Den voksne og ansvarlige del af min hjerne påbød mig at gribe ind, advare Katrines forældre og redde hende fra de mange potentielle farer

Forfatter: Læsehæsten
Del 1 – del 2

Man kunne argumentere for, om min fascination af Katrine var ved at blive usund (eller om det måske havde været det helt fra starten af); jo mere jeg så hendes videoer, jo mere kunne jeg mærke en dragende trang til at ville besidde hende.

Katrine var som nævnt ikke billedsmuk, men hun havde en uskyldighed og naiv uerfarenhed, der var svær at stå for. Hun besad den der ungdommelige ynde, som kun teenagere og ganske få andre har, hvor kroppen både udstråler en kvindes sensualitet og et barns legende friskhed. De kvaliteter, som, hvis du tænder på dem, vil få andre til at se dig som en gammel gris.

Jeg havde opdaget, at Katrine havde en profil på en webcamside og havde optrådt et par gange for hjemmesidens brugere. For ikke at gå glip af noget, oprettede jeg mig selv som brugeren, ”Mr_Friendly”, så jeg også kunne følge med i Katrines shows. På Katrines værelse, en dag hvor jeg skulle hjælpe hende med matematik, fandt jeg hendes vibrator, der faldt ud fra under dynen, da jeg satte mig i hendes seng. Til al uheld, kom Katrine ind på værelset netop, som jeg sad med vibratoren i hånden, og en meget akavet situation opstod. Vi kom dog over det og fik lavet dagens lektier. Samme aften leverede Katrine et fantastisk webcamshow, som jeg var heldig med at følge live. Undervejs blev jeg opmærksom på hendes reaktion, og hvordan hun blev mere og mere påvirket af publikums krævende og nedladende kommentarer i chatsektionen. Jeg kom selv til at spille en rolle i hendes optræden, da jeg uden at tænke mig ordentlig om kom til at foreslå, at hun brugte sin dildo, hvilket hun efter en smule tøven gjorde til tilskuernes store begejstring. Showet sluttede brat efter hendes klimaks på spidsen af den tynde vibrator.

I dagene efter Katrines første dildoshow grublede jeg meget over, hvad jeg skulle gøre. Især hvad jeg BURDE gøre, når jeg så en ung og naiv pige dele sine mest intime oplevelser med utallige liderlige fremmede på internettet – og særligt, når jeg var nært bekendt med både hende og hendes familie og endda underviste hende privat på ugentlig basis. Den voksne og ansvarlige del af min hjerne påbød mig at gribe ind, advare Katrines forældre og redde hende fra de mange potentielle farer og den enorme risiko, som hun løber ved at udstille sig sådan på det store internet. Hun kunne allerede nu meget vel have ødelagt mange muligheder for sig selv i fremtiden, hvis hendes videoer blev spredt på nettet og faldt i de forkerte hænder. Det er alment kendt, at hvis man lægger noget på internettet, så forsvinder det aldrig igen.

Problemet var bare, at jeg ikke havde lyst til at gøre det voksne og ansvarlige, hvad jeg BURDE gøre. Det var sikkert muligt at forklare, hvorfor der løb mere blod til den urgamle, uempatiske reptilhjerne end til resten af beslutningscentret, men jeg prøvede i hvert fald at bilde mig selv ind, at det jo heller ikke ville se godt ud, hvis jeg fortalte Poul og Lise om Katrines udskejelser og derved afslørede, hvad jeg sad og lavede, når Sandra ikke var hjemme. Det var et tyndt rationale, men øglen vandt.

Af samme grund sad jeg nu en uge senere i bilen på vej ud til Sandras faster og onkels forstadsvilla for at hjælpe Katrine med matematikken og uden nogen planer om at fortælle de uvidende forældre om deres uskyldige piges risikable eskapader med sit webcam. Jeg parkerede udenfor i rallet og kunne nærmest allerede fornemme duften af stærk, friskbrygget kaffe, da jeg steg ud af bilen.

Døren blev åbnet meget brat et brøkdel af et sekund efter, at jeg havde sluppet ringeklokken. Milles ansigt kiggede lysende og håbefuldt ud på mig men dæmpedes drastisk, da hun så, at det bare var mig.

”Hej Mille! Du ligner én, der forventede at se en anden.” Jeg forsøgte at slå en venskabelig og indforstået latter op, men hendes manglende deltagelse i venskabeligheden og indforståetheden fik mig til at virke lidt som en fjollet gammel mand, der prøvede for hårdt.

”Hm. Jeg troede, at det var Erika.” Ingen hilsen. Intet smil. For en fjortenårig er man ret ubrugelig, hvis ikke man passer ind i hendes egocentriske verden.

På trods af den skuffede mine og blikket, der reflekterede ærgrelsen over, at jeg ikke var hendes hjerteveninde, var Katrines lillesøster en virkelig køn pige. Hun havde det samme super lyse, nærmest pigmentløse hår som Katrine, sat i en hestehale og med et par spænder til pandehåret. I skarp kontrast til Katrine, var Mille en meget udadvendt pige med store, muntre øjne og virkede normalt ikke til at have problemer med at holde snakken kørende med nogen. Samtidig var hun ekstremt fysisk aktiv som svømmer, trænede næsten hver eneste dag og besad muligvis derfor en god portion selvsikkerhed, der kunne give selv en hærdet scorekarl en klump i halsen.

Da hun åbnede døren helt op for mig, kom jeg i tanke om, hvordan en veltrænet teenagers krop ser ud, og jeg måtte synke et par gange, selvom Mille blot var klædt i, hvad der for de fleste andre ville være et røvsygt og dødkedeligt sæt joggingtøj.

Jeg havde set det mange gange før, og jeg ser det stadig med jævne mellemrum – nogle piger/kvinder har bare den der udstråling kombineret med en skøn krop, der gør, at uanset hvad de tager på af tøj, så er de dødlækre at se på og vildt tiltrækkende. De kan tage ridebukser og islandssweater på og stadig give én forhøjet blodtryk eller arbejdsbukser og Kansastrøje, og straks har man desperat brug for at tilbyde en hjælpende hånd med arbejdet.

Sådan en pige var Mille, selvom hun ikke virkede til at være særlig bevidst om det. Jeg ville have forventet, at en pige som Mille ville spille mere på sit udseende, men hun virkede oprigtigt talt komplet uvidende om sin gave og lod i stedet til at bruge al sit krudt på træning og svømmestævner.

Jeg gjorde mig umage med at holde trit med Mille fra gangen og ud i køkkenet, så jeg længst tid muligt kunne lade blikket hvile på den stramme lille bagdel i de ucharmerende joggingbukser, men hævede hurtigt blikket, da jeg blev mødt af Lise, der netop stillede et krus velduftende kaffe på bordet.

”Hvad sagde jeg, Mulle? Troels kommer altid til tiden, og det gør Erika ikke så tit.” Lise lo over at have vundet det usagte indforståede væddemål. Jeg greb kaffekruset, mens Mille tungerækkende forlod køkkenet og stred ned mod sit værelse. ”Møgunge,” mumlede Lise med et smil, mens hun tørrede bordpladen rundt om kaffemaskinen af.

Jeg stod og havde snakket om vind og vejr med Lise i en fem minutters tid, da Katrine pludselig stod i døren.

”Hey Troels. Jeg er klar nu,” sagde hun med en lille stemme og gik tilbage til sit værelse. Jeg fik et ”god arbejdslyst” med på vejen af Lise og gik ned til Katrines værelse. I det fjerne hørte jeg ringeklokken, og jeg nåede akkurat at komme af vejen, inden Mille flåede sin dør op og torpederede mig med sit voldsomme antrit i sin iver efter at lukke sin veninde ind. Kort efter, da jeg var kommet ind på Katrines værelse og havde lukket døren, kunne jeg høre de to unge tøser fnidre og kvidre på vej ned til Milles værelse.

Katrine havde fået en aflevering med rettelser tilbage fra sin lærer, og det så umiddelbart fint ud uden at være prangende. Der var mange forglemmelser i måden at stille regnestykkerne op og i redegørelserne for fremgangsmåden, men mange af facitterne var korrekte.

Det var kun med nød og næppe, at jeg kunne koncentrere mig om Katrines lektier. Min puls var konstant høj, jeg svedte let og jeg følte mig varm over det hele. Det var uvirkeligt og berusende at sidde tæt på objektet for de seneste mange, mange dages seksuelle fantasier og drivkraften for min forøgede lyst. Jeg kunne mærke varmen fra Katrines arm, mens hun skrev noter til opgaverne, og hårene på min arm rejste sig ved oplevelsen.

Flere gange tog jeg mig selv i at tænke, om hun endnu en gang ville tænde sit webcam og lave et show, når jeg var gået, ligesom hun åbenbart havde gjort de foregående to gange, jeg havde hjulpet hende med matematik. Enkelte gange kunne jeg ikke forhindre mig selv i at blive påvirket af tankerne og måtte rykke mig lidt og flytte benene for at skjule min tændte tilstand. Efter en times tid strakte jeg mig og spurgte, om vi ikke kunne holde en lille pause fra lektierne.

”Jeg er godt nok en smule træt i disse dage. Kan ikke rigtig vænne mig til, at vi er gået over til vintertid, ” mumlede jeg, mens jeg lænede mig tilbage i stolen. Jeg skævede over til Katrine, der havde lagt sine briller på bordet og var gået i gang med at gnide sine øjne med begge hænder. Hun mistede noget af det nørdede look, når hun ikke havde brillerne på, men også noget af den uskyldige charme, som jeg tændte på. Da hun kort efter tog brillerne på igen, lagde hun mærke til min stirren og rykkede usikkert på sig.

”Har du fået nogle gode venner i klassen?” spurgte jeg hurtigt for at bryde den akavede stilhed. Katrines blik flakkede lidt, som om hun ikke vidste, hvad hun skulle svare. ”Ja, altså, din mor og far havde bare nævnt, at du har haft lidt svært ved at falde til på gymnasiet, så jeg var bare nysgerrig på, om det gik godt for dig med at finde nye venner.”

”… Det ved jeg ikke rigtigt…,” startede hun usikkert. Jeg kunne godt mærke, at jeg muligvis pressede lidt for hårdt på vores indbyrdes fortrolighed, men efter sidste lektiehjælp med vibratorepisoden tillod jeg mig at formode, at ’skole og venner’ nok ikke var så sprængfarligt et emne.

”… Jo, altså, jeg snakker rigtig godt med Johanne og Aliyah, og jeg har været hjemme ved Esther og lave lektier, såh…” Jeg lod hende tøve færdig uden at afbryde. ”… Men der er ikke så mange af de andre i klassen, som jeg snakker med. Kun når vi laver gruppearbejde.”

”Hvorfor snakker du ikke med de andre i klassen?” spurgte jeg med påtaget undren. Jeg kunne nok godt gætte hvorfor, men jeg ville gerne have hende til selv at sætte ord på det.

”De tager hele tiden til fester, spiller håndbold, shopper inde i byen – og så snakker de hele tiden om make-up, Paradise Hotel og… … drenge,” sluttede hun. Det sidste ord blev sagt med en lidt sørgmodig sukken. Hun så lidt bedrøvet ud, mens hun gjorde mine til at fortsætte. ”Jeg føler bare ikke, at jeg passer ind. De andre er bare så overfladiske og kunstige og interessere sig kun for, hvordan man ser ud, og hvem man er sammen med. Jeg ved ikke noget om sport eller tøj eller make-up eller Paradise eller…” Katrine var tydeligt frustreret over sin situation i klassen. Jeg kunne nemt sætte mig ind i hendes situation.

”Hør, jeg forstår dig godt, og jeg har godt nyt og dårligt nyt til dig. Vil du høre det?” Jeg ventede til hun havde nikket bekræftende.

”Den dårlige nyhed er, at det slet ikke er sikkert, at du kommer til at blive gode venner med de andre festglade og Paradise-elskende piger i din klasse. Det er selvfølgelig op til dig selv, men hvis du ikke har lyst at tage til fester eller begynde at følge med i Paradise, så bliver det svært at komme til at snakke med dem på deres præmisser.”

”Den gode nyhed derimod er, at det ikke er verdens undergang, hvis du ikke er med i den store ’in-crowd’. Jeg var altså heller ikke en del af de ’seje drenge’ i klassen, da jeg gik i gymnasiet, men jeg havde stadig nogle få rigtig gode venner, som jeg stadig ses med en gang i mellem.” Katrine sad bare ubevægeligt og lyttede skeptisk til min gammelmandsvisdom.

”Hvis du vil høre mit råd, så vær dig selv og find troen og sikkerhed i, at du er god nok, som du er. Du er en sød og rar pige, der – så vidt jeg ved – ikke vil gøre nogen fortræd, så tro mig, når jeg siger, at du ikke behøver at være bange eller holde dig tilbage. Slip genertheden og dig selv løs og snak med de mennesker, du har lyst til at lære at kende. Det kan godt tage noget tid at skabe et venskab, men det er dét værd, og hvis de afviser dig, har du i virkeligheden ikke tabt så meget, som du kunne vinde.” Jeg var langsomt ved at kvæle min privatelev i klichéer, floskler og gammelkloge anekdoter om livet og tilværelsen. Katrine lod ikke til at købe mine argumenter.

”Det er ikke kun min generthed, der er et problem.” Hun trak vejret dybt og holdte en kunstpause, mens hun overvejede sine ord. ”Jeg tror bare ikke, at de andre synes, at jeg er… at jeg er interessant nok. … Eller voksen nok,” tilføjede hun, mens hendes underlæbe begyndte at bæve lidt. Jeg følte, at jeg måtte gøre mig umage for, at hun ikke gik helt i stumper og stykker af vores samtale.

”Selvfølgelig er du interessant nok – du læser rigtig meget og ved rigtig mange ting!” Jeg lagde en kammeratlig hånd på hendes skulder, mens jeg forsikrede hende om alle de ting, som hun havde at byde på. ”Men hvad mener du med, at du ikke er voksen nok?” spurgte jeg forsigtigt.

Katrine gav et lille snøft og tørrede det ene fugtige øje med en tynd finger under brilleglasset.

”De andre synes bare, at jeg er en lille pige, fordi jeg aldrig har haft en kæreste,” udbrød hun med en let hulken og fortsatte, ”- og drengene virker nærmest som om, at de skal tabe et væddemål med nogen, før de vil have noget med mig at gøre.” Katrine måtte blinke et par gange med de tårevædede øjne, inden hun tog brillerne helt af for at komme ordentlig til med et lommetørklæde.

Mit hjerte blødte endnu en gang for den følsomme pige, der med gråd og tårer delte sin frustrationer over ikke at føle, at hun hørte til, og at hun havde svært ved at finde en kæreste. I samme tankerække kom jeg endnu en gang i tanke om Katrines trofaste vibrator og ræsonnerede mig frem til, at dén og hendes webcameventyr måske var et middel til at aflaste for manglen på den ægte vare. Dét, som hun i virkeligheden hungrede efter; nærhed, kærlighed, en varm krop og én til at tilfredsstille hendes kødelige behov. Min trøstende og kammeratlige arm på hendes grådhikkende skuldre kom til at virke meget kontrastfyldt mod min krævende hårdhed i mine bukser. Jeg måtte tage mig alvorligt sammen for ikke at gøre noget dumt og uciviliseret.

”Dén slags er svært at forcere. Du må være tålmodig – kærlighed kommer ofte, når man mindst venter det.” Katrine kiggede på mig med våde øjne og et blik, der sagde, ”tager du pis på mig?”. Jeg kunne godt selv høre, hvor plat og dum en kliché det var, men jeg turde heller ikke begynde at snakke om hendes drifter, og hvorfor hun måske til dels gerne ville have en kæreste. Katrine begyndte at sidde uroligt i sædet.

”Hvad siger du til, at vi stopper for i dag og kigger videre på det i næste uge?” spurgte jeg, nærmest som en bøn for at slippe væk fra min egen tåbeligheder. Katrine nikkede bare og begyndte at pakke lektierne væk.

Ude ved døren fik jeg bakset mine sko på og ville til at sige farvel, så jeg kunne skynde mig hjem, da Katrine igen overraskede mig med et let kram.

”Du må undskylde, at jeg sådan sidder og tuder, når vi skal lave matematik,” begyndte hun. ”Det er bare ikke så tit, at jeg snakker om de ting, der går mig på, eller som jeg er ked af.” Jeg nåede lige at gengælde krammet af den spinkle teenager, før hun trak sig væk og smilede op til mig med trætte øjne. ”Tak for snakken. Næste gang lover jeg, at jeg ikke snakker om mine problemer med venner og… drenge,” sluttede hun, og jeg syntes at kunne ane et lille strejf af rødmen på hendes lyse kinder i den svage belysning i gangen. ”Selv tak, det gør altså ikke noget, vi ses!” fik jeg kvækket, inden jeg åbnede døren og gik hen til bilen.

Sandra undrede sig naturligvis over, at jeg kom tidligere hjem end normalt, men virkede øjeblikkeligt meget forstående, da jeg kort beskrev nogle af de ting, vi havde snakket om.

”Den stakkels lille hormonbombe,” ynkede Sandra, mens jeg tændte op for computeren. ”Hun er sikkert pisse forvirret og ved ikke, hvad hun har brug for. Ét øjeblik føles det nok som om, at hun trænger til en sød og kærlig fyr, der kan holde om hende og give hende ømhed, mens hun det næste øjeblik bare har brug for at blive revet godt og grundigt rundt.” Min kones højtsagte tanker om Katrines følelser og behov fik mig nærmest til at snappe efter vejret. Tanken om at give Katrine nærhed og ømhed var meget sød, men jeg sukkede og stønnede indvendigt ved tanken om at rive hende rundt, for at bruge Sandras ord.

Tanker og indtryk begyndte at smelte sammen, og en kortvarig rationel fortolkning af den komplekse oplevelse gav mig et gys. At tale med min kone om ét af hendes familiemedlemmers følelses- og sexliv samtidig med, at jeg lige nu var i gang med at logge ind på en hjemmeside, hvor jeg med lidt held lidt senere på aftenen kunne komme til at se selvsamme familiemedlem kneppe sig selv til en eksplosiv udløsning med dildo eller fingre på live webcam, gav mig en pervers tilfredsstillelse. Jeg kunne kun svagt forestille mig Sandras ansigtsudtryk, hvis hun fandt ud af, hvad jeg havde siddet og set på min computer.

Katrine var endnu ikke online, da jeg loggede ind som Mr_Friendly. Jeg kom til at tænke på, om hun overhovedet ville være online i efter mit besøg og hendes følelsesmæssige udbrud. I mens jeg ventede, gjorde Sandra sig klar til at gå til ro og sagde inden længe ’god nat’ og ’god arbejdslyst’.

Jeg opdaterede hjemmesiden endnu en gang, da jeg så enden af Sandra forsvinde ind i soveværelset, og et lille grønt ikon angav, at Kitty_KatR nu var online. Det gav et gib i mig, og jeg klikkede mig hurtigt ind og fik adgang til hendes liveshow.

Det kunne ikke have været mere end ti sekunder siden, at hun havde tændt for webcammet. Katrine sad i en lys skjorte med tydelige bh-stropper under og støttede sit hoved med en hånd, mens hendes øjne afslappet læste hen over computerskærmen, nærmest afventende. Da jeg loggede ind, løftede hun nysgerrigt øjenbrynet og lagde begge hænder på tastaturet som for at gøre sig klar til at skrive. Efter lidt tid trak hun uforstående på skuldrene og begyndte at skrive.

<Hej, Mr_Friendly.>

Jeg fik et kæmpe chok, da Katrine henvendte sig direkte til mit alias, og jeg fik brat en metallisk smag i munden. Febrilsk kiggede jeg mig omkring og på skærmen, da det gik op for mig, at jeg var den eneste bruger, der var logget ind som tilskuer til Katrines show.

<Hej Kitty. Hvor er alle andre henne?>

Jeg delte min undren over vores tosomhed med Katrines alias, mens jeg holdt øje med listen over tilskuere. Stadig kun mig.

<Hjemmesiden har været gået ned, og der har været nogle andre problemer, så folk ikke kan logge på. Jeg er selv først lige kommet på. 🙂 >

<Ok? Jeg må have været heldig så. 😀 >

Jeg kunne mærke panikken sprede sig i kroppen ved tanken om, at jeg måske kunne være eneste tilskuer til hendes liveshow. Det ville også betyde, at jeg ville være den eneste, der kunne kommunikere med hende. Jeg overvejede mine muligheder – skulle jeg stikke af og vente til en anden gang, hvor jeg kunne være en del af den anonyme masse, eller skulle jeg blive og løbe risikoen for, at jeg ved et uheld afslørede mig selv.

KK: <Så har du mig for dig selv så længe. <3 Hvor kommer du fra?>

Katrine flirtede behændigt både på tekst og med sine øjne, som hun kiggede drilsk op på webcammet med, mens hun smilede kækt. ”Hvo intet vover,” tænkte jeg og begyndte at lyve.

MrF: <Odense. Hvad med dig?>

KK: <Ikke så langt væk fra Odense. Jeg går i skole inde i byen, så jeg kommer tit forbi. 🙂 >

Touché. Hun forstod også at spille spillet, så man ikke kom til at afsløre private og følsomme detaljer.

MrF: <Sjovt. Så kan det være, at jeg møder dig i byen en dag.>

Creepy. Jeg nåede lige at trykke ’send’, før det gik op for mig, hvor skummel min kommentar må have lydt.

KK: <Måske. Man ved aldrig. 😉 >

Det var på tide at komme væk fra den skumle stemning, så jeg prøvede at skifte emne.

MrF: <Har du haft en god dag? Hvad er din dag gået med?>

KK: <Mest skole og lektier. Har bare set frem til at komme på og chatte lidt.>

MrF: <Kan du godt lide at chatte med folk, som du aldrig har mødt før?>

KK: <Ja, det er spændende at møde nye mennesker. Du ved, en fremmed er en ven, du ikke har mødt endnu. 😛 >

Jeg var overrasket over, hvor levende og udadvendt Katrine virkede, når hun havde webcammet og tastaturets distance til rådighed i sin samtale med andre. Tænk, hvis hun kunne lære at overføre den selvsikkerhed til samtaler, når hun var sammen med andre.

MrF: <Nu så jeg dit show i sidste uge, og det var jo noget mere end bare at chatte med folk. Kan du også lide det andet?>

KK: <Ja, selvfølgelig. Ellers gjorde jeg det jo ikke, vel? 😉 >

Katrine kiggede kortvarigt op på webcammet og rystede lidt på hovedet af mig med et drillende smil på læberne.

MrF: <Nej, det er rigtigt nok, dumme mig. 🙂 >

KK: <Tihi, sådan kan det gå for selv den bedste! 🙂 >

Jeg skævede endnu en gang over på tilskuerlisten, der stadig kun bestod af mig, og besluttede mig for at fortsætte.

MrF: <Jeg kunne virkelig godt lide dit sidste show og har tænkt meget på det hele ugen. Hvad kunne du tænke dig at lave i aften?>

KK: <Jeg har ikke planlagt noget. Hvad kunne du godt lide ved mit sidste show?>

MrF: <Det hele! Du så virkelig ud til at nyde det.>

KK: <Det gjorde jeg også. Jeg husker især en Hr. Venlig, der gav mig en god idé. <3 >

Hun kunne huske, at det var mig, der havde givet hende opfordringen til at finde vibratoren frem. Jeg måtte være forsigtig med, hvad jeg skrev til hende, hvis jeg ville undgå at blive afsløret.

MrF: <Det var så lidt. Jeg tror nu også, at der var mange andre, der syntes, at det var en god idé. 😉 Jeg var i hvert fald glad for, at du fulgte op på min idé.>

KK: <Det var jeg også. Skal jeg gøre det igen? 🙂 >

MrF: <Ja tak! 😀 >

Det begyndte pludselig at gå stærkt, kunne jeg mærke. Katrine kiggede op på webcammet med funklende øjne og rejste sig for at hente det lille redskab. Som sidste gang rakte hun ned i skuffen i sengebordet og fandt vibratoren. Den accelererede blodgennemstrømning skabte en tydelig susen i mine ører, mens Katrine nærmest i slowmotion vuggede sine smalle hofter tilbage til skrivebordet og webcammet og satte sig efterfølgende til rette.

KK: <Er det stadig kun dig? Så bliver mit show godt nok meget privat i dag. 😛 >

Katrine blinkede fornøjet op til webcammet og lod vibratoren rulle frem og tilbage under sin hånd på bordpladen.

MrF: <Det er bare mit held. 🙂 >

KK: <Haha, ja, det er det. 😉 >

Et par sekunder gik, hvor ingen os gjorde eller skrev noget, og Katrine begyndte prompte at skrive, inden det blev akavet.

KK: <Kan du ikke fortælle mig, hvad du gerne vil have mig til at gøre? Det er vist det nemmeste. Jeg kommer nok ikke til at svare tilbage, når først jeg er i gang.>

Den sidste bemærkning blev ledsaget af en påtaget uskyldig mine, selvom emnet og det næste stykke tids handlinger langt fra ville være det.

MrF: <Ok. Tag skjorten af.>

Jeg kunne have sværget på, at jeg så hende gyse over min kortfattede kommando, men hun lystrede lydigt. Én efter en blev knapperne løsnet og afslørede mere og mere af Katrines lyse hud. Efter en smule kamp med de stive ærmer, gled det hvide bomuld af hendes skuldre og ned på gulvet bag kontorstolen.

MrF: <Du er ubeskrivelig smuk. Tag bh’en af og vis mig dine bryster.>

Nok en gang sad jeg og fik tørre læber over synet af den inciterende pige-kvinde, der lige nu villigt afklædte sig på min kommando. Igen smugkikkede jeg over på listen over deltager, og stadig var jeg eneste tilskuer. Hvor længe ville min lykke vare?

Inden længe havde Katrine krænget den besnærende beklædningsdel af og sad i al sin pragt med de følsomme teenagebryster til fuld skue. Hvad jeg ikke ville give – eller gøre – for at få fingrene i dem.

MrF: <Klem dine bryster. Tag godt fat i brystvorterne.>

Katrines hænder rystede en smule, da de løftede sig fra armlænene og greb fat i brysterne. Forsigtigt begyndte de slanke hænder at ælte de lyse kupler, løfte dem og gnide dem. Den ene hånd samlede fingrene om en brystvorte og vekslede mellem at nulre og vride den. Stimulansen var næsten overflødig – brystvorterne var allerede for længst blevet faste og agtpågivende af den intime stemning.

MrF: <Gid jeg kunne være der og røre dine bryster. De ser utrolig dejlige ud.>

For et kort øjeblik slap Katrine sine bryster for at skrive tilbage.

KK: <Jeg ville elske, hvis du var her og rørte ved mine bryster. Skal jeg være helt ærlig? Der er faktisk ikke nogen, der har rørt mine bryster før. Ikke andre end mig selv. Du må gerne være den første. <3 >

Katrine lænede sig til i stolen og lavede en sexet trutmundsmimik, som hun dog nok burde bruge nogle flere år til at øve sig på, men den gik stadig lige i mellemgulvet. Jeg var bjergtaget over hendes selvsikre ligefremhed og voldsomme, bekymringsløse flirten. Et lille sted i mit sind kom igen til at tænke på de farer, som Katrine naivt kunne løbe ind i med denne hovedløse adfærd på internettet. Jeg forestillede mig en voksen, skruppelløs mand, der med list og velvalgte ord kunne forføre og lokke hende. Lokke hende med løfter om varme og nærhed til at mødes, så han kunne -…

Jeg kunne mærke, at jeg blev hård ved tanken om lille, uskyldige Katrine, der uforvarende faldt i en liderlig mands vold. Blodet dunkede i min tinding, mens mine øjne igen fokuserede på den intetanende lolita på skærmen foran mig. Hun kunne så nemt komme galt af sted, og jeg sad bare og nød det.

MrF: <Det siger jeg ikke nej til. Du siger bare til, når det skal være! 😉 >

Katrine smilte venligt og nikkede, mens hænderne igen krammede de faste bryster.

MrF: <Nu skal du tage bukserne af. Jeg vil se dig nøgen.>

Den prompte kommando udløste et lille lydløst udbrud fra Katrine, der med halvåben mund og tungt åndedræt fik rejst sig og åbnede sine bukser. Benklæderne forsvandt hurtigt, og trusserne fulgte hastigt efter.

MrF: <Sæt fødderne op på bordkanten. Jeg vil se dig ordentligt.>

Katrine rettede sig i sædet, skød numsen lidt frem og plantede sine små fødder på kanten af skrivebordet med god afstand fra hinanden og skabte et mirakuløst syn af sit ubeskyttede køn. Som hun sad der med benene oppe og underlivet skudt frem i sædet, kunne man rigtig se hendes små, glatte kønslæber, der, i den nuværende, kompromitterende stilling, var let adskilte og gav et forsigtigt indblik i hendes uberørte og jomfruelige dyb. Den ublu stilling påvirkede tydeligvis også Katrine, der med et hedt blik på webcammet bed sig selv let i underlæben.

MrF: <Rør ved dig selv.>

Ivrigt greb hun sit bryst med den ene hånd og klemte til, mens den anden utålmodigt søgte fra inderlåret og ind mod det varme centrum. Den første kontakt gav et spjæt igennem Katrine, der knep øjnene hårdt sammen og stønnede lydløst ud i det lille børneværelse.

Med korte, desperate ryk gned Katrine sig til en rodet, kortvarig orgasme, der efterlod hende med et ulmende sultent udtryk i ansigtet. Jeg behøvede ikke at være bekymret for, om hun var for træt til at fortsætte.

MrF: <Tag staven og sut på den.>

Katrine rakte ud efter vibratoren og påbegyndte en forestilling, som hun tydeligvis hverken var øvet i eller komfortabel med. Havde det været en rigtig mandepik af kød og blod, ville den uerfarne sekstenåriges behandling nok næppe været tilstrækkelig til et klimaks, uanset hvor fræk og lækker hun var. Jeg skyndte mig at avancere showet for at bibeholde stemningen for os begge.

MrF: <Brug staven på din fisse.>

Den brovtne tone virkede en smule kunstigt for mig, men effekten var tydelig på Katrine, der liderligt og indlevende rettede sig efter min kommando. Denne øvelse faldt hende noget mere naturligt. Den lille vibrator efterlod et vådt spor fra den halvåbne mund, ned over de rødspættede bryster og den flade mave, og endte ved det pulserende skød. Lårene kneb krampagtigt sammen og foldede sig ind over den insisterende stimulans, da dildoen passerede det glatte venusbjerg og kælede for den blottede lystknop.

MrF: <Spred dine ben. Jeg vil se dig putte den ind i fissen.>

Katrine prustede stakåndet og omtumlet, mens hun med en kraftanstrengelse manøvrerede benene fra hinanden og genoptog de forsigtige bevægelse med vibratoren, inden den smuttede forbi de blodfyldte skamlæber og ind i den redebonne skede. Med en anelse besvær fik Katrine langsomt presset dildoen dybt ind i den trange åbning, så kun den lille skrueknap i enden kunne ses, og begyndte at pule sig selv med langsomme og seje håndbevægelser.

Katrines hoved var trillet bag over stoleryggen, og loftslampens lys reflekteredes i hendes opadvendte brilleglas, så det gav nogle forstyrrende lysglimt i webcammet. Som hun sad der og tilfredsstillede sig selv (og indirekte, mig), lignede hun blot en ung krop, der havde overgivet sig til dildoens drøje stød, som om hånden havde fået sin egen vilje og en ufravigelig mission, nemlig at kneppe dagslyset ud af den lille snævre fisse. Med hånden på min fuldt udviklede erektion tog det ikke megen fantasi at forestille mig, at det var mig, som Katrine havde overgivet sin krop til.

MrF: <Vend dig om. Jeg vil se dig gøre det bagfra.>

Da Katrine efter lidt tid endelig fokuserede og fangede min besked, rejste hun sig lydigt, vendte sig om og skubbede stolen til side, så hun kunne få plads. Oprejst lige ved kanten af skrivebordet bukkede hun sig ugenert forover og præsenterede mig for et drømmeagtig syn af sine fugtige kønslæber omkranset af en petite, hjerteformet pigenumse.

Jeg begyndte at gispe astmatisk efter vejret og nåede lige præcis at opleve Katrine føre den lille stav ind i sin fedtede åbning, inden det sortnede for mine øjne, og synapserne pumpede en overdosis af signalstoffer ud i min højtændte mandehjerne. Da jeg efter noget tid kom til mig selv igen, blev jeg præsenteret for et syn, der truede voldsomt med at sende mig tilbage i orgasmens drømmeland.

Foran mig stod Katrine og vuggede hektisk med hofterne, så den smalle, perfekte teenagebagdel kunne matche rytmen af den huggende stav, der heftigt pumpede ind og ud af den trange åbning. Netop som jeg åbnede mine øjne og blev i stand til at fokusere på den kødelige handling foran mig, trådte Katrine ind den præ-orgasmiske fase og ramte klimaks. Katrine stod nu og støttede med begge hænder på gulvet for ikke at vælte og gryntede anstrengt, mens hendes underlivs kramper pulserede og rykvis fortrængte vibratoren fra den glatte skede. Sekunder efter tvang tyngdekraften staven til at glide helt ud af den rystende teenagekrop og landede uceremonielt på gulvet med et hult bump. I Katrines ekstatiske efterglød kunne jeg tydeligt se både den brugte skede og den lille rose ovenfor pulsere veltilfreds, mens et tynd lag af perspiration begyndte at dække den lyse hud. Kort efter blev Katrine i stand til langsomt at rejse sig op, vende sit trætte og svedige ansigt mod skærmen igen og sætte sig tungt i kontorstolen. Et svagt smil lagde sig på hendes læber, og hun kørte med en træt mine blidt fingrene igennem det lyse hår.

MrF: <Det var fantastisk. Tak for et godt show.>

Hun nikkede vagt med sit hoved som for at anerkende min rosende gestus, inden hun forsigtig rettede sig op og lagde fingrene på tasterne.

KK: <Det var rigtig dejligt. Jeg er glad for, at du nød det. <3 >

MrF: <Jeg glæder mig allerede til næste gang.>

KK: <Det gør jeg også. Jeg må løbe nu. Sov godt.>

Katrine sendte et lille smækkys mod webcammet, inden hun gik offline, og showet sluttede. Det var først nu, at jeg opdagede, hvilket svineri, jeg havde lavet imod enden af showet.

Læs næste afsnit

(79 har stemt 4,46 af 5)

Loading...

3 kommentarer

1. Jonas

   30/08/2016 kl 14:05

   Vidunderlig og frækkert fortælling det ville jeg nyde at opleve sxf
   Jo-nas-51@hotmail.com for det tænder mig vildt

   1+

   Besvar kommentar
2. Mig

   28/08/2016 kl 21:37

   En sød og fræk historie, men hvad mon den udvikler sig til 🙂

   3+

   Besvar kommentar
   • Læsehæsten

     29/08/2016 kl 8:53 - som svar på Mig

     Tak, og ja, det er jeg også spændt på at finde ud af. 🙂

     2+

     Besvar kommentar