Nu må du jo prøve, om du kan lokke mig over til dig, med smiger og underdanig opførsel.

Forfatter: Den korthårede

Læs forrige afsnit
eller læs fra begyndelsen

Mine tidligere noveller er fejlagtigt udgivet som “Prikken”. Jeg var ikke opmærksom på, at en anden havde brugt det navn. Redaktøren har hurtigt og villigt ændret mit forfatternavn. Tak.

Sæt dig på hænderne, smilede Lærke, og slikkede sig med åben mund let på overlæben. Hun gik tæt forbi Jan og ind i soveværelset. Hun kom kort efter tilbage. Hun satte en spisebordsstol frem i stuen og bad Jan om at sætte sig. Hun havde hentet tre stykker snor, i deres ”legetøjsskuffe”, og bandt først Jans ben ind til stolebenene med en snor om hver ankel. Derefter bandt hun en snor om hans ene håndled, trak snoren neden om sædet og bandt også det andet håndled.

Ingen af dem sagde noget. De vidste begge, at det var ”afregning” for, at Jan tidligere havde rakt ud efter Lærke, på trods af en besked om at holde sine hænder i ro. På én måde var det også lettere at være bundet, så havde han ikke nød at tænke på, at holde hænderne for sig selv. Det gav sig selv.

Nu må du jo så prøve, om du kan lokke mig over til dig, med smiger og underdanig opførsel. Lærke svansede forbi Jan, uden at røre ham, og gik hen til vinduet. Hun stod lidt og så afventende på Jan.

Det var en leg, de havde prøvet før, og Jan vidste, at han skulle lægge sig virkeligt i selen, med overbevisende smiger. Sidste gang, som også var den første gang, havde Jan ligget bundet på stuegulvet. Det var endt med, at Lærke noget utilfreds havde afbrudt legen, grundet Jans manglende ihærdighed – havde hun tydeligt gjort ham forståeligt. Lærke var gået hen til ham og knælet ned, og ladet sit vand ud over ham, hvorefter hun, uden et ord, forlod stuen. Jan havde efter hendes rumsteren rundt en tid, kunnet høre, at Lærke startede bilen og kørte sin vej. Hun var kørt hen til en veninde.

Da Lærke en times tid senere kom hjem igen, gik hun direkte ind til ham, fuldt påklædt og stadig i overtøj. Lærke var knælet ned og spillede, uden nogle kommentarer overhovedet, løs på Jans slappe lem, indtil den havde rejst sig, og han var lige ved at komme. Så løsnede hun hans arme, og gav ham besked på, at få tørret gulvet over, og så i øvrig foreløbigt holde sig ude af hendes syne. Han skulle ikke bryde sig om at gå i bad. Han ville kun have godt af, at gå og dufte til hendes mishag med ham. Lærke havde afslutningsvis pålagt ham at tænke sig rigtigt godt om, ”for en anden gangs skyld”.

Det var en søndag lige over middag og først efter aftensmaden, som hun havde indtaget i stuen, og han i køkkenet, mente Lærke, at han havde udstået sin straf. Med en bemærkning om, at hun håbede, at han ville være noget bedre forberedt ”en anden gang”, blev han sendt i bad, med besked om, at han bare selv kunne spille den af, hvis han virkeligt ville være det bekendt, når han nu ikke formåede at tilfredsstille hende.

Jan havde været meget i tvivl om, i hvor høj grad, Lærke var blevet oprigtigt fornærmet og havde på et senere tidspunkt bragt det op. Lærke havde leet overbærende til ham, og blot sagt, at hun da sandelig håbede på, at han en anden gang ville udvise et noget større engagement – hun havde følt sig snydt. Lærke havde givet ham et hurtigt kys på munden og fortsat smilet bredt, vel vidende at hun havde givet sin mand nogle spekulationer. Det frydede hun sig over.

Det var efterhånden nogen tid siden, og de havde ikke forsøgt ”succesen” gentaget – altså før nu.

Selv om Jan da lejlighedsvist gav sin kone komplementer, vidste han godt, at der skulle noget ekstraordinært til, og selv om han også tidligere havde tænkt – som han havde fået besked på dengang, så var det pludselig lidt svært at genkalde sig, hvad han havde ”forberedt” sig på.

Jeg elsker dig skat, startede han, og jeg elsker lyden af dit navn. Lærke smilede til ham. Hun stillede sig op med let spredte ben, hænderne i hofterne og underlivet skubbet indbydende frem imod ham.

Jeg har simpelt hen så pokkers stor lyst til dig. Du er så dejlig, og du har været så dejlig fræk i aften. Lærke rykkede sig en lille smule nærmere, og ændrede positur. Hun lænede sig forover og lagde hænderne ned på knæene. Brysterne blev holdt på plads i korsettet, men kavalergangen indbød i dén grad til at køre et lem ned mellem dem.

Jeg nyder dig, når du er så forbandet fræk, og jeg kunne unde dig, alt det pik, som du formår. Jans lem var under stadig rejsning. Langsomt men sikkert. Lærke kom igen lidt nærmere. Hun vendte sig med siden til, og stod stadig foroverbøjet. Hun så hen på Jan med munden åben og tungespidsen på overlæben.

Århhh, skat. Jeg kan næsten ikke rumme alle dine herligheder. Dine lækre glatte lår, din bløde fine glatte krop, dit hår, dine hænder, dit smil, din dejlige numse (Jan havde et absolut forbud imod at omtale den som ”røv), og din lækre lille fisse, og dit lille fine sarte numsehul. Jan sagde det langsomt og med inderlig overbevisning. Han trak tiden lidt mellem hvert komplement. Lærke nærmede sig Jan. I takt med at Jan fremhævede hendes fortrin, havde hun bevæget sig ned på gulvet, hvor hun lå med overkroppen ned i gulvtæppet og benene spredte vendt mod Jan. Det var tydeligt at Lærke var våd. Jan mente nok, at hun havde skyllet hans tidligere ”aflevering” ud, og at fugten skyldes ny opstemthed.

Jeg har lyst til at gnubbe min pik rundt på hele din krop og simpelt hen kneppe hver eneste centimeter af dig. Lærke vrikkede lidt med numsen, og gav sig. ”Dejligt” sagde hun. Mere ……………

Jeg glæder mig rigtigt meget til at høre om dine eventyr med dit nye legetøj. Glæder du dig ikke til at få noget fremmed pik, skat? Vel vidende, at spørgsmålet var et brud på konceptet, og at Lærke rykkede lidt væk fra Jan, som hun ellers var kommet ganske tæt på, skyndte han sig at tilføje: Jeg glæder mig helt vildt på dine vegne. Lærke nølede lidt, men rykkede så igen tættere på Jan. Hun spredte sine ben, så meget, som det var hende muligt, svajede i ryggen og strittede med numsen.

Skamlæberne skiltes, og synet af den fugtige lækkerbisken fik Jan til at gå i stå.

Da Lærke igen begyndte at rykke lidt væk, fattede Jan sig. Du vil helt sikkert blive en rigtig god mistress for din nye ven, og jeg tror, at du vil nyde, at hans pik er større end min. Lærke vendte sig rundt. Hun pustede lidt på Jans lem, som stod ret op i luften.

Du kan omtale mig som Alberts veninde, men ikke som mistress eller noget som helst andet i øvrigt. Har du forstået det? Lærke sagde det påtaget koldt og bestemt. Jan nikkede og undskyldte.

Når jeg for eftertiden omtaler “pik”, så er det Alberts, jeg mener, og fra nu af er den her en tissemand, sagde Lærke. Hun lukkede hånden om den og strøg let op og ned ad skaftet. Jan sad med et ikke særlig intelligent udtryk i ansigtet. Han du forstået? spurgte Lærke så, og igen nikkede Jan. Ja, jeg har forstået det.

Lærke rejste sig. Hun kyssede Jan på munden. Så slikkende hun Jans læber. Jeg elsker dig virkeligt så højt, sagde Lærke. Hun holdt om Jans tissemand med let hånd og ridsede op og ned ad den med neglene.

Hvor har jeg simpelt hen så meget lyst til dig, for fanden da, nærmest gispede Jan. Han fortsatte: Du skulle simpelt hen bare …….. Du skulle bare ……. Jan afbrød sig selv.

Lærke rejste sig. Åbn munden og stik tungespidsen frem mellem læberne, beordrede hun. Et tydeligt signal om, at han ikke skulle sige noget som helst. Jan gjorde, som han fik besked på. Lærke satte sig på hans skød og klemte lemmet ned mellem Jans ben.

Sig mig lige engang, sidder du der og forestiller dig, at jeg simpelt hen skulle voldbolles? Lærke var påtaget streng og hånd i retorikken. Din egen lille – næsten helt uskyldige – kone? Hold da helt op, hvor er du slem! Føj! Lærke rejste sig. Tissemanden svippede op, og Lærke stak den flad, så Jan krympede sig. Svar så!

Jan hulkede i tilbageholdte frustrationer. Nej, nej selvfølgelig ikke. Jeg ønsker ikke, at du skal voldtages, selvfølgelig ikke. Hverken af mig selv eller andre. Jeg vil gøre alt, hvad der står i min magt, for at ingen nogensinde gør dig noget ondt – ja, altså …. ondt, som du ikke selv ønsker. Det ved du da, stammede Jan. Han stak igen tungespidsen frem mellem læberne og sad afventende.

Lærke fastholdt sin strenge attitude et øjeblik, med sit blik i Jans. Så tøede hun lidt op.

Ja, jeg ved det godt mig ven, sagde hun, men jeg kan godt lide at høre dig sige det. Lærke satte sig igen på skødet af Jan. Lemmet kom i klemme mellem deres lår. Du er så sød min dejlige mand, sagde hun ind imellem, at hun med bred tunge slikkede Jans læber og tungespids. Lærke fortsatte slikkeriet på Jans læber og tunge og fortsatte med våd tunge rundt i hans ansigt og hals.

Så standsede hun pludselig. Hvad var det så, du mente, at jeg ”bare skulle”? Sad du og ønskede, at jeg skulle skampules? HVAD? At flere mænd skulle pule mig i mine forsvarsløse huller, til jeg hverken kunne sanse eller samle? Hvad? Svar mig, sagde Lærke igen med alvor i stemmen. Hun havde fattet hans ansigt mellem sine hænder, og hun stirrede ham ind i øjnene.

Inden Jan fik formuleret et svar, fortsatte Lærke: Tror du virkeligt, at jeg ville kunne lide dét? Det må du selvfølgelig tro, ellers ville du vel ikke have sådan nogle forestillinger, svarede Lærke selv på sit spørgsmål.

Hvordan pokker, kunne du forestille dig det? Jeg har jo aldrig prøvet det, vel? Hvordan i alverden skulle vi så kunne vide, om jeg ville kunne lide det? Hvordan skulle det foregå? Hvor mange skulle de være? Ville du selv være med, eller bare sidde og lure, mens jeg skulle misbruges. Hvad? Skulle det være nogen jeg kender, eller helt fremmede? Hvad skulle jeg stå model til? Hvorfor har du ikke fortalt mig om dén fantasi for længe siden? Hvor længe har du dog gået med de ideer?

For hvert nyt spørgsmål, forsøgte Jan at svare, men blev hver gang afbrudt af et nyt spørgsmål.

Ordstrømmen standsede et øjeblik. Jan vidste ikke sine levende råd om, hvad han skulle svare, men han begyndte nølende. Du skal bare tie! fik han så besked på.

Lærke løsnede sit tag i ansigtet på Jan. Hendes blik blev mildere og hun strøg Jans kinder, mens hun med blid stemme kælent medgav ham, at det da godt kunne være, at de skulle overveje hans forslag mere seriøst. Det var måske i grunden ikke nogen dårlig ide. ”Når han nu virkeligt mente det, så kunne det da godt være, at hun ville sige ja, tak”.

Nuvel havde de prøvet og eksperimenteret og nu senest overskredet en tidligere grænse ved at invitere Albert ind i deres sexliv. Selv om Jan nok havde haft fantasier om det, så havde han dog ikke på noget tidspunkt for alvor overvejet, at Lærke skulle bedækkes af flere mænd på én gang. Det var åbenbart en lyst og fantasi, som Lærke selv havde haft, men nu havde ”solgt”, som om det var Jans. Selv om han i øjeblikket var villig til, hvad som helst, så vidste han også, at tanken nok lige skulle overvejes, genovervejes og evt. modnes en tid, inden den måske kunne blive til virkelighed. Dèn tankerække kom dog først til ham senere. Lige nu og her, kunne han ikke tage stilling til noget som helst.

Lærke kælede stadig med Jan, og strøg ham rundt på kroppen. Kyssede og kælede uden at røre ved den strittende legemsdel.

På søndag vil jeg bruge tiden på restitution, sagde Lærke, inden jeg får besøg og måske også travlt med at udvikle mit bekendtskab med Albert i næste uge.

Se hen på klokken. Jeg løsner dig om lidt, og så er jeg til din fulde disposition i de næste 24 timer.
At Jan var beklemt med trykken i underlivet, var hun helt bevidst om. Derfor havde hun ej heller den helt store bekymring for, at hun nu skulle blive helt misbrugt i det kommende døgn, men glædede sig da bestemt til at dæmpe Jans begær og lyster. Hun var simpelthen så klar.

Kunne du tænke dig en ”rundtur”, så er jeg så klar nu. Jeg er din med hud og hår. Brug mig som du har lyst, sagde hun og knælede ned og løsnede først bindingen omkring Jans ankler, og siden hans ene håndled.

Det var som at slippe et barn løs i en legetøjsbutik. Alle de muligheder, som han pludselig blev stillet i udsigt. Det var nærmest umuligt at administrere, men allerførst ville han have en udløsning, vel vidende, at den ville tage toppen af begæret og kunne få ham til at tænke sig lidt om.

Jan beordrede Lærke ned på ryggen på gulvet med spredte ben. Han ville smage hende, og uden tanke på, hvad Lærke kunne få ud af det, ville han bruge hende fuldstændig, som hun havde tilbudt sig. Jan havde slikket Lærkes dejlige safter i sig, mens han havde raget hende på brysterne til hun kom. Så havde han beordret hende om på alle fire, og taget hende i fissen, mens begge hans tommelfingre med fugt fra fissen, havde gnedet, masseret, og både skiftevis og samtidigt, havde arbejdet sig ud og ind af hendes numsehul. Da han selv kom i en voldsom orgasme, var Lærke hverken helt eller halv med. Jan var ligeglad. Hun måtte jo gerne komme – hvis hun altså kunne nå det, men ellers ville han bare tænke på sig selv, ligesom hun havde gjort det.

Lærke havde i snart en uge, holdt ham hen, sat ham griller i hovedet og ved sin opførsel og sine beslutninger – langt det meste af tiden – holdt hans fornuft på et absolut vågeblus. Det havde været anstrengende og både forfærdeligt og uimodståeligt. Den kommende uge, ville hun også bare svælge i sin egen magt, vælde og liderlighed.

Jan ville bare ”straffe” hende, det bedste han formåede. Både for den seneste tid, og for den kommende uge. Hun skulle ikke få mange rolige øjeblikke det næste døgns tid, selv om Jan følte sig noget tømt efter aftenens to udløsninger.
Historien fortsætter under reklamen

Jan havde taget ”rundturen” to gange, og slikket Lærke til endnu en orgasme, inden han selv havde taget sin udløsning i numsen på hende.

Læs næste afsnit