Det lød umiskendeligt som om, at hun tilbød sig selv i væddemålet… og ikke bare sit selskab, men rent faktisk sig selv. 

Forfatter: Læsehæsten

*Pøj pøj med i dag! 🤞*

Beskeden lyste min skærm op og blændede mig næsten i kontrasten til den dæmpede belysning i kupéen. Jeg sad i toget på vej til Horsens, og det var endnu ikke blevet lyst udenfor. Det var alt for tidligt til en jobsamtale, og det kunne desværre ikke være senere. Men det var ikke for tidligt for Julie at sende en besked og ønske mig held og lykke.

Det var sidst på sommeren, omkring studiestart, da opgangen en dag genlød af trampen og skramlen fra adskillige mennesker, der sled og slæbte. Der blev grinet, prustet og dirigeret, mens de mange møbler og flyttekasser fandt vej op af trapperne og ind af døren over for mig på 2. sal, og fra vinduet kunne jeg se mænd og kvinder i alle aldre vimse ind og ud af flyttebilen.

Nabolejligheden havde kun stået tom i en måneds tid, siden S. W. Oksfeldt med den lille hund og den postkasserøde regnjakke flyttede ud. Vi vekslede sjældent mere end høflige hilsner med hinanden, men ind imellem kommenterede han på de forskellige madlugte i opgangen, hvis jeg stødte på ham. Og så var der den ene gang, hvor jeg så ham tisse op af et træ på græsarealet nedenfor vores altaner, mens han var ude og lufte hunden.

Resten af dagen og hen over den følgende uge blev der boret, hamret og moslet med møbler, gardiner og hvad end man kan gætte på, at den nye bolig kunne have brug for. Postkassen havde fået nye initialer, og min nye nabo var åbenbart en “J. Eriksen”, der prydede gulvet foran sin lejlighed med en dørmåtte med silhuetten af et mørkt træ mod en klassisk kokosbrun baggrund.

Der gik over en uge før, at jeg mødte min nye nabo. Det var fredag, og jeg havde netop hjulpet ungerne hjem til deres mor og var på vej op af trapperne, da hun med ét åbnede døren og var ved at støde ind i mig.

“Uh! Øh, hej.”

“Hej… og velkommen til opgangen.”, fik jeg hurtigt svaret.

Hun smilede venligt og rakte hånden frem, mens hun kastede det lange kastanjebrune hår over skulderen.

“Julie. Er du min nabo?”

“Jeps, det er jeg. Jeg hedder Rasmus.”

Hånden i min var lille og feminin ligesom resten af min nabo, men hun gav godt igen på mit faste håndtryk.

“Hyggeligt at møde dig. Jeg er nødt til at løbe. Hav en god aften!”

“I lige måde og god weekend.”

Jeg så efter hende, som hun hastede ned af trapperne med en slipstrøm af dufte og klaprende gå-i-byen-hæle efter sig. Min dør stod stadig halvt åben, da hun pludselig var oppe ved døren igen for at låse den.

“Jaa, hvad man ikke har i hovedet…”, grinte hun forlegent og løftede en slank fod, inden hun forsvandt igen.

Næste gang jeg mødte hende, var jeg på vej ud af døren med min yngste dreng, der skulle til tandlæge. Julie sad på hug foran sin åbne dør og var i færd med at samle indholdet af sin skuldertaske op fra gulvet og trappen, og jeg gik automatisk hen og begyndte at hjælpe.

“Godmorgen! Nogle gange er jeg bare så klodset…”

Jeg fik et glimt af hendes lejlighed, hvor entreen var prydet af et vægspejl, en taburet med en grøn plante på og et langt, kulørt gulvtæppe. Der duftede varmt af instakaffe og nyligt bad derinde fra.

“Det var vist det sidste.”, sagde jeg og rakte hende et spritnyt studiekort.

“Tak for hjælpen. Hav en god dag!”

Hun overhalede os på trappen ned, men vendte hurtigt om for at gå op og låse døren. På vej forbi os anden gang grinte hun fjoget og rullede med øjnene af sig selv. Min dreng var kun elleve og var stadig kun en smule lavere end Julie, når hun havde sin sko med lidt hæl på, selvom hun nok var dobbelt så gammel som ham.

Ud på eftermiddagen samme dag var solen kommet frem, og sensommerstrålerne gjorde godt for mine peberfrugter på altanen. Jeg var godt i færd med at fjerne ukrudt og nusse om dem, da jeg hørte døren åbne sig ud til naboaltanen, og iført stor t-shirt, solbriller og en flaske vand kom Julie til syne.

Jeg stod helt stille som for at skjule min tilstedeværelse, selvom der absolut ikke burde være noget forkert i at opholde sig på éns egen altan, men når det nu var så svært ikke at kigge nysgerrigt over på hende, så følte jeg mig lidt som en lurer. Det blev ikke bedre, da min nabo – netop som jeg var ved at nippe en moden frugt fra sin stilk – stillede sin flaske fra sig og trak t-shirten over hovedet.

Hun var mere slank, end jeg først havde anslået hende til, og mine øjne fæstnede sig med det samme til de velproportionerede kupler i bikinitoppen. Ikke vildt store, men de sad fantastisk på hendes lille krop. Jeg fangede et glimt, og hendes solbriller reflekterede solen, som hun vendte sit ansigt i min retning. Hun smilede blot og satte ugenert sit tykke hår op i en knold, inden hun med et venligt vink dukkede ned under kanten af altanværnet og satte sig i, hvad jeg vil gætte på var en liggestol. Jeg nussede videre i noget tid og skævede fra tid til anden over til Julies altan, men jeg kunne kun skimte hårknolden og toppen af hendes hoved, inden jeg færdiggjorde arbejdet og gik indenfor igen.

Der gik omkring fire uger, og efteråret kom ud af det blå med koldt og vådt vejr og blæste den dejlige sensommer bort. Det var ud på eftermiddagen en dag, hvor jeg kom hjem fra en aftale inde i byen, og fandt min nabo siddende på sin dørmåtte i opgangen med hovedet nede i telefonen.

“Hejsa. Alt okay?”

Hun kiggede op på mig med arrige øjne, og jeg kunne se, at hun havde grædt lidt.

“Hey. Ikke rigtig. Har låst mig ude.”

Jeg rynkede på brynene.

“Hvordan? Kan du ikke kun låse udefra?”

“JO! Men jeg fik skiftet låsen til en smæklås, fordi jeg blev ved med at glemme at låse… og nu ligger nøglen derinde…”

Underlæben bævede lidt af frustration, og hun gned sin håndryg hen over en fugtig øjenkrog.

“Har du ringet efter en låsesmed?” Hun nikkede.

“Jeps, men han har en anden opgave ude i Tranbjerg og skal igennem myldretrafikken, før han kan være her, såh… der går nok lidt tid.”

Jeg kiggede lidt på hende og lagde mærke til, hvordan støvlerne så våde og mudrede ud, og det tykke hår klistrede sig vådt til hendes hud.

“Hør… hvis du vil, kan du komme med ind og få varmen, mens du venter. Jeg skal alligevel til at lave kaffe, så du kan da få en kop med, hvis det er…”

Det sidste var løgn – jeg drak aldrig kaffe så sent på dagen – men jeg lavede gerne kaffe til hende, hvis hun havde brug for det. Hun kiggede tænksomt fra mig til telefonen og tilbage til mig, inden hun rejste sig fra dørmåtten og rettede på sin nederdel.

“Ja tak, det er pænt af dig”, smilede hun til mig, inden hun fulgte mig ind i min entré.

De beskidte støvler røg på en avis, og den våde jakke kom på en bøjle på badeværelset, mens kaffen bryggede. Julie bad om en sjat sødmælk, og snart sad vi i min sofa med hver vores kop.

“Det var godt, at du kom og reddede mig. Jeg tror, at jeg ville være blevet forkølet, hvis jeg var blevet siddende derude.”

De fregnede kinder havde fået en del mere farve, og hendes fødder vrikkede veltilpas under tæppet, som min mor havde hæklet til mig for et par år siden. Begge hænder holdt om det varme krus, og hun lignede illustrationen på varme og hygge, som hun sad og puttede sig i sofaen.

“Jeg syntes ikke, at jeg bare kunne lade dig sidde derude i den kolde opgang. Så ville jeg være en virkelig dårlig nabo.”

“Nej, det er måske rigtig nok. Men du kender mig jo ikke – jeg kunne jo være en farlig psykopat!”

Vi grinte sammen, og en lille brøkdel af mig nåede at tænke, om jeg måske havde lavet en fejl. Julie stillede sit krus fra sig og rakte ud efter nogle papirer, der lå på stuebordet.

“Er det okay, at jeg kigger? Er det dit CV?”

Jeg nikkede.

“Kig du bare løs. Der står ikke noget hemmeligt.”

“Søger du nyt job? Jeg kan se, at din seneste ansættelse var i maj… er du arbejdsløs?”

“Jaaeh… det lyder bedre med ‘jobsøgende’, synes jeg, men jo, det er rigtigt.”

Hun skimmede ned over mit CV og var tavs i nogle sekunder, så jeg udnyttede muligheden til at spørge ind til hende.

“Og du er studerende? Lige startet?”

“Jeps. Jeg er lige startet på universitetet… men fandme ikke på hverken kemi eller hvad det er for noget halløj, som du har læst!”

Jeg grinte af det mentale billede, som dukkede op i mit hoved.

“Jeg tror ellers, at du kunne gøre dig godt som kolbe-jonglør i laboratoriet. Hvad er du så? Humanist?”

“Hey! Jeg er på Arts…! men jo, jeg er nok en humanist. Jeg er på ruslandsstudier.”

Russisk… meget aktuelt, tænkte jeg ved mig selv.

“Fedt. Jeg har altid syntes, at sprog er spændende, og russisk er ret eksotisk. Er I mange på studiet?”

“Vi startede ni, men vi er kun 7 tilbage nu, og der er én, der overvejer at skifte over til kinesisk.”

Vi snakkede frem og tilbage i en halvanden times tid, inden Julie fik besked om, at låsesmeden var fremme, og hun takkede pænt for kaffen.

Den næste gang, vi drak kaffe sammen, var allerede den følgende weekend. Hun opdagede, at jeg var i gang med at rydde ud i planterne på altanen og tilbød at hjælpe som tak for husly, da hun var låst ude. Det blev til et par underholdende timer med jord under neglene, sorte hænder og gode grin, inden Julie måtte skynde sig tilbage ind til sig selv og gøre sig klar til fest om aftenen.

På et tidspunkt efter midnat, da jeg var på vej i seng, hørte jeg støj ude på opgangen og kunne gennem dørspionen se Julie stavre op ad trappen. Hun fumlede døsigt med nøglen, men endte med at tabe den og vrikke om, så hun faldt på røven foran sin dør.

“Er du okay? Skal jeg ikke lige hjælpe dig?”

Jeg var fluks ude ved hende og forsøgte at hjælpe hende op. Min nabo var godt lakket til og stank af alkohol, og det virkede ikke til, at hun ænsede min tilstedeværelse. Forsigtigt fik jeg hende op og stå, samlede nøglen op og fik hjulpet hende ind i hendes lejlighed. Jeg nåede kun lige at lukke døren, før dørtelefonen ringede.

“Julie! Luk mig nu ind! Det er fucking koldt herude, og… du vil jo også gerne, ikk’? Luk mig ind, så vi kan få varmen sammen.”

En mandestemme råbte i den anden ende af røret, og jeg kiggede spørgende på min unge nabo, men hun stod bare og halvsov op af væggen.

“Er du der?? Vær nu ikke en narrefisse og LUK MIG IND!!”

Jeg lagde røret på og trak stikket til samtaleanlægget. Han ville nok blive træt af at ringe på inden længe. Sikke en idiot.

“Var det én der fulgte dig hjem? Én af dine venner?”

Julie lænede sig blot forover og dunkede hovedet ind i mit bryst, og jeg holdt om hende, så hun ikke faldt omkuld. Da jeg kiggede til siden, betragtede jeg os i vægspejlet, som vi stod i akavet omfavnelse. Jeg var mindst halvandet hoved højere end hende, og mit hår havde engang været en lidt mørkere variant af hendes, inden det lysnede i grålige nuancer. Nok primært fordi, at jeg var det dobbelte af hendes alder.

Vi undgik med nød og næppe at vælte potteplanten, og jeg fik hjulpet hende ind i soveværelset og sat hende ned i sengen. Hun hjalp kun ganske lidt med at få sin frakke af, og da hun endelig var fri af den, landede hun tungt oven på dynen og var gået ud som et lys.

Da jeg kom tilbage fra at have hængt frakken op, havde hun lagt sig helt op i sengen og lå på siden med ryggen til mig. Hendes sorte kjole var gledet lidt op, men dækkede på anstændig vis stadig alt fra knæene og op, om end den sad lidt tæt om hofterne og fremhævede hendes røv. Virkelig velformede røv…

Jeg rykkede lidt rundt med hende, så hun kunne få dynen på, og jeg håbede på, at det ikke blev for varmt, når hun også havde tøj på… men jeg skulle ikke ud i en situation, hvor jeg skulle forklare, hvorfor jeg havde taget tøjet af hende, og så var det trods alt bedre, at hun havde det varmt, eller at tøjet blev lidt krøllet.

Med et sidste kig rundt i lejligheden stillede jeg et glas vand på natbordet og lagde nøglerne på køkkenbordet, før jeg smækkede døren efter mig og gik tilbage ind til mig selv. Først, da jeg stod og børstede tænder, slog det mig, at jeg måske skulle have lagt en note til hende, så hun vidste, at jeg havde været inde hos hende.

Den var over 10 den følgende formiddag, da jeg ringede på og forklarede min tømmermændsramte nabo, at det var mig, der havde været inde hos hende. Jeg nævnte også fyren, der havde ringet på, og jeg nævnte for hende, at jeg havde trukket stikket til dørtelefonen.

“Åh, tak… jeg tror ikke, at han var ude på noget godt… han blev ved med at følge efter mig hele aftenen… tusind tak for at tage dig af mig.”

Hun smilede gennem trætheden og hovedpinen, og jeg lod hende vende tilbage til sin selvpleje.

Til alt held var jeg børnefri nogle dage senere, da jeg blev inviteret ind på middag som tak for min hjælp. Hun må have stået på lur og ventet på mig, for jeg nåede kun lige op af trappen og skulle til at låse døren op, da hun stak hovedet ud i opgangen til mig.

“Heey… har du planer for aftensmad?”, spurgte hun forsigtigt med en lille stemme som for at undgå, at andre af vores naboer skulle høre hende.

“Nej, ikke det store. Jeg planlægger sjældent noget vildt til aftensmad, når ungerne ikke er her.”

“Gud ja – børnene! Dem havde jeg ikke engang tænkt på.”

Hun så forlegen ud over forglemmelsen men genvandt snart fatningen.

“Altså, hvis du har tid og lyst, så sørger jeg for at have maden klar til klokken seks.”

“Det vil jeg meget gerne – tak for invitationen.”

Menuen stod på pasta penne med en kraftig bolognesesauce og revet parmesan. Smagen var meget tung af tomat og gav en skarp kilden bagerst i mundhulen. Jeg tog gladeligt imod et glas rosé og fik endnu et efter maden.

“Jamen, jeg tænkte bare, at det var på sin plads at sige ordentlig tak for, at du tog dig af mig og passede på mig i lørdags. Du virker som en god fyr, og jeg er glad for at have fået dig som nabo.”

Jeg blev helt varm i kinderne af hendes ligefremme påskønnelse og brummede noget beskedent om, at jeg blot gjorde, hvad alle andre også ville have gjort.

“Nope, du skal ikke give mig det dér! Du gjorde, hvad alle andre BURDE have gjort. Der er sgu mange, der bare ville have vendt det blinde øje til og undgået at blive blandet ind i andres problemer. Du er the real deal.”

Vi hyggesnakkede resten af aftenen, indtil at det var tid for os begge til at finde til ro. Det føltes vemodigt at gå ind til mig selv igen, og en del af mig kunne mærke, at jeg ikke havde fået nok af den unge studerende på den anden side af væggen. Jeg kunne mærke en spændende gnist, når jeg var i selskab med hende, men den var nok primært inde i mig selv. Hvad er det man siger… Kindness is not flirting, ikke? Og Julie er bare sød ved mig, fordi jeg var der for hende.

Det blev til en tilbagevendende ting, at vi sås til kaffe, sodavand eller en bid mad ca. én gang om ugen i de uger, hvor mine børn var hos deres mor. Snakken gik altid flydende, om det var Julies studie, tv-serier, verdenssituationen eller om det var de nørdede plastikfigurer, som jeg sad og malede i min fritid. Vi kom også ind på min skilsmisse og hvordan, at jeg ikke havde haft hverken tid eller held med at finde en ny kæreste siden bruddet.

“Du er en god fyr – det skal nok komme.”, forsikrede hun mig, mens hun snackede en p-tærte til kaffen.

“Nemt for dig at sige”, tænkte jeg ved mig selv. De seneste par uger havde hun fortalt vidt og bredt om den her fyr, som hun havde mødt til fredagsbar, og meget tydede på, at de datede. “Heldige ham.” Jeg brummede indvendigt, mens jeg opskænkede endnu en kop kaffe, som min mave ville protestere imod senere.

Der gik en måneds tid, og endelig var der bid på jobfronten. Jeg havde været til samtale hos en potentiel arbejdsgiver i Horsens, en produktionsvirksomhed, der virkede ret spændende, og allerede ugen efter var jeg inviteret til endnu en samtale.

Julie var virkelig spændt på mine vegne, og vi sad aftenen inden og så et afsnit af Beef sammen.

“Det ville være så fedt for dig, og så kan du komme i gang med at tjene nogle rigtige penge igen.”

Det var sandt. At være deltidsalenefar på dagpenge var ikke just noget, man blev rig af.

“Ja, det ville være skønt. Mine børn er også begyndt at mobbe mig, så det er ved at være akut.”

“Ej, de flabede møgunger…!”

Det var hyggeligt, men også uventet at sidde og grine sammen med min nabo.

“Hør, var det ikke meningen, at du skulle over til ham… Lucas i aften?”

Julies latter døde ud, og hun kiggede fraværende på tv’et.

“Mjoh… men vi er ikke rigtig sammen mere…”

Jeg studerede hendes ansigt, men hun virkede ikke bedrøvet. Mere lettet.

“Nej, okay. Det gik ikke? Eller.. det rager ikke rigtig mig, men…”

“… men du er nysgerrig, ikk’? Det er fint, at du spørger. Det gik bare ikke med ham. Lidt for travl med sig selv, studiet og… andre piger…”

Ah, på dén måde. Jeg kom til at sidde og gruble over, hvordan man kunne få sig selv til at gå bag om ryggen på en fantastisk pige som Julie, da mine tanker blev afbrudt.

“Hey, chillax! It ain’t that deep, okay? Det nåede aldrig at blive rigtig seriøst. Ikke noget stort tab.”

Hun smilede stort og virkede egentlig oprigtig, så jeg lod det ligge.

*Pøj pøj med i dag! 🤞*

Vi havde udvekslet numre efter vores første middag, og vi havde primært brugt telefonkontakten til at aftale kaffe- og middagsdates. Julie var formentlig først lige stået op nu, men hun havde trofast sørget for at være oppe til at kunne ønske mig god vind med samtalen.

Det var som om, at det faktisk virkede. Samtalen gik forrygende, og jeg blev sendt hjem med en virkelig god tro på tingene. Jeg havde solgt mig selv og mit kandidatur rigtig godt, og jeg var knap nok kommet ind ad døren, før min nabo stod og klimprede min dørklokke.

“Hvordan gik det? Fik du jobbet?”

“Ikke endnu. De giver mig først besked i morgen eller i overmorgen.”

Jeg gik nærmest automatisk over og satte kaffe over, og Julie fulgte hjemmevant med indenfor og lukkede døren.

“Men det gik rigtig godt! Jeg har en god fornemmelse og tror virkelig på det denne gang.”

“Mega fedt! Jeg hepper på dig.”

Vi snakkede lidt frem og tilbage og drak en kop kaffe, inden hun skulle tilbage og mødes med sin studiegruppe online. Netop som hun skulle til at åbne døren, vendte hun sig brat om med et smørret grin og et drilsk glimt i øjet.

“Kald mig skør, men… jeg har på fornemmelsen, at du får jobbet denne gang. Så meget, at jeg endda vil vædde om det.”

Jeg grinte og rystede på hovedet, men hun fortsatte.

“Nej, jeg mener det faktisk! Jeg vil vædde med, at du får jobbet. Og jeg satser mig selv!”

Min forvirring var total, og hun begyndte at grine af mig.

“Du skulle se dig selv! Men jeg mener det: hvis du ikke får jobbet, så får du mig. Lige hvad du har lyst til.”

Det sidste blev sagt meget hurtigt, som var hun usikker på, om hun turde sige det højt. Turde jeg tro på det?

“… og hvis jeg får jobbet…? Hvad skal jeg satse?”

“Bare en lækker middag – så har du jo råd til det!”, smilte hun og vimsede ud af min lejlighed og over i sin egen.

Resten af dagen forsvandt i en døs, som det ofte gjorde, når jeg havde været til en samtale. Man sætter sig op til det, bliver spændt som en bue, fyrer det hele af, mens man er på og går efter målet, og bagefter er buestrengen så godt som slap. Hovedet føltes både tomt og fyldt på samme tid. Fyldt med usammenhængende tanker om det mulige job… og Julie.

Det lød umiskendeligt som om, at hun tilbød sig selv i væddemålet… og ikke bare sit selskab, men rent faktisk sig selv.

Lige hvad du har lyst til.

Hvem siger sådan noget, hvis ikke… hvis ikke det betyder noget seksuelt? Hun kunne umuligt være så naiv, at hun ikke godt selv vidste, hvordan det kunne blive tolket. Det var lidt svært ikke at gå og fantasere om det, men det virkede også bare usandsynligt, at jeg ikke skulle få jobbet.

Der skulle gå et helt døgn, før de ringede til mig fra virksomheden… og det usandsynlige skete – de havde tilbudt stillingen til en anden: jeg havde alle de rette kompetencer, den rette mængde erfaring, og de syntes, jeg virkede som en god og omgængelig person, og bla bla bla… men den udvalgte virkede bare til at passe lidt bedre ind i afdelingens sociale dynamik.

Jeg måtte bide bitterheden i mig og sige tak for tilbagemeldingen på høflig vis, og jeg lossede ærgerligt til hjørnet af min sofa, da vi havde lagt på.

*Dårligt nyt. Jeg fik ikke jobbet. 😓 *

Jeg havde knap nok trykket ‘send’ og lagt telefonen fra mig, før det ringede på.

“Det er jo crazy! Hvad sagde de?”

Jeg lukkede Julie ind og begyndte at gengive afslaget, og hun virkede nærmest mere arrig og bitter på mine vegne, end jeg selv gjorde. Ærgrelsen og den sure forløsning af spændingen havde tæret lidt på mit ellers gode humør, og hun lagde godt mærke til det.

“Er der noget, du har brug for? Vil du helst være alene?”

Hun havde lagt hånden på min skulder, som vi sad i sofaen sammen. Afstanden mellem os var mindre, end den havde været før, og det var uvant for mig, at det var mig, der blev vist omsorg over for. Jeg trak på skuldrene og bed mig i læben. Det var pludselig blevet en sårbar og lidt akavet situation.

“Hvad med, at jeg lige går ind og tager mig et hurtigt bad og så kommer tilbage? Du kan gøre det samme, hvis du har brug for det.”

Stilheden var larmende, og vi kiggede bare intenst på hinanden, inden jeg til sidst nikkede. Hun smilede sødt til mig og rejste sig fra sofaen.

“Det er jo ikke sådan, når man taber et væddemål… giv mig lige en halv time, ikk’?”

Jeg tror aldrig, at jeg havde skiftet sengetøj så hurtigt i mit liv før, og badet var så forhastet, at jeg fik sæbe i øjnene. Da det ringede på, var jeg dog så klar, som jeg kunne blive.

“Hey. Kom ind.”

Julie havde skiftet om til et simpelt men pænt sæt tøj bestående af et par tætsiddende, lysegrå bukser og en sort top, der stumpede, så man kunne nyde synet af hendes flade mave. Hun kiggede varmt på mig, men jeg anede en snert af usikkerhed bag den ellers så selvsikre facade.

“Du ser godt ud.”, kvækkede jeg hæst og kiggede op og ned af hende.

“Tak.”

Hendes respons var blid og rolig. Jeg førte hende ind i stuen uden at have en konkret idé om, hvad mit mål var. Vi stod mellem sofaen og stuebordet – halvvejs til at sætte os og samtidigt halvvejs til at fortsætte videre ind i de tilstødende bløde sovegemakker. Jeg pillede usikkert ved knappen i min skjorte.

“Det var ærgerligt med jobbet, hva’? Jeg troede virkelig, at du ville få det denne gang. Det må være frustrerende for dig…”

Julies stemme bævede en smule, men hun var stadig ret overbevisende som varm femme fatale. Hendes blik var fast og glødende, som hun kiggede mig direkte i øjnene og lagde sin hånd på min hofte.

“Du har garanteret brug for at komme af med noget af al den frustration… ikk’?”

Min hals var tør, og jeg nikkede blot min bekræftelse. Tilfreds med svaret smilte hun sødt og blinkede langsomt og forførende op til mig. Som vingerne på en sommerfugl, der dovent og veltilpas sidder og vipper i solens stråler.

“Hvad har du lyst til? Kan du komme på noget, der kunne hjælpe? Noget jeg kan hjælpe med?”

Lige hvad du har lyst til.

Der gik et sug gennem maven på mig, og jeg kunne mærke mit mådehold, min selvkontrol, langsomt smelte, da hun aede min hofte og lod begge sine hænder glide op og lægge sig på mit bryst, mens hun bed sig i læben. Fuck, hvor var hun fræk.

“V-vil du tage tøjet af for mig…?”, spurgte jeg forsigtigt.

Min stemme lød stadig som om, at min tunge var rullet i sand. Hun smilte blidt til mig.

“Du behøver ikke at spørge – bar’ sig, hvad du vil ha’.”

“Tag din top af.”

At kommandere med min unge nabo virkede meget forkert og gav mig en følelse af splittelse: på den ene side var det imod min natur som venlig, høflig og hensynsfuld, men på den anden side ville noget primitivt indeni mig meget gerne bestemme, hvad hun skulle gøre. Uden at slippe øjenkontakten adlød hun imidlertid.

Roligt greb hun om den nederste kant af toppen og trak den op over hovedet, så hun kun stod med bh’en på. Jeg kiggede ned af hende, mens jeg formulerede mit næste ønske.

“Og nu, dine bukser.”

Der var en lynlås i siden, som hun nemt fik lynet ned, og hun støttede sig til mig, mens hun trak sine fødder ud af buksebenene. Hendes blik var frækt og nærmest trodsigt, da hun slap mig og kun iført undertøj kiggede op på mig igen.

Hun var ubærlig lækker, som hun stod der, på én gang halvnøgen og sårbar, samt stolt og selvsikker. Det var ikke blufærdighed eller manglende selvværd, der tyngede hende, så hvis der var noget, der skulle intimidere hende, var det nok min fremskredne alder og erfaring.

“Og din bh…”

Der krøb noget mere styrke og kontrol ind i min stemme, som jeg kunne mærke mig selv omfavne situationen og præmissen. Jeg måtte bestemme handlingens gang.

Lige hvad du har lyst til.

“Dine trusser… nu.”

Jeg forsøgte at være mindre åbenlys med min påskønnelse af Julies krop, men det var svært… og det blev bestemt ikke nemmere nu, hvor hun havde trukket de små sorte trusser af.

Brysterne var perfekte til hendes lille slanke krop – ikke særlig store, faste og sad højt og smukt på hende. Længere nede fangede blikket den flade, bløde mave, som jeg før havde skævet sulten efter, og lige under, mellem de slanke, korte ben, mødtes de velformede lår i et næsten hårløst køn.

“Tilfreds, Rasmus?”

Hendes smil var smørret og øjnene funklede flabet. Jeg rakte ud mod hende, men hendes hånd tog blidt om mit håndled og holdt mig i et par sekunder… inden hun førte min hånd op til sit ene bryst. Først, da jeg havde hele hendes bryst favnet i min håndflade og kunne mærke den faste lille brystvorte mod min hud, slap hun mig og lod mig tage over.

Med færre hæmninger fandt min anden hånd vej til hendes ansigt. Strøg hende over kinden og gled bag øret for at flette fingrene ind i det tykke kastanjefarvede hår.Lænede mig ind til, hvad der lignede et lidenskabeligt kys, men førte i sidste øjeblik mine læber ned til hendes hals i stedet og smagte hendes hud.

Hun gav et lille gisp og lagde automatisk hovedet tilbage, så jeg kunne komme bedre til den lille følsomme krog lige under kæben og suge mig fast. Lod min tunge lege der, hørte hende gispe mere. Klemte hendes bryst i min hånd og nulrede den opmærksomhedshungrende brystvorte med tommelfingeren.

Slap hendes hår og flyttede hånden ned over hendes ryg, indtil jeg nåede hendes stramme lille røv. Klemte balden og kunne mærke, at jeg måtte have mere… gav vemodigt slip på hendes bryst, så jeg kunne gribe hendes røv med begge hænder og løfte hende op stadig med ansigtet begravet i det varme, bløde hulrum mellem ansigtet og nøglebenet.

Jeg overvejede sofaen, men valgte til sidst at bære hende ind i mit soveværelse og smed hende på sengen, hvor hun dydigt blev liggende og kiggede nysgerrigt, men jeg trak bukserne af og åbnede skjorten. Med det samme var jeg over hende uden helt at være kommet ud af skjorten, og jeg flåede akavet i mine boxershorts for at få dem af. Til sidst lykkedes det, og jeg var åbenlyst både tændt og klar.

Med et suk var jeg mellem hendes lår og kyssede grådigt huden omkring den sparsomme behåring lige over det allermest intime, men utålmodigheden fik mig snart til at søge derned. Smagte hende og nød hende… og snart gik min tunge på opdagelse i søgen efter hendes nydelse.

Tiden forsvandt for mig, og jeg var fastlåst i min egen lille fantasiverden mellem Julies lår. Hendes klynken blev højere og højere, indtil klimakset fik hende til at trække i mig. Greb efter mit hår og mit hoved for at placere mig længere oppe, kysse mig med dyrisk sult og placere mig, så jeg kunne fuldbyrde sexakten.

Hun fumlede febrilsk med min hårde erektion, men jeg gav hende ikke lov. Tog begge hendes hænder i mine, sikrede hendes håndled over hendes hoved, så jeg selv kunne føre mig ind i hende. Hele hendes lille krop gav sig under mig, da jeg med intensitet og fraværet af hensyn stødte op i hende, og selv efter at være presset helt i bund, fastholdte jeg hende i den sårbare position.

Jeg tog hende sådan i nogle minutter. Dybe, langsomme stød, der fortalte alt om, at jeg var i en position til at kunne gøre med hende, hvad jeg ville, men med en knurren fik hun til sidst vristet sine hænder fri og borede sine negle ind i ryggen på mig.

“Tag mig, FUCK, bliv ved…!”

Satte tempoet lidt op. Kunne mærke hende vride og støde utålmodigt op for at møde mit underliv, som jeg ubønhørligt bevægede mellem hendes sitrende lår, og til sidst gav jeg efter. Stødte til både hårdere og hurtigere, indtil hendes knurren blev afløst af en højfrekvent stønnen, der gradvist tog til i intensitet.

Min ophidselse kunne kun udholde så meget, og det høje tempo indledte begyndelsen på enden. Da hun med et halvkvalt grynt trak sig sammen og begyndte at sitre, kunne jeg ikke holde igen mere, og jeg stødte i bund en sidste gang, mens jeg fyldte hende med opsparet inderlighed.

Nogle minutter senere lå vi side om side, og jeg havde endnu ikke helt fået pusten tilbage, da Julie kiggede over på mig.

“Næste gang vi vædder… så er det dig, der sætter dig selv på spil, og så kan jeg satse middagen…!”

Vi lå og snakkede lidt, undgik det åbenlyse omkring, at vi nu lå nøgne sammen i min seng, og hvad det måtte betyde for vores fortsatte naboskab. Ville det blive akavet nu? Skæbnen ville dog, at hun havde en middagsaftale med én fra læsegruppen, så der gik ikke lang tid, før hun var nødt til at løbe.

Usikker på, hvordan jeg skulle gribe den nye situation an, undlod jeg at gøre noget og afventede, at Julie kom til mig, når vi skulle tale sammen igen. Tale sammen om dét. Allerede dagen efter tikkede der en besked ind, om jeg havde tid til kaffe samme eftermiddag. Jeg havde netop svaret, at hun var velkommen efter forelæsningen, da jeg fik et opkald.

“Hej igen Rasmus. Beklager forstyrrelsen. Sagen er den, at den anden kandidat til jobbet er sprunget fra i ellevte time af personlige årsager… så vi vil gerne høre, om du stadig kunne være interesseret i stillingen?”
Historien fortsætter under reklamen

Glæden og overraskelsen var stor, men… min første tanke var, hvordan fanden jeg skulle kunne forklare til Julie, at hun faktisk ikke havde tabt væddemålet alligevel…

Spørgsmål, feedback eller andet? Skriv til mig på 📧 laesehaesten@yahoo.com

11 kommentarer

1. Kurayami

   11/05/2025 kl 12:04

   Virkelig dejlig historie. Du klarer så enormt fint at beskrive Rasmus’ følelser og overvejelser, som ældre, fornuftig hensynsfuld mand. Det fanger mig enormt meget i historien. Hele optakten inden selve sexen var faktisk det bedste synes jeg.

   2+

   Besvar kommentar
   • Læsehæsten

     12/05/2025 kl 7:53 - som svar på Kurayami

     Tusind tak. Det var faktisk også optakten, som jeg mest nød at skrive. 😊

     2+

     Besvar kommentar
2. Sengekammeraten

   02/04/2025 kl 20:52

   Uha uha kære Læsehæst… Sikke dog en historie fra deres hånd. Man skulle jo næsten tro, at det stammede fra virkelighedens verden – og ik fantasien.. Men ak, vi kan jo kun drømme om sådanne oplevelser med naboerne. (Eller én i den anden ende af byen 😉)

   Yours truly ❤️

   5+

   Besvar kommentar
   • Læsehæsten

     04/04/2025 kl 11:03 - som svar på Sengekammeraten

     Tak for de pæne ord 😘

     Tjah, der er netop flyttet en ung, mørkhåret kvinde ind i min opgang, så hvem ved, om historien kan blive selvopfyldende… 😉❤️

     2+

     Besvar kommentar
3. Anonym

   20/03/2025 kl 18:04

   Super godt skrevet. Jeg er normalt ikke til lange historier, men den her fangede mig bare så meget! Tak

    

   ventet på fosættelsen.😊

   3+

   Besvar kommentar
   • Læsehæsten

     21/03/2025 kl 20:36 - som svar på

     Tak for de pæne ord. Der er ikke lige en fortsættelse i kortene. 😁

     2+

     Besvar kommentar
4. Martin

   20/03/2025 kl 11:46

   Fed historie.
   venter på fortsættelse

   3+

   Besvar kommentar
5. FruP

   20/03/2025 kl 8:54

   Du forstår at skrive med en indlevelse og på en måde der gør det super frækt og lækkert. Tak

   6+

   Besvar kommentar
   • Læsehæsten

     21/03/2025 kl 20:34 - som svar på FruP

     Det er mig, der takker 😊

     2+

     Besvar kommentar
6. Joachim

   19/03/2025 kl 23:34

   God historie og fedt twist til sidst! 😀

   9+

   Besvar kommentar
7. Martin

   19/03/2025 kl 19:08

   super historie, glæder mig til at læse en fortsættelse 

   9+

   Besvar kommentar