Hans tunge var tålmodig og grådig, mens hun holdt ham fast i håret og kom første gang med et langt, skælvende støn.

Forfatter: Glat bi

Fru Elise Nielsen var 67 år og boede på tredje sal i en rolig opgang på Østerbro. Hendes lejlighed havde en lille altan, der hang lige over underboens. Hun havde altid været en diskret kvinde – enke i ti år, pæn, velsoigneret, med gråt hår sat op i en blød knold og briller, hun sjældent tog af. Men den sommer ændrede alt sig.

Det begyndte en varm eftermiddag i juli. Hun stod ved køkkenvinduet med en kop kaffe, da hun så ham. Underboen. En mand i midten af trediverne, mørkt hår, bredskuldret, med en krop, der så ud, som om han brugte den hver dag. Han lå på en solstol på sin altan – nøgen.

Helt nøgen.

Solen gled over hans brune hud, over den flade mave, de stærke lår, og det, der hang tungt mellem dem. Elise froze. Hun skulle have trukket sig væk, lukket persiennen, gået ind i stuen. I stedet stod hun stille og kiggede.

Han var afslappet. Den ene arm under nakken, den anden hvilende på låret. Han læste noget på sin telefon, uvidende om, at den ældre dame ovenpå så lige ned på ham. Elise mærkede en varme i maven, hun ikke havde følt i årevis. Det var skamfuldt. Og det var spændende.

Næste dag lå han der igen. Og den næste. Hun begyndte at regne med det. Om formiddagen, når solen stod rigtigt, gik hun stille ud på sin altan med en bog, hun ikke læste. Hun satte sig, så hun kunne se ned mellem gelænderets tremmer. Han solbadede. Nøgen. Nogle gange vendte han sig om på maven, og hun så den faste bagdel, den dybe rille mellem ballerne. Andre gange lå han på ryggen, og hans pik lå blød og tung mod låret, indtil solen og varmen fik den til at svulme en smule.

Elise rørte sig selv første gang en eftermiddag, mens hun stod inde i soveværelset med døren til altanen åben. Hun havde trukket nederdelen op og trussen til side. Fingrene gled over den våde, ældre hud, mens hun kiggede ned på ham. Hun kom stille, med lukkede øjne, og hviskede noget, hun aldrig havde sagt højt før.

En dag skete det.

Hun stod ude på altanen i en tynd sommerkjole uden noget under. Vinden løftede stoffet lidt. Han kiggede op.

Han så hende.

Der var et sekund, hvor de bare kiggede på hinanden. Hans blik gled ned over hendes krop – de fulde bryster, der stadig havde form, de bløde hofter, de bare ben. Så smilede han langsomt. Ikke frækt. Bare… nysgerrigt. Og interesseret.

Han rejste sig. Stod nøgen midt på sin altan og kiggede op på hende. Hans pik begyndte at stive. Elise mærkede hjertet banke hårdt. Hun skulle have gået ind. I stedet blev hun stående. Hun løftede langsomt kjolen op over hofterne, så han kunne se, at hun var bar. Hun førte en hånd ned mellem benene og rørte ved sig selv, mens hun holdt øjenkontakt.

Han greb sin pik. Strøg den langsomt, mens han så på hende. Elise gned sig hurtigere. Hun var så våd, at det løb ned ad indersiden af lårene. Han kom først – tykke stråler, der landede på solstolen og hans egen mave. Lyden af hans støn nåede op til hende. Det var nok. Hun kom med et kvælede suk, knæene rystede, mens hun holdt fast i gelænderet.

Derefter blev det en vane.

Nogle dage bare kiggede de. Andre dage rørte de sig selv for hinanden. En aften, da det var blevet køligere, bankede det på hendes dør. Hun åbnede i sin silkekåbe. Han stod der i shorts, stadig solbrun, stadig med den samme rolige smil.

“Jeg tænkte,” sagde han stille, “at det måske var på tide at komme tættere på.”

Elise trådte til side og lukkede døren bag ham. Hun førte ham ind i soveværelset, hvor lyset fra den lavtsående sol faldt ind over sengen. Hun lod kåben glide af. Hans hænder var varme, da de lagde sig på hendes hofter. Han kyssede hendes hals, hendes bryster, knælede og spredte hendes lår. Hans tunge var tålmodig og grådig, mens hun holdt ham fast i håret og kom første gang med et langt, skælvende støn.

Da han rejste sig og skubbede ind i hende, var hun så våd, at det gik let. Han var tyk og varm, og han bevægede sig dybt og langsomt, som om han havde al tid i verden. Elise lagde benene om hans ryg, gravede neglene i hans skuldre og mærkede, hvordan årene af ensomhed smeltede væk under hver stød.

De kom sammen – hun først, med et skrig hun ikke genkendte som sit eget, han lige efter, dybt inde i hende, med ansigtet begravet i hendes hals.

Efterpå lå de side om side. Han strøg over hendes mave med en finger.

“Samme tid i morgen?” spurgte han.

Elise smilede, træt og tilfreds.
Historien fortsætter under reklamen

“På altanen,” sagde hun. “Eller her. Du vælger.”

Og underboen smilede tilbage.