Jeg lader maskinen suge længere denne gang, og min stenhårde pik er ved at sprøjte i ophidselse over hvor grusom torturen er for hende

Forfatter: Kaptajn Bligh

Denne novelle er opdigtet, men skrevet ud fra 3 personer, der i virkeligheden er præcis som de beskrives her, og bruger de i novellen brugte navne som deres Nick i BDSM-verden.

Det vil blive en dejlig dag. Det føler jeg mig fuldstændigt overbevist om. Aniara, en kvinde med den rette masochistiske indstilling skal komme kl. 13.00, og jeg har forberedt noget helt særligt til hende.

Aniara tænder i særlig grad på tortur af hendes lille fisse, og jeg vil da med største fornøjelse opfylde hendes ønsker. Det vil jeg altid. Men i dag er noget specielt. For jeg har lige købt en spændende ting over nettet. En ting, som jeg selvfølgelig altid gerne ville bruge på Aniara, men som jeg i dag i helt særlig grad glæder mig til at demonstrere for kvinden.

Jeg har nemlig fået en specielt sadistisk ide til, hvordan den skal anvendes lige på hende. Faktisk kan jeg slet ikke forestille mig en bedre måde, på hvilken jeg kan opfylde hendes masochistiske lyster og selv få afløb for min sadisme. Dagen vil blive hård for Aniara, men jeg stoler på, at hun vil undlade at bruge sit stopord. Hun har indtil nu vist sig rigtig god til at udholde endog rigtig store smerter, uden at ty til denne redning, og jeg føler mig helt sikker på, at karakteren af den tortur, jeg har planlagt for hende, vil tiltale
hende meget.

Så snart Aniara ankommer, spørger jeg hende, om hun er klar til at lade mig udføre en særlig smertefuld behandling af hendes fisse. Plus en lille smule, hvor jeg vil bruge hendes bryster. Hun spørger mig, hvad behandlingen går ud på, men det vil jeg ikke fortælle.

Hun plager lidt for at få det at vide, og siger, at hun gerne vil udholde rigtigt meget for at glæde mig, men at jeg jo også ved, at der er enkelte ting, hun ikke tillader, og hvor hun omgående vil bruge sit stopord. Jeg forsikrer hende om, at jeg er helt sikker på, at det drejer sig om en type smerter, som hun er villig til at modtage. Men at jeg har planer om, at det skal blive hårdt for hende, så jeg er meget i tvivl om, at hun kan klare det. Udtrykket på Aniaras ansigt viser tydeligt, at jeg har valgt mine ord helt rigtigt. Hun er klar til at bevise, at jeg tager fejl. Denne gang vil Aniara virkeligt kæmpe med sig selv, og næsten sluge enhver
intensitet af smerter, for at bevise, at jeg har undervurderet hende.

Jeg smiler skjult. Det er jo præcist den reaktion jeg håber at skabe. Nu er alt klart til en dejlig leg. Dejlig for mig. Smertefuld i en utrolig grad for Aniara, men forhåbentlig dejlig samtidig. Hun er så meget masochist, at hun kun fuldt ud kan tilfredsstilles af rigtigt hårde smerter. Smerter, som de fleste andre kvinder ville betragte som grusom mishandling. Som helt sikkert vil få Aniara til at skrige højt af smerte. Men alligevel nyde det.

Med masochistens accept påbegynder jeg den session, der skal bringe hende til hendes yderste grænse, hvad modtagelse af smerter angår. Og med en kvinde, der i flere år har været underlagt sadisten Sheila, vil det kræve en hel del. Dog er jeg helt sikker på, at netop det jeg har planlagt, vil kunne føre hende endnu længere ud i de skønne, dybrøde smertetåger, end selv de værste ting, som Sheila har udsat hende for.

”Klæd dig af, din billige luder. Nu skal du fandeme bruges på en måde, som du vil kunne mærke. Ikke så blødsødent, som når Sheila leger med dig.”

Aniara skal til at protestere over at jeg kalder Sheila blødsøden, men et blik på mit ansigt, og på den smidige cane i min hånd, overbeviser hende om, at hun nok ikke skal være besværlig.

Ikke at det ville betyde noget, tænker jeg med et ironisk smil. Jeg har jo i forvejen planlagt at påføre hende så mange smerter, som det på nogen måde er muligt at få hende til at modtage. Det vil kun være begrænset af 2 faktorer. Enten at hun vælger at bruge sit stopord. Det gør Aniara ind i mellem, men det er næsten kun overfor TYPEN af smerter, faktisk aldrig på grund af intensiteten. Og tilmed har jeg provokeret hende, så jeg føler mig sikker på, at hun vil kæmpe som en løvinde for at jeg ikke må tvinge ordet ”agurk” ud af hendes mund. Den anden faktor, der kan standse den dejlige leg er, hvis hun besvimer på grund af smerterne. Men jeg roser mig af at være god til at aflæse en masochist. Til at kunne føre hende helt ud til
kanten af besvimelse, og så nå at stoppe, så hun ikke kan blive skånet på den måde. Min pik er stenhård ved tanken om de ting, jeg om et øjeblik vil gøre mod kvinden, når hun ligger bundet og forsvarsløs på den tunge, solide massagebriks, hvor jeg har planlagt, at torturen skal udføres.

Efter et øjeblik står Aniara nøgen foran mig. En flot, moden kvinde, erfaren og meget hårdfør masochist. Men også sadist. Hun har selv fortalt om, at hun mange gange havde tæsket løs på mandlige masochisters nosser, til de var svulmet op til en størrelse som tennisbolde, før det stakkels offer til sidst fik fred, når han mistede bevidstheden. Og om de ufattelige smerter hun har påført de samme fyres pikke. Men nu er det mest som masochist, at hun optræder.

Hun er en sportstrænet kvinde, og har stadigt gode bryster. Selv om det helt klart er tortur mod hendes fisse, der tænder hende mest, skal de fyldige bryster nu også have en omgang.

”Nå, lille tøs. Nu har du jo så mange gange fortalt om de ting, du har gjort mod forskellige mænds pikke og nosser. Ting der er så hårde, at selv jeg uvægerligt krydsede benene, når du fortalte. I dag skal du få smerter, der fuldt og helt bliver lige så slemme. For det tror jeg trods alt aldrig Sheila har givet dig.”

Måske kan hun i mit ansigt aflæse, at jeg næsten er høj på tanken om de vilde smerter, jeg nu vil påføre hende. Jeg synes i hvert fald at se lidt frygt i hendes øjne. Men afgjort også forventning og ophidselse. Jeg kender Aniara så godt, at jeg ved, at tanken om, at de kommende smerter er af en type, hun aldrig har prøvet før, og måske hårdere end nogensinde, gør kvinden svimmel af liderlighed.

Jeg henter en computer i et andet rum. Den har stået tændt med Skype åbent.
”Sig goddag til din faste sadist, Aniara. Sheila har ønsket at se det hele. Hun vil være sikker på, at jeg ikke lader dig slippe for let.”

”Goddag tøs,” lyder det fra computeren. ”Jeg kan se, du er nøgen, og klar til at modtage smerterne. Jeg har aftalt med Herren, hvordan han skal indlede sessionen. Resten har han selv valgt, uden min indblanding. Men jeg må indrømme, at jeg er vild med hans ide. Jeg håber bare, at han udfører den hårdt nok. Det vil være en skam at ødelægge en så sexet og ophidsende ide om helt geniale smerter, ved at være mild og skånsom. Men han har lovet, at han vil prøve at påføre dig så hårde smerter, som det er muligt. Og jeg
forventer, at du gør mig ære, og HELT undlader at bruge dit stopord.”

Stemmen fra computeren lød hård, og tålte helt tydeligt ingen modsigelser.
”Sheila, jeg vil gøre mit yderste, for at gøre Dig tilfreds. Men du ved jo, at jeg, selv overfor dig, ind i mellem bruger mit stopord, når den type smerter du vælger er af en type, jeg ikke kan acceptere. Som den gang du ønskede at lave huller til piercinger i mine skamlæber, ved at brænde dem ud med glødende metalstænger.”

”Jeg mener bestemt, at den type smerter, Herren har planlagt, vil falde inden for det, du vil acceptere. Det jeg tænker på, er kun, om du vil lade ham fortsætte længe nok. Så længe, at smerterne RIGTIGT kan overtage dig. For jeg tror, at det han har planlagt, kan sende dig helt vildt langt ud i smertetågerne, hvis du bare ikke ødelægger det med dit stopord.” Nu var der også varme og hengivenhed i stemmen. Men det krævende skinnede tydeligt igennem.

Aniara smilede mod computerens kamera. ”Jeg lover dig, at forudsat at jeg kan acceptere den form for tortur, Han ønsker at anvende, vil jeg ikke bruge mit stopord. Det bliver alene Ham, eller dig, der bestemmer, hvornår torturen stopper.”

Jeg kigger på Aniaras ansigt. Hun har afgivet et løfte, og jeg er overbevist om, at hun ville kæmpe med sig selv til det yderste, for at holde løftet.

Med et saligt smil smider jeg bukserne. Min pik er af en betragtelig størrelse, og tanken om det der skal til at ske, nu forstærket af Aniaras pragtfulde løfte, er gået lige i pikken på mig. Den er ved at sprænges, og havde været frygteligt i klemme i mine bukser. Tilfreds iagttager jeg Aniaras anerkendende ansigtsudtryk, idet hun ser størrelsen på pikken.

”Hænderne om bag nakken, tøs. Og hold så stillingen, medens du får de kussespark, som Sheila har fortalt mig, du er så vant til, som indledning til en session.”
Historien fortsætter under reklamen

Aniara ranker sig, med hænderne bag nakken. Hendes bryster tunge og fyldige, og ser godt ud i den stilling.

Af sig selv har hun stillet sig med ret spredte ben, så jeg har let ved at ramme hendes fisse med min fod.

Jeg stiller mig lige foran hende, og kigger hende i øjnene. Forventer at se frygt, men det er der slet ikke i de brune øjne. Så hæver jeg knæet og lader underbenet svirpe op, så mine tæer og det forreste af min vrist hamrer ind i hendes ubeskyttede fisse. Aniara krummer sig sammen, men bliver stående. Og efter et kort øjeblik retter hun sig op igen.

Sparket må have været for blødt. Men Sheila har fortalt, at Aniara sagtens kan klare 10 kussespark som indledning til andre smerter, og det antal skal hun få. Og indvendigt bestemmer jeg mig til, at hun efter hvert af de 9 andre spark nok skal komme til at ligge og rulle rundt på gulvet, lammet i smerter.

Jeg sparker igen, og gør mig umage for at foden skal ramme hele fissen, også de mest følsomme dele øverst i revnen.

Det er ikke så let at ramme der, og selv om hun denne gang skriger lidt, og står krummet sammen meget længere, lægger hun sig ikke ned. Og da hun retter sig op, kigger hun mig direkte i øjnene. Hvad er det, jeg ser der? Triumf? Eller en lille udfordring til mig?

Det er jo aldrig meningen, at kvinden skal tage skade. Så jeg kan ikke få mig til at sparke af al kraft, selv om Sheila har fortalt, at det er Aniara vant til fra deres sessioner. Men hun skal ikke stå og triumfere. Jeg sparker meget hårdere, end ved de to første spark.

Aniara skriger højt, og hendes hænder farer frem fra deres position bag nakken. Hun krummer sig sammen og står længe og stønner. Men så indtager hun igen stillingen, med spredte ben, mellem hvilke jeg kan se, at hendes fisse er svulmet op, og har fået meget mørkerøde farver. Den modige masochist er klar til flere spark i sin blottede fisse.

På en gang med ærgrelse og samtidigt med beundring må jeg erkende, at jeg ikke i denne stilling kan sparke hende hårdt nok til, at hun helt mister selvkontrollen.

”Læg dig på gulvet på alle 4. Med benene godt spredt. Du kender jo stillingen.”
Der er ærgrelse i kvindens ansigt. Måske havde hun håbet, at jeg ikke ville tvinge hende ned i den stilling.

Og håbet at hun kunne ”vinde”. Kunne blive stående, på trods af sparkene. Aniara ved fra sessionerne med Sheila, at de spark der kommer nu, dem kan hun ikke klare.

Jeg stiller mig bag hende. I denne stilling er det endnu lettere at ramme fissen. Og især er fordelen, at jeg hver gang vil ramme området omkring klitoris med det forreste af foden, og koncentrere kraften der.

Hvor hårdt tør jeg sparke? Som hun ligger der, vil jeg næsten kunne sparke hende ud ad vinduet, hvis jeg sparker til. Jeg lader foden svirpe opad, og mærker til min fryd, at den rammer helt rigtigt. Mine tæer smadrer ind i hendes strittende klitoris. Hun skriger højt, og krummer sig sammen. Men hun støtter stadigt på knæ og albuer. Imponerende at hun klarer smerterne fra det spark. Som mand kan jeg jo ikke nøjagtigt forestille mig, hvor ondt det gør. Næppe så ondt, som hvis jeg selv havde modtaget et spark i nosserne.

Men det er sikkert slemt nok alligevel. Jeg smiler anerkendende til masochisten. Hun er sej. Det lover rigtig godt for resten af sessionen. Hun vil jo blive udsat for smerter, der er meget, meget værre, men det at hun er så sej, og idet hun samtidigt har lovet sin normale Sadist, ikke at bruge sit stopord, gør, at jeg har håb om, at jeg vil få mulighed for at afprøve al den tortur, jeg har planlagt.

”Så spark hende da rigtigt, svagpisser. De små tjat kan tøsen sgu ikke mærke. Spark nu til, mand.” Det er Sheilas kommanderende stemme over Skype.

Aniaras fisse er stadigt udstillet, lige foran min fod. Hun kan åbenbart tåle mosten, Jeg svinger benet godt tilbage, og hamrer min fod direkte ind i den misfarvede fisse, hvor skamlæberne allerede er meget opsvulmede. Jeg mærker, hvor godt sparket rammer, og næsten sender kvindens krop fremad som en fodbold. Hun skriger højt af smerter, og vælter om på siden, hvor hun krummer sig sammen i fosterstilling.
Hun fortsætter med at hulke, og hendes ene hånd søger ned i fissen, som om hun tror, hun kan dæmpe smerterne. Så kigger hun op på mig. Jeg mener at se ærgrelse i øjnene. Hun havde håbet at kunne holde stillingen, hvis jeg blev ved med at holde igen med mine spark. Men når jeg sparker så hårdt, ved hun, at det er umuligt. Sheila kan sparke hende ned at ligge, næsten hver gang hun rammer fissen, når Aniara knæler. Når hun står op, plejer hun at kunne klare smerterne. Så samler hun sig, og kommer op på knæ og albuer.

Igen beundrer jeg hende indvendigt. Kvinden VED at de vil komme flere spark, mindst lige så hårde. Og at smerterne kun vil stige og stige, i takt med at fissen bliver mere og mere ødelagt. Et sekund er jeg ved at overveje, om jeg skal sparke LIDT mindre hårdt. Men så husker jeg Aniara egne fortællinger om hendes tortur mod mænds nosser og pikke. Hvordan hun har sparket en mand, næsten i det uendelige. Og slået hårdt på hans nosser med en tung trækølle. Hun nævnte et antal slag, så højt, at jeg umuligt kunne tro, at det er muligt for nogen mand at blive slået så voldsomt, uden at besvime længe inden bare halvdelen af slagene har ramt de smadrede nosser. Men Aniara virker ærlig. Så jeg tror faktisk på, at hun har torteret
mænd så vildt.

I sammenligning med dette, er mine 10 planlagte fissespark jo ingenting. Så hun skal ikke skånes. Jeg sparker igen, og føler, at jeg måske rammer endnu hårdere denne gang. Dette bekræfter hendes vilde skrig, medens hun krummer sig sammen nede på gulvet. Denne gang tager det længere, før hun kommer på plads.

Ved hvert af de følgende spark, er det nødvendigt, at jeg hårdt kommanderer hende på plads. Nu kan jeg se i hendes øjne, hvor nødigt hun vil op i den stilling med de spredte ben, med sikker viden om, at den grusomme smerte kommer igen. Men hun skal naturligvis ikke slippe, og først da det sidste, ekstra hårde spark har sendt hende ned at ligge, fortvivlet grædende, får hun lov til at ligge lidt, medens jeg kigger til det udstyr jeg har planlagt at bruge på hende i resten af sessionen. Jeg har 2 dildoer liggende. Den ene er helt almindelig, medens jeg har forbedret den anden på en ondskabsfuld måde. Jeg tager den almindelige dildo
med mig, men lader den anden ligge. Og det specielle redskab, der er kernen i mine planer, tager jeg selvfølgelig heller ikke med. Aniara skal ikke vide, hvad der skal ske med hende. Ikke endnu.

Jeg kommer ind til kvinden, der stadigt ligger på gulvet, med tårerne løbende ned ad kinderne, hvor makeup har skabt sorte streger, medens hun desperat gnider sin ømme fisse. Skamlæberne er voldsomt opsvulmede.

”Se her, tøs. Det er den her, der skal bruges, til at give dig smerter resten af dagen. Den her, og en anden, der kun er lidt anderledes.”

Hulkende tager Aniara dildoen i hånden. Den er helt almindelig, ikke meget større end en almindelig pik, og der er heller ikke metalringe på, så den ville kunne give elektriske stød. Hun forstår ikke, hvordan jeg agter at bruge den.

”Tøsen skreg jo en del, allerede her under opvarmningen. Jeg kan tænke mig, at når det rigtigt begynder at gøre ondt, vil du have svært ved ikke at bide dig i læber og tunge. Lad os prøve med den her.” Jeg rækker en åben gag. Det er en ring, der tvinger hendes mund til at stå helt åben, og som er forsynet med et stort hul, så jeg stadigt kan mundkneppe hende, hvis jeg skulle få lyst til det. Jeg strammer remmene til bag hendes nakke.

”Prøv om du kan sige dit stopord, tøs”
Der kommer lyde ud af munden på hende, og med lidt god vilje, kan det vel godt opfattes som ordet
”Agurk.” Hun vil kunne bruge sit stopord, så jeg kan gå videre.

”Op på den massagebriks,” kommanderer jeg, og peger på en tung briks, hvor jeg har løftet den forreste plade et stykke op, så hun halvvejs kommer til at sidde, med overkroppen løftet en del op. Jeg binder hendes krop meget stramt fast med 2 bagagestrammere, så hun ikke kan rykke selve kroppen en millimeter. Derpå fastgør jeg hendes arme til to stolper bag hendes hoved, og spreder hendes ben ud, med krummede knæ, så de kan fastgøres til to stolper ud for midten af briksen. Hun ligger nu med vidt spredte ben, i en stilling, hvor fissen står så åben, at jeg uden at berøre den, kan se direkte op i hendes skede.

Lidt flere remme til arme og ben, samt en rem rundt om hendes pande. Nu kan Aniara stort set ikke bevæge andet end fingre og tæer. Vigtigst er, at kroppen og fissen overhovedet ikke kan rykkes, uanset hvor vilde smerter, jeg sender ind i den. Min pik er ved at sprøjte af ren fryd over kvindens totale hjælpeløshed, og ved tanken om de ubegrænsede smerter, hun meget snart vil blive udsat for. Et sekund overvejer jeg at springe op på briksen, og gennemkneppe min fange. Men jeg overvinder mig selv, og gemmer den fornøjelse til senere, når hendes fisse er 100 gange mere øm end nu. Til den tid vil det være en vild, sadistisk fornøjelse at kneppe hende fra sans og samling. Forudsat, at hun er ved bevidsthed på det
tidspunkt.

”Så min tøs. Nu begynder din tortur, og som lovet, vil jeg bruge den dildo, jeg viste dig til det første.”
Jeg kan se, at Aniara ikke forstår noget. Og hvordan skulle hun da også kunne det?

Jeg går ind og henter det redskab, jeg har glædet mig til at bruge på hende. Min nyindkøbte
kneppemaskine.

Hun gør store øjne idet hun ser den, men virker på ingen måde skræmt. Formodentligt tror hun, at maskinen bare skal pirre hende, medens jeg torterer hende med andre redskaber. Men hun skal snart blive klogere.

Jeg spænder den dildo på, som hun har set, og anbringer maskinen mellem hendes spredte lår, indstillet, så dildoen peger skråt opad, mod min masochists dejlige, tunge patter. Hun ser endnu mere forbavset ud, givetvis over, at dildoen ikke skulle ind i hendes fisse. Jeg tænder maskinen, og langsomt kører armen fremad, og dildoen skubber den ene pat lidt opad. Jeg slukker den igen, og flytter den en smule nærmere.

Denne gang rammer dildoen det højre bryst nedefra, og løfter det op fra kroppen. Jeg øger hastigheden en smule, og nyder at se det tunge bryst hoppe op og ned, i takt med maskinens rytme. Det ser sjovt ud, så jeg lader bare maskinen køre.

Men jeg er blevet vildt liderlig, og griber fat i hendes tykke skamlæber, der allerede er skilt flot ad, på grund af hendes stilling. Jeg klemmer og ælter dem hårdt, og nyder at høre hende stønne. Så spreder jeg hudfolderne øverst i fissen, og blotter Aniaras temmelig store klitoris. Uden hensyn til hendes klynken, masserer jeg den langt hårdere, end jeg ville gøre det, hvis formålet var at give hende nydelse. Hun stønner og klynker lidt, men RIGTIGT ondt gør det åbenbart ikke.

Klitorissen er stor, men af hensyn til det jeg vil gøre senere, ønsker jeg den endnu større. Jeg sætter en plastic form over den, og tilslutter min lille, elektriske vakuumpumpe. Selv om den lyder som en svag akvariepumpe, og kun pumper luften ud gennem en meget tynd gummislange, ved jeg af erfaring med min egen pik, at undertrykket bliver uudholdeligt, hvis man bare lader den blive ved med at suge. Og hendes klitoris er jo nok en del mere sart og følsom end min pik. Alligevel lader jeg bare maskinen pumpe løs, indtil Aniara skriger højt af smerte. Jeg kigger hende drillende i øjnene, og står et øjeblik helt stille, før jeg lukker ventilen og slukker for pumpen. Nu suges der ikke mere, men undertrykket må være frygteligt inde i
beholderen. Klitorissen er allerede trukket unaturligt langt op i glasset, og Aniara vrider sig af smerte, og beder mig lukke luft ind. Det er meget svært at opfatte hendes ord gennem gummiringen, men jeg forstår hende dog. Men griner bare, og siger, at trykket er som det skal være.

Jeg forsøger at forestille mig hendes smerter, men som mand kan jeg det naturligvis ikke rigtigt. Men den grotesk opsvulmede klitoris og hendes forvredne ansigt, fortæller mig, at det gør rigtigt, rigtigt ondt. Dejligt.

I andre tilfælde, hvor jeg havde ønske om at gøre en kvindes klitoris så stor som muligt, ville jeg nok have nøjes med et svagere undertryk, og så ladet beholderen sidde på rigtigt længe. Men nu har jeg brug for, at den ”lille” tap skal vokse meget hurtigt. Og desuden er det jo også min plan at påføre især hendes fisse de stærkest tænkelige pinsler. Så at hun græder af smerter fra sit allermest følsomme organ, er jo bare en fryd. Og hendes skrig, gråd og bønner går lige i pikken på mig. Den er så opsvulmet og stenhård, at man næsten skulle tro, at den også har været en tur i et vakuumrør.

”Sheila. Han flår min klit ud af min krop. Han suger dobbelt så hårdt som du gjorde det i sidste måned. Vil du ikke godt sige, at han skal være lidt mindre grusom?”

”Nej Aniara. Det lyder som om Han har fundet det rigtige undertryk. Jeg må se at købe sådan en elektrisk pumpe, så jeg kan suge din klitoris lige så hårdt, når vi leger.” Den onde latter fra Sheila viser, i hvor høj grad hun nyder det hele, og hvor meget Aniaras smerteskrig har ophidset hende. Jeg har jo ofte fået fortalt, at en af Sheilas største kilder til seksuel glæde netop er Aniaras skrig af smerte. Og selv om Aniara er ægte masochist, og bestemt selv ønsker at smerterne skal gøres så store som det på nogen måde er muligt, er hun samtidigt typen, der skriger højt, når torturen rigtigt tager fat. Til Sheilas store fryd, har denne sadist fortalt mig. Og i dag er det mig, der kan frydes ved kvindens fortvivlede smerteskrig.

Fornøjet kigger jeg på den klare cylinder med hendes vildt opsvulmede klitoris. Den skal nok være dejligt stor og brugbar, når jeg vil tortere den senere. Så kigger jeg op på hendes højre bryst, der stadigt hopper op og ned, for hvert skub fra gummipikken, som kneppemaskinen rytmisk førte op, så den løftede brystet.

Maskinen er rigtig god, og kan trinvist indstilles til enhver hastighed. Lige fra at bevæge sig frem i slow motion, til at køre med 300 stød i minuttet, vildere end nogen mand kan kneppe en kvinde.

Jeg kigger ned i Aniaras øjne, idet jeg skruer op for hastigheden. Et hurtigt blik sikrer, at jeg rammer den

ønskede hastighed. 200 slag i minuttet. Nu er der ikke tale om, at brystet bliver løftet op. Næ, det bliver slået brutalt, igen, igen og igen. Dildoen rammer brystet, når det er på vej ned fra det forrige stød.
Kneppemaskinen tæver hendes ene pat, så den hopper op og ned. Jeg kan se, at brystet omgående begynder at blive blåt og sort der hvor maskinen tæsker ind mod det.

”Av, av, av. Stop den maskine. Den smadrer mit bryst”
Grinende kigger jeg på, at spidsen af dildoen tæver hendes højre bryst. Jeg lader den fortsætte et stykke tid, før jeg slukker for den. Aniara vrider sig i sine reb. Hendes ene bryst er helt blå sort på undersiden, men selv om hun klynker og protesterer, er der en glød i hendes øjne. Der er ingen tvivl om, at oplevelsen af, at en, for hende, fremmed mand afstraffer hende, og er fuldstændigt ligeglad med hendes bønner om nåde, har ophidset hende. Og det samme har selve smerterne. Jeg ved, at Aniara er virkelig masochist, og
at hun opnår sin største ophidselse gennem hårde smerter. Normalt tænder hun kun på tortur udført af Sheila, som hun rigtigt elsker. Men indimellem udlåner Sheila hende til fremmede mænd, og nu er det altså min tur. Og aftalen med Sheila er, at hun skal have den helt store tur. Sheila er vildt begejstret for min ide, og ønsker at se sin masochist presset ud til de yderste grænser, og gerne lidt længere. Så jeg har frie hænder, kun begrænset af Aniaras mulighed for at bruge sit stopord. Forhåbentligt kan hun udholde torturen, og som lovet undlade brugen af ordet.

Jeg drejer kneppemaskinen, så den kan hamre op mod det venstre bryst, og starter den stille og roligt. Men da vinklen og afstanden er præcis rigtig, skruer jeg op. Først til 200 slag i minuttet ligesom før. Hun klynker lidt, men jeg har hende mistænkt for at nyde smerten rigtigt meget. Og så nemt skal hun ikke slippe. Jeg skruer helt op, og maskinen kører på højeste hastighed, 300 slag i minuttet.

Det er en fryd at stå og se på, at hendes bryst bliver gennemtæsket af maskinen. Normalt er min yndlingstortur af bryster at bruge min yndlings cane, en rund pleksiglas stav, eller spændstige spanskrør i forskellige tykkelser. De redskaber giver så smukke linjer, og jeg ved, at den sviende smerte i huden simpelthen er det værste for modtageren. Men denne mekaniske gennembankning af hendes bryst i en vanvittig hastighed er pragtfuld, og selv om jeg ved at Aniara er sej, skriger hun et par gange af smerte, før hun får kontrol over sig selv. Først da det venstre bryst har fået en klart hårdere omgang end det højre, stopper jeg og trækker maskinen lidt tilbage, og folder den ned, så dildoen nu peger ind mellem masochistens ben.

Fra computeren lyder Sheilas begejstrede tilråb:
”Så fik dine patter sgu rigtigt tæsk i dag. Hvis det ikke var fordi Herren har planlagt endnu bedre ting, ville jeg have bedt ham lade maskinen køre, medens han spiste frokost. Hvordan tror du, dine patter ville se ud efter så voldsomme tæsk i en halv eller hel time?”

Den bundne masochist har svært ved at svare på grund af kneblen, men får alligevel sagt:
”De ville have været helt smadrede. Det er de sgu allerede. Det, at der kommer så ufatteligt mange slag, gør behandlingen hård, selv om hvert slag jo slet ikke smerter som en pisk eller et spanskrør.”

Jeg stiller mig bag briksen, som står frit i lokalet, og griber om de dejligt solide patter. Jeg klemmer dem hårdt mellem mine stærke fingre, og opnår et nyt skrig fra Aniara. Selv om hun er en hårdfør masochist, og selvom hun nyder smerterne, kan man godt få hende til at både klynke og skrige, bare smerterne er hårde nok. Jeg har fået at vide, at en af Sheilas største fornøjelser er, at få Aniara til at skrige næsten uafbrudt under torturen. Og det vil jeg bestemt også bestræbe mig på at opnå senere, når jeg begynder på de hårde ting. ”Kan du ikke klemme hårdere, svækling?” lyder det fra Sheila på Skype.

Smilende kvaser jeg de ømme bryster endnu mere, og nyder hendes jamrende skrig. Jeg ved, jeg er stærk, og mine fingre ville også kunne gøre, at uskadte bryster kom til at gøre ondt, men på de dejligt misfarvede patter, må pinen være fantastisk. Og Sheila og jeg bliver da også belønnet med høje, jamrende skrig. Da jeg slipper, er nye områder af de dejlige patter blevet sorte, og aftrykkene af mine fingre ses tydeligt.

”Nå, tøs, troede du, at din fisse skulle slippe?”
Aniara svarer ikke med ord, men smiler. Tortur rettet mod hendes fisse, og især mod selve skeden eller klitoris er absolut hendes favorit, og Sheila praktiserer det så ofte som det er muligt, under hensyn til, at skader fra den forrige tortur skal nå at hele først. Jeg smiler lidt. Efter den omgang, kvinden vil få nu, vil der nok gå meget lang tid, før den fisse kan bruges til tortur igen.

Nu fører jeg maskinens dildo ind i Aniaras fisse, og føler efter, at den næsten når bunden. Så tilpasser jeg vinklen, så den er helt præcis, og lader maskinen begynde at kneppe hende. Omgående stønner hun i nydelse.

Så retter jeg min opmærksomhed mod den opsvulmede klitoris i den klare cylinder. Den ser mindre ud, end lige da jeg havde pumpet. Så der må være kommet en smule luft derind. Det er jo ikke meningen, så jeg tænder for den lille elektriske sugemaskine igen. Omgående bliver klitoris længere og bliver suget ud i glasset. Den liderlige stønnen fra Aniara tager til et øjeblik, men så skriger hun højt i smerter, der helt tydeligt er vildt intense. Hun tigger og beder mig slukke vakuummaskinen. Og ganske rigtigt er klitoris nu blevet næsten ufatteligt stor. Både lang og tyk. Jeg er fristet til at nyde hendes skrig endnu mere, men kan
forestille mig, hvor grusom torturen føles for den bundne kvinde, og med en pik, der er på nippet til at sprøjte af ren ophidselse over hendes smerteskrig, slukker jeg den igen. Klitorissen er fantastisk smuk nu.

Jeg skruer op for kneppemaskinen, og lader hende nyde at blive voldkneppet af den i lang tid. Pludseligt rykker hun voldsomt i sine bånd, men kan naturligvis ikke flytte sig det mindste. Hun skriger en vild orgasme ud.

Jeg stirrer på den store klitoris, der stadig er suget langt op i cylinderen. Håber på at se trækninger fra orgasmen i det lille organ, men der er intet at se.

”Nå, tøs. Du tror vist, jeg gør det her, for at du kan nyde det. Men det gør jeg ikke. Det er Sheila og mig der skal nyde det, og ved du, hvad vi vil nyde allermest?”

Aniara er ved at komme ud af sin voldsomme orgasme.
”Sheilas største nydelse er at få mig til at skrige højt af smerte. Og samtidigt iagttage, hvor meget jeg nyder torturen, selv om jeg skriger.”

”Og jeg er helt enig med hende. Så du skal komme til at skrige mere, end du nogensinde har skreget under Sheilas tortur.”

Jeg kan se, at hun rynker på næsen. Hun er helt sikkert overbevist om, at jeg ikke på nogen måde kan komme i nærheden af de vilde smerter, som Sheila igen og igen har udsat hende for. Men jeg kommenterer ikke på det.

”Men derudover kan Sheila også lide at se, når du bløder lidt, især fra din fisse. Og jeg lover dig, at du skal komme til at bløde lige om lidt.”

Nu ser den bundne og hjælpeløse masochist bange ud for første gang. Hun ligger her, fuldstændigt i min magt, en mand hun ikke kender. Kun Sheilas tilstedeværelse på Skype beroliger hende.

”Hvad har du givet ham lov til, Sheila?”

”Det skal du ikke tænke på, lille tøs. Du skal bare anstrenge dig for at modtage så mange smerter som muligt, til glæde for mig og Herren. Jeg har jo sagt, at torturen bliver ond og led, men at det er en type tortur, som du vil acceptere, om ikke andet, så for at glæde mig.

Aniara smiler mod kameraet. ”Ja Sheila. Jeg vil virkeligt gøre mit bedste. Og foreløbigt har det været rigtigt dejligt, selv om min klitoris gør så ondt. Det er et sindssygt undertryk, han udsætter den for. Meget værre end det værste, du har budt den.”

”Så må vi jo have sådan en elektrisk pumpe. Det duer da ikke, at du mener, jeg ikke piner dig hårdt nok.” Sheila smiler. Hendes sadisme stråler ud fra det ophidsede ansigtsudtryk.

”Resten af dagen bliver det din fisse, der skal torteres. Det ved jeg jo også, du bedst kan lide, og jeg vil med stor glæde opfylde dine behov. At torturen så måske bliver hårdere end hvad du selv ville vælge, det er der jo ikke noget at gøre ved.” Nu er det min tur til at smile sadistisk. Jeg føler, jeg er høj af ophidselse. Det vil blive så grusomt for kvinden, og jeg vil komme til at pine hendes fisse på måder, som jeg aldrig før har pint en kvinde. Hun vil skrige som en hel vognfuld slagtesvin. Min pik er ved at eksplodere af ren sadisme og liderlighed.

Dildoen knepper hende stadigt, og hun kommer i en ny, lille orgasme.
Jeg skubber maskinen en smule tættere på hende, vel vidende, at maskinens gummipik nu hamrer ind i bunden af skeden og rammer hendes livmoderhals for hvert stød. Den kører dog i et roligt tempo, men alligevel er jeg overrasket over at se hende ligge med et liderligt blik i øjnene.

”Hvad satan?” spørger jeg, henvendt til Sheila. ”Kan hun virkeligt NYDE det? De fleste piger jamrer, bare man kommer til at hugge pikken for dybt op i dem. Og maskinen rammer hende igen og igen, og hun ligger og ligner en kvinde, der snart får orgasme igen.”

”Jeg har tæsket bunden i hendes skede så mange gange. Du skal være rigtigt hård, for at opnå et skrig på den måde. Flyt maskine lidt nærmere, så den tæsker dybere. Og øg så hastigheden,”

Nu kan jeg se frygt i Aniaras øjne. Men hun strammer alle muskler, og siger intet. Idet gummipikken bliver trukket ud af hendes misfarvede, opsvulmede fisse, skubber jeg maskinen nærmere. Nu vil gummipikken virkeligt slå bunden af hendes fisse langt ind.

Virkningen kommer omgående. Selv om maskinen ikke kører særligt hurtigt, kan hun ikke længere opfatte slagene mod bunden af sin fisse som nydelse. Hun klynker, men klarer dog at undlade at skrige højt.

Så skruer jeg op for hastigheden, så gummipikken hamrer ud og ind. Straks skriger hun højt. Hendes ansigt forvrænges, og skrigene fortsætter og fortsætter. Maskinen kører endda på mindre end halv fart, men det er tydeligt, at Aniara ikke kan klare mere. Skrigene lyder som fra et slagtet dyr.
Historien fortsætter under reklamen

”Se, det er noget af det rigtige. Prøv at suge lidt mere luft ud af beholderen omkring hendes lille klit. Vil det ikke være lækkert, at få den til at vokse noget mere? Og at høre, om hun kan skrige højere?”

Jeg betænker mig et øjeblik. Forslaget er vildt liderligt, og min pik er så hård som en jernstang. Men hendes klitoris skal jo ikke ødelægges. Jeg kigger på den. Er den ikke svundet en smule i størrelse?

Jeg tænder for den lille maskine, og ser den lange tap strække sig yderligere, medens Aniaras skrig når nye højder.

”Sæt kneppemaskinen på fuld fart,” lyder det fra Sheila, med en hæs stemme. ”Lad hende være i helvedet i nogle øjeblikke, før du slukker.”

Omtåget af den vildeste liderlighed adlyder jeg. Kun svagt kan jeg forestille mig de grusomme smerter, som den bundne kvinde må føle. Hendes skrig kan på ingen måde opfattes som menneskelige lyde. Og jeg kan næsten ikke genkende hendes ansigt. Aldrig har jeg set en kvinde i så voldsomme smerter.

Jeg slukker for vakuummaskinen, for klitten er trukket helt op til beholderens øverste ende. Det er ufatteligt, at den kan vokse så enormt på så kort tid i vakuumrøret.
Så dæmper jeg langsomt kneppemaskinen, indtil den stopper helt.

Aniara skriger stadigt, og der går et stykke tid, før hendes spændte muskler slappes. Men hun hulker og græder fortsat, og jamrer over smerterne i hendes opsvulmede klitoris. Jeg fjerner kneppemaskinen, og klikker dildoen af den. Fra nu af, skal jeg bruge den anden dildo, jeg har forberedt. Men trods hendes gråd og bønner, lukker jeg ikke luft ind til hendes ufatteligt oppumpede tap. Dels ønsker jeg jo, at hun skal lide maksimalt under min tortur. Og jeg tror også, hun selv ønsker, at smerterne skal være så onde. Men den måde hun dyrker sin hårde SM på, er jo med stopord. Og det er en stor udfordring for hende. Vil hun være i
stand til at undlade at skrige sit stopord ”agurk” ud imod mig? Jeg kan ikke tro, at hun kan klare mere, men jeg håber det inderligt. Ikke så længe jeg kan huske, har jeg været så liderlig.

Jeg henter den dildo, jeg har forberedt, men har holdt skjult for Aniara. Selve dildoen ligner den, jeg lige har brugt. Men forrest på dildoen stikker en lille nål frem. Den er tynd, men alligevel stærk, og stikker kun 1 cm frem fra hovedet på dildoen. Og den er anbragt, så den ikke kan skubbes længere tilbage. Det er en steril nål, men for en ekstra sikkerheds skyld, spritter jeg den af. Så klikker jeg den på maskinen.

Aniara kan jo se, at der er en ny dildo nu, men hun kan nok ikke se selve nålen. Hun siger i hvert fald ikke noget. Jeg studerer hendes fisse på helt tæt hold. Klitorissen er stadigt fuldstændigt vanvittigt oppumpet, og jeg har ingen planer om at fjerne beholderen lige nu. Men der er masser af andre steder, jeg kan ramme.

Hendes store skamlæber er vist tykke af natur. Men nu er de også opsvulmede efter de voldsomme spark.
Normalt vil de lukke hendes fisse helt til, men med de meget spredte ben ar der frit udsigt til de indre skamlæber, der heldigvis er lange og dejlige, præcis som jeg foretrækker dem. Der er ingen tvivl om, at Aniara har måttet gå rundt med tunge lodder hængt i skamlæberne rigtigt ofte, og måske har Sheila også fundet andre måder at strække dem på. I hvert fald er de skønne, og indbyder til en masse tortur nu.

Dildoarmen er strakt helt ud, og jeg fører den frem, så nålen kun er en millimeter fra at prikke til ydersiden af den ene store skamlæbe. Så fører jeg armen tilbage. Og flytter derefter maskinen et par millimeter. Nu vil den akkurat kunne prikke hende i huden. Faktisk er jeg spændt på, om skamlæben bare vil blive trykket tilbage, eller om nålen kan nå at prikke hul i huden.

Aniaras øjne er nysgerrige, og selv om hun forsøger at vride sig i de smerter, der stadigt føles grusomme, fra den pinte klitoris, ønsker hun at forstå, hvad der er ved at ske. Jeg sætter maskinen i gang på en meget langsom hastighed, og ser nålen berører huden, og skubbe skamlæben lidt, men uden at prikke hul på huden. Jeg kan se på Aniaras ansigt, at hun har følt nålen. Og helt sikkert nu ved lidt om, hvad der venter hende.

Jeg slukker maskinen, og fjerner den lidt. Det hjælper jo ikke, at nålen er steril, hvis huden er fuld af bakterier, som vil blive ført med ind, når jeg begynder at gå dybere med nålen. Med en steril klud begynder jeg at gnide sprit ind i de store skamlæber. Det kan jo ikke undgås at lidt af spritten drypper på de små læber, og måske kommer jeg også til at tabe lidt op i skeden. Aniara skriger højt, og beder mig stoppe. Spritten gør så ondt på hendes følsomme slimhinder.

Jeg smiler og fortsætter. Det er vigtigt at hun ikke får en infektion. Hvis min omsorg så er ekstra smertefuld, er det jo bare en fordel

Med masochisten ordentligt forberedt, sætter jeg maskinen på det præcise sted igen. Og tænder den, stadigt i den helt langsomme rytme. Jeg har tid til at se nålen nærme sig skamlæben, prikke lidt til den, og så trække sig tilbage. Aniara prøver at se hvad der sker mellem sine ben, og selv om hun ikke kan se nålen, kan hun jo godt se pikken glide frem, så hun ved, at om et øjeblik kommer det næste prik. Ingen af prikkene bryder gennem huden. Der er en del blod i hendes fisse, mest inde i skeden, men det er fra de voldsomme
tæsk, som livmodermunden fik tidligere. Også hendes klitoris bløder lidt helt nede ved roden, hvor den brutalt bliver trukket ind i den klare cylinder.

”Prik hende nu ordentligt. Den nål skal da prikke hul på hendes hud.” Sheila sidder og gnider sig mellem benene, medens hun stirrer på os over Skype. Men jeg har fået frie hænder under denne session, og vil gøre tingene på min måde. Jeg flytter ikke, som Sheila ønsker, maskinen fremad. I stedet øger jeg hastigheden, og begynder at vrikke lidt med maskinen. De mange hurtige prik er lidt ligesom en tatovering på de store skamlæber. Bare prikker nålen uendeligt meget værre end en tatovørs udstyr. De første dråber blod viser sig dernede, og Aniara stønner og klynker. Hun kæmper for at rykke sit underliv, men det er fuldstændigt umuligt.

Jeg rykker maskinen til siden, så den rammer den anden store skamlæbe, og skynder mig at sætte den på hurtig hastighed, endda hurtigere end i den anden side. Nu skriger Aniara, og jeg kan se, at hun bløder mere. Uden helt at ville det (eller måske ville jeg det i virkeligheden) har jeg sat maskinen lidt nærmere, så nålen nu gennemborer huden ved hvert stød. Og da både nålen og huden er smurt ind i sprit, svier prikkene som ind i helvedet.

Jeg kan ikke klare det mere. Min smertefuldt opsvulmede pik skal sprøjte. Men selv om jeg er gal af liderlighed, fremkaldt ved synet af torturen og lyden af hendes fortvivlede skrig, behersker jeg mig. Jeg vil så gerne kneppe hende, men det skal vente til hun er blevet pint rigtigt meget mere. Jeg griner liderligt til hende, men spørger med en venlig stemme, om hun gerne vil have, at jeg slukker maskinen i et stykke tid?

Gennem gummiringen i hendes mund får hun sagt, at det vil hun rigtigt gerne have. Og tigger mig om at slippe den mishandlede klitoris løs.

”Det kan jeg desværre ikke gøre nu, søde. Men hvis du beder mig om det ved den næste pause, skal din lille tap blive sluppet fri.” Jeg kigger med længsel på den abnormt opsvulmede klitoris. Det skal selvfølgelig være torturens højdepunkt.

Som lovet slukker jeg maskinen, og sætter den et stykke væk. Så sætter jeg japanske klemmer i hendes store skamlæber, 2 i hver. Aniara og Sheila har fortalt mig at de plejer at bruge pakketape, fordi de japanske klemmer kan lave sår i skamlæberne, hvis de trækkes af læberne. Men da det ikke er meningen, at der skal trækkes vildt i hendes skamlæber, og da jeg synes at tape er grimt og klodset, bruger jeg her klemmerne. Hendes fisse er smuk og vidunderligt tilgængelig, nu da de store skamlæber er trukket helt til siden. Alle de følsomme, lyserøde slimhinder er blottede, og venter kun på nålen fra kneppemaskinen.
Aniara indser, hvad der skal ske, og tigger mig om nåde.

Min hårdtpumpede pik hopper op og ned i takt med min puls, og bare synet af den, må da have vist Aniara, at det sidste jeg har lyst til, er at skåne hende. Og inderst inde ønsker hun det jo heller ikke. HVIS hun ønsker at undgå torturen, kan hun jo bare sige sit stopord. Så vil det være forbi. Hun frygter smerten. Ja, for en gang skyld er Aniara virkeligt ræd for en form for tortur. Men hun er også på randen af vanvid af liderlighed over de smerter, hun lige har været udsat for, kombineret med nålens pirring af hendes fisse, og hendes egne forestillinger om, hvad der nu skal komme.

Jeg renser skamlæberne grundigt af i sprit i hele den venstre side af fissen. Ved et ”uheld” drypper der også sprit dybt ind i selve skeden. Hun skriger som en vanvittig under de sviende smerter, men jeg ved, at Sheila for nylig har torteret hende med acetone, som hun endda førte op i urinrøret. Og selv om sprit er slemt, er det jo på ingen måde så grusomt som acetone. Det fortæller jeg hende, og kræver, at hun holder op med at vræle.

”De rigtige smerter er jo slet ikke begyndt endnu,” tilføjer jeg grinende.
Så anbringer jeg maskinen, så den kan prikke huller i den enes store skamlæbes inderside. Først ganske langsomt, men Sheilas hæse stemme kræver over Skype, at jeg sætter fut i maskinen. Og høj af min egen sadisme, rykker jeg maskinen lidt frem, så den rigtigt prikker nålen helt ind, samtidigt med at hastigheden øges.

Det gør Aniaras skrig også. Hun er gal af smerter, og ikke et sekund aftager skrigene, medens nålen i hurtig hastighed prikker en lang serie huller i den tykke skamlæbe, der nu bløder en del.

På skærmen kan jeg se, at Sheila onanerer som en vanvittig, vildt ophidset af masochistens pinsler. Og Aniaras skrig bliver endnu mere skingre, da jeg rykker lidt på maskinen, så nålen nu ”tatoverer” den lange, krøllede indre skamlæbe. Denne er jo ikke spændt ud med japanske klemmer, og kan i nogen grad lade sig skubbe væk af nålen og dildoen, hvilket Sheila højlydt protesterer mod gennem højtaleren. Men jeg vil ikke ændre opstillingen lige nu, selv om Sheila ønsker de små skamlæber strukket ud, så nålen for alvor kan prikke i dem.

Det virker dog, som om de mindre gennemtrængende prik fra nålen, kombineret med den sviende sprit, giver mit offer rigeligt med smerter. Hun hyler som en sirene.

Jeg ønsker at Aniara skal kunne fornemme alle smerterne, så jeg slukker maskinen et øjeblik, og lader hende trække vejret, medens jeg kigger på hendes dejligt opsvulmede klitoris. Hold op, hvor er den blevet tyk. Og den er ved at antage en mærkelig lilla farve.

Aniara piver, og hvisker hæst, at jeg har lovet hende at slippe klitoris fri ved den næste pause. Jeg tænker lidt over hendes bøn, men siger så, at dette er jo midtvejs i en proces, og at pausen først kommer, når hendes højre side har fået samme omgang.

Øjnene på den bundne, hjælpeløse kvinde udtrykker tydeligt hendes erkendelse af, at de kommende, frygtelige smerter er uundgåelige. Ikke skræk, men en fuldstændig overgivelse til de nye bølger af smerter, som hun ved vil komme. Men jeg synes også at fornemme en følelse af vellyst hos hende. Et perverst skær af stolthed blandet med liderlighed, fra en kvinde, jeg har bragt helt ud på den yderste kant af vilde smerter.

Helt derud, hvor hun ikke kan klare mere, men alligevel gør det.

Aniaras gråd er stoppet, og jeg fornemmer, at hun nu bedre vil kunne føle de næste smerter, og med sadistisk fryd begynder jeg at afspritte den højre side af hendes fisse, hvilket fremkalder vilde skrig fra hende.

Og så lader jeg igen maskinen prikke sin lille, spidse nål igennem de sarte slimhinder og ind i det følsomme kød. Som på den anden side, kommer den store, udspændte skamlæbe til at bløde ret meget, medens den løsthængende, indre skamlæbe synes at slippe lidt billigere, selv om kvindens skrig bestemt er lige så vilde, når nålen prikker til den. Den er nok endnu mere følsom, tænker jeg ophidset. Aniaras skrig er ved at være hæse, men de lyder som sød musik i mine ører.

Jeg lader nålen spidde de små skamlæber meget længere, idet jeg flytter maskinen fra den ene skamlæbe til den anden, og stopper først, da jeg ikke kan trække flere skrig ud af kvinden. Aniara ligger passiv, som i en tilstand af hypnose. Men jeg har jo endnu nogle ting, hun skal opleve, og jeg vil ikke lade hende glide helt ind i sub space endnu. Så jeg stopper torturen et øjeblik, og lader hende komme lidt til sig selv, medens jeg napper og trækker hårdt i hendes brystvorter, for at fange hendes opmærksomhed.

”Du ville jo gerne have den lille glasbeholder fjernet fra din klitoris?” spørger jeg hende.
Hendes stemme lyder svag, da hun bekræfter, at hun stadigt ønsker det.

”Så skal jeg da gøre det. Lige om lidt.” Med et ondt grin tænder jeg igen for sugemaskinen, og nyder at se den i forvejen ubegribeligt opsvulmede tap vokse sig endnu større, så den næsten fylder hele cylinderen.

Aniaras ansigt fortrækkes, så jeg er ikke i tvivl om, at smerterne er enorme, men de hæse skrig, der kommer fra hende, er svage. Hun har ingen stemme tilbage.

Jeg lader maskinen suge længere denne gang, og min stenhårde pik er ved at sprøjte i ophidselse over at fornemme hvor grusom torturen er for hende. Jeg ville allerhelst have fortsat endnu længere, men min angst for at ødelægge kvinden får mig til at slukke maskinen.

Nu fylder hendes klitoris glasbeholderen helt. Og på trods af, at hun skriger, om end næsten uden lyde, står jeg og nyder hende vride sig i ubegribelige smerter, i et langt stykke tid, før jeg overvinder mine egne sadistiske lyster, og åbner ventilen.

Omgående skifter hendes ansigtsudtryk, da de værste pinsler ophører. Den misfarvede klit bliver lidt mindre, men ikke meget, og da jeg helt fjerner vakuumrøret, står den dejlige tap frem, som en lille pik, klar til min tortur. Jeg kan ikke styre mig længere, og idet jeg bøjer mig ned, og sadistisk knipser løs med min pegefingernegl mod det mishandlede, men stadigt følsomme organ, griber jeg om min pik med venstre hånd.

Jeg når at knipse spidsen af hendes lange klitoris 5 eller 6 gange, hver gang ledsaget af hæse hulkende forsøg på skrig fra den hjælpeløse kvinde, der befinder sig i de dybeste smerter, før min stenhårde pik sender store sprøjt at sperm ud over kvindens ansigt. Det lykkes mig at få mange af de første sprøjt til at ramme ned i den åbne gummiring i hendes mund, og så stikker jeg pikken ind, medens den sprøjter færdig.

”Sikken du forkæler tøsen,” lyder det hæst fra computeren. ”Du husker åbenbart, hvor meget Aniara elsker smagen af sperm.”

Min mest besættende ophidselse lægger sig lidt, og jeg klarer at vise kvinden nåde, ved ikke at fortsætte med at prygle den følsomme klitoris med de hårde knips med mine fingernegle. Overfor mig selv må jeg dog indrømme, at jeg har den dybeste lyst til at fortsætte, lige til den skønne og stærke masochist besvimer af smerterne.

Men jeg har jo andre planer. Min maskine og den lille nål skal påføre Aniara endnu større smerter. Jeg håber så meget, at hun kan modtage dem, uden at bruge sit stopord, men tvivler på, det er muligt.

Igen giver jeg kvinden noget tid, hvor jeg ikke torterer hendes fisse, for at hun kan samle kræfter til rigtigt at føle, hvor grusomme de sidste oplevelser vil blive. Men hun skal jo ikke ligge og kede sig, så jeg griber hendes bryster, og klemmer af alle mine bjørnekræfter. Jeg nyder at bore fingrene ind i de dejlige yvere, og at se, at også de smerter virker på mit offer.

Så får hun lov at ligge lidt, før jeg sætter 4 japanske klemmer i de små skamlæber, og trækker dem så lagt ud til hver side, at hun igen forsøger at skrige i smerte. Men det lyder mest som en slags kvækken.

”Så skal du snart slippe, lille masochist. Du skal vide, at jeg er stolt af dig, og beundrer dig for alt det du har udholdt. Men din virkelige ildprøve begynder først nu. Klarer du smerterne den næste halve time, så har du gennemført vores session perfekt, hvilket jeg ikke havde troet, du ville kunne.” Jeg smiler opmuntrende til
hende.

Hun stirrer på mig med opspilede øjne. Jeg gætter på, at hun trods sin omtågede tilstand, har forstået mine ord, og ved, at smerterne nu vil blive langt hårdere og mere intense end det hun indtil nu har oplevet. Men hun siger ikke noget.

Jeg tager spritkluden frem igen, og gør den drivvåd af sprit, før jeg vasker hendes fastspændte ”små” skamlæber i en overflod af sprit, som smertefuldt drypper ned i hendes skede. Aniara vrider sig helt vildt, og klynker højt. Men den endelige reaktion får jeg frem, da jeg forbereder selve klitoris på den nåletortur, som efter planen skal afslutte sessionen. Jeg vasker det følsomme organ i sprit, og fra et ukendt sted finder Aniara sin stemme frem, og skriger højt, med en lyd, jeg aldrig ville have troet, kunne komme fra et menneske. Så synker hun sammen, kraftesløs, men ikke besvimet.

Jeg tænder maskinen og begynder at bruge den på de små skamlæber. Nu, da de er trukket hårdt ud til siderne, og ikke kan give efter, gennemborer nålen dem ved hvert eneste stød. Hendes forvredne ansigt, og fremstående halsmuskler, viser hvor grusom torturen er.

Medens jeg vrikker lidt med maskinen, knipser jeg stenhårdt mod den lange, hårdtpumpede klit, og nyder at Aniaras fortrukne ansigt helt tydeligt viser at hun er i et helvede af smerter, langt værre end hun har kunnet forestille sig. Hun bevæger munden. Vil hun sige ”Agurk?” Men ikke en lyd kommer ud. Kun en smule klynken.

Jeg giver hende en smule pause. Hendes blik er uklart, da hun kigger op på mig.
”Nåde, ikke mere tortur,” får hun fremstammet.

Fra computeren lyder Sheilas stemme, helt forvrænget af hendes vilde ophidselse og vellyst. ”Fortsættorturen. Den tøs skal sgu ikke skånes, bare fordi hun beder om det.”

Jeg er i tvivl. Aniara har IKKE brugt sit stopord. Ergo er jeg i min gode ret til at fortsætte. Men KAN hun overhovedet bruge det ord nu, i sin svækkede tilstand? Hendes mund bevæger sig stadigt, men de lyde der kommer ud, er kun jamren, ikke ord.

Måske er det Sheilas opfordringer, der får mig til at fortsætte. Måske tror jeg så meget på det bånd der er mellem Sheila og Aniara, og på Sheilas store erfaringer med Aniara som masochist. Eller måske giver jeg bare efter for mine egne vilde, sadistiske lyster, der er pirret til grænsen af vanvid. I hvert fald tænder jeg maskinen igen, og lader den i en meget langsom rytme ramme den uendeligt følsomme tap.

Allerede ved det første nålestik i klitoris, skriger Aniara igen. Jeg skruer lidt op for hastigheden, og nålen trænger ind i klitoris igen, igen og igen. Hun skriger og skriger, først med lyde, og da stemmen fuldstændigt svigter, så med sit forvredne ansigtsudtryk og de opspilede øjne.

Jeg øger hastigheden endnu mere, og nyder at se den lille tap blive prikket og prikket, medens blodet dryppede ned i fissen, de jo allerede var indsmurt i blod.

Omsider slapper Aniara af. Hun ligger helt stille, selv om nålen stadigt angriber den ødelagte klitoris. Musklerne er afslappede, men hun er ved bevidsthed, Faktisk griner hun lidt.

Kvinden må være gået i sub space. Jeg forsøger at øge både hastigheden på maskinen, og at rykke den nærmere, så gummipikken også prygler den lille tap, men mit offer er udenfor rækkevidde. Hun ligger passivt med åbne øjne, men de ser intet.

Jeg smiler ned til hende, idet jeg slukker maskinen og sætter den væk.
Hvor har hun været imponerende. Torturen må have været uudholdelig, men hun har klaret det. Hvor ville jeg dog ønske mig, at jeg havde sådan en painslut som min faste masochist. Men Aniara tilhører Sheila, og det skal der ikke ændres på. De to udgør et perfekt par, og selv om Sheila elsker at påføre Aniara de vildeste smerter, så er der et bånd og en kærlighed mellem dem, som er så smuk.

Langsomt kommer Aniara op til overfladen, og jeg sørger for at have tæt kropskontakt med hende, medens hun glider ud af sin drømmetilstand.

Det varer lang tid, før Aniara forsøger at tale. Jeg har løsnet hendes bånd og fjernet kneblen, medens hun stadigt var i sin drømmetilstand, og derefter bare holdt om hende, for at give hende den tryghed, hun har behov for.

Hun smiler til mig, men siger ikke noget. Jeg hjælper hende op på fødderne, idet jeg næsten må bære hende. Hun forsøger at støtte på benene, men ville ikke have kunnet gå uden min hjælp. Men jeg vil gerne have hende over i den magelige seng i stedet for at hun skulle ligge på briksen.

Først da hun ligger trygt i den bløde og brede seng, og jeg ligger tæt ind til hende, begynder hun at tale til mig, med en stemme, der er så hæs, at den ikke er til at forstå.

Fra computeren roser Sheila hende for den flotte præstation, og fortæller Aniara, hvor meget hun selv ønsker at lave noget lignende med hende.

Jeg bliver ved hende hele natten, for at sikre mig, at hun ikke oplever et dårligt drop.
Dagen efter har jeg tilberedt morgenmad til os begge, og vi sidder hyggeligt og snakker om den session vi har oplevet sammen. Aniara er glad for, og stolt af, at hun havde klaret sessionen, og omtaler det som en rigtig god oplevelse for hende selv. Hun har frygteligt ondt i sin fisse, og sidder uroligt på stolen. Men er bestemt ikke utilfreds med de smerter hun ved, hun vil føle i yderligere nogle dage.

”Men det er nu synd for Sheila. Der vil gå mange dage, før min fisse kan bruges til tortur igen.”
Det får hende til at huske på sin faste sadist, og hun spørger, om vi ikke kan tænde for Skype igen og se, om vi kan komme i kontakt med Sheila. Det er tydeligt, hvilket stærkt bånd der er mellem de to kvinder. Aniara ringer op, og lyser op i et smil, da Sheila næsten omgående besvarer skype opkaldet.

Jeg siger ikke meget, men nyder at høre de to faste partnere snakke om den tortur jeg har udført på Aniara. Begge er fuldt ud tilfredse, hvilket får mig til at tro, at der kan være muligheder for, at jeg også ved andre lejligheder kan få lov til at pine Aniara. Det glæder mig, at begge kvinder lyder så glade. Til min overraskelse får Aniara drejet samtalen ind på noget, jeg ikke havde forventet.

”Sheila, sådan en maskine skal vi også have. Jeg vil ELSKE at sætte den hårde dildo på max hastighed, og lade den hamre ind i nosserne på Uffe. Hvor længe tror du hans nosser kan klare at blive hamret med 300 slag i minuttet?” Hun smiler, og der udstråler en sadisme fra hende, der virker næsten dæmonisk. Jeg har jo læst hendes beretninger om de vilde måder, hun tidligere har smadret mænds nosser på, og jeg ved, hun ikke vil vise sit offer nogen form for nåde, men tværtimod udelukkende arbejde på at forøge mængden af
smerter yderligere.

På skærmen smiler Sheila med en tilsvarende sadisme. ”Det er ærgerligt at mænds hud på pungen er så skrøbelig. Hvis vi lader nålen hamre ind i pungen, vil den blive flænset helt op. Men du kan lade den ramme pikhovedet. Rigtigt prikke huller i glans. Og så sænke din fisse ned over hans blødende pik, efter at have hældt saften fra limefrugter op i din skede. Tror du ikke, det kan få Uffe til at skrige endnu højere?”

Aniara stråler af fryd og ophidselse ved tanken. Da hun lidt efter taler, lyder det næsten manisk:
”Jeg tror godt, vi kan prikke hans nosser med nålen, Sheila. Hvis vi binder pungen stramt op, så huden ligger glat omkring nosserne, trænger nålen jo lige ind og ud, og flænser ikke huden, som hvis nosserne hang frit.

Hvordan tror du, Uffe ville skrige, når nålen tatoverer direkte på hans opspændte, smadrede, opsvulmede nosse?”
Historien fortsætter under reklamen

Begge kvinder sludrer lykkeligt videre, idet de hele tiden finder på torturer, der bliver grusommere og vildere. Hvor var jeg dog glad for, at jeg ikke var den mand, det skulle prøves på.

Langt op ad dagen kørte jeg Aniara hjem. Hendes bil kan hun få senere. Efter den voldsomme tortur, og alt det, hendes nervesystem har været udsat for, føler jeg mig ikke sikker på, at hun kan køre forsvarligt endnu.

Men jeg sætter hende af ud for Sheilas hus. Det har hun ønsket. Med et smil og med lidt usikre skridt, går den tapre masochist ind i huset.

3 kommentarer

1. Just me

   22/09/2019 kl 17:40

   Det kunne være “sjovt” at prøve en sadist som tør at lege ?

   1+

   Besvar kommentar
   • Kaptajn Bligh

     22/09/2019 kl 18:08 - som svar på Just me

     Du VED jo, hvor du kan henvende dig.
     Men det kræver jo lige, at DU tør.

     1+

     Besvar kommentar
2. Den Liderlige Bedstefar

   30/09/2018 kl 0:20

   Det var godt nok, en omgang tortur der ville noget. Jeg påregner, at det var ren fantasi. Nu færdes jeg jo ikke i de kredse, hvor hårde smerter er en livgivende luksus, og er en glæde at føle. Men det løb koldt ned af ryggen, at læse hvad hun, hende tøzen, blev udsat for – og stadig smilede.

   Et mesterligt stykke tortur ….

   0

   Besvar kommentar