Som han – og hans lille tissemand! – voksede, fulgte hun nøje med i dens udvikling. Hun brugte sin mund til at måle dens fremskridt.

Forfatter: Alter

Han satte sig tungt ved baren og bestilte et krus øl.
Det var med tilfredshed, han lagde mærke til den tavshed, der bredte sig omkring ham.

Han tog den første slurk, tørrede sig så tilfreds om munden og kiggede sig omkring.
Ja, han så i hvert fald et par stykker, han havde slået til blodige klumper.
To af de andre gæster begik nu den fejl at sidde og hviske sammen og skotte op på ham.
Han stillede ølkruset med et bump, der lød som et tordenskrald i den svagt oplyste ølstue, der kun var oplyst af et antal svagt blafrende stearinlys.
På lår som imponerende træstammer var han hurtigt nede ved de tos bord:
-Er det MIG, I griner ad? Sig ingenting, og jeg smadrer jer begge to! Fortæl, og jeg gør jer intet.

Der var ingen tvivl om hans trussel, spyttet drev fra hans mund.

Den ene, med en hjemmestrikkede tophue, tog nervøst en mundfuld af sin øl, kiggede så hjælpeløst på sin makker:
-Vi…vi ved bare.

-Hvad ved I? Sig det! Kæmpen brølede nu.
-Vi ved altså, at din kone har taget en med ned til floden og, du ved, gør det.
Han havde sit liv og førlighed for kært til at sige, der havde været tale om flere.
Og at han selv havde været en af dem.

Kæmpens ansigt blev hvidt af vrede, så skiftede det i stedet til skam.
Så for han ud af værtshuset.
Ingen vidste, hvor han gik hen.
Ville han hjem til Regitze, smukke Regitze. Ville han banke hende gul og blå.

Eller ville han trække hende ved håret ud på marken og brutalt voldtage hende igen, til hun skreg af smerte? Han havde gjort det før, Haltende Claus havde selv set det gemt bag en busk og fortalt hviskende om det til de andre.

Regitze vidste, en eller anden måtte have fortalt hendes mand noget, måske en af de to daglejere, hun senest havde haft med sig ned til floden og den lille plæne bag buskene.
Hun havde indtrængende bedt dem om at hold mund, ellers ville hendes fisse være lukket land for dem.

Busken skjulte for, hvad hun foretog sig der med sine mandebekendtskaber.
Men hun vidste også, at lyden af hendes begejstrede hyl ikke kunne skjules.

Hun var ret sikker på, at hun fik sædpletterne tørret af sine lår og sin kusse. Men de røde blomster på hendes kinder og det lykkelige smil på hendes læber kunne ikke skjules.
Det måtte nå frem til hendes mand, og det gjorde det.
Måske var det det, hun ønskede.

Så hun kunne koncentrere sig om deres søn.
Lige siden sønnen blev født, og hun blev alene med ham, lige siden, hun første gang åbnede det klæde, han var svøbt i, og hun så den lille tissemand og kyssede den forsigtigt, havde hun vidst, bare vidst:
Vi to skal have nogle fantastiske dage sammen, lille du. Før eller siden må det være slut med din fars voldsomme overfald.

Som han – og hans lille tissemand! – voksede, fulgte hun nøje med i dens udvikling. Hun brugte sin mund til at måle dens fremskridt.
Hvornår den blev klar.

Drengen syntes ikke at have det mindste imod hendes munds undersøgelser. Til gengæld var hans hænder så blide, på trods af hans allerede svulmende muskler, når de kærtegnede hendes bryster og fandt hendes revne, og en finger forsigtigt kom ind.

Det var noget helt andet end, end når hendes mand kastede hende ned på marken, han ville bare have lindring og plantet sin sæd i hende.

At det smertede hende, var ham aldeles ligegyldigt.
Hendes mand, hendes søn?

Det eneste punkt, hvor de lignede hinanden, var, at de begge var udstyret med en imponerende kølle mellem benene.
Men, mens den ene brugte den til at tilføje hende skærende smerte, brugte den anden den med blid omtanke.

Ja, hendes søn fyldte hende også dejligt ud.
Men med omsorgsfuld forsigtighed, han tog sig tid til at sikre sig, at hun
vænnede sig til størrelsen, så hun var klar, når han med øjenkontakt begyndte at kneppe hende.
Hun stønnede, men ikke af smerte og lagde begge sine hænder om hans hals:
-Du er så meget bedre, hviskede hun mod hans kind.

Mens hans pik var i gang i hende, vovede han:
-De siger på kroen, at du tager flere mænd med ned til floden. At du nærmest er -ja, en hore. Passer det?
Hun stivnede kortvarigt, men overgav sig så igen til hans kneppebevægelser:
-Åh, Mitzy. Jeg MÅ have en flugt fra din far og hans overfald. Jeg håber, du forstår!
At Regitze var mere end 20 år ældre end ham, ændrede ikke på Mitzys følelser for hende.
Han vidste det.
Regitze vidste det også.
Hun spekulerede.
Sådan en ung fyr, sådan en dejlig betænksom pik.
Men kunne han forsørge hende?
Ville han blive hos en tydeligt ældre kvinde?

Hans forældre var skrantende og oppe i årene, og Mitzy måtte allerede hjælpe dem en del.
Hun kunne sagtens forestille sig som ’Kvinden på Gården’ til sin tid.
Selvfølgelig ville hun blive nødt til venligt, men bestemt at afvise alle de mandlige bekendtskaber, hun indtil nu havde forlystet sig med.
Og dog. Mon ikke hun kunne beholde måske et par stykker?
De skulle bare love ikke at udbrede det ned på kroen.
Hun smilede. Det ville nok blive urimelig svært.
Hun skulle i øvrigt huske at tørre sig grundigt i skridtet, den senestes efterladenskaber ville få hendes mand til at blive ubehagelig.

Han troede stadig, han var den eneste, hun lukkede ind mellem sine lår.
Tsk, tsk, hun rystede på hovedet, måske var det bedst på den måde.
Foreløbig.
Nu havde hun i første omgang plantet et rygte, hun var ikke i tvivl om, at det ville nå frem til manden.
Hun vidste, det var højt spil, der var to muligheder. Enten ville han eksplodere og afreagere mod hende.
Eller, som hun inderligt håbede, ville hans stolthed lide et knæk, og han ville bare forsvinde ud af billedet.
Så kunne hun i fred bolle Mitzy sønder og sammen.
Hendes plan var at kneppe ham, så han blev fuldstændig afhængig af hende.

Ingen begrænsninger.
Historien fortsætter under reklamen

Hun skulle lære ham, hvad en moden kvinde kunne gøre ved ham.
Og hun kunne koncentrere sig fuldt og helt om hans kølle.
En.
Den gode af de to.

2 kommentarer

1. Alter

   24/11/2025 kl 6:43

   Jeg er egentlig ganske godt tilfreds med historien, men ved genlæsning mener jeg, hovedet skulle være lagt mere i blød.

   Den skulle have været længere, og jeg skulle have fundet på en bedre titel.

   But who cares?

   1+

   Besvar kommentar
2. Alter

   23/11/2025 kl 7:42

   Inspireret af en bog, som jeg skamløst broderer videre fra.

   0

   Besvar kommentar