Barbie, kapitel 32

Hele hendes krop er ødelagt og føles som et åbent sår. Og især brysterne er helt smurt ind i blod. Men endnu mere ondt gør hendes fisse
Forfatter: Kaptajn Bligh
kaptajnbligh1789@Gmail.com

Læs forrige afsnit
eller læs fra begyndelsen

Natten er kedelig for Ernst i stalden ved skovløberboligen. Som ventet dukker Patrick ikke op. Ernst beslutter, at hvis manden ikke er kommet i løbet af næste eftermiddag, vil han brække en dør op til huset, uanset hvor store skader han derved vil forvolde. For en nat mere i stalden har han absolut ikke lyst til. Og det er jo umuligt at vide, hvornår Patrick kommer tilbage med Karina.

På godset har Barbie og godsejeren talt om den mand, der af Patrick er blevet udpeget til at bebo hendes lejlighed, altså Svend. Og Warren har besluttet, at han sammen med sin slavinde vil prøve at opsøge denne mand.

Historien fortsætter under reklamen
DILDO MASTURBATOR SEXMASKINE

Ret tidligt om formiddagen kører de to afsted. Barbie nyder at være helt almindeligt påklædt, om end hun ikke bærer trusser og selvfølgeligt stadigt har det flotte metalhalsbånd på. Det glæder hende, at hun nu skal se sin lejlighed igen. Barbie har lovet godsejeren, at hun ikke på turen vil forsøge at flygte. Faktisk er tanken om flugt slet ikke faldet hende ind, før hendes Herre bringer dette på bane. Derimod håber hun, at hun, med sin Herres hjælp, kan få det svin ud af lejligheden.

Warren parkerer bilen, og Barbie viser vej op til lejligheden. De ringer på, men ingen åbner.

”Jeg tror ikke, han er derinde. Men jeg kan jo ikke vide det.” Godsejeren tænker dybt over mulighederne. ”Vi kan selvfølgeligt sparke døren ind, men jeg vil helst ikke tiltrække opmærksomhed. Og du har vel ikke en nøgle til lejligheden, når du blev ført væk på den måde?”

”Jo, det er præcist hvad jeg har, Herre.” Barbie smiler forsigtigt til sin Herre, idet hun rækker en nøgle frem mod godsejeren. ”Jeg fik jo lov til at pakke de ting, jeg ønskede at have med. Og så lagde jeg min ekstranøgle med ned sammen med det tøj, jeg pakkede.”

Warren åbner døren, og de to går ind. Barbie rynker panden, da hun ser, hvor rodet der er. Straks ser hun, at hendes dyre musikanlæg er fjernet. Det fortæller hun til godsejeren.

”Jeg kan intet se af mandens tøj. Og når han har fjernet dit musikanlæg, betyder det nok, at han er smuttet. Vi finder ham ikke her.”

Barbie beder sin Herre om tilladelse til at besøge sin familie, men Warren svarer, at det nok ikke vil være godt nu.

”Selvfølgeligt skal du på et tidspunkt have kontakt med dem igen. Senest når det aftalte år er afsluttet. Hvis du beslutter dig til at du ønsker frihed, vil du jo naturligvis være ved familien igen. Og selv hvis du vælger at forblive som min loge slavinde, vil det være nødvendigt at få orden på dine forhold her. Der er også den mulighed, at du vinder pladsen som loge slavinde nr.1. Det er lidt af en tradition, at nr. 1 har visse privilegier, deriblandt muligheden for ind i mellem at færdes udenfor sin Herres bolig. Og jeg har store forventninger om, at du kan opnå denne ærefulde position.”

Barbies hjerte banker. Dette er første gang, Warren direkte har omtalt, at deres forhold ophører, når hun har været i slaveriet i et år. Og han vil overholde aftalen. Hun jubler indvendigt. Og endnu mere får hans ord om, at han har så store forventninger til hende, Barbies følelser i kog. Hun vil så gerne gøre sin Herre stolt af hende. Men vil det nogensinde være muligt at overvinde nr. 1? I Barbies hjerne lyder tanken umulig. Den stolte kvinde virker uovervindelig.

Inden de forlader lejligheden, får Barbie lov til at tage yderligere ting med, som hun ønsker at have. Og Warren tilkalder en låsesmed, som ændrer låsen. Svend vil ikke længere have adgang dertil.

”Det er bare for en sikkerheds skyld. For jeg tror faktisk, at han har besluttet sig til, ikke mere at komme her. Jeg får en god bekendt til at holde øje med din lejlighed. Det er en mand, vi kan stole helt på.”

De kører igen sydpå. Men godsejeren overrasker Barbie, da han ikke kører direkte til godset, men derimod drejer ind i skoven. Han ønsker altså at besøge skovløberhuset. Barbie håber så meget på, at de vil møde stakkels Karina derude.

Så snart bilen stopper, kommer Ernst ud fra stalden.

”Patrick og Karina er desværre ikke kommet tilbage endnu, gamle ven. Og jeg har haft en elendig nat i stalden. Med din tilladelse vil jeg forsøge at brække en af dørene op, så jeg kan opholde mig inde i huset, mens jeg venter på dem.” Ernst hilser varmt på sin ven.

”Det er vist godt vi kom. De døre er ikke lette at brække op, så du ville være kommet på hårdt arbejde. Men huset er mit, så jeg har selvfølgeligt selv nøgler til det.” Warren smiler, og åbner huset hoveddør.

Sammen kigger de tre personer sig om i huset. Barbie bliver tæt bag sin Herre, mens Ernst undersøger andre rum.

”Næsten alt hans tøj er væk. Også toiletsager og meget andet. Jeg er bange for, at han kun kan have taget så meget med, fordi han har besluttet sig til ikke at komme her mere.” Warrens pande er rynket, og hans ansigt mørkt.

”Jeg er nået til samme slutning. Fuglen er fløjet. Han må have indset, at du ikke ville tolerere hans behandling af slavinden, og at det var sundest at komme væk. Det er forfærdeligt. Patrick er gennemført ond. Jeg vil betegne ham som værende psykopat. Karina var allerede blevet pint forfærdeligt, da jeg så hende. Og nu frygter jeg, at svinet kan finde på at ødelægge hende endnu mere.” Ernst ser rystet ud. Og samtidigt opgivende.

Warren nikker bare, og traver frem og tilbage i stuen. Han er både vred og desperat, men ser ingen mulighed. I et stykke tid er begge mænd tavse.

Pludseligt springer Ernst op. ”Der er en mulighed. Måske er det ikke noget, men jeg vil undersøge det.”

”Hvad taler du om?” spørger godsejeren ivrigt.

”For et år siden hørte jeg, at Patrick havde skaffet to unge piger til hr. Quist. Du husker vel grossereren?”

”Ja, selvfølgeligt husker jeg ham. En udmærket mand, som dyrker BDSM både seriøst og ansvarligt. Han er faktisk en af de kontakter indenfor BDSM-miljøet jeg sætter mest pris på, altså ud over jer i Logen.”

”Som sagt skaffede Patrick ham to meget unge slavinder.”

”Ja. Efter at Patrick har fået den rolle for os, er der også en del af vores andre kontakter i miljøet, der har brugt hans tjenester. Det er det, der overrasker mig. Patrick må da vide, at han n u bliver udelukket fra alle, der har forbindelse til os. Han havde en god position, som jeg ved, han har været begejstret for. Hvordan har den mand dog kunnet finde på at mishandle Karina så meget, når han må have vidst, hvor meget det ville koste ham?”

”Jeg kan jo kun gætte. Men jeg tror, han bare er så psykopatisk, og nyder processen med helt at nedbryde en kvinde så meget, at han ikke har kunnet styre sine lyster.”

”Jeg frygter, du har ret, Ernst. Og det gør mig endnu mere angst for, hvad han nu vil udsætte pigen for.”

”Enig. Jeg frygter, han ødelægger hende fuldstændigt nu. Jeg har ondt af hende. Hun har altid været så blid og føjelig. Altid forsøgt at adlyde på bedste måde.”

Warren næsten ryster af iver. ”Hvad er det, du mener, vi skal undersøge?”

”Da han afleverede de to slavinder til hr. Quist, husker jeg, at Patrick, i forbindelsen med betalingen for pigerne, solgte et lille sommerhus til Patrick. Det lå vist på Lolland, tror jeg.”

”Du mener, at Patrick kan være i det hus med Karina?” Warren er meget ophidset. ”Det skal i hvert fald undersøges.”

Godsejeren griber sin telefon, og ringer op.

Efter en kort samtale, taler han igen til Ernst.

”Du huskede rigtigt. Patrick ejer et sommerhus. Det ligger dog på Falster, men den lille misforståelse betyder ikke noget. For jeg har adressen nu.”

”Hvad gør vi så?”

”Jeg spekulerer på, om den fyr, Svend, som havde opholdt sig i Barbies lejlighed måske er dernede? Barbie har beskrevet ham som en grov fyr, der nok kan slås. Og det kan Patrick også. For en sikkerheds skyld vil jeg hente et par stærke karle på godset, og så kører vi derned.”

”Det vil blive ret sent, Warren. Vil du alligevel derned i dag? Eller vente til i morgen?”

”Vi kører, så snart vi har hentet et par mænd på godset. Jeg er næsten sikker på, at Patrick vil mishandle Karina frygteligt. Måske er han i gang med det lige nu. Så vi kan ikke vente.”

Hurtigt kører Warren til godset. To af de største karle bliver kaldt frem, og får at vide, at der kan blive lidt ballade med Patrick og en anden mand. Begge er mere end villige til at hjælpe, og sikre på, at de nok skal klare den eventuelle kamp dernede. Sammen med Godsejeren og Ernst sætter de sig ind i bilen. Barbie bliver, trods sine bønner om at komme med, beordret ind i huset.

Turen ned over Farøbroen foregår i et tempo, som politiet ikke ville have tilladt. Først da de når et skovområde, sætter Warren farten ned, mens han søger efter det rigtige hus.

”Det er det der.” Warren stopper bilen midt på den lille skovvej, uden at bekymre sig om, at vejen derved er blokeret. ”De er derinde. Se røgen fra skorstenen. Vi går resten af vejen. For det er muligt, de ikke har hørt bilen.

I sommerhuset har Svend og Patrick nået at drikke en del øl. Karina er kommet så meget til sig selv, så hun nu kan føle smerterne. Hele hendes krop er ødelagt og føles som er åbent sår. Og især brysterne er helt smurt ind i blod. Men endnu mere ondt gør hendes fisse, der føles, som om nogen holder glødende kul mod de følsomme steder. Hun er helt ude af stand til at tænke, og ved ikke, at det er det tykke lag af ekstremt stærke chili, der stadigt brænder hendes slimhinder så grusomt og også ødelægger sårene. Hendes stemme er væk, så hun kan hverken tigge om nåde eller skrige af smerte. Men hun stønner og klynker uden ophør.

”Luderen kan sgu mærke det hele igen, Patrick. Det er dejligt. Skal vi pine hende noget mere?” Svend gnider ophidset på sin lille pik, som sprøjter ud over den liggende pige.

”Det kan vi desværre ikke. Hun ville dø alt for hurtigt. Desuden er hun i så store smerter allerede, at vi ikke kan gøre det værre for hende. Din ide med chili i sårene og i fissen var supergod. De chilier vil fortsætte med at pine hende i mange timer, måske dage.”

”Ja, for hun skal sgu ikke have nogen mulighed for at rense sin luderfisse. Hør hende græde. Lyder det ikke dejligt? Jeg gætter på, at det gør endnu mere ondt på tøsen nu, end mens vi pinte hende.” Svend gnider vildt ophidset videre på sin pik, selv om den lige har sprøjtet.

Patrick griner, og klasker sin ophidsede ven på skulderen. Så begynder han igen at gentage de sætninger for slavinden, som han ønsker at prente dybt i hendes underbevidsthed:
”Du eksisterer kun for at behage din Herre.”

”Du selv betyder absolut intet.”
”Du skal adlyde enhver ordre fra din Herre, uden at tænke over, hvad ordren gør ved dig selv.”
”Smerte er en god ting. For ved at modtage smerte, glæder du din Herre.”

Den ødelagte slavinde opfatter sætningerne, og uden at hun forstår det, prentes de dybere og dybere i hendes sind.

Mens Patrick fortsætter sin hjernevask, og Svend stadigt gnubber sin pik i ophidselse over kvindens tydelige lidelser, drikker de to mænd flittigt. De er begge ret fulde nu.

Ingen af mændene opfatter i deres fuldskab, at fire mænd lusker rundt, og forsøgsvis tager i døren, som de dog finder låst. Først da døren med et brag bliver sparket op, og de fire stormer ind, opdager de, at der er ved at ske noget dramatisk. De prøver begge at springe op, men bliver holdt nede af de to stærke karle.

”Vi havde ikke behøvet hjælp, Warren. De sølle fulderikker kunne vi let have ordnet selv.”
Warren svarer ikke. Han bøjer sig ned, og undersøger sin tidligere slavindes mange skader. I første omgang er det især kvindens ødelagte bryster, han stirrer på. De er deforme, efter at hun har været hængt op så længe i den brystbondage, og der er voldsomme sår fra de to massive jernkroge, som har været mast igennem dem. Og huden er næsten flået af brysterne efter de mange, grusomme slag.

Det er Ernst, der henleder Warrens opmærksomhed på, at fissen er betydeligt mere ødelagt.

”Sårene på brysterne er selvfølgeligt slemme. Men der er endnu værre sår på og i den blødende fisse. Men lige nu tror jeg, det værste er alt det, de har smurt fissen ind i.” Han rejser sig, og bøjer sig ned over Patrick.

”Hvad er det, I har proppet op i hendes fisse, dit svin? Svar omgående, eller jeg knuser dine knæskaller.”

Patrick vil til at svare hånligt, men Svend sitrer af angst, da den rasende mand holder et koben op foran dem.

”Sennep og chili,” råber han med en hæs, drukken stemme.

”De svin,” brøler Warren. Med et spring er han ovre ved vasken, og fylder en stor skål med vand. Med et par klude vasker han hurtigt kvindens fisse, selv om hendes klynken nu bliver endnu vildere. Der er ingen tvivl om, at rengøringen er den rene tortur for hende, men skidtet skal væk. Med sammenbidte tænder holder Warren kvindens hænder væk, og arbejder desperat, mens han forsøger at lukke ørene for de lyde, der alt for tydeligt fortæller ham, hvilke djævelske smerter kvinden gennemgår. Først efter en halv time er fissen rimelig ren, så han kan stoppe. Nu ligger slavinden helt stille uden at stønne. Dog fornemmer Warren, til sin store fortrydelse, at hun stadigt er ved bevidsthed.

”Hvor ville jeg ønske, at vi havde haft Jørgen og hans lægetaske her. Så han kunne have givet hende noget beroligende. Jeg forstår simpelthen ikke, at hun ikke besvimer.” Warren ser desperat ud.

”Hun kan sgu ikke besvime. Ikke med alt det adrenalin, jeg har pumpet i hende.” Patrick griner ondt til Warren. ”Du skulle virkeligt have hørt din luder skrige. Hun fik den helt store tur.”

Warren er fuldstændigt bleg, da det går op for ham, hvor enorme smerter de to svin har tvunget Karina til at gennemgå. Ved hjælp af medicinen har de sørget for, at hun end ikke har kunnet undslippe torturen ved at besvime. Ude af sig selv af raseri, griber han det koben, som Ernst havde medbragt for eventuelt at bryde døren op. Uden tanke svinger han det af alle kræfter, og rammer den grinende mand på munden. Fyren knækker sammen, og blod og knuste tænder flyver ud af hans mund.

Samtidigt er Ernst i gang med at ringe. ”Jeg fik fat i Jørgen. Han kører omgående herned. Men der er jo en lang køretur.”

”Tak, min ven. Jeg kan vist ikke gøre ret meget mere for Karina selv, nu hvor det ætsende stads er fjernet. Jeg tør ikke gøre noget ved hendes sår. De burde nok behandles med iod, men det vil gøre forfærdeligt ondt, så jeg vil helst undgå det.” Warren lyder både træt og usikker.

”Patrick har også brug for lægehjælp. Hele hans mund er ødelagt af det slag. Hans underkæbe er helt knust. Det kan selv jeg se. De fleste af hans tænder er knust, og jeg ved ikke, om der også er skader på overkæben.” Ernst kigger betænkeligt på den skadede mand.

”Han har fået mindre end hvad han har fortjent. Jeg er fuldstændigt ligeglad med, hvor ødelagt hans ansigt er. Det beskidte svin.” Warrens rødglødende vrede høres i hvert ord. På gulvet vrider Patrick sig i store smerter. Svend står lidt derfra, fastholdt af to store karle. Hans øjne flakker usikkert.

Der går, som forventet, ret lang tid før lægen Jørgen når frem. Nu ligger Karina i en omhyggelig redt seng. Hun klynker stadigt, og er helt ved bevidsthed, om end noget omtåget. Warren har forsigtigt vasket hendes krop, men nogle af de mange sår bløder stadigt lidt.

Patrick ligger stadigt på gulvet. Ingen har forsøgt at hjælpe ham. Og Svend er lænket til en radiator.

Ernst traver utålmodigt op og ned af gulvet, mens Warren sidder og taler dæmpet og beroligende til Karina. Det er den eneste lindring, han har mulighed for at tilbyde sin tidligere slavinde.

Jørgen har været i telefonisk kontakt med Ernst under køreturen, så han er forberedt på, hvad der møder ham i sommerhuset. Han hilser lige akkurat på Ernst og Warren, før han bøjer sig ind over kvinden i sengen.

”Jeg kan forstå, at hun har modtaget store doser af adrenalin. Idet jeg hverken kender dosernes størrelse eller det præcise tidspunkt, hvor de er givet, tør jeg ikke give hende noget beroligende. Forskellige former for medicin kan skabe utilsigtede virkninger, hvis de blandes. Og jeg ville være nødt til at give hende noget meget stærkt, hvis det overhovedet skulle have nogen virkning. Så jeg kan desværre ikke mildne hendes smerter ret meget lige nu. Du har gjort et udmærket arbejde, Warren. Jeg har dog noget her, som kan mindske smerterne fra chilierne og den sennep. Du har renset slimhinderne så godt, som det var muligt for dig, Warren, men noget af det aktive stof sidder stadigt både på slimhinderne og i sårene. Jeg har en salve her, der vil fjerne virkningen af de stoffer.” Med meget forsigtige fingre, dækkede Jørgen Karinas hudløse fisse med en hvid salve. Selv i sin omtågede tilstand kunne kvinden føle, at de forfærdelige smerter dernede forsvandt. Eller i hvert fald dæmpedes så meget, at det nu var sårene på hendes mave, ryg og bryster, der føltes mest frygteligt. Hun forsøgte at takke, men der kom kun kvækkende lyde fra hendes mund.

”Det er snart midnat. Jeg tror, det vil være forsvarligt at give hende noget smertedæmpende i morgen tidligt. Og når hun så er bedøvet, kan jeg desinficere hendes sår. Egentligt er det uansvarligt ikke at behandle dem nu, men jeg tror det går. Og jeg vil meget nødigt udsætte hende for nye, alvorlige smerter, før hun har fået noget stærkt smertedæmpende.” Jørgen kigger medlidende på kvinden i sengen. ”I min bil er der en plads til en liggende patient. Læg hende derud, så kører jeg hende tilbage til dit gods, Warren.”

Warren accepterer med det samme vennens forslag.

”Jeg sætter mig om bag i bilen, så jeg er ved hende under hjemturen. Så kan Ernst køre min bil tilbage sammen med karlene.” Warren vender sig om mod den jamrende Patrick på gulvet. ”Det vil være sundest for dig, hvis du intet fortæller om, hvad der er sket her. Hvis du undlader at gøre det, vil jeg ikke forfølge dig yderligere. Men selvfølgeligt ønsker jeg absolut ingen kontakt med dig nogensinde mere. Du har naturligvis ikke længere tilladelse til at bruge skovløberhuset. Og hold dig fuldstændigt væk fra de dele af BDSM-miljøet, hvor jeg og de andre fra logen kommer. Har du forstået det?” Stemmen er afdæmpet og præcis, men virker samtidigt meget truende.

Patrick kryber sammen og tigger Warren om at hjælpe ham. Men Warren drejer bare rundt på hælen med en kort besked om, at Patrick selv må sørge for at komme på hospitalet.

Godsejeren drejer sig om mod Svend. ”Jeg har den største lyst til at give dig den samme omgang, som Patrick har fået. For ganske vist kan jeg ikke vide, hvilken rolle du har spillet i det hele. Men jeg ved, du har overværet torturen af Karina, uden at gribe ind. Du skal prise dig lykkelig for, at jeg ikke straffer dig nu. Barbie har fortalt, at du har stjålet et dyrt musikanlæg fra hendes lejlighed. Har du det her?”

Svends læber dirrer, da han fortæller, at det er i hans bil. Anlægget og enkelte andre genstande, som Svend har taget fra lejligheden, bliver flyttet over i Warrens bil. Svens håndjern bliver løsnet. Og umiddelbart derefter bliver Karina med stor forsigtighed flyttet ud på sygelejet i Jørgens store køretøj. Warren sætter sig ind, og griber hendes hånd. Forsigtigt begynder Jørgen køreturen tilbage mod godset, idet Ernst med de to karle følger lige bagved.

Selv om det er langt efter midnat, da de to biler forsigtigt kører op foran godset, sidder både Barbie og B1 og B2 oppe. Barbie har fortalt de to husslavinder om, hvad hun nåede at se, og alle tre har siddet med stor bekymring over, hvad der kan være sket for Karina. Alle tre farer ud på gårdspladsen, da de to biler ankommer.

Både Barbie og de to andre er forfærdede over, hvor svag og ødelagt Karina er. Men de får ikke lov til at tale rigtigt med kvinden. Både Jørgen og Warren kræver, at hun omgående kommer ind i en magelig seng.

”Hun vil næppe kunne sove i nat. Dertil er hendes smerter alt for store. Men det vil trods alt gavne hende at ligge så komfortabelt som muligt. Og kl. 8.00 vil jeg give hende et stærkt bedøvende middel.” Jørgen ser bekymret ud, og kigger på den lidende kvinde med stor medlidenhed.

”Det føles forfærdeligt, at jeg ikke kan gøre noget for hende.” Warren virker endnu mere urolig end lægen. Han sætter sig uden flere ord på sengekanten, og griber den ene af kvindens hænder, som han varmer mellem begge sine. Med et nik sender han de andre ud af rummet. Han ønsker at være alene med Karina, når det nu alligevel er umuligt for lægen at hjælpe hende.

Ingen sover i huset denne nat. Barbie, B1 og B2 sidder på deres værelser og snakker bekymrede. Jørgen sidder i stuen sammen med Ernst. Og Warren bliver på sengekanten ved Karinas side.

Kl. 7 begynder de tre slavinder at lave morgenmad. De føler ikke selv sult, men det er jo deres opgave at sørge for maden. Og måske kommer de til at høre nyt. De har opfattet, at Jørgen vil give Karina noget bedøvende kl. 8, og måske vil de derefter få lidt at vide om hendes tilstand. Det håber de på. Men mere end noget andet, håber de, at kvinden ville komme sig og blive fuldstændig sund igen.

Ernst og Jørgen indtager morgenmaden i tavshed. Denne morgen spiser slavinderne deres morgenmåltid i køkkenet. Og Warren ønsker ikke at forlade Karina.

Straks efter maden går Herrerne ind i det store soveværelse, hvor Karina stadigt ligger. De kan meget tydeligt både høre og se, hvor dårligt hun har det. Lægen gør en sprøjte klar, spritter lidt af på en af kvindens arme, og giver hende så bedøvelsen. I løbet af få minutter sover patienten. For første gang i meget lang tid har hun fred.

Jørgen, Ernst og Warren kigger sammenbidt på hinanden. Alle er forbitrede og urolige.

”Hun vil sove i mange timer nu. Jeg vil bruge tiden til at rense hendes sår og se, om der er mere, jeg kan gøre.” Jørgen går i gang med arbejdet. Det er en omfattende opgave, idet hele kvindens krop er dækket af sår, men lægen koncentrerer sig om de større skader. Alle sår bliver renset, og mange af dem kræver også en del sting. Han arbejder i to timer, og er lige blevet færdig, da kvinden begynder at bevæge sig uroligt. I løbet af ½ time kommer hun helt til bevidsthed. De smertestillende og beroligende midler hun har modtaget, virker stadigt, så hun klynker kun lidt. Derimod er hun meget omtåget, og kan ikke besvare de spørgsmål, som Warren forsøger at stille hende.

”Hun vil næppe kunne fortælle os noget om dagene hos Patrick før tidligst i morgen. Og vi må regne med, at hendes hjerne kan være stærkt påvirket af de forfærdelige oplevelser.” Jørgen skifter mellem at se Warren og Ernst i øjnene. ”Jeg bliver på godset. Mine assistenter kan godt passe min praksis i mellemtiden. Og jeg forventer, at Karina meget let kan få brug for yderligere lægehjælp. Men lige nu er der ikke noget, jeg kan gøre for hende. Hun trænger mere til ro, hvile og tryghed end noget andet.”

”Tak min ven,” kommer det varmt fra godsejeren. ”Jeg vil altid være i gæld til dig efter din hjælp her. Jeg fik lidt at spise, mens du behandlede hende, så nu vil jeg blive hos hende. Måske kan hun opfatte det som en slags after care, at jeg bliver siddende ved hende. Jeg håber i det mindste, at hun vil føle sig tryg ved det.”

Warren sætter sig igen på sengen og tager den ene af Karinas hænder i sine. Og denne gang sender slavinden ham et blegt smil.

I de følgende uger er livet på godset helt forandret. Warren viger ikke fra sygeværelset, og der stilles ingen krav til de 3 slavinder bortset fra almindelige huslige pligter. Langsomt, meget langsomt, begynder Karina at blive stærkere, og kan nu fortælle om tiden hos Patrick. Selv om de alle har set de forfærdelige sår, chokerer det dem alligevel, hvor grusom hans behandling af hende har været. De forstår, at kun held er skyld i, at hun stadigt lever.

Karina opfører sig som en skræmt kanin. Hun kryber ind til Warren, så snart hun har mulighed for det, og slipper ham kun meget nødigt. Og hver gang han spørger hende om noget, svarer hun med de sætninger, som Patrick har indprentet i hendes sind:

”Mit eneste ønske er at behage min Herre.”

”Jeg er selv uden værdi. Kun i at tjene Herren er jeg noget værd.”

”Hvad der sker med mig, betyder ikke noget.”

Warren kommenterer ikke overfor slavinden hendes måde at svare på, men da han er alene med Jørgen, kan han ikke holde sin forbitrelse tilbage:

”Jeg forstår jo godt, hvad der er sket. Patrick har hjernevasket hende efter det, nogle tilhængere af hårdt slaveri kalder den hurtige metode. Han har indprentet de meninger i hendes hjerne under frygtelig tortur. Måske var han allerede begyndt, før han flygtede fra skovløberhuset. Det må han næsten være. For normalt tager det 2 til 4 uger, selv efter den hurtige metode.”

”Ja, men vi ved jo begge, hvor svag og modtagelig Karina altid har været. Hun har nok været lettere end de fleste at præge med de opfattelser, han mente hun skulle hjernevaskes med. Medmindre du er tilfreds med, at hun har de indstillinger, venter der dig et enormt arbejde med at få hendes hjerne til at fungere normalt igen.”

”Du ved jo udmærket, at jeg aldrig har brudt mig om hjernevaskede slavinder. Stor lydighed er flot, men jeg har intet ønske om, at kvinden skal være ødelagt.”

Efterhånden bliver Karina så rask, at hun kan gå rundt i huset, og langsomt begynder hun at deltage i det huslige arbejde, som ellers mest har påhvilet B1 og B2. Hun har dog stadigt en tendens til meget, meget nødigt at ville forlade Warren.

En dag, hvor alle fire slavinder får lov til at spise sammen med husets Herre, stiller Warren et spørgsmål til Karina:
”Du er jo nu så rask, at det er rimeligt at bede dig om at træffe en beslutning af stor betydning for din fremtidige tilværelse. Hvordan ønsker du det skal være fremover? Ønsker du at være fri, og at flytte fra godset? Eller vil du blive her som min slavinde? Eller har du andre ideer?”

Barbie kan se, hvordan Karinas læber bæver. ”Må jeg blive her, Herre? Der er intet, jeg ønsker højere.”

Usikkerhed og lykkelig forventning blandes i kvindens følsomme ansigt.

Warren rejser sig, og lægger en blid arm omkring kvinden.

”Naturligvis må du blive her. Og jeg er lykkelig fordi dette er dit ønske. Du kan dog ikke blive min Logeslavinde. Den plads optager nr. 3.” Godsejeren peger på Barbie. ”Men du kan blive her som husslavinde. I første omgang kalder jeg dig blot B3, men måske kan jeg senere finde både et andet navn og en anden benævnelse for det du er, for jeg forventer, at din rolle vil blive anderledes end B1 og B2. Tættere knyttet til mig.”

Aldrig tidligere har Barbie set den ofte angste og bekymrede slavinde være så lykkelig, og da Herren anbringer et smukt halsbånd omkring hendes hals, stråler hendes øjne.

Lægen Jørgen undersøger Karinas bryster. De er meget ødelagte og hængende efter mishandlingen med den stramme bondage og langvarige ophængning, hvor hendes kropsvægt har trukket dem unaturligt lange.

”Der er vel kun to muligheder for at gøre kvinden smuk igen. Du kan indsætte to helt enorme implantater i brysterne, som kan holde dem oppe. Men jeg tvivler på, hendes ryg er stærk nok til i længden at bære vægten af så enorme, kunstige bryster. Den anden mulighed er, at du lader mig reducere hendes bryststørrelse lidt, og derved give brysterne en smukkere facon.”

Warren kigger sin slavinde i øjnene, idet han svarer. ”Jeg tror, som du, at endnu større bryster kun vil ødelægge hende. Hvis det er i orden med B3, vil jeg synes, du skal give hende den brystreducerende operation du taler om, hvis du mener, du derved kan gøre hendes bryster flottere.”

”Det er naturligvis i orden. Min krop tilhører min Herre.”

Warrens ansigt bliver stramt. ”Prøv at bekæmpe de tanker, som Patrick har indprentet dig, B3. Vi taler her om noget, der blivende vil ændre dit udseende, og det er vigtigt for mig at vide, hvad du selv ønsker?”
Historien fortsætter under reklamen

SEXMASKINER PUMPER SEXGYNGER BONDAGE

Det er slet ikke let. Karina er ude af stand til at forestille sig, at hun kan have selvstændige ønsker, der omhandler hende og ikke udelukkende Herrens behov. Men efter lange samtaler føler Warren sig sikker på, at hans søde slavinde virkeligt ønsker mindre, men smukkere bryster.

Og en uge senere gennemfører Jørgen en yderst vellykket operation på Karinas lidt deforme bryster.

Læs næste afsnit

GIV STJERNER:
1 Stjerne2 Stjerner3 Stjerner4 Stjerner5 Stjerner (85 har stemt, 4,33 af 5)
Loading...
SKRIV EN KOMMENTAR
KLIK HER!

2 kommentarer

  1. Glædes pigen

    16/04/2021 kl 23:20

    Forsat kanon historie virkelig spænden og elsker de fleste af dine historier har siden feb/marts ventet spændt om fredagen på en ny historie fra dig.

    Glæder mig forsat til at høre de sidste i serien og hvad du ellers finder på

    1+
    • Kaptajn Bligh

      20/04/2021 kl 9:28 - som svar på Glædes pigen

      Takker meget.

      Jeg håber, at også de sidste fire kapitler vil glæde dig.

      1+

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.