Brysterne gør vildt ondt, og de er fuldstændigt sorte, fordi de stramme reb har spærret fuldstændigt for blodomløbet

Forfatter: Kaptajn Bligh
kaptajnbligh1789@Gmail.com
Læs forrige afsnit
eller læs fra begyndelsen

Jeg er fuldstændigt nedbrudt efter behandlingen hos Lemond og dennes slavinde, og desuden seksuelt udmattet efter oplevelserne hos Jørgen og Ernst. Derfor er det med stor lettelse, at jeg hører min Herre sige, at jeg ikke denne dag vil blive brugt seksuelt. Og Han holder ord. Hele dagen får jeg lov til at gå rundt. Jeg bruger det meste af tiden til at snakke med de 6 slavinder, som efterhånden er blevet mine gode veninder. De er alle meget nysgerrige efter at høre, hvad jeg har oplevet. Og efter aftensmaden går jeg tidligt i seng.

Den lange, rolige søvn gør godt. Næste morgen har jeg det meget bedre.

Ved morgenbordet rækken Warren mig et smukt armbånd og matchende øreringe.

”Jeg har kun hørt rosende omtale af dig, i forbindelse med dine besøg hos Ernst, Jørgen og Lemond. Du har på alle måder opført dig som den perfekte nr. 3. Som en lydig slavinde og som en dygtig og villig sexslavinde. De siger alle, at de har haft skønne oplevelser med dig. Derfor får du disse smykker. En halskæde ville jo ingen mening give, eftersom du altid skal båre mit halsbånd.”

Jeg takker Herren. Det varmer mig indvendigt, at min Herre betænker mig med så smukke gaver. Jeg kigger på ham med strålende, fugtige øjne. At have Warren som Herre føles pragtfuldt. I dette sekund er jeg fuldstændigt lykkelig.

Som jeg sidder der ved det lækre morgenbord, som jeg denne morgen deler med min Herre, de 2 husslavinder og de 4 haveslavinder, er jeg iført en smuk, let hvid kjole. Meget kort, men ikke direkte et pornokostume. Før jeg blev slavinde, kunne jeg nok have fundet på at bære den, selv om jeg jo så ville have båret små trusser eller en lille G-streng under den. Det må jeg naturligvis ikke som slavinde. Min fisse er forfærdelig øm som en byld efter den megen sex jeg har deltaget igennem de seneste dage, men selv de smerter kan ikke ødelække den fuldstændige lykke jeg føler. Alting er pragtfuldt nu. Dog håber jeg ikke, at Herren kræver sex af mig i dag.

Der går en dejlig måned. Jeg kan ikke nægte, at jeg nyder min tilværelse på godset. Kun sjældent overvejer jeg selve det, at jeg jo er blevet tvunget ind i dette slaveri. Og jeg tænker slet ikke på at flygte. Derimod snakker jeg af og til med B1 og B2 om, hvad jeg skal vælge, når mit år i slaveri er overstået, og jeg frit kan vælge mit liv. Det frister at blive fri, at se min familie og venner igen og at kunne genoptage min karriere som model og skuespiller. Hvis dette er muligt, nu mine bryster er blevet så gigantiske?

Men samtidigt føler jeg, at det vil blive et stort savn ikke længere at føle en magtfuld Herres kontrol.

Vi har lige overstået morgenmaden.

Det banker på døren, og B1 åbner. Hun kommer tilbage sammen med Ernst. Fabrikanten er rød i ansigtet, og hans vrede er meget tydelig.

Uden at afvente spørgsmål fra Warren, taler gæsten vredt og højt: ”Den er helt gal, Warren. Patrick har på ingen måder respekteret hvad du har sagt til ham. Og jeg ved jo, at du har advaret ham 2 gange. Først da han tog Karina med sig herfra. Og anden gang da du besøgte ham i hytten, efter at Jørgen havde fortalt, hvor skadet Karina havde været dengang. Jeg så hende jo ganske vist ikke dengang, men jeg har næsten lige set hende. Og hun er forfærdeligt ødelagt. Hun kryber rundt som en pisket hund, og der er dybe ar af piskeslag på hele hendes krop.”

Ernst hiver efter vejret, før han fortsætter. ”Jeg forbød Patrick at straffe hende yderligere. Det har jeg selvfølgeligt ikke beføjelser til at gøre, og jeg er bestemt ikke sikker på, at han vil adlyde min ordre. Men jeg fortalte ham, at jeg ville gå direkte til dig. Han så faktisk hverken bange ud eller skamfuld. Mere vred og trodsig. Han lignede en mand, der kunne finde på at straffe hende nu, bare for at trodse mig.”

Ernst ryster af vrede. Hans stemme dirrer.

Warren farer op. Hans ansigt er sort af raseri.

”Det er vel en måned siden, Barbie og jeg besøgte Patrick. Dengang syntes jeg ikke, at skaderne på Karina var helt så forfærdelige som Jørgen havde beskrevet. Men alligevel var det tydeligt, at Patrick havde mishandlet slavinden. Og det fortjener Karina ikke. Jeg beordrede ham meget direkte til at vise slavinden større mildhed og overbærenhed, selv hvis hun skulle fejle. Hvis hun nu er så ødelagt, som du siger, så trodser det svin mig fuldstændigt. Og vi ved jo alle, hvilken grusomhed han indeholder. Hvis han ikke respekterer min ordre, kan han finde på at ødelægge slavinden på måder, som selv middelalderens torturmestre ville misunde ham. Han skal stoppes nu. Kom Ernst, vi kører derud med det samme. Jeg tror trods alt ikke at han tør trodse mig, hvis jeg kræver at få Karina udleveret. Han taber jo meget, hvis han mister forbindelsen til os. Og jeg kan også ramme ham på andre måder.

”Jeg er ikke sikker på, vi kan nå det, Warren. Han sagde, at de skulle ud og køre en tur. Da jeg pressede ham, sagde han, at han ville være tilbage i overmorgen.”

Warren prøver straks at ringe. To gange. Tre gange.

”Han svarer ikke. Sandsynligvis er det sandt, at han er taget afsted, sådan som han havde fortalt dig.” Min Herre er mørkerød i ansigtet og vandrer oprevet frem og tilbage gennem rummet.

”Ja, det frygter jeg. Men jeg synes, vi skal gøre ALT for at prøve at hjælpe pigen. Hvis det er i orden med dig, vil jeg med det samme køre tilbage til skovridderhuset. Dels for at undersøge, om Patrick eventuelt er derude, og bare undlader at tage telefonen. Dels for at møde ham med det samme, hvis han rent faktisk er på den tur. Er det sidste tilfældet, så ringer jeg omgående til dig, når de kommer tilbage.” Ernst er lige så ophidset som min Herre, men det virker, som om han tænker klarere

Warren lægger en arm omkring gæstens skuldre. ”Tak, min ven. Det betyder meget for mig, at vi får kontakt til Patrick, og i endnu højere grad til Karina, så hurtigt som dette er muligt. Vi kan jo ikke vide, hvor meget mad Patrick har derude, så tag for en sikkerheds skyld noget med fra køkkenet. Det kan blive en kedelig vagt derude, så det er stort af dig, at du vil gøre det.

Ernst skynder sig at pakke noget ned i en pose, og snart efter kører han afsted.

Der er ingen ved skovriderboligen, da han når derud. Ernst undersøger staldbygningen, men allerede da han ser, at bilen ikke holder foran huset, føler han sig sikker på, at der ingen er herude.

Han ser sig om efter et passende sted at opholde sig, til Patrick kommer tilbage. Men der er intet egnet. Han bliver nødt til at komme ind i huset. Men husets tre døre er låst, og alle vinduer er spærret med tremmer. Huset er som en fæstning. Ernst rykker i dørene, men erkender, at han kun med meget store anstrengelser vil kunne bryde ind.

”Det er ikke det værd. Jeg må indrette mig i stalden. I det mindste er der hø derude. Og også vand. Det bliver ikke rart, men jeg klarer det,” tænker manden, og går roligt tilbage til stalden. I hvert fald frem til dagen efter, vil han kunne tåle det primitive ophold.

Patrick kører afsted med Karina på bagsædet.

”Bildørene er sikrede. De kan ikke åbnes, før jeg gør det herovrefra. Så du behøves ikke spilde tiden på at overveje at flygte, din elendige luder. Det er din skyld, at jeg sikkert ikke kan tjene penge på at udvælge slavinder til Logen længere. Og at jeg måtte forlade det hus, jeg har lånt af Warren, og efterlade en masse af mine ting derude. For jeg kan ikke komme tilbage til det sted mere.” Patrick stemme er dæmpet, men selve hans ro virker afsindigt truende. ”Men du skal ikke glæde dig for meget. Jeg ejer et sommerhus på et meget øde sted, og når vi kommer derned, skal du komme til at betale for, al den skade du er skyld i.”

Karina begynder at græde, og trækker vejret i hulkende stød. Den seneste måned har været så forfærdelig, hvor hun er blevet pisket og torteret på andre måder hver eneste dag. Hun har længe været knækket, berøvet al håb og alle selvstændige tanker, men nu fornemmer hun, at Patrick vil gøre det hele endnu værre. Hun stirrer ud af bilen. Hvis hun kunne få døren op, ville hun kaste sig ud, selv om han kører omkring 100 km i timen. Risikoen for at dø i flugtforsøget skræmmer hende ikke. Døden ville være en befrielse.

Karina ser, at Patrick trykker på sin telefon. Hun kan høre alt hvad begge parter siger.

”Hej Svend. Det sker nu. Du skal omgående ud af luderens lejlighed. Mit venskab med det rige svin hernede er forbi, og vi må regne med, at Barbie fortæller, at Warren kan finde dig deroppe. Pak dine ting, og hvad du ellers ønsker fra lejligheden, og kom ned til sommerhuset. Omgående. Jeg ved ikke, hvor lang tid du har.”

Der bliver kun udvekslet enkelte korte sætninger, før samtalen stopper. I det samme ser Karina, at bilen kører ud på en bro. Hun genkender Farøbroen. De er altså på vej til Falster. Eller måske videre til Møn eller Lolland.

Bilen fortsætter måske 20 minutter længere, men passerer ikke flere broer. De er altså stadigt på Falster. Så drejer de fra asfaltvejen og bumper ned ad en meget lille skovvej. Der er kun skov, ingen huse, før de stopper foran et lille, meget skjult sommerhus.

”Så er vi fremme, luder. Her skal du opleve, hvad straf virkeligt betyder. Jeg lover dig, at din personlighed vil blive ændret fuldstændigt i løbet af den næste uge. Der sker mærkelige ting med en kvinde, bare smerterne er hårde nok. Hidtil har du jo udelukkende oplevet milde ting.” Patrick griner ondt.

Karina skælver vildt. Hun har svært ved at holde sig oprejst. Den seneste måned har været umulig at udholde, og hun er allerede fuldstændigt nedbrudt. Og nu står hendes bøddel og siger, at det hele bliver meget værre. Skamfuldt opdager hun, at pis driver ned af hendes inderlår.

”Nå, du står bare og pisser på jorden. Jeg skal fandeme lære dig, at du skal tigge om lov til at tisse, skide eller hvad du nu skal gøre. Og jeg kan med sikkerhed love dig, at du bliver en lydig slavinde. Når jeg er færdig med dig, vil du ikke engang KUNNE gøre noget uden min tilladelse. Så meget vil din hjerne ændre sig. Inden ret længe kommer Svend, og så går vi i gang. Han elsker at se en kvinde vride sig under pisken næsten lige så meget, som jeg gør. Og han er fuld af gode ideer til, hvordan man kan pine kvinder på nye, onde måder. Der kan selv jeg slet ikke følge med.” Patricks iskolde ondskab lammer Karina.

Der går omtrent to timer, før en bil bremser foran huset. Svend træder ud og hilser hjerteligt på Patrick.

”Nå, så skete det til sidst. Du har afbrudt din kontakt med Warren og Logen.”

”Ja. Sådan måtte det jo gå. Det var praktisk at kende dem, og jeg har tjent godt på dem. Men du ved jo, at jeg hader at krybe for sådan nogle rige svin. Så i længden kunne det ikke gå. Nu skete det på grund af luderen der. Warren har krævet, at jeg er blid overfor hende. Men hun trænger til at blive knækket. Og det gør vi nu. Når hun er fuldstændigt nedbrudt, og ikke længere kan så meget som tænke på at gøre modstand eller at svigte mig, kan vi flytte til byen.” Patrick stirrer sadistisk på Karina. ”Jeg har nogle forbindelser i Odense, hvor vi kan leve godt. Nogle fyre der gerne vil købe slavinder, når de er fuldstændigt hjernevaskede og uden undtagelse adlyder enhver ordre. Så vi kan begynde med at sælge luderen der. Bagefter finder vi 3-4 nye tøser, som vi kan optræne.”

Svend griner fornøjet. ”Efter den hurtige metode, går jeg ud fra?”

”Nemlig. Man KAN godt optræne en slavinde efter den langsomme metode. Konstant rette hendes fejl og hendes forkerte tankegang, samtidigt med at man isolerer hende fra al skadelig påvirkning. Det virker, men det er sgu både for langsomt og for kedeligt.” Patrick griner overlegent. ”Det er meget sjovere at udsætte tøserne for så vild tortur, at deres hjerner brænder helt sammen. Når de er i den tilstand, tager de mod enhver påvirkning, man præsenterer dem for. Og i løbet af en eller to uger, kan de slet ikke tænke en selvstændig tanke mere. De adlyder på alle måder. Blindt og uden egne ønsker eller tanker.”

”Ja, det har jeg sgu set. Kan du huske hende den fede luder, du fik til at stikke glødende kul op i sin egen fisse?” Svend gned sig over den lille bule i sine bukser, godt liderlig ved tanken.

”Det kan jeg. Når pigerne har været helt nedbrudt og er blevet hjernevasket til, at kun Herrens ønsker og ordrer betyder noget, kan man sgu få dem til at skære patterne af sig selv eller prikke øjnene ud på dem selv, uden at de tøver.” Han kigger over på Karina. ”Om en uge, eller senest to, så vil din luderhjerne også fungere sådan. Glæder det dig ikke, at du nu omsider kan blive en virkelig slavinde, hvis du altså overlever?”

Karinas knæ banker mod hinanden. Hun føler, hun skal kaste op, og synker hjælpeløst sammen på gulvet.

Hun får ikke lov til at ligge længe på gulvet. Spark fra de to mænd bringer hende tilbage til den forfærdelige virkelighed.

”Tag tøjet af, luder.”

Patricks hårde kommando får Karina til at vågne rigtigt op. Hun adlyder, så hurtigt som det er muligt med de rystende hænder, og sekunder senere står hun nøgen mellem sine to bødler. Hendes hænder bliver bundet stramt på ryggen. Derefter laver de to mænd en meget stram brystbondage på de enorme patter. Karina skriger af smerte, da rebene bliver strammet af alle mændenes kræfter. Hun føler, at hendes bryster svulmer op, da blodet ikke længere frit kan strømme tilbage. De står nu frem fra hendes brystkasse som to fodbolde, adskilt fra brystkassen af den lille ”fod” af hårdt indsnøret bryst bag de stramme reb. Karina ser, at brysterne med det samme begynder at skifte farve. Inden ret længe vil de være lilla, næsten sorte, ved hun. Hun har enkelte gange hos Warren haft sine bryster snøret ind i brystbondager, men aldrig så stramt som nu. Hun vrider sig i smerte. Rebene skærer dybt ind i hendes kød.

Mens de to mænd lavede bryst bondagen, havde de lagt to reb ind under den. Nu ser Karina mændene forbinde rebene med en talje, der hænger ned fra loftet. Og med en fjernbetjening trækker Patrick op i rebet, så Karina kun akkurat kan støtte en lille smule med tåspidserne. Langt det meste af hendes vægt bæres nu af brysterne. Det føles, som om brysterne skal flås løs fra hendes krop. Desperat forsøger hun at støtte så meget som muligt på gulvet med sine tåspidser. Svend ser det, og tramper hende ondskabsfuldt over tæerne med sine støvler. Karina skriger højt.

”Skrig du bare, kujon. Der er selvfølgeligt ingen grund til at skrige, bare fordi du bliver trådt over tæerne. Men lige om lidt vil du få grund til at skrige. Det lover jeg dig. Og mens du skriger, kan du jo passende tænke over, at det der sker nu, kun vil være en blid opstart. Smerterne bliver meget værre senere. Værre end du på nogen måde kan forestille dig det.” Patrick griner hånende af hendes tydelige angst.

Patrick går hen til et bord, hvor en mængde SM-udstyr ligger fremme. Han berører mange redskaber, næsten kælent. Så udvælger han to.

”Hvilken vil du helst bruge først?” Han rækker en flettet læderpisk og et langt, smidigt spanskrør af rattan frem mod Svend. Denne griber spanskrøret. Det er lidt mere end en centimeter tykt, men alligevel yderst bøjeligt.

”Det har du vist haft i saltvand?”

”Ja, jeg nåede at give det en time, mens vi ventede på dig. Det gør jo slagene bedre.”

”Ja, bestemt. Når et spanskrør er så tykt, og samtidigt spændstigt, og så tilmed har den ekstra vægt fra vandet, så vil det give helt utroligt flotte dobbeltstriber på tøsen. Du ved jo, hvor meget jeg elsker at pynte piger på den måde.

”Det ved jeg. Og du er en mester til det. Men læderpisken kan nu lave endnu dybere sår.” Patrick kysser den grusomme pisk.

”Jeg håber, hun er sejere, end hun ser ud til. For det vil sgu være træls, hvis hun besvimer med det samme.”

”Det får hun ikke lov til. Jeg har en lille forsyning af adrenalin her.” Patrick henter en lille boks med kanyler. ”Måske dør hun, men med et par skud adrenalin, kan hun sgu ikke besvime.

Svend laver en lille jubeldans, og gnider sig igen liderligt på den lille bule i sine bukser.

”Når du allerede er så liderlig, kan du lige så godt smide tøjet nu. For så sprøjter din pik sgu helt af sig selv, når tøsen skriger og danser under slagene.” Patrick griner til sin ven, og begynder selv at smide tøjet.

Snart er de to onde mænd fuldstændigt nøgne. Karina ser forbavset, at Svend har langt den mindste pik hun nogensinde har set. Endda meget mindre end Ernsts, som hun ellers har opfattet som en miniaturepik.

Men lige nu er det selvfølgeligt fuldstændigt ligegyldigt, for det virker slet ikke som om mændene vil kneppe hende. Det er torturen og hendes lidelser, de tænder på.

”Nu skal hun danse. Hvor vil du stå, Svend?” spørger Patrick grinende.

Svend stiller sig, så han har mulighed for at slå på Karinas forside. Patrick trækker på skuldrene, og stiller sig klar ud for hendes ryg og røv.

Svend svinger det tykke og lange spanskrør helt tilbage, og Karina når at høre en hvislen, da torturinstumentet farer gennem luften. Så føler hun en brændende smerte i sin mave.

Hun farer sammen og skriger skingert af smerte. Hun hopper ud til siden, og hænger nu helt i brysterne, hvilket næsten gør lige så ondt. Hun forsøger at støtte på tæerne igen, men lige da hun mener at have fået fodfæste, hører hun en lidt anderledes pivende lyd bag sig, lige før pisken skærer sig ind i det øverste af hendes ryg. Snerten snor sig rundt om hendes krop, og en lille hård læderplade, der sidder yderst på snerten, rammer siden af hendes utroligt opsvulmede, misfarvede patter.

Karinas første skrig er ikke helt ophørt, men nu skriger hun endnu højere. Og igen hænger hun udelukkende i patterne.

Det næste slag fra spanskrøret rammer direkte mod de hårdtpumpede bryster. Smerten her er endnu værre end det havde været fra de to første slag. Panisk forsøger Karina at dreje sig væk fra Svend af angst for, at han vil slå hende på de ømme bryster igen. Patrick ler højt, og den grusomme pisk skærer sig ind brysterne et sekund senere. Slaget fra den er meget tungere end det fra spanskrøret, og Karina føler det som om hendes bryster bliver knust. Og i det samme rammer det hårde spanskrør hendes bløde røv.

I et roligt, malende tempo skiftes de to mænd til at ramme hende. Karina fornemmer hurtigt, at det er helt ligegyldigt, hvordan hun vender kroppen, for smerterne er lige grusomme, uanset hvordan hun står. Og det meste af tiden når hendes tæer alligevel kun lige at røre jorden, før det næste slag rammer, og får hende til at flytte fødderne.

Alligevel stopper Patrick ret hurtigt afstraffelsen. Hun er vel blevet ramt af 10 slag fra hvert af redskaberne. Karina hiver efter luft. På grund af slagene, har hun næsten ikke kunnet trække vejret, og nogle gange har de tunge slag direkte banket luften ud af hende.

”Jeg gider sgu ikke se hende hoppe rundt som en reje.” Han griber fjernbetjeningen, og Karina føler, hun bliver hevet lidt højere op. Nu hænger hun, så brysterne bærer hele hendes vægt. Selv om hele hendes krop brænder af smerter, føler hun alligevel samtidigt smerterne fra det grusomme træk i hendes ødelagte patter. ”Vil de for altid være ødelagte?” spekulerer hun.

Hun kigger ned ad sig. Kan kun se brysterne, men bliver forfærdet over, hvor dybt de fire slag, to fra hvert af redskaberne, har skåret sig ind i huden. Der er to helt lige dobbeltlinjer fra spanskrøret, og to opsvulmede striber fra den tunge pisk. Disse to striber bløder meget. Ingen tvivl om at pisken har flækket huden. Og de brændende smerter fra hendes mave, som er skjult af brysterne og fra hele bagsiden fortæller hende, at de steder har de samme skader. Tårer og snot løber ned over hendes ansigt, og hun ved godt, at en sø af urin ligger på gulvet under hende.

”Lad os slå til denne gang, Patrick. Nu skal tøsen ikke have alle de pauser. Lad os tæske hende så meget, vi overhovedet kan,” lyder det hæst fra Svend. Hans stemme er hæs af ophidselse.

”Den er jeg med på, Svend. Og vi fortsætter, til kællingen holder kæft.” Han griner råt. ”Nu ved du det, luder. Skrig bare videre, hvis du gerne vil have flere tæsk. Jeg lover, at vi stopper, hvis du holder kæft.”

Kan hun tro på ham? Nok ikke. Men hun har ingen andre muligheder. Karina beslutter sig til, at hun ikke vil skrige.

Det første slag fra spanskrøret rammer hen over det allerøverste af forsiden af lårene. Hun føler, at også selve fissen bliver ramt, selv om den jo er lidt beskyttet af lårene. Og et halv sekund senere rammer pisken hendes balder. Snerten snor sig rundt om hende, og den hårde plade eksploderer direkte på klitoris.

Karina skriger som et slagtet dyr. Alle tanker om at holde skrigene tilbage er væk. Smerterne er så enorme. Så totale. Har pisken rykket klitoris af hende? Hun håber det næsten. For ellers vil de vel bare ramme den igen og den grusomme smerte vil komme igen.

Men allerede mens hun tænker denne tanke, rammer fire nye slag hendes krop. De to mænd finder ind i et samarbejde, hvor Svend med det grusomme spanskrør hver gang rammer hendes patter, der nu er dækket af blødende sår, og Patrick pisker hendes ligeledes blødende røv, men så grusomt, at de fleste af slagene også rammer direkte ind i hendes fisse.

Kvindens krop svajer frem og tilbage i de reb, der har snøret hendes ødelagte bryster så grusomt sammen. Hun skriger og skriger, og bider sig både i læberne og tungen, så blodet nu også strømmer ud af hendes mund. Hendes øjne er vildt opspærrede, men hun ser intet. Hører heller ikke mere. I hendes lille, isolerede verden eksisterer kun smerte. Hun synes, det fortsætter i det uendelige, selv om det i virkeligheden varer under 10 minutter. Hendes sidste skrig er så hæse og ødelagte, at de knapt kan høres. Og så glider den nedbrudte kvinde ind i en barmhjertig, sort verden, hvor smerten ikke kan nå hende.

”Hun besvimede sgu. Men hun holdt nu til mere, end jeg havde regnet med.” Svend griner fornøjet. Hans pik stritter vildt, og han fornemmer, at den ville have sprøjtet sekunder senere, hvis han havde kunnet fortsætte torturen af kvinden. Intet i hele verden ophidser ham så meget.

”Ja, hun er ikke så svag, som jeg havde forventet. Dejligt for os, men selvfølgeligt lidt uheldigt for hende. Hold kæft hvor skal vi pine hende, når vi har givet hende en sprøjte med adrenalin.”

”Ender det så ikke bare med, at hun dør?”

”Måske. Det kan det jo gøre. Men som du selv sagde, holder hun til ret meget. Jeg tror sgu, vi kan pine hende rigtigt længe, uden at hun dør. Og selvom jeg ville kunne få gode penge for hende som nedbrudt slavinde, så løber jeg sgu risikoen. Fryden ved at pine hende rigtigt er sgu alle pengene værd.”

”Skønt at du ser sådan på det, Patrick. Det her bliver helt skønt. Giver du hende sprøjten nu? Og hvor mange sprøjter kan man give en luder?” Svend dirrer af iver.

”Absolut kun en, siger ham lægen jeg kender. Men jeg vil nu forsøge, om man kan vække hende endnu en gang med en anden sprøjte.” Patrick smiler sadistisk ved tanken om alt det, han vil kunne udsætte Karina for.

Han sætter sprøjten i kvindens arm, og trykker væsken ind i hende.

Uklar sanser Karina, at hun ligger på et trægulv. Så aner hun, med sit stadigt uklare syn, at Patrick og Svend sidder lige foran hende. Og alle smerterne fra de utalligepiske- og spanskrørslag, der alle har efterladt ophovnede og ofte blødende striber, rammer hendes nervesystem. Hun begynder at græde og jamre sig.

”Hvorfor hyler du, tøs? Jeg har lige givet dig noget, så du meget bedre kan tåle behandlingen.” Patrick holder den tomme sprøjte frem.

”Har han bedøvet mig?” tænker Karina. ”Men det kan da ikke passe? Det gør jo sindssygt ondt over det hele.” Selv om hun prøver at holde det tilbage, undslipper et skrig hendes blødende mund, da hun vil dreje sig lidt, og smerterne derved bliver meget værre.

Brysterne gør vildt ondt, og de er fuldstændigt sorte, fordi de stramme reb har spærret fuldstændigt for blodomløbet. Karina er næsten taknemmelig, da Patrick begynder at løsne de grusomt stramme reb. Dog skriger hun højt, da de inderste reb løsnes, for smerterne stiger vildt, da blodet igen begynder at cirkulere. Karina ser skræmt på, hvor dybe sårene er både på brysterne, på maven og på fissen. Og fornemmelsen i ryggen siger hende, at den sikkert er lige så ødelagt.

”Jeg er jo alt for mild overfor mine slavinder.” Patrick ser ud, som om han mener hvad han siger. ”Så jeg vil give dig en stor gave luder. Hvad vil du helst slippe for i den næste del af afstraffelsen? Piske eller spanskrør?”

Karina kigger skræmt på de to redskaber, han holder frem mod hende. Hun føler stadigt hver eneste sår fra de to torturinstrumenter. Hun ryster over det hele, og kryber sammen på gulvet.

”Gider du ikke svare?” Patrick skriger hende ned i ansigtet. Et sekund senere svinger han pisken ned mod hendes skælvende krop. Han lægger alle kræfter i slaget. Og før hun sanser det, rammer han hende også med et frygteligt slag med spanskrøret.

”Begge to,” hulker Karina hjælpeløst på gulvet. Der sker ikke noget med det samme, og nu samler Karina sig nok til at forstå, hvad hun har gjort. Hun kunne være sluppet for et af de forfærdelige redskaber. Nu straffer han hende da endnu mere for hendes frækhed. Forbavset ser hun, at han smiler.

”Nå så tøsen er bange for både spanskrør og pisk? Egentligt burde jeg straffe dig ekstra, men det er jo lidt svært, i betragtning af alt det, jeg har planlagt til dig allerede. Men du skal få dit ønske opfyldt. For jeg vil sgu vise dig, at det kan gøre endnu mere ondt på andre måder. Jeg håber, du kan lide spændende og afvekslende tortur?”

Karina svarer ikke. Hun ligger lammet af skræk. Men når dog at føle en slags lettelse over, at hun nu hverken skal piskes eller have spanskrør. Det må dog gøre det hele lidt lettere, tænker hun.

Patrick dirigerer Svend, som binder hende stramt. Nogle af rebene bliver forbundet med to taljer, og hurtigt hejses hun op, så hun hænger under en af de vandrette træbjælker fra spærene. Svend hopper op på en stol, og binder hende fast til bjælken. Hun hænger med ansigtet nedad, og de blødende patter dingler ned mod mændene.

Svend træder helt hen til hende. Hans ansigt er kun lidt under hendes, og da han går derhen, strejfer hans hår akkurat hendes enorme bryster. ”Jeg ramte jo de patter en del gange lige før. Og det fryder mig nu. For så er de meget mere følsomme, end hvis de ikke var dækket af sår. Selv om det vi vil gøre nu, nok ikke helt ville kunne kaldes tortur normalt, så tror jeg, det er det, når brysterne er dækket af så mange sår.”

Han griner hånligt, træder et skridt tilbage, og hamrer så en knytnæve ind i det højre bryst forfra, så det gynger op mod hendes mave. I samme sekund rammer Patrick det andet fra den anden side, så det svinger op og rammer hende i ansigtet.

De to mænd bokser løs på Karinas dinglende patter, som om det er boksebolde. Oftest på hver sit bryst, men ind imellem rammes det samme bryst af to modsatrettede slag samtidigt, så Karina føler det blive knust mellem to knytnæver.

I begyndelsen kan Karina trods alt føle, at det gør mindre ondt end piskningen tidligere. Men efterhånden som mændene fortsætter, og alle sårene springer op, stiger smerterne til det uudholdelige. Hun skriger uden ophør.

Og nu begynder Patrick at tale til hende i korte sætninger:

”Du er en slavinde, og din eneste opgave er at adlyde din Herres ordrer.”

”Du har ingen tanker eller følelser selv. Dit eneste ønske er at behage din Herre.”

”Ingen straf er for hård. Det er din pligt at modtage den straf, din Herre behager at give dig.”

”Du er hans ejendom, og han kan gøre ALT med dig. Også dræbe dig, hvis det behager ham.”

”Glæd dig over at modtage smerter. For derved glæder du din Herre.”

”Du kan intet foretage dig, uden Herrens tilladelse eller ordre.”

Disse og lignende sætninger forsætter næsten uden pause. Og mændene fortsætter med at hamre løs på hendes bryster, til de begge er fuldstændigt udmattede. Karina har ikke længere nogen fornemmelse af, hvor mange slag hun har fået, men det har været langt over 1000. Begge bryster er egentligt helt blåsorte, men samtidigt er de dækkede af blod. Også de to mænd er oversmurt af blod, som er sprøjtet ned på dem. Mange steder er huden flået af brysterne.
Historien fortsætter under reklamen

Rystende af anstrengelse synker de to mænd omkuld i lænestolene. Karina hænger i sin smertetåge, og sanser kun langsomt, at torturen er stoppet.

Læs næste afsnit

5 kommentarer

1. Naevia

   04/04/2021 kl 19:32

   Wow virkelige spændende afsnit, det er helt tydeligt atPatrick virkelige er ude at skide nu på grund af hans afvisning af Warrens ordrer, glæder mig til at læse videre og jeg håber på at Barbie hjælper til for at finde Karina igen

   1+

   Besvar kommentar
   • Kaptajn Bligh

     06/04/2021 kl 14:45 - som svar på Naevia

     Hej Naevia

      

     Ja, Patrick er nok i problemer på langt sigt, altså når Warren får fingre i ham. Men lige nu er det selvfølgeligt Karina, som har frygtelige problemer.

      

     Du har jo ønsket et kig ind i afslutningen af serien, så om få minutter sender jeg dig det, der indtil nu er skrevet af de afsluttende kapitler. Det ser ud til, at serien ialt kommer til at bestå af 36 kapitler

     2+

     Besvar kommentar
     • Anonym

       09/04/2021 kl 2:32 - som svar på Kaptajn Bligh

       Nice min kære kaptajn

       Jeg håber på tortur så Patrick selv kan smage på hans egen medicin, det vil blive sjovt

       0

       Besvar kommentar
2. Anonym

   03/04/2021 kl 10:41

   Det var et meget barskt afsnit, da Patrick kom ind i billedet igen. Men godt skrevet, som altid

   1+

   Besvar kommentar
   • Kaptajn Bligh

     04/04/2021 kl 10:45 - som svar på

     Ja, dette kapitel og det næste hører afgjort til i den barske ende. Men det har karakteren Patrick jo lagt op til gennem hele serien. Tak for rosen.

     2+

     Besvar kommentar