Fuck hun er smuk, den unge pige i sengen, hvis hænder kramper sitrende mens den voksne mand har sex med hende. Gudesmuk.


Forfatter: Marcus
Marcus1historier@gmail.com
Læs forrige afsnit
eller læs fra begyndelsen

Han dufter så godt, løjtnanten. Hans øjne er blide, på en hård måde, hvis det giver mening? ‘Rosa?’ Hans stemme er lavmælt, men frekvensen høj, hvis det giver mening?

‘Hvad. Har. Du. Gjort?’ Rosa trækker vejr ind, puster ud, tørrer sin strimede kind. ‘Du må… du må… du må ikke hade mig, vel?’ Mulatten trækker hende blidt, men bestemt væk fra dansegulvet. De støder ind i varme, svedige kroppe, får drinks spildt på sig. Snart er der græs under deres fødder og frisk luft i hovedhøjde. Han ser på hende med et roligt, afventende blik, men hånden om hendes håndled klemmer til. Og hun fortæller. Alt. Også det med Emma. Mest det med Emma. Og de to døde mænd, ovenpå 1. salen på Slottet. Også meget om dem. Og igen noget om Emma.

Mulatten ser op mod vinduerne på 1. salen. Kongen aftegnet i facaden. Står foran et åbent vindue, vugger i takt til musikken fra festen i haven, vender sig rundt, siger noget til én uden for de aftegnede ruders felter. De ser begge op mod ham. Rosa rækker ud, drejer den smukke mands ansigt mod sit. Han er nok omkring sluttyverne, nogenlunde samme alder som Alexander. Hendes hånd hviler på hans kind. ‘Jeg… jeg er ikke noget ondt menneske, okay?’ Han ser tavst på hende. Ved hun ikke er færdig. ‘Nogen gange, så… jeg blir bare vred, og så… så gør jeg ting.’ Det er det nærmeste, hun nogensinde er kommet en skriftestol, og det føles som om hun mister flere kilos tyngde. Bare det at sige det. Højt. Så befriende.

Hans brune øjne er valnødder. Hans atletiske, trænede, adrætte krop er spændt parat til handling, men, lige nu, lige her, står han foran hende. ‘Hvad fuck er det med dig?’ mumler Rosa. Lidt som i hvorfor-fuck-kysser-du-mig-ikke-når-det-her-så-helt-åbenlyst-er-et-kysse-øjeblik men også som i: skal du ikke gøre noget? Handle. Reagere. Redde Emma.

Alexander er tydeligvis blæst væk af stoffer, og hvis nogen skal frelse Emma, må det være mulatten, den eneste der står lige i stormen. Hun nusser hans kind, den anden hånd placerer hun på hans brystkasse, hvor hjertet slår roligt mod hendes sitrende håndflade. Banker Emmas stadig?

Den næste sætning ved hun ikke hvor kommer fra, men, hun bliver glad for den på sigt, og, den er faktisk straight up ærlig. Ægte. ‘Altså… jeg er Kongens. Du ved, hans pige, men…’ Rosa aer hans kind, stiller sig op på tæer, hvisker med bløde læber mod hans øre: ‘Jeg vil gerne bare være din.’ Han siger ikke ja, men, han siger heller ikke nej. Betragter hende blot i yderligere nogle sekunder. Om der er mere? Så er han en ryg på vej væk. ‘Har du den?’ råber Rosa efter ham, men lidt et falskt spørgsmål.

Hun ved bare, hun kan stole på ham. At han redder Emma. Ingen tvivl. Nada.

EN MINDS SANG starter i teltet. Laura småløber over græsset mod Rosa. Hun ved ikke, hvad Laura er på, men hun har tydeligvis fået et løft af ét eller andet. Kjolen er den samme, men makeuppen er fikset. Øjnene omkranset af tyk, sort eyeliner. Laura ryger en joint, trækker røgen ind, knipser den bort. Væk er tudeprinsessen fra før. Her er en farlig pige. Ude på ballade. Hun griber Rosas ene hånd. ‘Kom, den er så god.’ Trækker hende tilbage ind gennem vrimlen i teltet. Slynger sine arme om Rosas hals, presser sine bryster mod hendes krop, kysser hende vådt med tunge, mens hun gnider sig mod hende.

Rosa fniser, smiler frækt og kysser hende igen. Alt er i opløsning. En polsk stripper ligger på knæ fire meter væk. Bruger mund. Lukkede øjne. Rosa klemmer også sine i. Svajer i takt til synthesizeren med sine lange arme om sin lillesøster, synger med: ‘… det din verden. Jeg kan mærke den.’ Åbner sine øjne. Ser på sin smukke lillesøster, da hun skråler med. ‘ALLE. ALLE SKUFFER OVER TID. Og jeg vil komme til at skuffe dig.’ Hun fniser. Kysser Laura. For hun kommer til at skuffe Laura på et tidspunkt. Når tiden er inde. Som i BIG time. Måske endda før end siden.

SENERE HOLDER HUN hår for Laura, mens hun tænder endnu en joint. De deler den mens de danser tæt. Sangene glider ind i hinanden. Rosa stivner. Ser ud i luften mens hun synger med på den sang, de er i. Vil sværge på at Emma går gennem dansegulvet, igennem dem, forbi dem, mens Niels Brandt synger ‘Når denne dag er omme; har jeg set en engel komme…’ ‘Ej fuck!’ Rosa slår sine hænder op for ansigtet. Gemmer sig.

Men man kan ikke gemme sig for alt. Niels har ret: ‘Alle har et sted; så hvor gør det ondt?’

EMMA SUKKER RESIGNERET under smukke Alexander.

Præcis da han trænger op i hende, er det, som om hun lidt forlader sig selv. Det er sygt svært at forklare. Hun vil gerne sige til ham, at når han ikke kan finde ud af at stoppe, mens legen er god, så henter hun altså liiige “Nålen II” og så er han sgu selv ude om det, men, hun siger jo ingenting. Ligger bare med spredte ben under ham.

Hun ser dem udefra. Fuck hun er smuk, den unge pige i sengen, hvis hænder kramper sitrende mens den voksne mand har sex med hende. Gudesmuk. Og hvor er han pæn. Han pumper i pigen i sengen. Kæler for hendes ansigt. Emma stirrer på de iturevne trusser. Det gør ondt at se på.

KONGEN STAVRER RUNDT på værelset. Mumler for sig selv, som en halvgal tosse. Emma vil gerne fortælle ham en ting eller to. Og hvorfor slog hun ham ikke bare ihjel, da hun kunne? Og Rosa? Jo, de totalt forkerte mennesker, hun har taget livet af i dag. Det gør ondt at tænke på.

Hun glider nærmest igennem ham, Kongen. Igen. Det er sygt svært at forklare. Oppefra har hun et pretty godt overblik. Hun ser mulatten i hastig bevægelse gennem haven, gennem huset. Ser vurderende ned på sengen. Jo, det kan han godt nå. Lige præcis. Hun er tæt på at svæve ned til sengen, give ånd til pigens krop igen, for mulatten er klart på en redningsmission, og så ender alt godt alligevel. Alexander? Han knepper bare. Emma bider sig i læben. Det er en underdrivelse at sige, at hun er lidt skuffet over ham.

NU ER MULATTEN på 1. sal. Han scouter først Kongens badeværelse. Bruger ikke unødigt tid på den døde FCK-hooligan-vagt. Emma vurderer det hele. Jo, det kan han godt stadigvæk nå. Bryde døren ned; overblik; sprint; hjertestarter; retur og vupti. Det bliver lige balanceret på et tyndt pubeshår, men, Emma ved bare, at han har den.

MULATTEN BEVÆGER SIG hastigt gennem gangen, bryder døren ind, puffer manden i sengen væk og samler kroppen op.

Emmas mund er halvåben. Hun er ikke en tudeprinsesse, men nu er hendes blå øjne faktisk blanke. Det er jo sygt nice gjort af ham. Ingen tvivl. Men, det er den forkerte dør, den forkerte krop. Det er, hvad Emma tænker, mens hun betragter mulatten tale beroligende til hendes mor, som han bærer hende i sine stærke arme ned ad gangen, åbner døren til Lauras værelse, putter hendes mor i sengen, nusser hende, trækker gardin ned, holder hende lidt i hånden, og så lukker døren hvor han stiller sig ude foran. Roligt. Har den udstråling, der siger, at ingen kommer forbi mig. Basta-pasta.

Og det er jo alt sammen meget fint. Ingen tvivl. Men…

EMMA VED DET er tid, og hun mister interessen for mulatten. Ser ham ikke fiske sin mobil frem og begynde at udstede ordrer.

HUN KAN HØRE dem kalde på sig i Hades nu. Thor; kvinden i smykkebutikken; vagten Kenni og manden der ligger alene i sengen nogle meter væk. Det vil være endnu en underdrivelse at sige, at de har en lille beef med Emma. Well, hun ser en sidste gang på sengen. ‘Kan du mærke mig?’ hviske stønner smukke Alexander til den stille pige i sengen. Emma ville gerne sige noget spydigt, for, det kan hun faktisk ikke, som i overhovedet, men i stedet glider hun bare væk fra dem, gennem huset og haven i sin iturevne hvide kjole med udslået hår, bar hud og blå øjne. Rimelig rolig. Overjordisk smuk.

EMMAS FIXPUNKT ER et sted ved buskene i skellet. Der det sker. Overgangen. Portalen. Går gennem de dansende på dansegulvet. Ingen ser hende. Ingen siger noget. Hun glider bare igennem dem. I det mindste er sangen god. Og pretty much rimeligt velvalgt.

“En Engel.”

HENDES SØSTRE FEJRER livet og snaver på floor. Hun ser fosteret på størrelse med en valnød i sin søsters livmoder med sit røntgenblik. En gravid 15-årig og en morder med sjælesorg. Men okay. Deres liv; deres problemer.

Emma glider bare gennem søstrene, mens hun registrerer teksten, sangerens vokal:
‘Alle har et sted, hvor det gør ondt.’
Historien fortsætter under reklamen

Næh, tænker Emma, som hun glider mod buskene og forsvinder.

Nu gør det ikke ondt længere.

(51 af mange)
Læs næste afsnit

2 kommentarer

1. Goldengirl

   04/09/2025 kl 11:23

   Tak Daddy, Kongens prinsesser er endelig tilbage. Daddy sørgede for det blev en god torsdag, min ynglings historie 😉

   2+

   Besvar kommentar
2. Viktoria

   04/09/2025 kl 7:40

   Super lækker histotie, har også læst mange af de andre! Viktoria

   4+

   Besvar kommentar