En 58-årig kvindelig kontorleder og en 24-årig nyansat praktikant udvikler et intenst og eksperimenterende forhold på arbejdspladsen. Praktikanten viser sig at have en dominerende side, som Kirsten – stærk og kontrolleret udadtil – overraskende nok overgiver sig fuldstændigt til.

Forfatter: DenEkstremtliderlige

Del 1. Den nye praktikant

Klokken var 17:32. Resten af medarbejderne havde for længst forladt kontoret, og stilheden på botilbuddet lå som en dæmper over gangene. Kirsten sad på sit kontor, halvt optaget af et regneark og halvt opslugt af tankerne, der på det seneste havde fået en mere… kropslig karakter. Hun var 58, leder af stedet i over ti år, vant til at tage ansvar og sætte grænser. Det var hendes rolle. Hendes rustning.

Men den nye praktikant havde forstyrret noget i hende.
Alexander – 24 år, lidt for selvsikker, lidt for direkte. Den måde hans blik gled over hende på, ikke som en underordnet, men som en mand, der så lige igennem hendes autoritet. Hun burde have sat ham på plads, sagt noget professionelt. I stedet havde hun smilet svagt og ladet ham hjælpe hende med at løfte kasser, skubbe stolen tættere på, holde døren en anelse for længe.

I dag havde han været der igen. Kommet med rapporter, bøjet sig ind over hendes skrivebord, og med lav stemme sagt:

“Du styrer det hele så perfekt, Kirsten. Men jeg tror også, du kan finde det nydelsesfuldt at give slip engang imellem.”

Hun havde stirret på ham et sekund for længe.

Nu sad hun alene. Men ikke i fred.
En let banken på døren fik hende til at fare sammen.

“Kom ind,” sagde hun, stemmen en anelse hæs.

Døren gled op. Alexander trådte ind, mørkt hår, blå skjorte, og det blik, der fik det til at sitre i hendes underliv.

“Glemte min jakke,” sagde han, men han bevægede sig ikke mod garderoben. I stedet gik han hen til hende, stille. Da han stod bag hendes stol, lagde han hånden på ryglænet.

“Du ved godt, hvad du signalerer, ikke?” hviskede han.

Hun rørte sig ikke.

“Du sætter regler for alle andre. Men ikke for dig selv.”

Hun vendte sig halvt i stolen. Hans blik var intenst, og uden et ord tog han hendes hånd, førte den op til sine læber, kyssede den – og holdt fast.

Kirstens krop reagerede, som om noget gammelt blev vakt. Blodet brusede. Det var forkert. Hun burde stoppe det.

“Alexander… det her er—”

“Hold op,” sagde han lavt. “Du har haft kontrollen hele dit liv. Du har brug for, at nogen tager den fra dig. Ikke?”
Han trak hende op at stå og førte hende hen til kontorets aflåselige dør, drejede nøglelåsen, og vendte sig mod hende.

“Du adlyder mig nu. For én gang skyld.”

Hun kunne have sagt nej. Hun gjorde det ikke.

Han tog fat om hendes hofter og førte hende hen til skrivebordet. Hun sad på kanten, hans hænder gled op under hendes nederdel – og da hun gispede, smilede han med ren tilfredshed. En mand, der vidste, han havde fået adgang til noget forbudt.

Kirsten havde ikke været underdanig før. Ikke i sengen, ikke i livet. Men da han sagde:

“Sæt dig på mit ansigt. Nu.”

…var det som om noget i hende eksploderede. Hun adlød uden tøven. Trak trusserne ned, satte sig med et stønnende suk over hans mund, og greb fat i kanten af skrivebordet, mens hans tunge straks fandt rytmen.

Hver gang hun forsøgte at trække sig lidt tilbage, holdt han fast i hendes hofter. Pressede hende ned. Hun blev mere og mere åben, mere desperat.

Lydene i rummet var fugtige, intense. Hans hænder på hendes bagdel, hans tunge dybt og grådigt, hendes støn undertrykt – til en begyndelse.

Men da han endelig trak hende ned, satte hende på knæ og åbnede sit bælte, så hun ham direkte i øjnene.

“Gør dig nyttig med den mund nu, Kirsten. Jeg vil se, hvor dygtig du egentlig er.”

Og hun åbnede munden. Tog ham dybt. Dybere, end hun troede muligt.

Del 2: Din krop, mine regler

Kirsten sad stadig på knæ. Hendes læbestift var tværet ud, håret viltert, og hendes blik flakkede mellem hans øjne og hans stive pik, som hun stadig havde spor af på læberne. Hendes vejrtrækning var tung og rå, som om hun lige havde løbet et maraton.

Alexander betragtede hende et øjeblik, og så smilede han. Ikke venligt. Ikke kærligt. Men tilfreds.

“Rejs dig. Jeg vil se den krop.”

Hun tøvede. Ikke af skam – men af spænding. Ingen havde talt til hende sådan før. Ikke som en kvinde, der skulle kontrolleres. Bruges. Nydes.
Langsomt rejste hun sig op, og han trådte et skridt tilbage, så han kunne nyde udsigten. Hun begyndte at knappe sin bluse op, langsomt, og afslørede en fyldig, blød barm i en sort blonde-bh, der kæmpede for at holde hendes bryster på plads.

“Hold op,” sagde han pludselig. “Vend dig om. Og bøj dig ind over skrivebordet.”

Hjertet bankede vildt. Hun adlød.

Da hun bøjede sig frem, løftede han op i nederdelen og lod blikket glide over hendes store, runde mås. Den slags, der frister mænd til at tage fat – hårdt. Han placerede en flad hånd på den ene balle. Gav den et fast klem. Så slog han.

SMACK.

Hun gispede. En blanding af overraskelse og lyst fór gennem hende.

“Du elsker det. Sig det.”

“Jeg… elsker det,” mumlede hun, rød i kinderne.

“Højere.”

“Jeg elsker det!”

Han lod fingrene glide mellem hendes ben. Hun var drivende våd. Han grinede lavt.

“Din store, lækre krop beder om at blive brugt. Og jeg skal nok sørge for, at du mærker det i flere dage.”

Han slap hende, satte sig på kontorstolen bag hende og lænede sig tilbage.

“Kom og sæt dig på mit ansigt igen. Jeg vil mærke vægten af dig. Alt af dig.”

Hun krøb op, satte sig tungt og langsomt over hans ansigt, mens han greb hendes hofter og pressede hende hårdt ned mod sig. Hans tunge arbejdede grådigt, ivrigt. Hun stønnede højt, glemte alt om hvor de var, hvem hun var.

Det var ikke længere lederen, der sad i stolen. Det var kvinden, den modne, frodige, begærede kvinde, der gav slip – og blev fortærret.

Da hendes orgasmer skyllede gennem hende, var det med hele kroppen. Hun rystede, stønnede, vred sig – og han holdt fast, blev ved, indtil hun til sidst næsten sank sammen over ham, svedig og smilende, som om noget i hende var blevet åbnet for første gang i årevis.

Men Alexander var ikke færdig.

Han løftede hende op, stillede hende foran skrivebordet igen og tog et sæt håndjern frem fra sin rygsæk.

“Nu starter vi for alvor, Kirsten. Du gør kun hvad jeg siger. Din store røv. Dine kæmpe patter. Din lydige mund. Det hele tilhører mig i nat.”

Del 3: Du er min nu

Kirsten stirrede på håndjernene i Alexanders hænder. Noget i hende dirrede – ikke af frygt, men af begær. En længsel, hun havde undertrykt i årevis. Hun nikkede langsomt, næsten lydløst, og vendte sig om.

“God pige,” sagde han, og hans stemme var lav, men fyldt med spænding. “Bøj dig frem. Hænderne på bordet.”

Hun adlød uden protest. Hans hænder var effektive – og da det kolde metal lukkede sig om hendes håndled, mærkede hun for alvor, hvor dybt hun allerede var inde i hans kontrol.

“Se på dig,” hviskede han tæt ved hendes øre, mens han pressede sig op ad hendes ryg. “Leder om dagen. Slut om natten. En stor, tyk, liderlig kvinde, som bare vil domineres. Gør du det her med alle praktikanter, Kirsten? Eller er det kun mig, der får dig til at dryppe ned ad dine lår?”

Hun stønnede, kroppen spændt. Hans ord tændte hende mere end noget andet.

“Svar mig.”

“Kun dig,” hviskede hun hæst.

“Højere.”

“KUN dig!”

Han greb fat i hendes hofter og lænede sig tilbage, mens han slap sit bælte op. Hun kunne høre lyden af lynlåsen. Fornemmede ham bag sig – hård, tung og tændt.

“Du skal mærke, hvad du har bedt om,” snerrede han.

Hans pik pressede sig op mod hendes våde åbning, og uden tøven trængte han ind – dybt. Hun gispede højt, hovedet faldt tilbage, brysterne svajede tungt under hende, og håndjernene klirrede, da hendes hænder instinktivt ville gribe fat, men ikke kunne.

“Så stram. Så fræk. Du ved godt, du er min lille kontor-luder nu, ikke?”

“Ja!” stønnede hun, mens han stødte i hende med voldsomme, kontrollerede bevægelser. Hver gang hans hofter ramte hendes store bagdel, gav det et smæld, som rungede i det tomme kontor.

“Sig det. Højt. Sig hvad du er.”

“Jeg… jeg er din kontor-luder! Din tykke, liderlige luder!”

“Hvem bestemmer over din store røv?”

“Du gør!”

“Hvem ejer dine patter?”

“DU gør!”

Han trak sig ud pludseligt og greb hende i håret, trak hendes hoved bagover og tvang hende ned på knæ igen.

“Åbn munden. Nu.”

Hun gjorde det straks, og han førte sin våde pik ind, dybt, groft. Hendes øjne løb i vand, men hun holdt øjenkontakt. Tårerne og savlen løb ned ad hagen, mens han kneppede hendes mund uden nåde.

“Se på dig. Tårer i øjnene, makeup ødelagt, store patter svingende… og du elsker hvert sekund, gør du ikke?”

Hun nikkede, med pikken helt i halsen.

“God pige. Du er lavet til det her. Store kvinder som dig skal bruges. Ejes. Tæmmes.”

Han holdt hendes hoved helt tæt, dybt i halsen – og lod hende mærke hele ham. Da han endelig slap, stønnede han lavt og trak hende op, satte hende op på skrivebordet med hendes ben spredt og krop rystende af lyst.
Historien fortsætter under reklamen

“Og vi er kun lige begyndt, Kirsten. Næste gang tager jeg dig bundet til din kontorstol med en gagball i munden – og døren ulåst.”

Læs næste afsnit

2 kommentarer

1. Damernes Ven

   04/07/2025 kl 16:38

   Enit med pastro… præsten!

   Det er en DEBUT som virkelig taler til alt.. i mig!:

   TAK og straks mere: Damernes Ven og brevven69@yahoo.dk

   1+

   Besvar kommentar
2. Præsten

   04/07/2025 kl 12:11

   BDSM tænder mig normalt ikke, men denne historie kan noget. Håber der kommer mere, og snart.

   2+

   Besvar kommentar