folder, mens de målte mig op og ned. Men alligevel virkede deres miner selvtilfredse over at have fanget mig, hvis jeg skulle gætte på deres sindsstemning ud fra deres udtryk og greje dem.

Jeg appellerede først til dem. Hvad var det her? Hvad lavede de!? Jeg var pinlig bevidst om, jeg stod til skue foran dem. De stod bare tavse, uudgrundelige og med korslagte arme, ignorerede spørgsmålene og lod mig snakke og begynde at true og nedkalde alverdens ulykker over dem og hvad jeg ville gøre, hvem jeg ville sladre til, hvis de ikke slap mig fri. ”Hold dog din kæft, lurer” lød det bare en enkelt gang. Lurer? Jeg blev helt paf.

Men fandme nej, besluttede jeg. Jeg kæmpede imod og forsøgte af al kraft og snilde at komme fri, rev og flåede i rebene, lirkede og snoede mig. Men de gav sig ikke en tøddel. Jeg blev mere indædt. Barken gnavede sig bare ind i huden og truede med at rive mig i takt med min stigende arrigskab. De fniste og hviskede, talte lavmælt og lod mig kæmpe, imens de betragtede de forgæves forsøg og så ud til at more sig.

De samlede sig tættere omkring mig og så tavst på mig med rolige blikke og rystede på hovederne. ”Hva laver du?” De virkede mærkeligt sejrssikre. De følte sig åbenbart overbeviste om, at de havde mig, lige hvor de ville og ikke skulle nogen vegne lige med det samme. Men hvorfor fanden det? Lurer? Hvad snakkede de om?

Jeg indså langsomt, det var omsonst og opgav lidt efter lidt. Temperamentet forduftede noget og jeg så op på dem hver især for så at appellere til deres fornuft, forklarede, at jeg altid løb ned til søen og badede og nu måtte det være nok og de skulle stoppe, mens legen var god. Kom nu… altså. Jeg nægtede i hvert fald at trygle og tigge dem. Men det var for døve øren og det gik op for mig, at jeg vel var prisgivet og i deres vold. Mine trusler og protester døde ud. De havde ret, de havde mig.

Jeg vendte opgivende øjne og måtte vel bare afvente situationen. Hold kæft, mand, altså! Jeg så væk og op mod brisen i trætoppene, de lysende kegler, der pletvist oplyste den tætte underskov igennem kronerne. Mig skulle de dæleme ikke få bugt med, besluttede jeg og lod roen falde over mig. Jeg så trodsigt tilbage på dem. ”Nå? Hvad vil I så!? Det er jo latterligt, det hér.””

Deres øjne brændte sig nu tilbage i mine og flokken slog en smule tøvende ring om mig. ”Synes du det?” Den søde, sommerlige duft af pigerne fyldte mine næsebor. Jeg inhalerede den stille brise fra skovens skygger. De kiggede lidt spørgende rundt på hinanden som for at blive enige om noget. Ja, hvad ville de egentlig?

”Han har jo luret på os, ikke?” retfærdiggjorde Gitte lavmælt og slog ud med armen. ”Har han ikke?” De så på hinanden. …. ”og onaneret!” tænkte Karin højt. ”Det store svin” supplerede Bianca. De andre nikkede bifaldende. ”Ja, lurersvin” De rykkede helt tæt nu og omringede mig. De havde åbenbart konkluderet og truffet en eller anden fælles beslutning. Arhmen, for helvede. Luret? Onaneret? Jeg var ude at løbe.

Karin tog fat om mit slappe lem og daskede med ét til det med et ”Fy, for fanden” Hun tog hårdere fat og trak krævende op i pikken, daskede den så ud af sin hånd. ”Lurer du på os, dit lille svin!?” forhørte Gitte sig og slog så også til pikken. Jeg gispede. ”Av, for helvede da!” udbrød jeg. Ikke fordi, det gjorde meget ondt, men jeg mente, det måtte være på sin plads at protestere.

Bevares, ja. Jeg da havde luret på dem, når de badede efter svømmetræning. Havde nydt at se dem lægge dragterne, deres vuggende gang, de vrikkende balder og de vippende, duvende og bølgende bryster ind under bruserne. Hørt deres spinkle stemmer pludre og snakke, grine. Sukket, når sæbevandet løb ned ad deres kroppe for at forsvinde ind imellem deres lår. Set dem sæbe sig ind og vaske klorvandet af sig. Hænderne, der gled over deres glatte hud, de rundede bryster. Sæben, der skyllede ned ad nakken, over skuldrene, ryggene og bagdelene, alle de vidunderlige hemmeligheder.

Åh, de, smalle liv, taljerne, der bugtede sig ned over hofterne, fortsatte ned over de yppige balder, de brede fyldige numser. Så faste og bløde. De flade maver, der altid førte mit blik ned over deres hvælvede køn og samlede sig hemmelighedsfuldt imellem de runde lår. Jeg var til min fryd blevet bekræftet i hvad, jeg havde hørt og fantaseret om, at de fleste svømmepiger fjernede al behåring. Synerne af deres nøgne køn ophidsede mig usigeligt. Disse vidunderlige skabninger stod nu tæt omkring mig. Duften af dem fyldte mig. Øjnene, deres blikke. Alle detaljerne.

”Onanerede du, imens du lurede på os, hva!? Afbrød Bianca mine tanker ”Indrøm hellere, du har spillet pik til os, liderlige svin!” supplerede Gitte, imens Bianca nu også rakte ud og hev i min pik. ”Var det sådan her?” så hun på de to andre. Hun slog den væk med flad hånd som de andre. Det sved lidt mere og gøs i mig. ”Av da! Hvad fanden har jeg gjort?” ville jeg vide.

Ja, hvor havde jeg dog sukket længselsfuldt og spillet pikken med de stjålne udsyn til alle deres frydefulde ynder. Alle sammen. ”Jeres tur! Han har beluret os. Han har jo spillet pik til jer, straf ham nu!” kommanderede hun.

De sidste tog lidt tøvende mod til sig og trådte frem, begyndte at hive og tjatte til pikken. Jeg ville trække mig væk. Men de lod hinanden komme til. Nina kradsede prøvende med lange negle på nosserne og trak så ned i dem. En lille djævel for i hende. Igen og igen slog hun til pikken og hvæsede ”Svin, svin”. ”La’ nu være…av!” prøvede jeg. Det gjorde faktisk lidt nas nu. ”Belurede du os og spillede pik?”

Ja, jeg kunne slet ikke lade være, det var vidunderligt ophidsende at holde øje med dem i svømmehallen. De ventede hver gang og slentrede endelig mod badet. Altid som de sidste, inden jeg fuld af forventning kunne belure dem i omklædningen. Utallige gange havde jeg onaneret helt stille med tilbageholdt åndedræt i skjul, rædselsslagen for at blive opdaget. Men jeg tav, skammede mig lidt over det. Men hvordan fanden kunne de vide det? Jeg mærkede også trodsen og stoltheden i mine kinder. ”Det er din egen skyld, det her. Det ved du godt! Indrøm så!” insisterede Gitte. Hendes øjne lynede grønt…

Jeg kunne ikke gøre for dét, der var ved at ske nu. Mit lem reagerede helt modsat den pinlige situation. Det begyndte at vokse og rejste sig for hver af deres hænder, der greb det og for hvert dask, de nu ivrigt afløste hinanden med, for at tvinge mig til at indrømme og få luft for deres harme.

”Se! Hans pik bli’r sgu’ stiv af det. Føj for helvede!”. De lød på én gang både overraskede, lidt bestyrtede, men også begejstrede af sensationen. Glimtene af dem under bruserne trængte sig på for mit indre blik, duften og fornemmelsen af dem så tæt på forstærkede bare mine sanser og blandede sig med følelsen af at stå så blottet, forsvarsløs. Sådan blive ydmyget, straffet af dem for min angivelige brøde.

Det var pinligt, men ufrivilligt ophidsende, pirrende. Jeg trak vejret tilbageholdt og så ned på min pik, der bare rejste sig uimodståeligt foran dem i pulserende ryk. Jeg ville ikke, men det skete.

Igen og igen daskede de nu opstemte, nærmest drillende til min pik, trak i den. ”Dér er beviset!” De jublede fnisende. ”Uha da, får lureren sådan en stiv pik?” Karin kommenterede hæst for hvert lille strafslag …. ”Føj da, han kan jo li det!” ”Bliver pikken helt stiv af det, hva!?” Hun stødte hvert eneste ’pik’ gennem sine læber med et udtryk af væmmelse og spille ond overfor de andre. De grinte ”Straf hans pik, klamme lurerpik!” Jeg kiggede ned. Min pik stod strunk ud i luften og jeg mærkede kuglerne trække sig op og sammen til spændte nosser.

Nu pjattede de nærmest og tjattede opildnede til min ubændige rejsning. Mest af alt legesyge. Èn tvang den nedad og slap, så den sprang opad som en fjeder. De drillede min pik. Kiggede nysgerrigt. Undersøgende. Jeg nød synet af deres slanke fingre og små hænder på min pik, mærkede hvor de spændte den. Nina tog om Karin og kiggede hende nysgerrigt over skulderen.

De ophidsede mig. Kradsede, tog fat og hev, tjattede. De øvrige rakte ud, gentog, opildnede af sensationslyst og hinanden. Nina løsnede sit blå silkebånd og slap de røde lokker løs. Hun viklede det omkring nosser og pik. Strammede, spændte pikken endnu mere. De afklapsede nu fnisende mit vippende lem fra alle sider. ”Lurerpikken ka’ li’ det!” konstaterede de selvtilfredse og kommenterede. ”Det er godt nok en stiv lurerpik” orienterede Nina kækt de andre om det indlysende… De havde fanget mig. Lureren! Og de kunne gøre lige, hvad de ville.

Ja, synet, følelsen og duften af dem, de glimtvise billeder af deres nøgne kroppe, deres indignerede forhør og hævntørst gjorde mig så liderlig. Deres forsøg på at nedværdige og ydmyge mig og straffe mit blottede lem for at få mig til at gå til bekendelse forstærkede ufrivilligt min ophidselse.

Alt det, der først havde vækket mit raseri til modstand, virkede nu helt modsat og samlede sig til den ubændige rejsning imellem mine ben. Den trodsede alle deres intentioner. Jeg nød at stå magtesløs og lade dem se min blottede, stive pik foran dem. De skulle se på den. Jeg ville se dem mærke og røre pikken med den fælles begejstring og fascination, der havde afløst den tavse vrede i deres øjne.
Historien fortsætter under reklamen

Nu lod de løssluppent fingrene glide legende, drillende langs skaftet. Ind under kuglerne. Nysgerrige, undersøgte og kærtegnede de min pik og tjattede kun ind imellem på skrømt. ”Uh, det er en stiv lurerpik” så de på hinanden og fik den til at svippe opad og fjedre ud i luften.

Læs næste afsnit