Sus stønnede hun,jeg bliver så varm i kroppen, så måtte jeg bare slikke Anne, hun var helt ustyrlig


Forfatter: Gamle Nissen

Læs forrige afsnit
eller læs fra begyndelsen

Det var en kold efterårsdag regnen piskede ned uden for, en time til vi lukkede tænkte jeg stille, i det samme blev døren til butikken åbnet.

En spinkel ung pige kom ind i en tyk Jakke og med en paraply i hånden, hun var lidt mindre ind mig noget så smuk men virkede usikker.

Hvad skulle der være sagde jeg og smilte, hun så mod Ole der gik og ordnede vare er der noget galt frøken?

Træffer jeg Susanne Larsen sagde hun stille, ja et øjeblik så gør de, Ole går op til mor og bliv der far og mig lukker, ja Sus det gør jeg så.

Da Ole var gået op, sagde jeg, hvem er de frøken? Jeg er Anne Jessen datter af mure mester Jessen, jeg skulle tale med Susanne Larsen.

Nu så jeg det hele for mig ganske klart, kom sagde jeg følg med her.

Da vi kom ind på kontoret, sagde jeg hurtigt til far at han måtte få Kirsten og Ole til at lukke, og komme tilbage hurtigt, kassen måtte vi gøre op senere.

Far kom hurtig tilbage og lukkede døren til kontoret, han måtte tænke det samme som mig.

Jeg er Susanne Larsen, Anne, hvad kan jeg gøre for dem? Far sagde hurtigt vi må være dus høre i, jeg hedder Gunnar og Susanne der kalder vi Sus.

Men hør Anne du må have dit våde tøj af, sagde far nu går vi op i privaten og snakker der.

Hurtigt fik far sendt Jette, Lene, Ellen og Fister op i vores privat, mor hjalp Anne af overtøjet og frem kom der en lille fin mave, der bulede så fint bag hendes tykke bluse.
Sus er det dig der er kærester med Erik, sagde Anne forsigtigt, nej jeg har været det men det er jeg ikke mere Anne hvorfor?

Måske i kan fortælle mig hvor han er, mine forælder har sat mig på gaden fordi jeg ville finde ham, han er jo far til den lille, så begyndte hun stille at klynke, mor sagde så lille skat hør på mig det skal nok gå, alt sammen ikke sandt Gunnar.

Far lignede en der var klar til at begå mord for åbent tæppe, men sagde jo det skal bestemt nok gå Anne, stol på det min pige.

Anne fortalte alt, igen og igen sagde hun jeg elsker bare Erik så meget, jeg ved han elsker mig, men også at han var ked af at måtte skjule det for dig Sus.

Det gør ikke spor Anne sagde jeg, jeg har fundet min kærlighed, nu får vi noget at spise og så lover vi dig, alle sammen at du nok skal få Erik at se igen.

Efter maden mødte hun resten af flokken kort, den eneste der blev tilbage var Ellen.

Ellen satte sig i sofaen ved siden af hende, er du rigtig gravid med min storebror Anne? Ja Ellen det kan jeg nok ikke skjule, nej sagde mor hvorfor skulle du også det lille Anne.

Er din mave stor Anne ville Ellen vide, ja den lille fylder godt til nu, mor sagde nu skal i høre i to nu går i op til jer selv, og så kommer Anne under dynen, i tre piger kan vel nok sove sammen i nat? Ja sagde Ellen og mig i kor.

Fint sagde mor, Ellen nu smutter i to Sus bliver her lidt i nu.

Da vi blev alene, sagde jeg hvad gør vi far? Der blev jeg bestemt sat på plads, ikke af far men af mor.

Vi må gøre det eneste rigtige, og det er at hjælpe Anne og Erik, Gunnar nu ringer du til Åge og forklare ham det hele, men han skal ikke nævne noget til Erik forstår du Gunnar?
Mens far ringede til Åge, sagde jeg til mor, hvad gør vi mor? Nu skal du hører lille skat ….

Far kom ind til os efter at have snakket med Åge, så fik vi det klaret sagde far kan i to gætte hvor Erik bor? Sammen med Åge og Johanne sagde jeg, nej han bor i jeres lille lejlighed øverst oppe, det er ikke rigtigt jublede mor, jo det er lille mor der skal Anne og Erik bo sammen, vi skal der over i overmorgen.

Jeg må låne slagterens bil der kan vi være alle fem, Ellen, Sus, Anne og dig og mig lille mor.

Fint sagde mor kan du låne den allerede i morgen lille far? Måske hvorfor? Vi skal på gården Katrine og Frits må vide besked.

Da jeg kom op til Ellen og Anne, lå Ellen og nussede Annes mave jeg gik hurtigt ind til Ole der sov i det lille kammer.

Er det ok Ole? Ja det er jeg Sus, Anne skal ikke være alene vel? Det bliver hun heller ikke Ole nu skal du høre.

Så kyssede vi ellers hinanden kærligt inden han lige måtte have ro i pikken som han igen, igen tømte i mig det var snart hver dag vi gjorde det uden præservativet.

Nu lå jeg ved Anne og Ellen i sengen, Ellen sagde jeg har du husket at sige godnat til Ole? Nej det har jeg glemt Sus, afsted med dig du husker lige … Ja Sus det skal jeg nok grinte hun.

Anne hvornår skal det ske? Lige før jul mener de, men hold op den lille sparker Sus, jeg lagde hånden på hendes mave, og der var bestemt gang i den lille.

Jeg ved godt det lyder skørt Anne men må jeg kysse din mave? Hun lå lidt og tænkte men svarede ja du må godt Sus, men jeg har ikke trusser på.

Stille kyssede jeg hendes mave alle steder, også lige over hendes meget smukke fisse, det var noget der gjorde Anne glad.

Sus stønnede hun jeg bliver så varm i kroppen, så måtte jeg bare slikke Anne, hun var helt ustyrlig og ville bare have mere.

Sus hvis jeg kunne få en pik lige nu, ville jeg bestemt nyde det jeg trænger noget så meget høre du stønnede hun.

Hvis du mener det Anne, så kender jeg en du nok skal blive glad jeg er snart tilbage.

Ole var ganske forsigtig da han kneppede Anne, hun var bestemt lysten da han kom, sprøjtede han, ud over hendes let behårede fisse, mens hun klynkede at det var dejligt, så trak Ellen afsted med Ole og jeg slikkede hende ren for Oles sæd.

Det er det skønneste jeg har prøvet Sus stønnede Anne, når du en dag bliver gravid vil jeg bestemt gøre det samme for dig Sus, om det så måske er Erik der skal gøre det, vil det være det helt rigtige.

Anne sagde jeg stille, sov nu det bliver en særlig dag i morgen, jeg nussede stille Annes fine mave til jeg selv faldt hen.

Da vi kom op og i tøjet og efter et stort morgenmåltid, var vi nu på vej ud til gården, men ingen viste vi kom så det var med stor undren da vi holdt i gårdspladsen.

Hurtigt kom vi ind i køkkenet, far var den der førte ordet, han fortalte Katrine og Frits det hele.

Katrine sagde lille Anne, du må vide at her vil der altid være plads til dig, du vil aldrig komme til at mangle noget min pige.

Skal jeg bo her sagde Anne stille, nej sagde far du skal med os hjem igen, vi har lovet dig at du skal være hos Erik og det holder vi lille Anne.

Da vi kom tilbage til butikken, var en masse mennesker forsamlet uden for, en af byens faste betjente stod foran døren til butikken.

Hvad forgår der sagde far? Kom med inden for sagde betjenten, hvem af jer piger er Anne Jessen? Mig sagde Anne stille.

Godt følg med sagde han og åbnede døren, vi kom alle inden for han lukkede døren og mor ville vide hvad der forgik.

Kan vi sætte os et sted sagde betjenten, ja sagde far kom med ind på kontoret.

Der sad vi alle sammen, far, mor, Anne og mig.

Nu skal du ikke blive bange Anne Jessen, men din mor er også her i butikken, hun er oppe i privaten over butikken, der bliver hun tilset af en læge, hun er noget forslået men hun skal nok klare den Anne.

Vi leder efter din far Murermester Jessen, ved de hvor han er lige nu? Nej sagde Anne er det far der har …

Ja det er, en af din fars mure svende hørte tumult, han greb ind da han så hvad der forgik og din far tog bilen og kørte.

Var det Svend ville Anne vide, ja det var Anne men hvor er din bror? Han er i Horsens det ved mor besked om.

Sikkert sagde betjenten men det kan hun ikke huske Anne, mor sagde må vi gå derop? I må vente til lægen er færdig, ja sagde far naturligvis men hvor er alle de andre henne, hos deres bogholder hr. Larsen.

Kan vi tale sammen alene os tre sagde betjenten, og kiggede på mor og far? Ja naturligvis Sus i to går op til dig og bliver der til jeg kommer, ja far det skal vi nok.

Far lukkede døren til kontoret, Anne og mig gik op til os som aftalt nu sad vi i stuen og var tavse.

Jeg var sikker på far ville gøre det en dag sagde Anne stille, hvad mener du Anne? Ja han ville sikkert tæve mor gul og blå, men jeg er sikker på han har gjort det af med sig selv Sus.

Anne det mener du ikke vel? Jo Sus jeg er ret sikker på og jeg ved også hvor, hvis du gør det og kender adressen, så skriv den her så giver jeg betjenten besked.

Jeg bankede på døren til kontoret far sagde kom ind, Sus hvad gør du her vi have en aftale, ja far jeg ved det men jeg skal sige betjenten noget.

Fortæl sagde betjenten, jeg gav ham adressen og fortalte ham hvad Anne have sagt, han tog hurtigt telefonen og ringede.

Da han lagde røret igen, sagde han der er nogen på vej der ud nu, men er det sandt det Anne har fortalt kommer vi nok for sent.

Hvor er den svend der greb ind, sagde far, han er på stationen til afhøring han fik kun mindre knubs, og mente han nok kunne forklare sig.

Hør frøken Larsen, vi de vise mig vej til Anne ja kom med sagde jeg, nu sad vi i stuen sammen og betjenten spurgte Anne.

Hvad laver din bror i Horsens? Han læser til eksamen hos min onkel, og det er de helt sikker på Anne? Ja han skal op om to dage.

Den adresse du skrev Anne … ja det er vores sommerhus, far bruger også stedet til jagt.
Har han våben der ude Anne? Ja nede i det lille rum bag det lille kammer, ved du hvor mange Anne? Nej ikke bestemt, men jeg tror der nok er tre gevær.

Jeg er staks tilbage Anne sagde han og gik ned i butikken, der gik lidt så kom han op igen, nu skal i høre i to, vi er nødt til at gå ned på kontoret, der går nok ikke længe så ringer de fra stationen, der er snart en bil ude ved jeres sommerhus.

Mor have fået lov til at komme op i privaten, nu sad far, Anne, Betjenten og mig på kontoret og ventede.

Så ringede telefonen, det gøs i min krop da den ringede, ja sagde betjenten – javel bilen er der men ikke hr. Jessen, øjeblik så er jeg tilbage overbetjent.

Så er jeg tilbage, vi køre der ud nu, vi har Anne Jessen med samt Købmand Larsen og hans datter frøken Larsen, vi giver besked når vi ved mere.

Det var lidt et øde sted vi havnede men sommerhuset så ganske pænt ud, Anne vis os hvor din far gemmer sine gevær vi kan ikke finde dem.

Det er lige hernede, hun åbnede døren til det lille kammer gik ind, skub den her væk sagde hun til de to betjente de skubbede et skab til side.

Bag skabet var der en dør, her sagde Anne betjenten åbnede døren og kiggede inden for, ja der er tre gevær, sagde han men hvor kan din far så være når bilen holder her.

Jeg ved det udbrød Anne kom med sagde hun, hør Anne det er nok bedst at vi selv gør det her, fortæl mig vejen sagde den anden betjent.

Der gik lidt tid så kom han tilbage og nikkede til betjenten der kørte os derud.
Anne så da betjenten nikkede og sagde roligt, så gjorde han det altså, hvad sagde betjenten ja tog livet af sig.

Han har truet med det flere gange efter jeg blev gravid, han vil ikke have et uægte barn i huset, og kom det så vidt så ville han hænge sig, i det store træ ved den lille høj.
Den anden betjent nikkede og Anne sagde, kan vi ikke nok køre tilbage jeg vil være hos mor.

Da vi så Annes mor var hun godt forslået, Anne sagde mor, far har gjort det, han slår dig ikke mere høre du mor.

Lægen var der stadig og sagde, din mor har fået noget at sove på Anne, det vil nok være bedst at hun kommer på sygehuset, hun har en hjernerystelse der kræver ro og pleje Anne.
Da de var kørt med Annes mor, sagde Anne jeg trænger til hvile den lille klemmer lidt, lægen var hurtig og Anne kom i seng, han undersøgte hende og sagde, alt er som det skal være Anne sov nu det vil gøre dig godt.

Da vi sad i stuen alle sammen, sagde mor vi køre ingen steder i morgen, Anne må blive her og vi må hjælpe Anne og hendes mor så godt vi kan.

Far gav hende ret, Kirsten sagde jeg hjælper også gerne det jeg kan, men min mave er ved at sprænges det er lige op over.

Lægen have hørt hele vores samtale, han var ved at skrive nogle papirer mens vi snakkede sammen, Kirsten har de et sted de kan ligge ned, jeg vil gerne undersøge dem.

De kan bruge vores privat sagde jeg, mor fulgte med Kirsten og lægen.

To timer senere kom mor og sagde, så kom der en lille fyr til verden hr. Larsen han ligner dig, grinte mor, særligt din tykke næse.

Er det rigtigt mor råbte jeg, må jeg gå der op mor? Nej du må vente Sus men du kan hente de andre over ved Kirsten og tage dem med herover.

Ingen af os så Kirstens lille dreng før dagen efter, far sov på divaen i kontoret mor sov hos Anne, vi andre sov hos Kirsten.

Eller det skulle vi nok gøre, Ellen, Jette, Lene og mig lå på alle fire mens Fister og Ole sørge for at ingen af os blev snydt.
Historien fortsætter under reklamen

Ole gjorde det igen, igen uden præservativ, selv Ellen fik samme tur af Fister uden præservativ.

Dagen efter ringe far til Åge og Johanne, han forklarede det hele til Åge.

Læs næste afsnit