Han dristede sig til at slikke op af strømpen, hvilket hun imidlertid straks straffede med pisken ned over ryggen. Han kunne ikke stoppe, og fandt sig i slagene

Forfatter: Perrenot

Det eneste, han var sådan rimelig sikker på, var, at hun var glad for rød. Han havde oplevet det før; når en person virkelig gjorde indtryk på ham, kunne han ikke huske, hvordan vedkommende egentlig så ud. Selvfølgelig kunne han huske, at hun havde lyst hår – smukt glansfuldt lidt gyldent hår, men hendes ansigt tågede gang på gang væk for ham, lige som han var ved at få det rekonstrueret. Men hun havde røde briller og en rød trøje på. Det var frustrerende, at de øjne, som i den grad havde tændt ham, ikke var til at fremkalde, men han blev alligevel varm indvendig ved at tænke på situationen.
Historien fortsætter under reklamen

En anden kropsdel kunne han dog huske meget præcist, og det var hendes fod. Han var erkendt, bevidst og fuldstændig fortabt fodfetichist. Og det havde hun tydeligvis fanget, mens de sad der. Faktisk havde hun vist gennemskuet en del. Hun morede sig tydeligvis med at føre en begavet samtale med ham og samtidigt tvinge hans opmærksomhed ned mod fødderne. Hun beholdt stilletten på den ene fod, mens den anden stillet lå let skødesløst slængt på siden. Hun sad nu med benene over kors, så han havde udblik til den nøgne fod, lidt ovenfra, lidt fra siden. Hun strakte foden, så der kom en fin krumning over vristen og strukturerne i foden trådte mere tørt og skulpturelt frem. Han havde haft lyst til at røre ved foden og kysse den. Hun vippede let med den – højrød neglelak – det fik nu, fire dage efter, stadig blodet til at suse i brystet på ham, når han tænkte tilbage på det. Smukke kvindefødder gjorde noget helt utroligt for ham – han anede ikke, hvad han skulle stille op med dem og den vældige energi, de vakte i ham. Den fod, han havde i erindringen nu, var en konstant pirring, som gjorde ham mere og mere liderlig. Ikke bare sådan nu-skal-jeg-kneppe-dig-liderlig, men en energi, der hobede sig op og som han ikke kunne få afløb for.

Hun mødte ham præcist en uge efter på samme klokkeslæt og på samme sted, og han blev mere end almindelig skuffet. At møde op i kondisko! Han forstod ingenting. Hun havde jo ellers lige vist, at hun forstod så meget om ham, men det var åbenbart bare noget, han havde bildt sig ind. Ren ønsketænkning. Hans energi var stadig bundet til fødderne, han ville pakke dem ud af disse skrækkelige fodbeskæmmende Asics-sarkofager og forgude dem. Men denne gang havde hun sat sig med et bord mellem dem, og han måtte opgive tankerne i den retning. Hændernes negle var nu røde. Velplejede og velformede røde negle på de lange slanke fingre, på skift liggende på bordet strakt lidt frem over midten af bordet rækkende imødekommende hen mod ham, og noget af tiden gestikulerende, understøttende hendes klangfulde tale. Indimellem, når hun spredte fingrene, fordi hun skulle illustrere noget, stod muskulaturen i underarmen klart frem mod huden, på en gang blød og udtrykkende vilje. På et tidspunkt havde hun siddet med hovedet i hænderne lyttende til ham, og han havde lagt mærke til, at munden havde præcist samme farve som neglene. Han havde nøje indprentet sig mundens hvælvede form og hudens fine linjer, som stod klare i den halvblanke læbestift.

Hun havde insisteret på, at mødet var omme, da der var gået en time, som sidste gang, og han var lidt usikker på, om det var en afvisning, selvom alt ved mødet havde været behageligt og talen helt klart havde bevæget sig i retning af større tillid og nærhed. Han blev bestyrket i sin usikkerhed, da hun seks dage efter med et døgns varsel, præcist, aflyste det tredje møde, med henvisning til, at hun var forkølet og jo da helst ikke skulle smitte ham. I telefonen forekom hendes stemme måske nok at være lidt påtaget nasal, men klangen kunne han nu ikke høre nogen forskel på. Det lå dybt i ham ikke at være anmassende på nogen måde, og han tog det for den afvisning, som han tolkede det til at være. Natten var et mareridt af røde negle og mund, hænder og fødder, der i et drømmesyn æggede og martrede ham. En opslidende energi i krig med sorgen over noget, der var tabt før det var givet. Han havde kun meget sjældent oplevet på den måde at være underlagt en andens lyst eller ikke lyst til at se ham igen. Han var i høj grad udsat og blottet, følte han.

Efter blot et døgn i dette limbo var han allerede udpræget mør og modløs. Hun var alt for hurtigt kommet under huden på ham, og han forstod ikke, at han havde ladet det ske. Han passede på sig selv, for han kendte jo godt sin sarte side, som han alt for tidligt i livet havde lært konsekvenserne ved at blotte. ’Er du der’ tikkede sms’en ind på præcist det tidspunkt, han troede ikke ville indfinde sig. Fraværet blev omgående til nærvær. ’Ja’ svarede han – ude af stand til at finde på noget mere begavet.

Q ’Du har mistet magten’
M ’Hvad for en magt’
Q ’Du er ved at tabe mig’
M ’Jeg ved det’
Q ’Hvad vil du gøre’
M ’Vandet til min te koger – jeg er tilbage om fem minutter’
Det giver vel sig, selv hvorfor han skrev det! Og så tog han mod til sig:
M ’Jeg vil kysse dine fødder, dine hænder og smage på din dejlige mund’
Q ’Er du sikker?’
Han blev omgående hed om ørerne og uendelig tung i hele kroppen – var det en opfordring eller – ’prøv lige noget andet’?
M ’Hvem er du egentlig?’
Q ’Så du er altså rent faktisk interesseret i mig’
M ’Ved du ikke det?’
Q ’Jeg ved, du er interesseret i mine fødder og hænder og min mund og sikkert andre kropsdele’
M ’Og er det forkert’
Q ’Det er det i høj grad ikke’
Han vred sig – hvordan fik han vendt det her – han anede ikke, hvad det var hun ville have ham til. Han følte, at han sprællede i et net og var blevet en optrædende i hendes manege, blændet af projektørerne.
M ’Hvad er din adresse?’

Hendes adresse tikkede omgående ind. Han havde truffet en beslutning. Hun måtte være en af de der, som havde brug for en mand, der kunne finde ud af at vise, hvordan klaveret spillede og han pakkede de nødvendige ting i tasken, reb, manchetter, pisk osv., og kørte ind til den angivne adresse. Han trykkede på dørklokken, hvor der stod ’Tina’. Døråbneren summede og han åbnede – tog elevatoren til 5 sal – døren stod åben. Han gik rank og målrettet ind og … gik i stå … Hun stod med ryggen til, studerende byens panorama ud af lejlighedens store gulv-til-loft-vindue i hele stuens længde. Han mistede pusten ved synet. Håret var sat op i en fast knold, hun var korsetteret skræmmende stramt ind og den velformede bag var uimodståelig i læder-pencilskirten.

Han følte sig pludselig fjollet med tasken. Hun vente sig om og gik hen mod ham, brysterne var strammet godt op af korsettet og stod i faretruende buer over korsettets kant, kun lige dækkende vorterne. De sidste dages limbo og nu dette gjorde det klart for ham, at han ikke kom til at svinge nogen pisk eller binde noget som helst. Alene det, at han havde tingene i en blå og gul hummeltaske, fik ham til at græmme sig, og hun spurgte da netop også, om han skulle til sport. Han fik mumlet et eller andet om, at det bare var noget, han havde troet han skulle bruge. Han følte en ukendt usikkerhed i hele kroppen og hendes nærværelse med en intensitet, han aldrig før havde oplevet. Hele hendes krop og væsen havde samme virkning på ham, som foden ved første møde havde haft.

’Sæt dig ned på knæ og vis mig, hvad du har i din sportstaske’. Han følte sig som en artig dreng, mens han satte sig ned, lynede tasken op og lagde tingene frem på en pæn række. ’Hvorfor har du taget de ting med hertil?’ spurgte hun, og det var med en sviende fornemmelse af ydmygelse, han måtte fortælle, hvordan han havde forestille sig, at han havde troet, at hun trængte til at blive sat på plads og at hun ville tænde på det. Men hun havde ikke nok i blot at få det forklaret, nej nu ville hun vide præcist, hvad han havde tænkt sig at gøre ved hende, og det var voldsomt nedværdigende at sidde der foran hende, at skulle uddybe sin fejltagelse. ’Kommer du snart i gang’ sagde hun. Eftersom han ikke havde vidst præcist, hvilke muligheder, lejligheden bød på, havde han heller ikke et fast billede af, hvad der skulle ske, og den slags plejede også at komme ret naturligt, når legen først var i gang, men nu sad han der og kunne ikke få spundet et sammenhængende forløb, men fik fremstammet, at han ville have bundet hende hen over klaverbænken derhenne, med arme og ben bundet ned langs benene på den.

Han havde fået ondt i nakken af at kikke op på hende og lod blikket falde ned på de tårnhøje lakstilletter. Hun beordrede ham til straks at se op igen. ’Og hvad havde du så forestillet dig at gøre ved lille mig?’ spurgte hun spydigt. Han kunne ganske enkelt ikke få det sagt, fordi magtforholdet slet ikke var til det nu i situationen. Han var ikke i rollen og kunne ikke sige de ting, han ellers så ofte havde sagt og gjort. Han forsøgte sig spædt med at sige, at han ville have sagt, at hun var liderlig. ’Prøver du på at bilde mig ind, at du havde tænkt dig at binde mig for at sige, jeg var liderlig?’. Det var tydeligt, at grænsen for, hvad hun ville finde sig i, var ved at være nået, og tingene knækkede ligeledes langsomt sammen i ham. Han kunne mærke, hvordan han begyndte at længes efter at gøre hvad som helst for at få lov at røre ved hendes ben med de klassiske strømper, slikke den ru nylon, og lakken på skoene. Men han sad stum foran hende.

Han havde aldrig prøvet andet end at være den styrende, som med kommandoer, skiftevis pirrende berøringer og slag med pisken og nogen gange fortællinger, fremkaldte liderligheden hos de kvinder, han tog under kærlig behandling. ’Tag dit tøj af’ kommanderede hun. Han tog straks tøjet af indtil underbukserne og stod lidt usikkert foran hende, som var dækket ind bag tøj og dyb mørk mascara, øjenskygge og blodrød læbestift. Hun viftede mod underbukserne og han tog dem straks af. ’Læg dig ned over klaverbænken’ beordrede hun. Han mærkede ophidselsen, idet han bøjede sit sind under hendes vilje, så pikken rejste sig mod kanten af bænken. Han følte sig ubehageligt blottet med sin røv strittende over kanten, men pikken gjorde det nødvendigt at stritte, og det var hun ikke sen til at bemærke. ’Sikken begejstring’ udbrød hun leende.

’Fortæl mig nu videre, hvad du ville have gjort’. Han sagde, at han ville have pisket hendes røv rød og varm, mens han kaldte hende en slem tøjte, der ville have pik, når hun blev våd af hans behandling. ’Ser man det, er det så dig, der er en slem tøjte, nu du ligger der med din stive pik?’. Han havde ikke gennemtænkt, at det naturligvis ville blive resultatet, og han vred sig under ydmygelsen, men fremkom dog med et svagt ’ja’. ’Tror du, du kan sige det så jeg kan høre det – sig at du er en slem tøjte’. ’Jeg er en slem tøjte’ sagde han og følte blandingen af vellyst og afsky ved sig selv. Men inden længe var han som smør og havde udnævnt sig som alt det, han tænkte hun kunne ønske sig i håb om, at hun belønnede ham.

Men hun var kun lige begyndt. Nu fattede hun pisken og lod slagene falde over hans røv. Og han havde valget mellem at tage imod med strutrøv eller ved hvert slag køre det nøgne pikhoved hen under den ru kant på bænken. For hver gang, han klagede sig, fik han lov at sige ti gange, at han var en tøs. Langsomt blev det til en ren vellyst at mærke gloheden i ballerne. Men straks, han var ved at finde nydelsen i det, væltede hun ham ned fra bænken. Liggende på maven lagde hun manchetterne om hans håndled og hæftede dem sammen. Nu stillede hun sig for hans ansigt og beordrede ham til at slikke skoene som belønning for, hvor god han havde været til at sige højt og tydeligt, hvad han var for en. Med skoldhede baller og pikken gnidende mod gulvtæppet slikkede han ivrigt ind under svangen og op langs hælen.

Han dristede sig til at slikke op af strømpen, hvilket hun imidlertid straks straffede med pisken ned over ryggen. Han kunne ikke stoppe, og fandt sig i slagene, mens han slikkede hendes ben, nu tændte han for alvor, og hun tillod ham en tid på den måde at blive belønnet og straffet samtidigt. Han tiggede og bad om at få lov at slikke hendes kusse. Han var knækket helt over og gav slip på al værdighed. Hun gik et stykke væk fra ham og skraldgrinede af ham, hvilket gjorde ham arrig og samlede hans normale jeg. Han ville kneppe hende nu, og forsøgte at rejse sig, men med manchetterne var det vanskeligt og hun var ikke sen til at få ham skubbet i gulvet med sin stillet. ’Nå – er du en uartig dreng – så må vi jo bruge skrappere midler’. Hun hev fat i hans eget hampereb, og med en stillet i ryggen på ham bandt hun hans arme så tæt sammen som muligt hele vejen op. Benene blev også bundet forsvarligt sammen.

Han var i en underlig tilstand. Han var nu reelt underlagt hendes forgodtbefindende, men han var samtidig rasende og liderlig. Han ville fastholde hende, trække hendes nederdel op og trænge ind i hendes varme våde kusse, men han var hjælpeløs, og så meget i sin liderligheds vold, at han skamløst forsøgte sig med skiftevis at tigge om at få lov at kneppe hende eller om hun dog ikke bare ville røre ved hans pik. Han blev så desperat, at han begyndte at græde. Igen lo hun højt af ham og sammenbruddet blev totalt. Han gik i opløsning og det hele tågede sammen for ham.
Historien fortsætter under reklamen

Da han kom til sig selv igen, havde hun forbarmet sig og sad på knæ bag hans ryg, mens hun trøstende aede hans kind og holdt ned om hans mave og bryst med den anden hånd. Han kom langsomt til sig selv. Hun spurgte, om han fremover ville underkaste sig hende – han var helt slap, udkørt og overgivet og sagde uden nogen følelse af egen vilje, men med inderlig hengivenhed ’Ja’.