Han stønner meget nu. Han bevæger sig krampagtigt og holder et godt tag i mit hår, da han sprøjter i min mund

Forfatter: Koala

Luften er fugtig en mandag morgen, hvor jeg spæner hen ad en københavnsk gade. Bevæger mig i konstant zigzag mellem mennesker, der også skal møde præcis klokken 08.00. Jeg har erkendt, at jeg nok heller ikke når det til tiden i dag, men jeg skynder mig alligevel. Den første time er en lær-vores-regler-at-kende-her-på-gymnasiet-time med studievejleder Sascha.

Der er allerede stille, da jeg åbner døren indtil lokalet. Alles hoveder vender sig mod mig i en synkron bevægelse. ’Undskyld jeg kommer for sent’ mumler jeg og sætter mig nede bagved ved siden af en blond pige i en grøn trøje. Hun fjerner sin taske, så jeg kan sidde på stolen ved siden af hende.

’Eline?’ siger Sascha. Jeg nikker, og hun noterer noget på sin computer. Sascha fortsætter sin forklaring af skolens fraværspolitik. Hun nævner, at bare man kommer 5 minutter for sent, så falder hammeren. Så får man fravær. Kan igen mærke øjne på mig. Jeg prøver at tænke på noget andet. Prøver at huske folks navne. Kan faktisk huske ret mange, selvom jeg kun har kendt min nye klasse i 1 uge. Jeg falder i staver under oplægget.

’Eline?’ spørger en stemme igen. Den blonde pige i den grønne trøje har vendt sig mod mig. Jeg kigger op. Hun smiler. ’Vi skal rangere skolens værdier i den rækkefølge, som vi synes er vigtigst’ siger hun og finder en kuglepen frem. De andre rundt om os er i gang med samme opgave. ’Hvad hedder du egentlig?’ spørger jeg min nye sidemakker. ’Eva’ svarer hun.

Eva skriver 1. og 2. og 3. ned på papiret, som Sascha har givet os. ’Hvad synes du?’ spørger Eva. Jeg tænker mig om. ’Jeg ved faktisk ikke helt, hvad rangere betyder’ indrømmer jeg blankt. Hun smiler på samme måde som før. ’Det betyder at stille i rækkefølge’ siger hun. ’Jeg synes, det er vigtigt at have respekt for hinanden’ tilføjer hun og skriver det ned med en latterlig pæn håndskrift. Vores liste ender med at ligne de andre gruppers ret meget.
Historien fortsætter under reklamen

Jeg snakker lidt mere med Eva i frokostpausen. Vi er meget forskellige, men vi skiller os begge ud fra mængden på hver vores måde. Hun gaber over en sandwich, som hun har lavet hjemmefra. Jeg har været på Maccen. Gider sgu ikke lave madpakke. Hun spørger indtil, hvor jeg var før sommerferien. ’En skole på vestegnen’ svarer jeg. ’Kunne du lide det?’ spørger hun. Jeg ryster på hovedet. Eva kommer fra en privatskole i Lyngby. ’Synes du afgangsprøverne var hårde?’ spørger hun. ’Lidt måske. På nær engelsk, der fik jeg 7!’ siger jeg, fordi jeg stadig er stolt af det her 8-10 uger efter. Hun smiler igen. ’Hvad fik du?’ spørger jeg, da hun ikke siger noget. ’12’ siger hun. Jeg spærrer øjnene op. ’Hvad så med naturfag?’ spørger jeg. ’12’ siger hun igen. ’Og samfundsfag?’ siger jeg. Hun ligger hovedet lidt på skrå. ’12’ smiler hun. Jeg kigger på hende med store øjne. ’Er der noget du ikke fik 12 i?’ spørger jeg. ’Ja. Idræt. Der fik jeg 4’ griner hun. Jeg smiler ad hende.

Næsten hver dag kommer jeg for sent. Næsten hver dag har Eva spærret en plads til mig ved siden af sig. Jeg kigger efter hendes noter og afleverer en tro kopi af hendes opgave ved alle mine opgaveafleveringer. Lærerne sukker, når de ser mig, men kigger imponeret på Eva, hver gang hun åbner munden i klassen. I starten, da jeg så på den hårdtarbejdende Eva, tænkte jeg bare – godt det ikke er mig. Men som tiden går, fascineres jeg af hende og skræmmes også lidt. Jeg er uhyggeligt langt bagud i alle fag, da vi når efterårsferien. De fleste lærere har givet op. På nær én.

Martin, samfundsfagslærer. Han skiller sig lidt ud fra de andre lærere; han er ikke 800 år gammel, han går i skjorte og ikke slidte t-shirts. Og. Han er pisselækker. Alle pigerne er vilde med ham, og han bader sig i det, kan man se. Han er også hård. Der er no-mercy i hans timer. Han har flere gange sagt højt til mig i klassen, at jeg skal tage mig sammen. Men jeg kan ikke blive andet end lidt tændt og varm i kinderne, når han gør det.

Jeg er sunket lidt ned i en stol i hans time torsdag eftermiddag. Han kan godt finde på at harpunere én, når man er allermest uopmærksom. Så for mit vedkommende; hele tiden. Jeg glor ind i skærmen på min computer. Den er ikke tændt, så der er bare sort skærm. Mit mørke, tykke hår er kastet op i en knold. Eyelineren omkring mine øjne får dem til at fremstå større og mørkere end de i forvejen er. Jeg er ked af min lidt store næse, og jeg ville ønske, at jeg havde en lille én. Som Evas. Fortsætter stirrekonkurrencen med mig selv i refleksionen på den slukkede skærm.

’Populisme’ siger Martin. Han har stillet sig foran Evas og mit bord. Mest foran mig. ’Hvad betyder det?’ spørger han og kigger på mig. Eva sidder med armen i vejret. Brænder virkelig inde med det korrekte svar. Han ignorerer hende fuldstændigt. Med sin ene hånd, skubber Eva diskret sin notesbog 3 centimeter over mod mig. Jeg kigger ned på, det hun har skrevet. Der står med verdens pæneste håndskrift:

Populisme = folkelig politisk retning, som er imod en centraliseret styring af samfundet

Jeg fatter ikke Evas skrevne ord. ’Eline, politik. Hvad indebærer begrebet populisme? Jeg har LIGE forklaret det’ vrisser han. ’Jeg ved det ikke’ siger jeg. Han sukker. For første gang er jeg rent faktisk skuffet over mig selv og kan se det ydmygende i situationen. Eva virker også irriteret efter timen. Hun smutter uden at sige noget. Hun prøvede at hjælpe. Jeg venter lidt med at pakke sammen til alle er gået ud.

’Hey, Martin…’ siger jeg med verdens mindste stemme. Han stopper med at pakke sin taske og kigger op. ’Ja?’ siger han. ’Jeg vil.. jeg vil.. altså virkelig gerne gøre det bedre’ siger jeg. ’Er der noget ekstra jeg kan gøre?’ tilføjer jeg. Spørgsmålet, der kan forstås på flere måder. Han svarer ikke, men sætter sig på et bord foran mig. ’Hvorfor går du her?’ spørger han. ’Det øh.. Jeg vil gerne blive student’ siger jeg. ’Du ved godt, at det kræver, at du møder op og er mentalt med, ikke?’ spørger han. Jeg nikker. ’Jeg skal til samtale med Sascha og jeg vil VIRKELIG gerne gøre det bedre’ siger jeg helt ærligt til ham.

Jeg lægger mærke til hans hånd på bordet. Den er meget større end min. Meget maskulin. Det går desværre lige i trussen på mig. Det er ærgerligt, for man må jo ikke score sin lærer. Eller må man ikke blive scoret af sin lærer? Hvordan er det nu det er? Nå, fuck det.

Jeg sætter et charmerende smil op. Lægger hovedet på skrå. Går et skridt tættere på. Han begynder at fange den. ’Hør, Eline, det kan jeg ikke det her… Jeg er gift og jeg og jeg…’ stammer han. Han har sved på panden. Kæmper en tydelig indre kamp. Jeg har ikke engang gjort noget endnu. Lige nu foregår det kun i hans eget hoved. Det siger vel også noget om ham.

’Martiiin…’ siger jeg. ’Ingen får det at vide’ siger jeg. Laver trutmund. Bruger alle tricks og skruer på knapperne hos ham. ’Du ved godt, hvad du gør ikke, Eline?’ siger han. Jeg nikker. Han rækker ud efter min arm og hiver mig lidt tættere på. Han skubber stroppen, der bærer min rygsæk af min skulder, så tasken dumper ned på gulvet. Hans hånd finder min smalle talje. Hånden finder om på min bagdel. Hans vejrtrækning bliver mere tydelig. Jeg bider mig i underlæben. Han læner sig frem og stjæler et kys. Flere kys. Grænsen, der er blevet brudt, er stærkt visuel nu. Han dufter godt af dyr parfume. Af modenhed. Når jeg prøver at trække mig lidt væk, hiver han mig endnu tættere på. Jeg kan ikke lade være med at blive varm i hele kroppen. Lægger armene om ham og snaver ham som om jeg ikke allerede havde scoret ham.

’For helvede, hvorfor skal du og dine veninder gå og se så fristende ud…’ mumler han. Jeg smiler for mig selv. Ved godt, at jeg er den smukkeste af mine veninder. Han tager min hånd og fører den ned mod sit skridt. Jeg mærker. Det tænder mig for vildt at mærke hvordan han vokser på grund af mig.

Han stopper med at kysse mig. Jeg kigger lidt afventende. Han læner sig frem og hvisker ’ned på knæ, skat’ i mit øre. Han skubber mig et skridt bag ud og stiller sig op. Jeg begynder at få følelsen af kontroltab. Bare med én arm ville han kunne holde mig nede. Men det gør han ikke lige nu. Han går væk. Jeg bliver forvirret et øjeblik. Han går hen til døren, hiver sine nøgler op ad lommen og låser indefra. Han tjekker efter ved at hive i håndtaget. Den er låst. Mit hjerte skipper et slag. Føler mig som en gazelle, der står trængt op i en krog af en løve på savannen.

’Sagde jeg ikke ned på knæ?’ siger han, mens han går mod mig. Jeg tør ikke bevæge mig. Står helt frosset. ’Øh jo’ hvisker jeg. Jeg bakker langsomt til jeg rammer væggen, og jeg bøjer knæene lidt til jeg til sidst sidder helt nede. Han går tættere på. Kigger ned på mig. ’Vældig yndig’ siger han og begynder at spænde sit bælte op. ’Ka.. kan vi ikke bare knalde’ stammer jeg. Det er jo det jeg er bedst til. ’Du skal tage mig i din mund først. Ved ikke, om jeg har tid til at knalde dig også. Der er lærermøde om 10 minutter’ siger han hæst og hiver sit lem frem. Jeg skærer ansigt.

Han tager fat i størstedelen af mit hår og hiver mig lidt op. ’Åbn!’ kommanderer han. Jeg gør det, og han tvinger sig ind. Han smager ikke grimt, men heller ikke godt. Mine tænder kommer til at ramme hans manddom flere gange. Ups. Han trækker sig ud. ’Nu gør du det ordentligt! Ingen tænder. Du ved jo godt, hvordan man gør, ikke?’ siger han, og tvinger sig selv hårdt ind i min mund igen, mens han siger den sidste del af sætningen.

Jeg prøver igen. Tænker, at han er en 3.g’er, som jeg skal forføre. Det er mere motiverende, end at tænke på, at det er min næsten 40-årige samfundsfagslærer. Bruger min hånd og tungen i stedet for tænderne. Det plejer at virke bedre. Jeg kigger op på ham med store bambiøjne. Tager ham til roden. Tager ham dybt igen. Og igen. Og igen.

Han begynder at få trækninger i ansigtet. Tror jeg gør det her bedre end hans kone. Hvis hun altså overhovedet gør det. Meget tyder på, at hun ikke forfører ham tilstrækkeligt derhjemme. Ellers ville han da ikke presse en gymnasieelev til et blowjob. Det må han selv om. Han stønner meget nu. Han bevæger sig krampagtigt og holder et godt tag i mit hår, da han sprøjter i min mund. Der lander også lidt på min underlæbe. Han skynder sig at trække sig ud og hive bukserne op.

Han bliver stående og kigger lidt ned på mig. Jeg synes, at jeg aner et glimt af fortrydelse i hans øjne. Han lader sin tommelfinger glide hen over mine fyldige læber. Fjerner sæden. Som jeg så får lov at slikke af bagefter.
–
Tyve minutter senere sidder jeg i den halvtomme kantine med nogle af pigerne fra klassen. Klokken er måske kvart over 15. Martin sidder til mødet. Ingen har set noget. Jeg har vasket mit ansigt og har mindst fire stykker tyggegummi i munden.

Eva sidder overfor mig og kigger i sin computer. Hendes konstant kritiske og koncentrerede ansigtsudtryk er jeg ved at vænne mig til. Hun har kun den ene Air Pod i. De andre, lidt mere ordinære piger sidder i en klump og snakker om scoringer. ’Ej seriøst. Jeg blev bare herre meget guldputte i Dyrehaven’ siger én af dem. ’Du kan altså kun blive guldputte, hvis du knaldede ham’ insisterer en anden. De andre er uenige.

Jeg bryder ind. ’Hvad mener I med guldputte?’ spørger jeg. Den første pige kigger over på mig, som om jeg lige er landet fra Mars, men hun forklarer det egentlig meget godt:

Bronzeputte = en 1.g’er har scoret en 1.g’er
Sølvputte = en 1.g’er har scoret en 2.g’er
Guldputte = en 1.g’er har scoret en 3.g’er

Jeg hæver øjenbrynene. Griner inde i mig selv. Kigger over på Eva. Kan se, at hun gør det samme. Klumpen af piger fortsætter med at diskutere dette indholdsløse emne. Jeg vælger at give dem noget at snakke om:
Historien fortsætter under reklamen

’Hvad hedder det så, hvis man har knaldet en lærer?’ spørger jeg. Det lukker munden på dem i få sekunder. De gør store øjne, før den ene siger: ’Så er man… DIAMANTPUTTE!’ De flækker af grin. Jeg kigger over på Eva. Jeg kan se, at hun tænker ’jesus-christ’, som den snob hun er – men ser også, at hendes ene mundvige peger opad. Hun synes det er sjovt.

Jeg griner ikke, men holder min reaktion for mig selv. Diamantputte. Tsk.

Læs næste afsnit

5 kommentarer

1. Læsehæsten

   22/11/2018 kl 6:53

   Når jeg læser en historie som denne, bliver jeg mindet om, hvorfor det er godt, at jeg ikke er blevet gymnasielærer. ?

   Jeg ser frem til næste afsnit.

   2+

   Besvar kommentar
2. Anonym

   21/11/2018 kl 16:55

   Godt skrevet, og god illustration af at intelligens findes i flere former

   0

   Besvar kommentar
   • Koala

     21/11/2018 kl 21:39 - som svar på

     Godt spottet ??

     2+

     Besvar kommentar
3. Den Liderlige Bedstefar ?????

   21/11/2018 kl 16:36

   Spørgsmålet er: “Hvem har scoret hvem?”

   Men uanset det, så er det en skøn anderledes novelle, der ender med et lækkert blowjob, et blowjob som Eva måske også har udført, når man betænker hendes “smil” som reaktion på ordet: “DIAMANTPUTTE!”.

   Glæder mig til del 2 af 2 !!!!

   2+

   Besvar kommentar
4. SWO

   21/11/2018 kl 15:52

   Venter spændt på at høre mere!

   2+

   Besvar kommentar