- Dragens legetøj – del 1
- Vinterferie
- Bedækket af bæstet
- Pensionistens lyster
- Hvis jeg må se din, må du se min
- De 2 sinker i nabohuset 1
- Doktor Nielsen
- Efter skoletid
- Thor den lille supermand
- Andreas og Thomas – Drenge til sex
- Mødet med far på chatten del 1
- Amanda – En Fan
- Mia – En Sjæl i Frihed
- En sensommer rejse
- 5 år efter skole
- Mosters store gravide bryster
- Bellas sommerferie 3 – Lærkes oplevelser
- Min fætters lektiehjælp
- Ida
- Forsømte Moster Tove
Kaptajnens Datter
Hvis vi blev taget imens vi kneppede, en 15 årig praktikant og hendes 24 årige sergent, ville i hvert fald en af os være i problemer ..
Der er mange fede ting ved at være sergent i den danske hær. Lønnen er ganske god, livsstilen er sund, og erfaringen er pisse god at have hvis man søger ind i det civile erhvervsliv. Jeg har været i hæren siden 2012, og har været glad for det hele tiden. Der er noget specielt ved sammenholdet, og det at se unge mennesker udvikle sig, tage ansvar og blive modne og ansvarsfulde. Der er dog en trist ting: langt de fleste er mænd!
Jeg var på dette tidspunkt i gang med mit 3. hold af HBU’er, som er de nyeste rekrutter. Uddannelsen tager 4 måneder, og det er pisse sjovt. De første par måneder er man den dummeste nar i verden, for derefter at blive deres nærmeste kammerat. Jeg var ansat på Antvorskov Kasserne, som ligger i Slagelse, og boede på kassernens område, da jeg hverken havde kæreste eller kone, og derfor lige så godt kunne spare en del penge, ved at bo her. Jeg var lige fyldt 24, og nød single tilværelsen i selvskab med byens soldaterglade piger.
Det nuværende hold bestod af et kompagni af 3 delinger med hverisær cirka 30 unge mennesker, som igen var fordelt på 4 grupper i hver deling. Jeg havde ansvaret for 2. delings 1. gruppe, og havde 8 unge fyrer under min befaling. Selvom jeg savnede en pige eller to i min gruppe, var det dog okay, da kompagniets piger ikke var noget af råbe hurra for, hverken intelligents- eller udseendesmæssigt. Jeg har dog aldrig været sammen med nogle af pigerne fra kassernen, da jeg ikke mener at det er smart at underbygge sin egen autoritet på den måde. Det skulle dog snart ændre sig!
Det var en varm juni fredag, og jeg sad inde på sergenternes kontor og forberedte mig på en tiltrængt weekend. Vi havde været på feltøvelse, og var lige kommet hjem. Svendene havde haft en hel del nattetræning, så vi havde ikke sovet meget de sidste par dage. Jeg havde lige været i bad, og følte mig efterhånden som et menneske igen, da det pludselig bankede på døren.
“Kom ind” råbte jeg, og var forberedt på en forvirret rekrut, som sikkert havde glemt et eller andet i felten, og lige havde opdaget det. I stedet for var det kompagniets KC, Kaptajn Henningsen. Jeg fløj med det samme op af stolen, og stillede mig i ret stilling.
“Godeftermiddag hr. Kaptajn!”
“Godeftermiddag sergent Kold” smilede kaptajnen, og smed sig i stolen overfor skrivebordet, som indtil for få sekunder siden havde været optaget af mine fødder. “Sæt dig bare ned.”
“Tak” svarede jeg, og satte mig. Jeg havde et godt forhold til kaptajnen, som var en striks men også fair mand.
“Hvad kan jeg gøre for dig?” spurgte jeg.
“Du er en god sergent Kold, dygtig og effektiv.” Kaptajnen smilede skælmsk til mig.
“Mange tak” sagde jeg, og var lidt nervøs for hvad der nu ville komme. Komplimenter fra Kaptajnen lagde som regel op til en efterfølgende opgave.
“Det er sandheden Kold. Du er desuden yderst pædagogisk, på den facon som jeg kan lide det. Du kan forklare ting, selv til de mest langsomme svende, så de forstår det og udfører deres job.” Kaptajnen holdt en mindre pause for at binde sine støvler ordentligt. Enten morede det ham, eller også tænkte han på noget sjovt. Han smilede i hvert fald ganske bredt til sine snørebånd. Det var først da jeg rømmede mig, at han igen kiggede på mig.
“Jeg har en speciel opgave til dig i næste uge”
“Javel” svarede jeg.
“Du får tildelt en speciel deling sammen med sergent Mikkelsen, bestående af 14 unge mennesker”
“Javel” svarede jeg igen, med stigende uro.
“14 skolepraktikanter!”
Fuck!!
“Praktikanter? Men… hr. Kaptajn, i næste uge skal mine svende på deres første skydebanedag, og der ville jeg mene, at jeg kunne gøre bedre nytte”
“Ja det ville du sikkert, men sådan bliver det ikke.” Kaptajnen grinede af min triste ansigtsudtryk. “Come on Kold, det er ikke verdens undergang. Det er en enkelt uge, hvor du for mulighed for at repræsentere det danske forsvar på den bedste måde. Og du og Mikkelsen skal nok få en god uge ud af det.”
Jo tak, hr. kaptajn, der røg den weekend. Jeg måtte bruge både lørdag og søndag til at planlægge program og logistik sammen med Mikkelsen, som var lige så trist og irriteret over det hele som jeg var. Mikkelsen var fra 4. gruppe, og havde ligesom jeg set frem til skydebanen, som altid er både underholdende og lærerig. Men ikke denne gang.
“Jeg tænkte nok at det var vores tur” udbrød Mikkelsen vredt da vi søndag fik os en fortjent bajer. Alt var planlagt, og vi gruede nu for morgendagens mareridt. Ingen af os havde endnu haft praktikanter før, men vi havde hørt fra vores kolleger, at det var et helvede af mavesure teenagere, som ikke anede hvad det var de havde meldt sig til.
“Ja, det måtte jo ske” sukkede jeg, og tømte resten af min øl.
“Men der kan dog være fordele” smilede Mikkelsen.
“Hvilke?”
“Måske er der nogle flotte piger imellem!”
“Du er så nasty!” grinede jeg, og smækkede ham en på skulderen. “Det er jo bare snotunger!”
Dagen efter var det høj solskin, og jeg havde allerede hovedpine. Mikkelsen havde haft praktikanterne nede på munderingsdepotet, og de var så småt blevet indrettet på deres stuer. Shortsene og t-shirterne var blevet skiftet ud med matchende uniformer, og nu stod de på geled og svedte i sommervarmen. Flere af dem brokkede sig allerede lavmeldt. Tøsedrenge, tænkte jeg, så skulle i have været her om vinteren i minusgrader.
“Giv agt, deling, ret!” råbte jeg, og de stillede sig klodset i ret stilling, som Mikkelsen havde kæmpet med at lære dem de sidste 2 timer. Jeg sukkede indvendigt. “Rør” Langsom fandt ungerne deres anviste stilling, og stod nu og kiggede arrogant på mig.
“Mit navn er sergent Kold, og jeg skal sammen med sergent Mikkelsen sørge for, at i både oplever og lærer noget i løbet af de næste 5 dage. Disse dage vil være både spændende og sjove, men også udfordrende. I vil lære om disciplin, sammenarbejde og ikke mindst at stole på jer selv og jeres kammerater.”
Jeg kiggede rundt på den sølle flok, og så allerede nu, at flere havde blikket alle andre steder end på mig. Jeg kunne mærke temperamentet begynde at koge, og måtte berolige mig selv med, at det jo kun var børn jeg havde med at gøre.
“Men da ikke alle er klar til at høre efter, starter vi med 20 armbøjninger. Jeg tæller, og i råber “og” imellem. Sådan gør vi det nemlig her!”
Der var en væld af klagesudbrud, men lidt efter lidt kom alle da ned på jorden.
“Én!” råbte jeg, og tog den første armbøjning.
“Og!” råbte ungerne.
“To!” Endnu en. For mig var det ingenting, men da vi endelig stod op igen, var langt de fleste forpustede og endnu mere svedige. Flere af dem måtte rette på deres uniform, og det var da hun skulle have håret på plads i sin hestehale igen, at jeg spottede hende.
Hun stod næstsidst i venstre side, så jeg havde ikke lagt mærke til hende i første omgang. Men nu kunne jeg slet ikke slippe hende med øjnene igen. Hun var ikke mere end halvanden meter, og var spinkel om både hofter og brysterne. Selvom uniformen kan skjule meget, kunne det ikke have været mere end en lille b-skål, som pressede imod skjortens grønne stof. Men på trods af hendes lidt barnlige krop, havde hun et af de smukkeste og mest naturlige ansigter jeg nogensinde har set. Og så samtidig så modent! Hendes øjne var en dyb flaskegrøn, og de strålede som to smaragder. Hendes hud var bleg og ren, ud over en lille klynge fregner på hendes kinder. Læberne var fyldige, og hendes tænder var hvide og lige. Hendes mund stod halvåben imens hun hev efter vejret, og kinderne havde en fin rosa kulør efter anstrengelserne.
Det mest fascinerende var dog hendes hår. Indtil nu havde det været pakket væk i en hestehale bag baretten. Men nu faldt det tykt, krøllet og flammende rødt ned over hendes skuldre. Jeg havde aldrig set mage til hår, og det skræmte mig lidt, hvor meget jeg pludselig fik lyst til at begrave mit ansigt i det. Tænk hvordan det ikke måtte dufte af naturen, luften og hende.
“Kold? Kold, du står og sover!” hviskede Mikkelsen bag mig. Jeg var tydeligvis gået i stå, og sled endelig blikket væk fra pigen. Jeg tog en dyb indånding, og kom tilbage på sporet.
“Lad os se at komme i gang” mumlede jeg, og fik som i en døs marcheret ungerne ned til vores første undervisningstime. Jeg lod dog Mikkelsen om at tælle takten, og gik i stedet bagerst og nød pigen hår og figur. Så uskyldig, og så smuk.
Ugen forløb overraskende nok uden problemer. Det viste sig at være både fornuftige og lærenemme unge mennesker, og jeg glædede mig til sidst helt til den afsluttende feltdag, hvor vi skulle overnatte i vores øvelsesterræn. Hele tiden holdt jeg øje med pigen, som jeg fandt ud af hed Nicoline, eller menig Riis, som vi sagde. Hun var smilende, meget intelligent og samtidig utroligt flirtende. Ikke over for delingens drenge, som ellers også sendte hende lange blikke. Heller ikke overfor Mikkelsen, som ellers konsekvent brugte hende til alle eksempler i undervisningen. Nej, hun var kun flirtende over for mig. Måske fordi jeg var ældst, eller fordi jeg var den der var i kommando. Eller måske var det bare fordi det var mig. Hun var i hvert fald både ekstra smilende, komplimenterende og nær. Så utroligt nær. Hele tiden skulle hun have hjælp med både det ene og det andet, og hele tiden af mig. Så var hendes hjelm for stram, eller hendes basis sad forkert. Og hver gang sprang jeg til undsætning, og måtte stå i duften af hendes hår, som duftede lige så fantastisk, som jeg havde forestille mig.
Torsdag ramte vi felten, og alt gik efter planen. Vi fik gået patruljer, øvet førstehjælp og sluttede af med et stort angreb på øvelsesterrænets nærkampshus. Da vi sent om aftenen endelig var tilbage til vores bivuakker, gav jeg allesammen en stor omgang ros, inden jeg sendt dem på hovedet i køjen. Der var dog bare en sidste opgave, og det var uddeling af vagter. Jeg var glad for at se deres engagement over for opgaven, og specielt over, at Mikkelsen fik planlagt det sådan, at min vagt var sammen med Nicoline. Han stak mig da også et drenget blink med øjet, som jeg kun kunne svare med et bøvet smil.
Jeg fik ikke sovet et sekund den nat, før jeg blev hentet til afløsning på vagten. Klokken var lidt over 3, men natten var stadig så lys, at man sagtens kunne finde rundt. Varmen lå stadig som en dyne over skoven, og jeg satte mig derfor til rette kun iført bukser og skjorte med oprullede ærmer. Der gik et par minutter, før jeg kunne høre fodtrin i skovbunden. Jeg vendte mig lidt, og kunne se Nicolines spinkle skikkelse igennem tusmørket.
“Godaften hr. sergent” sagde hun, og stillede sig foran mig. Hun var iført samme mundering som jeg, men så bare så umådeligt sexet ud i det.
“Vi har lyd og lys disciplin lige nu. Hvad er det nu det betyder menig Riis?” Jeg smilede til hende, og kunne se at hun smilede igen.
“Det betyder, Rasmus” hviskede hun. “at du skal tie helt stille nu.”
Rasmus, hvor fanden kom det fra! Jeg skulle lige til at give hende en skideballe, da jeg pludselig sad mundlam og stirrede. Nicoline førte hænderne ned, og knappede langsomt hendes bukser op. Med fingrene i bæltestropperne trak hun til, og hev både dem og hendes trusser ned, indtil de blev stoppet af støvlerne. I mørket kunne jeg ikke se hendes så tydeligt, men jeg kunne dog se at hun var glat. Jeg sank en stor klump, og kunne mærke min pik trykke imod mine bukser.
Nicoline satte sig på knæ, og åbnede mit bælte. Knappen blev også åbnet, og lynlåsen trukket ned. Da hun greb fat i kantet af mine bukser, lagde jeg mine hænder på hendes.
“Det er ikke nogen god ide det her” hviskede jeg stakåndet.
“Hvorfor standser du mig så ikke?” hviskede hun tilbage. Da jeg ikke gjorde noget, vred hun sine hænder fri af mine, og jeg løftede mig villigt en smule, så hun kunne trække mine bukser og underbukser ned. Min stive pik stod lige op i vejret, og Nicoline var ikke sen til at gribe fat om den. Hendes hænder var varme og stærke, og da hun begyndte at trække min forhud frem og tilbage med hårde og langsomme tag, lagde jeg hovedet tilbage og stønnede stille.
“Schyyy” hviskede Nicoline “husk, der er lyd og lys disciplin”
Hun smilede op til mig og trak forhuden helt tilbage. Hendes tunge gled rundt på hendes læber, og så sænkede hun munden ned over min pik. Ikke bare ned over hovedet, men længere, helt ned, indtil hendes hage ramte mine nosser, og næsen var trykket ind imod mit maveskind. Og der blev hun, i lang tid, imens hendes tunge rotterede rundt på det nederste af roden, og hendes hals krampede i synkebevægelser om hovedet. Det var så vildt, at jeg flåede baretten af hendes hoved og bed i den, for ikke at vække resten af delingen. Endelig trak hun hovedet til sig, gispede efter vejret et par sekunder, inden hun igen slugte mit lem.
Jeg ved ikke hvor længe det stod på, men jeg kom pludselig i tanke om tiden. Hvis jeg skulle nå at få pikken op i denne rødhårede teenager inden vi blev afløst, måtte jeg skynde mig. Jeg trak derfor Nicoline op til mig. Hvis det var muligt steg min liderlighed en ekstra tomme, da hun fnyste fornærmet over at blive taget væk fra pikken.
“Hvorfor nu det?” hviskede hun irriteret.
“Skal du ikke have noget?” spurgte jeg.
“Hvem siger at jeg ikke får det?” smilede hun, og stak uden tøven en finger i munden på mig. Den smagte umiskendeligt af fisse. Okay, så hun lå og gav sig selv finger imens?
“Så vil du måske slet ikke have pik?”
Nicoline svarede ikke. Hun rejste sig bare, og vendte ryggen til mig. Derefter rakte hun om bag sig selv, og lagde hænderne på hendes små baller. Med øvede bevægelser spredte hun dem, og sank så ned over min pik, som forsvandt op i hendes umådeligt stramme teenfisse. Denne gang bed jeg ikke i hendes barret, men stønnede i stedet min nydelse ud i hendes røde manke, som jeg med det samme havde begravet ansigtet i. Scenariet var så sindsygt og risikabelt, og alligevel var det det eneste jeg havde drømt om hele ugen.
Nicoline begyndte nu at ride mig, og jeg fornemmede den samme hast i hende som der var i mig. Hvis vi blev taget imens vi kneppede, en 15 årig praktikant og hendes 24 årige sergent, ville i hvert fald en af os være i problemer. Og så længtes vi begge efter at komme. Mine nosser var allerede mega spændte, og jeg kunne både høre og mærke på hende, at hun var tæt på sin orgasme. Jeg lænede mig derfor frem, og fandt hendes klit med min hånd. Den var stenhård og våd, og da jeg lod fingrene glide bestemt hen over den, måtte hun overgive sig.
Et enkelt, sagte støn forlod hendes læber. Ellers var hun stille. Men hendes krop rystede ukontrolleret, så hun var lige ved at falde af. Jeg kunne mærke den velkendte strammende fornemmelse i bunden af underlivet, og vidste hvad der ville ske. Så med et fast greb, og stadig med pikken dybt i hende, fik jeg hende ned på knæ, og gennemkneppede hendes voldsomt rystende krop i et par minutter endnu. Og så sprøjtede jeg. Alt den opsparede liderlighed, som hun havde opbygget i mig, blev udløst i hende på en gang. Jeg hev efter vejret, og huggede et par gange yderligere, for at få det hele med, indtil mine nosser var helt tomme. Derefter faldt jeg udmattet sammen over hende, og hvilede min svedige ansigt i hendes bløde, røde lokker.
“Nå Kold, det var da ikke så slemt” Kaptajn Henningsen klappede mig kammeratligt på skulderen. Vi havde netop sagt tak for denne gang til praktikanterne, og sad nu og fik en øl i sergentbaren.
“Nej, jeg tror vi begge nød det. Især Kold!” grinede Mikkelsen. Jeg gav ham et advarende blik, men han trak bare på skuldrene.
“Nå det var da godt” svarede kaptajnen, og tog en tår af sin øl. “Hvad synes du forresten om den næste officer fra det Henningske dynasti?”
“Hvad mener du?” spurgte jeg forundret.
“Ja, min datter. Hun var med på holdet. Hun siger dog at hun vil være danser, men nu må vi se om ikke hendes far får ret” sagde kaptajnen og grinede bedrevidende.
“Men der var da ingen Henningsen på holdet?”
“Nej, det er rigtigt nok” svarede kaptajnen “men det er fordi hun bruger sin mors efternavn”
“Og det er?” Spurgte jeg med bange anelse.
“Det er Riis. Nicoline Riis”
Ris, ros og kommentarer er som altid velkomne på siden her, eller på min mail
ares.jensen@yahoo.com
Jeg tager også gerne imod emner eller ideer til fremtidige noveller.
Ønsker alle et godt år 2016.
Mvh
Giv forfatteren en kommentar - KLIK HER





B
11/06/2016 kl 4:04
Begivet på virkelig hændelse?
Jørgen
23/01/2016 kl 13:01
virkelig god,, bare det var mig
Jytte
06/01/2016 kl 19:57
Virkelig godt skrevet, og meget liderlig, tak.
Sexy Satan
06/01/2016 kl 18:43
Det er selvfølgelig lidt ærgerligt at titlen sfslørede det sidste lille twist, men ellers et par drøn lækre afsnit.
Måske jeg alligevel skulle have gået efter en tid som SG frem for KS. 😉
JD92
03/01/2016 kl 11:23
Lækker historie, især fordi jeg var et år ved Gardehusarregimentets Hesteskadron som jo også er kasernen i Slagelse:) Og kan relatere til det med de sergenter ??
Fl
02/01/2016 kl 17:40
Gad godt have sådan en flok praktikanter 🙂
MarLou
02/01/2016 kl 16:08
I TS udgaven bliver de taget på fersk gerning og farmand deltager.
Håber dog Ares fantasier bliver i samme spor som den her
Ginger
02/01/2016 kl 15:32
Uha, men praktikanter deler vel ikke deres sexuelle eskapader med deres fædre, vel? Med mindre vi er på Totalsex, selvfølgelig… gruble, gruble
K. Pedersen
02/01/2016 kl 12:10
<lækker historie – fortsættelse ville være fint